SLAGTEREN

En  blodig  julehistorie

( ikke egnet for børn under 12 år )  

Det var i de dage, hvor der udgik befaling om at alverden skulle optælles og indskrives digitalt. Horder af endeløse køer drog mod deres hjemstavn, hvor de lod sig genne ind i folden for at blive optalt og registreret. Folkene tryglede deres ledere om lindring for deres uudgrundelige angst. De bad i kor, så det lød som en brægende flok får, mens de dunkede sig i brystet : ” min smitte, min syge … min skyld, min skyld, min store skyld .. “. Deres falske profet tog plads foran alteret og vendte dem ryggen under bønnen for at skjule sin latter, der hånligt, spottende og nedladende spyttede deres gud lige op i ansigtet.  Folk blottede deres lemmer og vendte håndfladerne udad, så blodårerne svulmede og gjorde det lettere at tappe dem for donationer:  ” tag vort blod, og skriv med det indviede tegn over vor dør, så dødens engel går forbi i denne frygtelige nat “.  De som ikke frivilligt afgav deres stemme og årelod deres livskraft, blev forfulgt og indfanget. De blev fastspændt, klynget op, gennemnaglet og fæstnet enten med søm eller kanyler, og rejst til offentligt skue, så alle kunne se de korsformede silhouetter mod aftenlandets nedgående sol. Dødskultens leder og falske profet så med tilfredshed hele verden rødme af udgydt blod, lidelse og rædsel – hørte al den jammer, stønnen og skrigen fra ofrene som sød musik – vejrede kødets angst, sved og lidelse og tiltagende forrådnelse med udspilede næsebor – tog en dyb indånding og smagte på lugtene, som hang tungt i luften, som skarpe krydderier – og mens en tåre kneb sig ud af øjenvigen og trillede ned ad kinden, udbrød af bevægelse:  

Det er fuldbragt !

De få der overlevede, og for eftertiden befolkede verden, byggede templer til ære for dødskultens leder og falske profet. De trøstede deres eget afkom med, at denne “dødens forløser” ville komme igen og afslutte sit forehavende.

Epilog :

Gennem alle tider er den falske profet ansigtsløs og navnløs – og gemmer sig bag en maske – persona – på hvilken ansigter og navne utrætteligt påklæbes og udskiftes, for bag illuminationen at skjule illusionen. Angst og frygt er den falske profets scepter – “styrken” kun selve fortryllelsen/forbandelsen til at lede folk bort fra sig selv, væk fra kontakt med virkeligheden, og rette deres livskraft destruktivt imod sig selv og hinanden. 

Det mærkelige er, at angsten for det tomme rum, som ikke eksisterer, eksisterer – at frygten beror på folks egen skygge – selvom alle burde vide, at ingen bør frygte andet end frygten – og at på trods af det, lader al den lidelse, så smerteligt insisterende på sin egen virkelighed, sig stadig manifestere gennem menneskesindets krinkelkrogede veje og snirklede vindinger.

(  Denne tekst fra en nær fremtid eksisterer “på kanten af virkeligheden”, på tilsvarende måde som de bibelske tekster mellem år ca 30-70 evt gør )