NATOSTAN – en halluci-NATION
En fantasi, i eufori, et helt urimeligt vrøvleri, en kortvarig blitz-ordkrig, en hylende hylest til liderligheden og liggende lig. Natostan, en halluci-nation der kommer til dig, hvadenten du vil det eller ej, uden visa, vis´a´vis – og altid med krigslegetøj, sidste mode og det sidste skrig. Der er ting så alvorlige at man må gribe latteren, som døden må gribe le.
NATOSTAN er en halluci-NATION, hvor natosserne bor. Sammenrottet som rotter sidder de dér i grotter, med ryggen mod lyset og glor. De intet ved, men alting tror – især det værste om “alle de andre”. Natosser er do-minions og dværge, for små til at kunne være i sig selv, så små at de føler sig truet af alt og alle – stort som småt, så lave at de går rundt på larvefødder og slider nosserne af – og derpå vælter ud over alle oceaner og bjerge – for som myggelarver og snyltere at æde alt og alle. Hvis de når at udklækkes, lærer de sig at stikke og prikke, for det meste på skulderen – selv udfører de nødigt det beskidte arbejde. Når natosserne ikke mere selv har nosser, ser de gerne at andre “allierede” tager fat i skridtet på alle der ikke er natosser. At gribe skridtet er for dem skidtet, der skal skydes og ryddes – og fejt fejes af vejen. I Natostan er alt dybt og inderligt godNato. Natosserne tror at virkeligheden er lig søvnens hallucinerende drømme. Natostan er det sidste blodrøde aftenland. I Natostan går alt og alle ned og nedenom med mus og mand, som når aftensolen synker som et skib brand mod vesten. I Natostan er horisonten så lav at selv do-minions og dværge kaster lange skygger, som de støtter sig til som vaklende gør til krykker. Et sølle søimperium med US-linge og rotter ombord, med alt for meget tilbagestrøget hår i hård vind, hjernesvind og stiv pik til at fatte en brik. På røvertogt med druk- og drukne-kurs, med alt for meget inden for vesten, vand mellem øerne og intet mellem ørerne. Natossernes sidste nye dileriske dille er globaliseret livstidsspilde. De finder deres krigslegetøj frem fra det roterende galskab, og klæder sig med hæder og ølkapsler på de kolde skuldre. Og tager i førergreb den arme arm af vor galakse og vrider den om, i forsøget på at dreje det hele om en gal akse. Natosserne bilder sig ind at være “Masters of the Universe”, men er dertil for virkelighedsforstyrrede, afsporede og perverse – og som enhver anden pervers synger de på sidste vers.
Kommentarer
omar ingerslev
” jeg forstår ikke rigtigt …. ”
” der er ikke noget at forstå … ”
” Nåh, så forstår jeg meget bedre … “
marcohanuman
Jeg har lige opdateret dine fire seneste blogs med signatur-billeder.
Jeg tror altså, at det er en god ide for hele websitets udseende, at der ikke er de dér sorte huller på startsiden.
Især når du har landet så fantastisk en bloǵ med de smukkeste Ukraine-billeder – uden signaturbillede.
Hvis du ikke ved, hvordan du gør, så spørg.
En anden ting er ikke at skrige i overskrifterne ved at skrive med store bogstaver.
Jeg ved godt, at søgemaskinerne og Gooǵle reagerer kraftigt på det, men kunne vi ikke holde stilen på samme niveau?
Men i øvrigt: long time no see. Godt at se dig på banen igen. Og så stærkt på banen!
omar ingerslev
Danmarks Sangen – i anledning af udenlandske krigsskibes eskort, med danske lodsskibes hjælp, gennem de danske farvande – samt vore broderlandes skamløse kapitulation o.f. US/Nato ( herefter kaldet Natostan )
link ( copy-paste hele linien ) :
Enorme krigsskibe eskorteret gennem danske farvande | BT Samfund – http://www.bt.dk
.
Danmarks Sangen
Jeg er en billig luder
hvis spredte ben og åbnede bælter
ligger som et lystent vådt skød
ved indsejling til moder Ruslands udflod
jeg tager imod enhver pik
der som et veludrustet krigsskib
stryger krigsliderligt og kælent henover mit kød
og penetrerer mit vandforurenede skød
– mens affyrede kanoner og missiler knalder løs
befrugtes jeg og bærer siden nyfødte ofre,
hvis forrådte barneskrig
skyldes frygt og krig
Jeg er åbne huller og dårlige tænder
i alle ender, Vulva Dentata,
ud af munden taler pikken
som mit stedmodersmål,
som lægmand og gejstlig
minister og konge
Ind i munden
og ud af røven
flyder løgnens lidelser,
modersmål forklædt som muddersmål,
et vadested af mudrede tanker og beskidte handlinger
Jeg flyder ud over af mig selv
som gylle og mælk spredes over dovne marker og hængepatter,
– fra Skagen over Dollerup Bakker
- til det skarn jeg holder i min favn
blandt tætte kollegers lave selvværd i København
– til de tabte og svigtede børn mod øst,
jeg ikke længere giver bryst :
de forladte og hjemløse vikinge
i Skåne, Halland og Blekinge
Der er ingen forskel på
hvad der kommer ud af mig
uanset hvilken ende det kommer fra,
eller hvad der sker, med syreregn, eller når det sner
Min spaltede tunge taler
med dobbelte læber,
der formidler mit troløse had,
mens jeg forsmået og forslået flæber
Min datter
er et dovent bakkelandskab,
waterbording med iltfattigt havvand,
med skvulpende hængepatter
og røven i vandskorpen
Min søn
er en faderløs mislykket kælling
hvis kønsforvirrede attitude
og intellekt af skarntyde
mellem ørerne og øerne
formløst blævrer som hjernegrød,
tungen spiller klitoris, en talende kusse
der vælter ud af munden som udflod og vælling
Gennem verdenshistorien er jeg nede til tælling
når jeg holder med den som er stærk
i udførelsen af udådens værk,
– jeg ligger med Napoleon
når jeg giver fransk,
– ej heller er jeg kysk
når jeg fra Hitler, afvæbnende,
tager gæstfrit imod tysk,
– eller med forførende ord og kys på handske
tager imod det amerikanske,
– opstår der pause mellem amerikansk, tysk og fransk
lader jeg mig fylde af bitter gammeldansk
jeg er til salg
ved ethvert valg,
jeg sælger mit flæsk
og tager imod tørre tæsk
Mit eget afkom
vil altid hade mig
og forlade mig af ren og skær nød,
for alle andre steder at søge dagligt brød
udenfor mit tilsølede liv, over eller under bæltestedet
– nej, så hellere alt andet, end bevidne mig i sår og vædre
med skiftende stedfædre
hvis pikke drejes rundt som knive i mit kød
Jeg er så ubetydelig og lille
og flyder over af voldtægtens vilde,
ingen i virkelig nød,
end ikke mine børn
kan klare den tørn
at svømme mod strømmen ind til mig,
men spules heftigt bort
mens jeg pules hårdt
– mit eget afkom er kun hav- og afskum
der ikke kan holde ud altid at stå for skud,
men som bølger kammer over og ruller væk
fra mig, den gamle skude med sejl og sæk
– dømt til at falde over bord, og udvandre,
frygtet og hadet som fremmede i andre lande,
hvadenten de modtages med gæstfrihed
– eller mangel på samme
– dette mit afkom, af ildestedte fædre- og fredløse
må flygte fra økuller, sult og nød
og søge lykken eller løkken andre steder
– tage viking og eventyr ved hornene,
eller her forblive og forbløde
med rødgrød og fløde
Dannebrogs flagen
er min feltmadras og mit lagen
med pletvise røde blødninger
og hvide snit på kryds og tværs
i mit indre univers, med navlehullet i midten
– jeg tabte min uskyld og dyd i 1219
*
Nu er mine søstre
Finland og Sverige også på røven,
og søger uden tøven
den samme levevej som jeg
ja, det er fryd og gammen
at være sammen,
og til “ja og amen”
ligge med Nato i ske
– ske, som er din vilje, i himlen som på jorden,
ud af kaos skabes en ny verdens orden
med mine hjem- og forældreløse efterkommere, allerede i deres vorden.
( O.I. maj 2022 )
.
Danmarks Sangen – i anledning af udenlandske krigsskibes eskort, med danske lodsskibes hjælp, gennem de danske farvande – samt vore broderlandes skamløse kapitulation o.f. US/Nato ( herefter kaldet Natostan )
link ( copy-paste hele linien )
Enorme krigsskibe eskorteret gennem danske farvande | BT Samfund – http://www.bt.dk