CARPE DIEM # 4 – blue suite, sweet blues

 

 

 

 Blue  Suite   –   Sweet  Blues

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Autolakererens forbandede uheld – kunstens tilfældige mirakler

 

 

*

 

 

Mellem metallets skrigende plader

og den blå farves ætsende giftige opløsningsmidler

rejste et urbrøl af eder og forbandelser sig fra autolakereren

 

Vægtløst fløj pladerne ud af den åbne port

og landede sammenklæbet på skrotbunken,

uden at kende deres videre skæbne

 

Et øjemenneske gik langsomt forbi,

mens dette drama udspillede sig

 

Hvor autolakereren opgivende slap,  greb øjemennesket situationen,

han vidste intuitivt at der dette øjeblik var opstået et mirakel,

der kun krævede en lille ændring af fokus,

bort fra ideen om perfekt lakerede plader

til åbenhed over for frie former,

der ud af kaos

dannes af indre orden

på samme måde som alt

fra stjerner, skyer, lyn

til floddeltaer og biologiske celler

 

Autolakereren tabte tid arbejde og materialer,

øjemennesket vandt en poetisk verden,

– da han skilte de sammenklæbede plader ad

slap poesiens blå tunge løs,

 

k n u s t k u n s t,  fri kunst

hvis værdi på auktion

ikke kendes

 

auktionarius kender prisen på alting

men værdien af ingenting

 

Det er når “øjet som ser”

miraklet sker

 

atelieret er derude

hvor den levende kunst,

der ikke fanges

mens den undfanges,

der ikke gribes

eller begribes

på museer,

findes…

 

 

Fri  entre