CARPE DIEM # 4 – blue suite, sweet blues
Blue Suite – Sweet Blues
Autolakererens forbandede uheld – kunstens tilfældige mirakler
*
Mellem metallets skrigende plader
og den blå farves ætsende giftige opløsningsmidler
rejste et urbrøl af eder og forbandelser sig fra autolakereren
Vægtløst fløj pladerne ud af den åbne port
og landede sammenklæbet på skrotbunken,
uden at kende deres videre skæbne
Et øjemenneske gik langsomt forbi,
mens dette drama udspillede sig
Hvor autolakereren opgivende slap, greb øjemennesket situationen,
han vidste intuitivt at der dette øjeblik var opstået et mirakel,
der kun krævede en lille ændring af fokus,
bort fra ideen om perfekt lakerede plader
til åbenhed over for frie former,
der ud af kaos
dannes af indre orden
på samme måde som alt
fra stjerner, skyer, lyn
til floddeltaer og biologiske celler
Autolakereren tabte tid arbejde og materialer,
øjemennesket vandt en poetisk verden,
– da han skilte de sammenklæbede plader ad
slap poesiens blå tunge løs,
k n u s t k u n s t, fri kunst
hvis værdi på auktion
ikke kendes
auktionarius kender prisen på alting
men værdien af ingenting
Det er når “øjet som ser”
miraklet sker
atelieret er derude
hvor den levende kunst,
der ikke fanges
mens den undfanges,
der ikke gribes
eller begribes
på museer,
findes…
Fri entre

Den fortællende Have

Byen uden Navn
Du vil muligvis også synes om

Karavaner vaner tro og vantro
20/01/2023
De 8 bedste råd til et godt helbred
08/05/2023