Byen uden Navn # 1

 

 

 

 

 

”  Konstantinopel   Byzantium   Istanbul  … 
byen ved Bosporus
byen uden navn
færgelejet
vandet

Imperier kommer og går,
klamrer sig til stedet,  med egne navne, for en tid
– vandet skiller og samler alt,
byen skyller sig dagligt ren,
ryster imperier og navne af sig,
efterladt af tidevand
som slagger og aflejringer
langs bredder,

en åben port for ny landgang  ”  

 

 

 

*

 

 

byen ryster imperier af sig
– strædet skyller sig ren :

mongolerne
grækerne
romerne
osmannerne
briterne
Tyrkiet

ingen stiller spørgsmålet
– men alle kender svaret,
om kommende jordskælv
og et stræde
som flyder gennem alle tider,
en uudtømmelig strøm
af al tings skiften

 

 

 

All pictures & texts by Omar Ingerslev

( unless other sources are mentioned )

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forhistorie

” .. ingen kender denne by .. “

 

 

 

*

 

 

 

 

2 serier om det romerske imperiums 2 hovedstæder, Roma og  Konstantinopel ( Istanbul ):
” ROM A MOR  1 – 2   “      &  “  Byen  uden  navn  1 – 4  “

 

 

Byen  uden  navn  #  1 – 4 :
( remove  ∆  and you got the full link  )

 

Byen uden Navn # 1 :
https://www∆.nedersteetage.com/byen-uden-navn/

Byen uden Navn # 2 :
https://www∆.nedersteetage.com/byen-uden-navn-2-under-construction/

Byen uden Navn # 3 :
https:/∆/www.nedersteetage.com/byen-uden-navn-3-2/

Byen uden Navn # 4 :
https:/∆/www.nedersteetage.com/byen-uden-navn-3/

 

&

 

ROMA   –   serien :   ROM  A  MOR   1 – 2

https:/∆/www.nedersteetage.com/rom-a-mor/
https:/∆/www.nedersteetage.com/rom-a-mor-ii/

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter mange år var jeg kun lige begyndt at lære denne by at kende,
som var jeg stadig en ung forelsket mand
i indledende øvelser med at lære kærligheden at kende.
Jeg var kommet godt op i årene,
og et uudtalt kapløb mellem liv og død var næsten umærkeligt rykket nærmere

 

Med en blandet følelse af fascination og vemod
drev jeg gennem de brostensbelagte gader med umættelig nysgerrighed
indtil kulden indhentede mig, fastfrøs mine skridt,
krøb op gennem skoene, og sneg sig gennem de enkelte dele af kroppen,
indtil den samlet tog mig i et stivnet og fast førergreb

– mine spor ændrede sig
i begyndelsen efterlod de mange spirer,
men med tiden voksede issyle frem…
som prikker

” pas på de ikke stikker “

Jeg kunne ikke længere holde kulden stangen,
gav efter for trangen,
og overgav mig til én af byens utallige varmestuer.

” hüzün“,

mumlede jeg,
da jeg kulderystende greb det slidte dørhåndtag,
døren gav efter og åbnede for varmen…

” reddet “

mit blik faldt på den gamle kloge,
blandt thedrikkende, avislæsende og spillende mænd,
tavst samlet i lokalet omkring den glødende kakkelovn

Bag en stille fremtoning
var han helt nærværende,
og fulgte med i alt hvad der foregik

” Merhaba “

– den gamle gav tegn,
og jeg satte mig ved hans bord :

” … denne by er så levende og overdådig,
hvor meget mere må du kende til,
som har været her gennem et langt liv  (?) …  “,
forsøgte jeg

han lænede sig frem, og så mig længe i øjnene,
indtil han brød tavsheden

”  ingen kender denne by  “

 

( der opstod en pause )

 

”  jeg er gammel “, fortsatte han,
” og har oplevet mere end et menneske kan rumme,
hvis det genkalder sig alt på een gang.
Jo mere jeg har set,  jo mere erkender jeg min begræsning,
jo mere deler denne by sig i mosaikker,
med stadig flere motiver … “

 

 

*

 

 

Ordene holdt inde, og afløstes af varmestuens mangfoldige hverdagslyde,
småskramlen ved borde og stole, når de tunge kroppe indimellem flyttede lidt på sig,
knitrende aviser når der bladredes,
klirrende theskeer i theglas,
ildens knitren og kakkelovnens buldren,
køkkenets koncert af klange fra pander gryder og kedler,
hviskende sydende syngende,
kogende gurglende
og boblende

–   dampende glas
og flyvende tallerkener
med suppe og hverdagens varme retter
spredte sig mellem bordene

 

 ”  værs´go´  “

 

Vi  søgte noget velkendt på tværs af alder og erfaring,
ligesom vandet fandt vej gennem Bosporus gennem tiderne.

… vandet aldrig er det samme …

” barnet skiftes og døbes
navne som vande,
uudtømmeligt .. “

 

*

 

 

” Hagia Sophia “,  sagde jeg
” Aya Sophia “,  svarede han
”  S O P H I A  “,   udbrød jeg,

han svarede ikke, men sendte et varmt blik

” .. opført som pantheon,
fortsættelse som kirke,
videre som moske ..  “,
fortsatte jeg frimodigt

 

” mosaik “,  svarede han

 

( de kristne fjernede mosaikkerne i 700’tallet,
mange tror det var muslimerne )

 

” Den store Mester “,  sagde jeg
” mosaik “,
” Den store Mester … “,  gentog jeg
” … lægger stadig mosaikker … “,  svarede han

–   der udbrød en samlende latter i varmestuen,
de få ord, og de lange pauser
havde umærkeligt bredt sig,
der blev lyttet mere end der blev sagt,
som i alle åbne samtaler

 

”  værs´go´  “

 

Værten serverede uopfordret the,
med et varmt smil.

 

Jeg var klar til at møde kulden derude igen.

 

Jeg hilste rundt i varmestuen,
og takkede af.

 

 

*

 

 

 

Post Scriptum :

 

 

Vi talte forskellige sprog,
uden gloser fra hinanden,
og udvekslede ikke navne,
–  hvilket bekræfter denne historie.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Næste morgen rejste bønnerne fra moskeerne øst for Bosporus sig
inden solen brød igennem.
Med de første morgenstråler nåede bønnen frem til moskeen i vort kvarter,

Imamen var så gammel, at få forstod hvordan han stadig kunne,
men kaldet var stærkt;
dog havde han af træthed glemt at slukke for højttaleranlægget,
efter gårsdagens aftenbøn.

Alle i kvarteret var vidne til hvordan han under fysisk anstrengelse ankom
lidt for sent,
rodede med nøgler til rummet,
slæbte skoene med små og hastige skridt henover gulvet,
satte sig med et tungt suk i den knirkende stol,
puslede med papirer og knapper
.. og så endelig …
bønnen

–   alle åndede lettede op, og istemte en ny dag

 

Jeg lå stadig i sengen, og reflekterede over bønnens synkronicitet med verden.
Påbegyndelsestidspunktet øst for Bosporus, forskudt ift vest hvorfra jeg lyttede,
skabte i et klangrum mellem jordens lokale egenrotationshastighed på ca 1300 km/t
og lydens hastighed på 300 m/s (  = 1100 km/t ).
Bønnen skyllede som en bølge fra øst, henover Bosporus og Det gyldne Horn,
og nåede omtrent frem smtidigt med at bønnen indledtes fra moskeen i vort kvarter.
Den lyttende oplevede de hundrede provinsbyer smelte sammen til én levende organisme,
mere end øjne kan samle i et blik.

Dette udvidede rum kalder på eftertænksomhed.
Minareternes stemmer sammensmelter
i polyfoniske og polyrytmiske strukturer,
åndfulde og smukke
– mere vidtgående end
Ligetis Lux Aeterna, eller Messiaens ” Sacrum Convivium “,
eller Mozart og Liszts  “Ave verum Corpus”.
– fra duetter til kor ad infinitum mellem imamerne fra forskellige moskeer,
når de lytter – eller ikke lytter – til hinanden,
mens de beder, kalder
eller svarer reciterende og reflekterende tilbage,
fra moske til…
måske

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mosaic

 

 

 

 

 

 

 

 

Mosaic II

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

» Hver gang den rejsende kommer til en ny by, genfinder han en del af sin fortid, som han ikke vidste han ejede mere; fremmedheden ved det du ikke er længere, eller det du ikke ejer længere, venter dig og overrumpler dig på fremmede og ubesiddende steder  «

 

Italo Calvino

 

 

 

 

 

Fortsættes …

 

 

 

 

*

 

 

 

2 serier om det romerske imperiums 2 hovedstæder, Roma og  Konstantinopel ( Istanbul ):
” ROM A MOR  1 – 2   “      &  “  Byen  uden  navn  1 – 4  “

 

 

Byen  uden  navn  #  1 – 4 :
( remove  ∆  and you got the full link  )

 

Byen uden Navn # 1 :
https://www∆.nedersteetage.com/byen-uden-navn/

Byen uden Navn # 2 :
https://www∆.nedersteetage.com/byen-uden-navn-2-under-construction/

Byen uden Navn # 3 :
https:/∆/www.nedersteetage.com/byen-uden-navn-3-2/

Byen uden Navn # 4 :
https:/∆/www.nedersteetage.com/byen-uden-navn-3/

 

&

 

ROMA   –   serien :   ROM  A  MOR   1 – 2

https:/∆/www.nedersteetage.com/rom-a-mor/
https:/∆/www.nedersteetage.com/rom-a-mor-ii/