• Essay,  Poema

    Mor Danmarks Sang

        Mor Danmarks Sang – i anledning af udenlandske krigsskibes eskort, med velvillige danske lodsskibes hjælp, gennem de danske farvande – samt vore broderlandes skamløse kapitulation o.f. US/Nato ( herefter kaldet Natostan )         

 Mor Danmarks Sang  
Jeg er en billig luder, underlagt egne eller andres luner og lyster, 
hvis spredte ben, åbne bælter og kyssende kyster, ligger som et lystent vådt skød ved indsejling 
til moder Ruslands udflod   jeg tager imod ethvert hårdt jern og sultent blik, fra uniformerede Mr. Fikumdick
 der som et veludrustet krigsskib stryger krigsliderligt og kælent henover mit kød 
og penetrerer mit vandforurenede skød – mens affyrede kanoner og missiler knalder løs
 befrugtes jeg og bærer siden nyfødte…

  • Poema

    Kronede Dage – Dies Coronae

      Vemodige  dagbogsblade  af  et  vis  poetisk  tilsnit   –   fra primo april 2020             Der er intet nyt ……………………………     sløret af illusioner og løgne som er den tomhed hvoraf den moderne verden består er med fejende og usynlig hånd fjernet det er intet tab at verden atter står åben, med dørene på vid gab sløret skjulte ingen brud, andet end brud på forbindelsen mellem mennesker og virkelighed – og dog sukker jeg over den sidst ankomne dystopi som sætter alle i skab bag lås og slå – at nogle i angst gør det frivilligt er næsten ikke til at forstå det er en…

  • Poema

    Jeg løfter mine øjne

    Jeg løfter mine øjne til bjergene,selvom jeg bor i et land uden høje bjerge.Jeg kan forestille mig striben af skyersom sneklædte toppe af imaginære tinder i horisonten. Jeg løfter mit legeme i ånden,om end jeg ikke er en havørn med to meters vingefang.Hvad forhindrer mig i at svæve væk på rosa aftenhimmeli let til frisk vind fra sydvest henover landskabet? Jeg løfter min søndersatte bagdel fra kontorstolenog forlader arbejdsdagens trivielle tyngde.Min krop vantrives ved ikke-aktivitet,jeg er skabt til vandre, klatre, hoppe og slå en kolbøtte. Jeg løfter mit sind fra fortidens forteelser og fremtidens fornemmelser,i skrivende stund findes der kun dette ene: at skrive er at være.Intet er vigtigere end…

  • Poema

    Indkørsel til gråzonen

    Vi lever i en tegneserie.Alt er karrikeret hvad går øvelsen ud på? Hvis du spørger mig, så vil jeg foreslå absurditetstræning.Men jeg spørger samtidigt mig selv, om ikke denne verdens ledere selv har været igennem et intensivkursusi absurditet. Der skal dog noget ganske særligt tilat stille sig op og fyre den ene absurditet af efter den anden.Her spørger jeg også mig selv om,hvorvidt de selv tror på det eller rettere:hvem af dem tror faktisk på det, og hvem står bare og lader som om? Jeg må konstatere, at der er de hjernevaskede, og så er der hyklerneog helt sikkert nogle gradbøjede hybrider af halvtroende i gråzonen.Men – og det er jeg nødt til at spørge…

  • Poema

    Djævlene i Davos

    Hvad kan vi forvente af dem? Djævlene i DavosBøllerne i BruxellesNazisterne i NATOVaranerne i VatikanetDæmonerne i DCUruk Hai’erne i UkraineElendighederne i EUFascisterne i FNThe Clowns in CIAThe Crown Cannibals in The CityFæhoderne i Folketinget Vi kan forvente Absurd adfærdspsykologiBizarre bedragerierCyanidforgiftning og centripetal-globalismeDødelig dysfunktionEn encyklopædi af elendighederFascistisk fængsels-filosofiGroteske grimheds-grimasserHelvedes-hologrammer og hulheds-hykleriIrreversibel indavlJerntæppets genkomstKannibalistisk kadaverdisciplinLedelseskrise og luderlighedMonetært magtmisbrugNihilistisk narkopushingOpportunisk ondskabPartitro pengepugeriQvælningstendentiøse qvalmegrænserRusserhadsk rovdyrsracismeSkinhellig sygdomkultTranshumant tronrageriUmenneskelige uhýrlighederVanskabte voldsscenarierXenofobisk xylofonspilleriYtringsfratagelse og yderpolariseringZapperkulturel zocialstupiditetÆreløs ækelhedØdelæggende ødselhedÅleglat ådselsædning Hvad kan vi gøre? Sige sandheden uanset hvadNægte løgnen koste hvad det vilElske din næste trods hadpropagandaInsistere på samvittighed i en ryggesløs verdenAldrig bøje nakken for tyrannietHolde hovedet højt i nedtrykthedenÅbne munden i nedlukningstiderVælge virkeligheden i udstyrsstykkernes uvirkelighed

  • Poema

    NATOSTAN – en halluci-NATION

        En fantasi, i eufori, et helt urimeligt vrøvleri, en kortvarig blitz-ordkrig, en hylende hylest til liderligheden og liggende lig. Natostan, en halluci-nation der kommer til dig, hvadenten du vil det eller ej, uden visa, vis´a´vis – og altid med krigslegetøj, sidste mode og det sidste skrig. Der er ting så alvorlige at man må gribe latteren, som døden må gribe le.         NATOSTAN er en halluci-NATION, hvor natosserne bor. Sammenrottet som rotter sidder de dér i grotter, med ryggen mod lyset og glor. De intet ved, men alting tror – især det værste om “alle de andre”. Natosser er do-minions og dværge, for små til…

  • Essay,  Kortprosa,  Poema

    Ordtennis med halv skrue

    For at sige det rent ud: Jeg  har lidt svært ved at finde halen på hovedet og omvendt.Måske mangler der noget solid krop sådan cirka midt imellem ekstremiteterne.Hvad foregår der i øvrigt i det afhuggede hoved på hønen,mens resten af dens fjerede korpus zigzagger i dens sidste stund?Det kan også være, at spørgsmålet er forkert stillet,da en hønes tankeorgan muligvis ER dens æglægnings-ringmuskel,og hovedet blot et organ til at samle korn op og sige gok! Vi kan altså ikke rigtigt vide, hvad der er hoved eller hale på dyret.Ejheller kan vi vide, hvad der egentlig er fokuspunktet for intelligens,for halen logrer med hunden og ægget overhaler hønen indenom med 100…

  • Cultura,  Essay,  Historica,  Poema,  Politica

    Kolossens fald

    Jeg har lige rødstemplet min Twitter-Facebook-Instagram-Google-whatever-konto + samtlige affilierede globasfascistiske hangout-wannabe-asociale-netværk, da de har voldtaget (violated) mine og størstedelen af menneskehedens skrevne og uskrevne regler for anstændighed ved at opfordre til cencurbaserede overgreb, diskrimineret anderledes tænkende, opfordret til krigshandlinger mod undertrykte mindretal i østlande, opfordret til racistisk gadevold i vestlande, misbrugt deres påståede status som uafhængig platform, bedrevet redaktionel udgivervirksomhed uden de forpligtelser, der følger med en sådan virksomhed, medvirket til valgsvindel, stjålet penge i milliardstørrelsen fra folk via korrupt jura og hjemmelavede pseudoregler, deltaget i mafiavirksomhed under dække socialt ansvar, løjet så vandet drev, manipuleret meninger og målinger ved algoritmer og behandlet deres egne medarbejdere som slaver og svin.…

  • Essay,  Novelle,  Poema

    Gæsten

    Jeg vågnede i morges ved, at der stod en bjørn ved siden af min seng, og det første jeg tænkte var, at det var da egentligt lidt underligt, for jeg huskede ikke noget om, at jeg havde lukket en bjørn ind i går aftes, men det må jeg så have gjort alligevel, eller også havde den selv et sæt nøgler, så den kunne låse sig ind. Det næste jeg tænkte var, om det måske kunne være et problem, jeg mener, jeg har hørt historier om bjørne, der flåede folk i stumper og stykker og måske åd dem, men så tænkte jeg også, at hvis den selv havde lukket sig ind,…

  • Essay,  Poema

    Snoretræk med sprællemænd

    Verden er i pine. Lige nu.Det er der grunde til.En af dem hedder SNORETRÆK. Hvis vi, der bebor verden, ønsker noget bedre,er der der én ting, der skal begynde at finde sted:At vi anskaffer os en saks og klipper snorene. Verden er en kæmpe juledekorationaf nisser, der spræller i snorehængt i haserne på flere nisser, der spræller i snore. Den grundlæggende misforståelse går på,at det er en livsnødvendighed at medvirke til sprælleriet,og at alle de snore, der trækker i os, er vores livsliner. Det er en fundamental forloren indbildning,at nikkedukkernes og sprællemænds-og-koners sprælagtigheder nødvendig for vores velbefindende. Er det ikke, som om det begynder at skinne igennem,at det nok snarere…

  • Essay,  Poema

    Hvad nu hvis … ?

    Hvordan ser verden ud efter Tusindårskrigen?Får vi lov til at opleve en ny tid i vor tid?Om igen: giver vi os selv lov til at opleve det, eller giver vi op?Er vi som årtusindernes livstidsfanger ude af standtil at forestille os andet end livet i bunkers og skyttegraveunder evindelig beskydning med alt for hånden værende skyts? Hvordan kan vi overhovedet drømme om en verden, hvis vi aldrig har oplevet andet?Folk der er kommet op i årene har oplevet en verden uden alt det, de foretager sig med digital kontrol.Så hvordan skal de gå med en generation, der aldrig har oplevet andet,og som blindt accepterer det som en slags natur?Hvordan skal de…

  • Essay,  Kortprosa,  Poema

    Profeten Alkaseltzers seneste opstød

    Profeten Alkaseltzer plejede med jævne mellemrumat få et af sine decideret sure opstød,som han altid valgte at lade gå ud over indbyggerne i Slaraffenlund,og han indledte denne gang til indbyggernes overraskelse sin forventelige-forventede svada med udråbet:I ER MEDIERNE! Hørte I, hvad jeg sagde, I hundehoder?I ER MEDIERNE!Skal jeg skære det ud i pap, rockwool og gasbeton for jer?Fatter I efterhånden, hvad der flyver om ørerne på jer?Har I snart fået nok af sovemedicin på sutteflaske?Er den efterhånden feset ind, at den lille grønne ‘ON’ på remotener ensbetydende af endnu en gang intravenøst tyrelort? Det er på tide, at den trænger igennem den sidste afkalkede sprække i de fortykkede hovedskaller, at…

  • Essay,  Kortprosa,  Poema

    På lossepladsen

    Fake News gør, hvad Fake News gør.Først ignorerer de none-fake virkelighed, så længe det er muligt.Når det ikke længere er muligt, så laver de spinn på det.Når det så ikke længere er muligt, fordi folk også har gennemskuet det,så siger de: VI har lige fundet ud af, at sådan er det.Og det er i øvrigt det, vi har sagt hele tiden …  Den minder lidt om Schopenhauers udtalelse om kontroversielle sandhedssigere: Først bliver de latterliggjort.Så bliver de angrebet og svinet til.Til sidst bliver de accepteret og endog hyldet. Og vi ved godt, hvornår det sidste finder sted.Det sker, når den, der kom op med den videnskabelige banebrydning,det nye koncept den…

  • Essay,  Kortprosa,  Philosophia,  Poema

    Ondskaben ramte muren

    Vi har beskrevet ondskaben.Vi har næsten ikke bestilt andet, efter at vi for alvor fik øje på den for 12+ år siden.Vi har omsider forstået det næsten uforståelige.Ikke blot at ondskaben findes, hvilket i princippet er til at forstå.Men omfanget og intensiteten …! her begynder det at blive svært for de fleste.Rigtigt svært bliver det at forstå den variable sofistikering af ondskaben og dens væsen. Vi har talt om skinbarlig ondskab forklædt som godhed.Godhed findes, gode mennesker findes.Vi kan lægge en skala fra helgenagtig til inkarneret, satanisk ondskab.Disse mennesker findes altså, men de hører til et mindretal.At styresystemerne i det menneskelige samfund favoriserer de ondskabens ekstremitet, er et ubehageligt faktum, som…

  • Essay,  Kortprosa,  Poema

    Kapløbet med tiden

    Vi deltager i et kapløb. Lige nu.Vi deltager, hvad enten vi ønsker det eller ej.Kapløbet handler om retten til liv mod retten til død. Retten til liv er taget for givet.Vi har alle taget det for givet.Vi har også taget for givet, at et retsvæsen ville beskytte retten til liv. Der har dog alle dage været de, der ikke respekterede denne ret.De mente, at der fandtes en anden slags ret, som de besad.Denne retslige negation bestod i en påstået ret til at tage liv. Hvem eller hvad, der erstattede ret med omvendt ret, er det, vi plejer at kalde et godt spørgsmål. Ligeledes hvorfor.Livet tager kun sit eget liv i særlige…

  • Essay,  Poema

    Anarkistisk dagbog – noter om Statens brugtværdi

    Hvem skulle have troet det?Når man først har set det, så er der ingen vej tilbage, uvist hvad vejen frem er?Når Staten først er kommet ud af busken og har bekendt kulør (lorterødbrun),så er det ikke længere muligt at bevare sit passive medlemskort til statskulten.Anarkisme – ikke anarki som i kaos – er herefter den eneste mulighed. Når Staten og dens kirketjenere anser ser sig selv som almægtige småguder,når folk og fæ, mennesker og mink og andre møgdyr er det skidt, de træder på,når det nye normale svarer til de normer, der til for nylig blev anset forhistoriens skræmmeeksempler på, hvor galt det kan gå,så er den sidste tillid til…

  • Essay,  Kortprosa,  Poema

    Det lyder som pral

    Det lyder som pral og postulat – det er blot en konstatering: Jeg ved ALT for meget om, hvad der foregår i verden.Jeg ved for meget til, at jeg stiltiende kan spille det slette spil.At jeg ved for meget er ikke et problem – for mig.Jeg har lært mig selv at håndtere det, hav ikke ondt af mig.Jeg har begreber for det, jeg har hylder, jeg kan lagre det på.Jeg er i stand til at formulere det – det tager tid og øvelse. Det lyder som selvros i en tid, hvor det er mere trendy med lavt selvværd.Denne øvelse-der-som-bekendt-gør-mester har aldrig stået på min ønskeliste.Jeg var helst foruden, jeg har andet…

  • Essay,  Poema

    Tallerkenslikker

    Den, der ikke læser, har ingen fordele fremfor den, der ikke kan læse.Mark Twain Lad den lige synke ind. Hvad Mark Twain, der er en guldgrube for spot-on-udsagn, siger på sin aforistiske måde, er at de, der fravælger at læse, når de kunne og burde, er at sammenligne med analfabeter. De har gjort sig til funktionelle analfabeter.  Vi lever i analfabet-tider. Det minder om den særlige form for stupiditet, man finder hos akademikere. De kunne have en række fordele fremfor folk, der ikke har studeret og fået papir på, at de egentlig godt kan både læse og skrive og måske endda forstå, hvad de har læst og skrevet. De havde…

  • Poema

    2 møder om et digt

      –  med  800  års  mellemrum         1. møde, Konya, Kappadokia, ca 1244 e.kr – mellem Mevlana Rumi og Shams fra Tabriz : ” Mit hjerte er så lille,  at det næsten er usynligt “  ” Sig mig, hvordan skal det kunne bære så meget ? “ ” Luk øjnene op “, svarer han,  ” dine øjne er endnu mindre,  og dog kan de rumme hele verden ”     2. møde, Konya/Kbh, 2018 –  Rumi/Shams / O.I.: ” jeg kan rumme det hele, vil det hele,ser stjernerne og evigheden, umætteligt, utrætteligt,i eet eneste øje-blik “” hvordan skal dit hjerte kunne bære så meget ? “, spørger han    

  • Essay,  Kortprosa,  Poema

    Brødkrummer fra rodekassen

    Lidt af hvert her: Uhuuh, hvad skal vi dog skrive om, sagde skrivekrampen i hele fem minutter i træk.Det blev den hurtigt træt af, da den blev hevet frem og tilbage over tastaturet. Ikke at foragte, en lille krumme i det ene hjørne af køkkengulvet kan vise sig at indeholde en guldgrube af betydning. Vi kan jo kalde det for krummens fraktale skalerbarhed. Eller: En krumme er et univers, bare man zoomer langt nok ind. Hvis man satte den under et mikroskop, så ville man finde et leben af liv, der var i færd med at befolke og om-organisere den. Den var for lille til at blive på tallerkenen, så…

  • Essay,  Poema

    Stære – sfære

      ”  i Ribe sad et geni, som en mus og peb, som et orgel i klemme mellem forfængelige krager, præster og piber – der var en ubrudt forbindelse mellem hans knirkende rygrad og de gamle egeplanker i pulpituret,  mellem hans panderynker bag hornbrillerne, de gennemborende pupiller,  og træårernes fortættede måde at omslutte gennemtrængende knaster på,  mellem stæreflokkenes symfoniske dans i aftensol  og de sfæriske partiturers myldrende nodeflokke,  mellem fuglenes vibrerende vingeslag  og violinernes tremoli,  mellem fugleflokkenes figurative og tematiske formationer  og musikkens holistiske temaer og harmoniske klange.  Landsmænd fra andre landsdele forstod ikke et pluk  og drog ofte et bedrevidende og overbærende suk.  De mente de var dannede og kunne tænke   som de bedst havde lært,  og kendte man den gode…

  • Poema

    Sange fra underetagen – 7. sang

    vi lever i en fortælling, en godnathistorie, en ammestuehistorie om virkeligheden skabt af et sammenrend af typer, som ikke burde være i stand til at være i stue sammen, jeg mener, hvordan kan psykopaten, opportunisten, hykleren og ignoranten blive ved med at køre dette Coloseum af en cirkusforestilling, for de må jo vitterligt være i stand til at bilde både sig selv og hinanden ind, at de får noget ud af det hver for sig og tilsammen og hvaffor en kategori falder vi selv ind i – av den var værre! – og kan man godt tilhøre flere kategorier på én gang? (der nikkes bekræftende ovre i hjørnet), eller er…

  • Essay,  Poema

    Sange fra underetagen – 6. sang

    altså, de vil gerne ha’, at vi skal gå og være bange hele tiden,men er det ikke, som om at repertoiret for bangagtighederfremstår som en mellemting mellem barnagtigheder og bølleagtighederi stil med parodien på husmoderen fra forstæderne, der står skrigende på en køkkenstol,mens der sidder en mus nede på gulvet og kigger nysgerrigt op under kjoleneller fnisende skolepiger, der går i aaaad-mode ved synet af en edderkopeller børn, der ligger og ikke tør trække vejret, fordi der ligger en ulden trold under sengen altså, de vil ha’, at vi skal være bange for koprutter og forkølelse,bange for håndtryk og selskabelighed, bange for at komme til at fornærme sarte sjæle,bange for…

  • Poema

    Sange fra underetagen – 5. sang

    Hvad siger du mere, min ven? Verden er blevet underlig tavs.Eller rettere, larmen har fortonet sig til det fjerne, et akustisk reverb.Der er nogen, der har skruet ned for højttalerne, forstærkerdelen er jammet,vi skulle da nødigt blive forstyrret af lyden af vrede, råbende stemmeraf millionernes mylder manifesterende mishag mod magtens misbrug. Jeg forstår, hvad du tænker, eller rettere: jeg tror, jeg forstår det.Vil millionernes mylder finde et fælles fodfæste,eller vil DE og dermed VI endnu engang lade os sønderbombe i splittelse? Jeg føler med dig, min ven, hvis dette overhovedet er muligt. De siger, at der findes en følelsernes intelligens.Jeg siger, hvad skal vi med al den udspekulerede intelligens, hvis højintelligente…

  • Poema

    Sange fra underetagen – 4. sang

    Lad mig tage en tid til at eftertænksomhed sammen med dig, hvis du har lyst.Lad det også være sagt med frygt for at være indbildsk.Hvilket betyder at bilde sig selv ind i værste fald og at forestille sig i bedste fald.Og hvad er så forskellen, kunne vi med rette spørge?Er det så ikke noget med intentionen bag forestillingen,som de fine kalder for visualisering, og de gamle kaldte for billedgørelse?Skal der ikke finde en forestilling sted, før der kan finde en virkeliggørelse sted? Hvis det er rigtigt, at billedgørelse er forudsætningen for virkeliggørelse,så er det muligvis ikke helt uvæsentligt, hvad vi forestiller os.Det er muligvis også grunden til, at der findes…

  • Poema

    Sange fra underetagen – 2. sang

    2. sang Jeg færdes hjemmevant blandt kældermennesker og undermålereEr vi ikke alle undermålere vurderet og fundet for letteaf en eller anden overmåler med målerhjerne,der har kvantiseret os ifølge sit udstukne regneark? Målermenneskene maler menneskemasserne gennem deres kværnNormalitetsbestyrerne ser det som deres opgave at administrere,harmonisere, centralisere, rationalisere en kødmasseforbundet med blod, nerver, tanker og følelser Jeg færdes i min delvise tilstedeværelse i den administrerbare kødmassePå slalomfærd blandt de allestedsnærværende kødhakkemaskinerUndermenneskene har min medfølelse, jeg er en af demog med stolthed, for vi lever endnu, det er ikke ovre, før det er omme Managementmenneskene har det ikke nemt med osHvem har i øvrigt sagt, at det skal være nemtat pågribe organisk, intelligent…

  • Poema

    Sange fra underetagen – 1. sang

    1. sang Vi lever i Aftenlandet i undergangenes overgangHvem havde dog troet, at Apokalypsen ville være så urkomisk?De fire ryttere hver på deres fortrampede øgog helvedeshunden ikke andet end en mølædt møgkøter Hør den første basun der knækker på det høje C#mens basunisten smadrer sit tandsæt i tilbagetrækketHvor bliver kaskaden af rådne æg og tomater af for den dårlige udførelse?Her gik vi og troede, at Armageddon i det mindste havde lidt gotisk stil Vi er ikke underholdt, showet flopper, scenen skråner halvfems graderHvem havde dog troet, at Ragnarok med regnearkog teknokratiets tegne-regne-drenge var så fantasiløse?De transhumanistiske tøsedrenge er gået på pension før overstået pubertet Hør den anden basun og hvor…

  • Poema

    2021 på versefødder

    Totalitær haiku 2 be or not to2-talitære tonerum2-nedøvstumhed 0-iteternes 0-ificeringsbegær0 putte Mette 2-cifret terror2-lerance-psykopatprinsesse 2-ben 11 i 9’ende1 eller andet skurrer1 ud af mange Corona-limerick De kogte en suppe i Wuhan,der nok kunne bruges som bøhmandDe spredte den der, de spredte den herNu stikker de nåle i hvermand Tudegrim Storgrimsons kvad om runekastning Kast de runer, rul de rimNed skal nysprog, niddingsnakNarrehattes nyhedsbreveRistes skal regeringspak Kast ej dværge eller kalveKast i stedet op i halveeller hele liter vandKast tyrannerne i spand Blankvers om bank-kommers Det pengeløse samfund står for dørhvor Magtens Korridorer ta’r sig rettil frit og uden varsel at begået indgreb i din konto, hvis de vil. Så slut er…

  • Essay,  Historica,  Poema

    Septembers himmel

    SeptemberEr der ikke noget særligt ved denne transformationfra indiansk sommer til vinteren på trapperne? Endnu er der kun et ganske svagt glimtaf det forestående forfald af blade og nedfaldende frugt,og hvordan skal vi beskrive lyset? Vi er ikke i tvivl om, hvor vi er på året, når vi går ud i dette blege lys med et touch af tilbageblik og nostalgiSensommerpragten er et varsel midt i den næstsidste stund af mildhed En ganske svag brise i det skrå aftenlysEn forsinket harekilling er på vej gennem min atter forvoksede græsplæneEn golbane ville være alt for nemt, nu er den nødt til at hoppe * 20 år efter Behøver vi at repetere skrønen…

  • Essay,  Poema

    Der er ingen så blind

    Der er ingen så blind som den, der ikke vil seNærlæs venligst sætningen – der står ikke ‘kan se’ men ‘vil se’.En blindhed større end fysisk blindhed.Den seende har et synspunkt, den ikke-seende har en død vinkel.Den tunnelsynede har et forlænget kighul gennem en mur af usynlighed.Den ene af de tre kinesiske aber holder egen hånd for egne øjne.Blindheden er et valg, vi træffer. Der er en vilje eller rettere: en uvilje bag. Så hvorfor vælger vi at være blinde?Et svar ville være: fordi der allerede er valgt for os.Og ja, blindheden er som en slags arvesynd,der bliver påmonteret på alle tænkelige måder i kulturen.Jeg vælger at mene, at svaret…

  • Poema

    Et bål i luften

    Verden drejer, energierne venderDette er det store polskift unikt for æonerSkiftet kan ikke længere forhindres, kun irriteres, forhales, afledes for opmærksomheden De før så magtfulde har ikke længere styr på kasseapparatetDeres positioner er passifiserede, paralyserede, panikramteDeres faceder krøller, krakelerer, krymperDeres megalomane murværker er nu Babels bastioner En stund endnu vibrerer illusionen som et fatamorganaDen opstigende udspyede varme luft holder det svævendeMetangasserne fra deres endestykker fylder stadig Hindenburg, da von hinteni sit gastrointestinale oppustethed på vej mod den endelige afbrændingDet globale ballondyr er sat ud på sin sidste svæveturAlle sandsække og ballaster er smidt for at holde det oppe Verden drejer – og se derovre i horisonten for Aftenlandets UndergangEt bål i…

  • Poema

    Ordforråd til en papkrise med håndsving og på stylter

    MediemedløberePropagandakollaboratørPandemipushereLægeløftebrydere GiftgøglerePodepampereSnake-oil-svindlereGlobalistgelændere FarmaforræddereMedicinalmonstreMagtmilliardærerPilletrillerpimps GenmanipulatørerFolkeforgiftereNedlukningslakajerSamtykketyveKonsensuspirater Globalfinansielle feltmadrasserHøjkapitalistiske horeungerLandsforrædderiske lobbyist-ludere Totalitære taskenspillereOpportunistiske maskepulereStatsgodkendte folkefjender EU-godkendte eugenikereBlåstemplede bondefangere Skil alle ord ad og sæt den sammen med ethvert andetAlt giver mening i meningsløshedens mudderpøl * Vi be’r dig, vi tigger dig – altså før vi truer og tvinger dig –Vil du ikke være så sød at tage nålen?! Hvis du gerne vil ha’ en gratis burger med fritter, så finder vi ud af det.Vi vil gerne ha’, at du ser det ud fra vores synspunkt,for du må også forstå, at det ikke er nemt for os.Du skulle bare vide, … Men altså: der er et stort nødvendighedskrav fra de, der kalder sig for menneskehedens…

  • Poema

    Og så var det, jeg tænkte

    Og så var det jeg tænkte:Nu taler de om varianten.Altså en variant af den sorte dødjust præcist hvor det begyndte at gå op for folk,at den sorte død nok ikke var så sortedødelig,som de sagde. Så var det også jeg tænkte:om ikke den dér variant ankom just som kaldettil at køre køretøjet rundt i rundkørslen endnu en gangnetop på det tidspunkt, hvor der gik hul i dæmningen,og det slap ud, at der var nogen, der havde fiflet lidt med biokemii et laboratorium. Så tænkte jeg dernæst:Gad så lige vide, hvor varianten kom fra,og hvad var dens variationsafsæt?Og så var det jo, jeg kom i tanker om nobelpristageren i medicin,der tog…

  • Poema

    Lyden af solnedgang

    Det er på en måde som at sidde foran et havdet fuldvoksne græs, modnet med sprængladte aksIkke tungt som kornet, dets kultiverede slægtningmen let og luftigt, som vinden der får det til at bølge Det står ikke mange dage endnu,før det fældes af et motoriseret segl,høstmanden har sat strøm og benzin til det ældgamle ritual,der sørger for, at fårene i vinterstalden har nok at gumle løs på. Som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster; når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen. * Roms forfald. Roms undergang. De har prøvet at forklare, bortforklare, klarlægge og alt, hvad man kan ønske sig.Mnjaa,…

  • Poema

    YEAH´HAZZ 💔 JAZZ´AN 3

        JEG ER FØDT I ET LAND DER ER DØDT,   PALESTINENSER MED TERRITORIALE ABSTINENSER   OMPLANTET ARABER OPVOKSET BLANDT RABARBER MED HJEMLIG HYGGE I BETONKVARTERETS SKYGGE,   GIV OS IDAG DET DAGLIGE MORD I DET KØLIGT DESIGNEDE NORD, HVOR HORISONTEN ER SÅ LAV AT DVÆRGE KASTER SKYGGER SÅ LANGE AT DE SELV BLIVER BANGE, UNDERKASTER OG SLÆBER SIG EFTER EGNE SKYGGER MED STOK OG STAV,   JEG DRØMMER, ERGO FINDES DER EN STØRRE VIRKELIGHED, MEN IKKE I DENNE FORSKUDTE VERDEN, JEG KENDER KUN MIN FAMILIE PÅ SMERTEN, MEJSLET I ERINDRING OG MARMOR MORMOR, FARFAR MORD, MORD,FAR, FAR OUT – DE HAR INGEN GANG PÅ JORD MEN LIGGER, SOM ANDET GANG & LITTER, LIT DE PARADE I AFTENLANDETS BLODIGT RØDMENDE UNDERGANG   SELV SOLEN HAR NEDTUR MENS PLANETEN SVØBER SIG I…

  • Poema

    EKKOET SVARER NARCISSISTEN

            Jeg er stadigvæk, udbrød narcissisten   ( det lød rungende hult )     Jeg er                                       stadig  væk,                                                           svarede ekkoet.        ( det lød klippefast, som et manifest )        

  • Poema

    Når stilheden griber ..

        Hændelse 1 : – hvorfor spurgte du ikke om jeg elskede dig ? – hvorfor spurgte du ikke om jeg elskede dig ? ( stilhed ) Hændelse 2 : – hvorfor spurgte du ikke om jeg elskede dig ? – det kan jeg ikke, det må komme som en uopfordret erklæring – jeg elsker dig – jeg elsker også dig ( stilhed ) Hændelse 3 : – jeg elsker dig – jeg opfatter dig som en ven, men.. ( stilhed ) Hændelse 4 : – du er min ven – du er min ven ( stilhed ) Hændelse 5 : – jeg elsker dig – ja, det gør du ( stilhed ) Hændelse…

  • Essay,  Poema

    Statsministeren

    Hej Mette!Wa så? er der tomt på hylderne nu, efter at du har solgt ud? Hvad siger du, blev der ikke solgt helt ud? Lad høre.Nåe, så du mener, at der stadig burde være mulighed forat skaffe dig af med dit dårlige rygte, den sorte streg i panden og den tilsvarende streg i regningen, der skal betales lige om lidt.Og til en god pris siger du? Ahr, det er ikke helt sådan, det store fingerklaver spiller – derude.Forstår du, der er folk, der husker det her.Det er folk derude, der har set, hvad der er foregået, og hvad du har haft gang i.Der er folk, der har forstået omfanget af svinestregen.…

  • Poema

    Algoritmen

    De byggede en algoritmeOg det var ikke, fordi de ikke havde andet på hylderneIsenkram, du vedKorps, hære, styrker, afdelingerGear af metal til at holde dyrene både inde og udeakkompagneret af vedholdende henholdende bemærkningertil at holde folk for nar De byggede en algoritmeOg det var ikke, fordi de ikke havde maskiner,der kunne sige både tju og bangog lave teaterrøg og slå gnisterMen hvis man kunne få usynlige og uhørlige tal og urørlige bogstaver inde i maskinen til at gøre det samme,hvorfor så al den råben bag tremmer og svineri på slagmarker? De byggede en algoritmeOg det var ikke, fordi de ikke havde love og forordningerog hele rytterier til at betjene paragraffernemed samt…

  • Essay,  Poema

    Et underligt kort

    Her er et underligt kort. Dette er efter sigende kortet over tætheden af døde af Den Sorte Død – eller måske skulle man sige Den Røde Død, hvilket både ville passe med grafikken og oprindelsen for fænomenet.  Og hvori består det underlige? Se selv efter. Ifølge kortet, der repræsenter officiel statistik godkendt af vestlige såkaldte autoritative kilder og medier, er der færre døde i hele Kina med en befolkning på 1.4 milliarder end i – for at nævne et eksempel – Danmark. Eller lignende områder med 5-10 millioner indbyggere. Her burde der lyse et par røde lamper akkompagneret af lyden af en fabriksalarm. Der noget, der ikke stemmer her, der…

  • Essay,  Poema

    PÅ KRATERETS RAND

              Berlins kvinder fortsatte deres sysler i resterne af hjem, hvis mure og facader lå i ruiner i krigens sønderbombede landskab – som et dukkehjems blottede rædsel i fuld skala  I Whakarewarewa sad maorikvinderne på geyserens tynde kalkskorper med kedler og gryder, mad og vasketøj – lige under deres fødder sydede og kogte  deres hjem planeten  Alle disse kvinder stod på kanten af kogende raseri og dødsforagt og skabte liv uden tøven           

  • Poema

    En fri havfrue

        En lille havfrue  drejede hovedet af sig selv,  og fjernede sig med usynlig vilje  fra sit bortvendte blik,  for et øjeblik at se sig selv  som alle andre.  Men inden hun havde set sig om  var et nyt hovede sat på hendes plads,  og hun hovedkuls kastet ud i nye eventyr.   Fremmed for sin egen krop  faldt hun snart i selskab  med løse forbindelser.  De fandt hinanden  og gik løs på livet.    Blandt kropsfremmede og andre løse hoveder.var hun ikke mere alene.      

  • Poema

    BOGEN

    Eventyr om bogens spirende barndom  i verdenstræet – og videre udvikling frem mod sin egen fuldkommenhed.     Forhistorie :   Bøger gror frem i verden  selv på de ødeste steder,   det er vel derfor  særligt hungrende sjæle søger ørkenen.   Frøene bæres af vinden derhen,  men dér finder de ikke ro  før et åbent og frit sind søger  og giver bund til at gro,   og drages dernæst omsorg,  kan en bog snart spire  og som et træ  skyde sig dybt ned i jorden,  og rejse sig, fuld af længsel og drømme,  mod himlen med udstrakte grene og blade.   Bogen bliver ikke kun på stedet,  men spreder sig  eftersom frø og blade drømmer om at flyve,  og drømmen bliver virkelighed  ikke hvis, men når det…

  • Poema

    OPVÅGNEN

        ” dine tårer er ikke forgæves “         Ånd falder som regn,  regn falder som tårer, tårer er som vand  – de renser sjælen og gøder jorden med salte. Hver gang du græder renses du, og væder jorden med salte som skaber nyt liv. Jo mere lidelse der indsættes i verden, jo flere tårer, jo mere liv bevidsthed og ånd. De angste, tilpassede og autoritetstro, der kvæler deres stemme bag masker, og lader sig underkaste medicinske eksperimenter, ( med de ansvarliges frafald af garanti på forhånd                              – undtagen “garanti” for overdødelighed ) kontrol og…

  • Essay,  Poema

    Ligvognen

    Ligvognen Jeg mødte en mand forleden. Han havde fået en ide, og han havde sat ideen på hjul. Jeg overhalede hans fantastiske køretøj på motorvejen og prøvede at køre ind bag en sløv lastbil i håb om, at han skulle overhale, så jeg i det mindste kunne tage en mobilvideo af fænomenet, men jeg nærmede mig den afkørsel, som jeg skulle tage, så jeg trykkede på speederen i håb om at nå op på broen, hoppe ud af bilen og nå at filme. Så ser jeg til min store glæde, at han også tager afkørslen, drejer samme vej som mig og oven i købet holder ind til siden oppe på…

  • Philosophia,  Poema

    Diagnostarium

    Diagnostarium for det herskende segment Demofobi: angst for det uforudsigelige og uregerlige ved det egentlige menneske Forsamlingsfobi:angst for at mennesker, når de er i stue og forsamling sammen, udveksler meninger Ytringsfobi:angst for at mennesker skal ytre sig på tværs og på trods af det forudsigelige og regerlige Uafhængighedsfobi:angst for at mennesker opdager, at de ikke har brug for godkendelse fra Staten for at leve Individufobi:angst for at mennesker træder ud af massen og fremstår som et non-divid, en udelelig enhed Organofobi:angst for menneskelige fællesskaber, familier, foreninger, nationer, der ikke er dannet af Staten Psykofobi:angst for at mennesker har en sjæl, en indre styrke, en emotionskraft, en uantastelig integritet Infofobi:angst for egentlig…

  • Poema

    DEN LANGE REJSE

    kort resumé af folkenes historie gennem et par millioner år – fra urhavet til landjord – videre over skov, savanne og bondens marker – til byer og menneskefarme – til “lille Mordanmark” og indledende globalt folkemord – til en mulig vej videre frem ..     Fra skov og træer,  fra stamme til nedstamning,  fra nedstamning til nomade,  fra nomade og karavane,  fra slægt til slægters gang,  fra storfamilier til fastboende,  fra landfamiliers vang  til byfamiliers trappeopgang  fra malede kerner og møller, til atomer og spaltning op i røg,  fra familie til “kerne-familie”  ( eng : nuclear-family = atom-familie )  fra kerne-familie til single  fra single til isolation  fra isolation til “levende død”” jeg er                …

  • Poema

    Altid frejdigt når du går ?

          Alle kender sangen ” altid frejdigt når du går “; men i de højere iltfattige luftlag, hvor iskolde storme altid hyler synes den oprindelige tanke og visse ord at have forbyttet sig  – eller er det et forsvundet vers, eller en sammenfatning, der nu dukker op ?     ” altid samvittighedsfri og skadefro de går, frejdig med løgn, tyveri, vold og mord, så er døden ej så svær, livet ej mere, heller “     Hvem er “de”,  spørger du måske ? – hvem er du ?, spørger jeg Eksisterer “de” – gør “du” – gør “jeg”  ? Er “du” sikker ? Er “jeg” ? Derfor…

  • Poema

    Regn over Eyup

        Senere stod jeg i læ  og ventede, mens en regnbyge drev forbi,  imamens toner gjaldede fra minareten,  alt fossede ned over mig, uafviseligt,  de våde fliser spejlede himlen  dråberne slog tilbage fra den lyse marmor  og dannede små åkandeformer  som mundstykker    dråberne dansede i rytmer, mønstre og positioner,  og nedfældede imamens toner i den våde marmor,  flydende partiturer  som det ene øjeblik sprang frem,  og i det næste gemte sig bag  himmelspejlende slør..slør, som blev revet til sideog lod alt smelte sammen og jeg må spørge : kan noget være af så inderlig skønhed,uden at jeg kan lave et billede af det,hvis ikke det er væsentligt ?