Essay

Et bedre Samfund

Et bedre samfund – baseret på erfaring og slidstærke etiske princippper.
Retsforbundets historiske valgprogram fra 1919.
Taxachaufførens Verdensanskuelse.
Adfærdselsloven.

Dette er en skitse, i stikordsform, til et nyt og bedre samfund, baseret på erfaring og  slidstærke etiske princippper.

Min taxachauffør når frem før alle andre. Han bryder ikke trafikloven. Han fortolker den. Han kører ikke bil blandt civilister, men flyver lavt. Han blander sig ikke i hvordan andre går op i regler, de skal heller ikke blande sig i hans måde at navigere på. Han er ikke borger i staten Danmark og han er heller ikke lovløs pirat på verdenshavene, men er suveræn i enhver henseende. Han er ikke et højtuddannet analfabet, men er hævet over de fleste efter et livslangt forløb i livets skole. Man kan lære en enfoldig de mest komplicerede ting, hvis han er åben for det – men man kan ikke lære den klogeste mand det simpleste, hvis han har dannet sig en mening på forhånd. ( frit efter Tolstoj ) Han går foran andre, foran de gejstlige, højbårne, feterede, fyrster og konger – ikke fordi han ringeagter andre, tværtimod, ikke fordi han flyver hvor andre snegler sig afsted på hjul og ben og efterlader et klæbrigt bremse-slim til stor irritation for andre, tværtimod …  ej heller fordi han er ligkusk, tværtimod – men fordi han er den som er, fordi han fatter, forfatter, forfatninger hurtigere end ødelæggerne kan rive det hele ned. Fordi det er lettere at tænke hurtigt intuitivt og konstruktivt, end langsomt spekulativt og destruktivt – ligesom når man kører i trafikken. Hurtige og sikre beslutninger/valg.

Hans sammenfatning om adfærd i trafikken lyder omtrent sådan:

1    Vis hensyn

2    Kør efter forholdene

3    Markér hvad du vil, FØR du gør det !

4   ” de andre er nogle idioter”  ( dvs vær forberedt på andres eller egne fejl i trafikken )

Og ud fra disse simple vejledningsprincipper kan i princippet al trafik afvikles tilfredsstillende, og uden store uheld alt for ofte. Efterfølgende rejser jeg spørgsmålet om eksempelvis hvordan finanssektoren fungerer ift til dette simple regelsæt. Jeg opfatter penge som et “socialt kredsløb”, som i princippet fungerer optimalt på de samme præmisser som trafik. Efter min vurdering er situationen indenfor eksempelvis finanssektoren så ukontrollabel og farlig, at den kun opfylder pkt 4 ovenfor !!!  Forestil dig en tilsvarende situation i trafikken, en metafor : hvis du har den største og tungeste (last)bil er det ikke farligt at køre fodgængere ned – og det har ingen konsekvenser for den udøvende ……Lyskryds afskaffes fordi det forsinker de hurtigste ( og mest hensynsløse ) ….. højre/venstre inddeling af vejbanen afskaffes, fordi det hindrer kreativ kørsel på tværs …… hvis du kører galt er det andre der må dø – ikke dig …….hvis du opnår et fortrin i trafikken skal du ikke dele det med andre ( for at skabe det bedst mulige for helheden … ) – det er en parafrasering af det økonomiske system vi lever og lider under idag. Sagt lidt provokerende, så er “færdselsloven”, og dens videreførelse i “Adfærdselsloven”, mere retfærdig og etisk/moralsk helstøbt end stort set de fleste love, der indføres idag.

 

Her er et forsøg på at opsætte et simpelt regelsæt for al menneskelig adfærd, med udgangspunkt i min taxachaufførs erfaringer og reflektioner :  Jeg kalder skitsen for “adfærdselsloven” – meningen er at den skal gælde indenfor alle områder. Alle hidtidige love afskaffes, idet adfærdselsloven indføres som universal lov og forfatning. Et minimum af regler kombineret med et optimum af interaktion, dialog, samtaler og …  konfliktløsning. Der ligger en hel selvstændig og potentielt bedre samfundsmodel gemt i dette.

 

 ” Adfærdsels-loven”  – ser forenklet sådan ud:

 

1)

VIS HENSYN – den helt overordnede og grundlæggende indstilling, som er forudsætningen for at afviklingen af trafik kan gennemføres og forudsætningen for at de øvrige, underordnede regler overhovedet har en chance for at opnå deres hensigt.

2)

“KØR” EFTER FORHOLDENE – ud fra en horisontal opmærksomhed over for omgivelserne, hvor alt, stort eller småt kan gribe afgørende ind i situationen man befinder sig i, sammen med sine medtrafikanter.

3)

MELD UD – MARKER – SIGNALER – til dine medtrafikanter, da de ikke kan gætte dine intentioner.

4)

TAG HØJDE FOR BÅDE EGNE OG ANDRES FEJLTRIN – forvent intet af dine medtrafikanter, vær et skridt foran både i forhold til egne eller medtrafikanters fejltrin.

 

( taxa-chauffører-dialekt:  “de andre er idioter … ”   ;o)  )

 

…. TRANSFORMATIONEN  ( fra det nuværende til det nye samfund ) sker på de 3 øverst anførte hovedområder på følgende måde:

 

JURIDISK – OVERORDNET FORVALTNING:

– “adfærdselsloven” kan “juridisk” bruges til at afbureaukratisere samfundets lov-jungle:  1) hensyn, 2) situationsfornemmelse med helheden for øje, 3) ærlige udmeldinger om evner, ønsker og behov og 4) generel “snusfornuft” erstatter den nuværende dagsorden i det kriseramte samfund (mistillid, overvågning og kontrol, løgn og bedrag, vold og krig etc … )

 

1)  … 2) … og … 3)  :

– “trafikloven” indføres indenfor samfundssektorerne ( se nedenfor ) – men som noget nyt underlægges den financielle sektor ( hvor der hidtil reelt har eksisteret lovløse tilstande ) også “adfærdselsloven”.

 

PS:

– “adfærdselsloven” erstatter også færdselsloven for trafikken   🙂

 

 

SANKTIONER :

– Karantæne, “en-slags-køreskoler”, prøvebaner, inddragelse af “kørekort” – hvis man overtræder de simple regler, ekskluderes man, trækkes ud af trafikken, dømmes “ud at køre med de skøre” på særlige afgrænsede køreanlæg, hvor der gestaltes et pædagogisk skræmmeeksempel ved at møde sig selv sammen med ligesindede. Når man atter erindrer sig og efterlever de simple regler, og har lært hvad man skal lære, enten på den hårde eller mere venlige pædagogiske måde – med eller uden gok´et –  og i det hele taget er kommet på bedre tanker – kan man anmode om “at komme på banen” igen  …

 

 

Den grundlæggende ide er er genopdage og etablere det overskudsbaserede samfund, som mennesket kan skabe, baseret på naturens overskud ( heri indregnes også menneskers overskud af kræfter og evner )

 

Eksempler på nye institutioner:

 

FOLKEBANK

Non-profit banker hvis hovedopgaver er at redistibuere den indsamlede kapital med produktivitet og konstruktiv udvikling for øje – folkebanker for hardware ( maskinstationer ) vidensbanker ( intellektuel kapital ) tidsbanker ( social-hjælpe-tjenster-netværk )

 

TALENTER

– en valuta ( der repræsenterer diversitet, i form af lokalt forankrede og indbyrdes ofte meget forskellige virkefelter og evner ), underlagt særlige suveræne domæner og regler – som enkelt og klart fungerer lokalt – i modsætning til den monetære, nationale valuta ( som sigter mod konkurrence, effektivitet og et ”marked” , globalt og/eller lokalt – et marked som i praksis stort set ikke eksisterer mere.

 

Complementary Currencies : local currencies, udfasede valutaer ( f.eks DM i Tyskland & Irske OPund i Irland ) B2B   C2C   WIR

Internt kreditsystem mellem associerede virksomheder – måles i WIR, efter svejtsisk forbillede

 

SAMFUNDSTJENESTE OG PENSION

– samfundstjenstligt arbejde udført mellem 18-65 anerkendes og protokolleres/udmåles i timeenheder – som enten kan byttes med andre samfundstjenester ( udført af andre ) eller samles til tiden efter det 60. år

 

DECENTRALISERING AF ENERGI

– via omstilling til vedvarende energikilder ( jord, vand, vind, bio- brændsel, open/free/energy etc ) opløses den eksisterende supercentralistiske og monopoliserede og spekulationsforvredede energistruktur ( energi-regimet erstattes af et energi-demokrati )

 

OMBYGNING AF BOLIG OG ØVRIG INFRASTRUKTUR

– den eksisterende boligmasse og store dele af samfundets infrastruktur er med til at fastlåse situationen i status quo. Den eksisterende boligmasse skal udvikle sig hen imod en langt mere omfattende diversitet, hvilket betyder at en del af den eksisterende masse må videreudvikles,  ombrydes – eller nedbrydes. Dette sker bl.a. for at åbne for nye sociale netværk, for en decentral energiforsyning, for at åbne for etablering af produktionsforhold som er mere afstemt efter forholdene og for at udligne trafik-cyster og generelt reducere mængden af trafik, så derved vundne tidsbesparelser kan investeres på vitale og produktive områder indenfor samfundene … både lokaltog globalt.

 

VEDLIGEHOLDELSE – GENOPRETTELSE AF ØDELAGT NATUR m.m.

–  et overskudsbaseret samfund kan ved at satse en del af overskuddet på lang holdbarhed og kvalitet ydermere vinde frem og afløse de generelle ”tid-og-penge-fixerede” lavkvalitetsprodukter som ødelæggende ”hærger” store dele af både den materielle og intellektuelle produktion i dag.

– en anden del af overskuddet kan reparere, og reetablere ødelagte miljøer i natur og samfund, eftersom den underskudsbaserede eksisterede samfundsorden i sin evige sult som en haj med for lille mave, jagter nye områder, territorier og ressourcer i omgivelserne, uden at forstå sin egen selvskabte underskudsbaserede situation og tankegang  …  også mennesker vil blive “repareret”, helbredt, bestyrkes og udvikles mere generelt igennem denne tankegang  …  Einstein sagde:  et problem kan ikke løses ved hjælp af den samme tankegang, som skabte problemet  …  yin-og-yan tankegangen, som bl.a Niels Bohr brugte til et erkendelsesmæssigt gennembrud i det 20.årh. atomfysik er et universelt gældende princip, som bør implementeres i vores forståelse af produktion ( hardware )  og sociale relationer ( software ) og finansielle strukturer  – der er tale om komplementaritetsprincippet, som Niels Bohr kaldte det. På hans våbenskjold skrev han:   Contraria sunt complementa – modsætningerne kompletterer hinanden  …

SAMFUNDSSEKTORER :

1)                                 (  “Hardware” )

Menneskers dynamiske og afbalancerede arbejds- og produktions-muligheder – indbyrdes og i forhold til natur/ressourcer. Produktionsforhold er ubrudte komplekse kredsløb, som repræsenterer naturens grundlæggende evne til at producere overskud, og sikrer at dette overføres til menneskeskabte produktionsforhold. Befolkningstilvækst, naturbaseret og produktionsmæssigt overskud i form af hardware og intellektuelt akkumulerede overskud, bruges til at forfine/raffinere/højne de eksisterendesamfund, eller til at reparere tidligere fejlslagne episoder/forhold inden for egne samfund, eller til etablering af nye samfund andetsteds. “Small is beautiful”, og skal til stadighed opretholde små og overskuelige “samfundsenheder”, som sikrer både stor diversitet og overskuelighed – og fjerner store dele af overdrevent brug af centralistisk og autoritær styring ”fra oven”. Ghandhi :  et minimum af statsapparat og et optimum af lokalt selvstyre, grænsende til anarki… “

 

2)                                    ( “Software” )

Menneskers indbyggede ressourcer til at udvikle/kompensere for … hinanden. Fællesskabet repræsenterer ressourcer, som også skal understøtte “Hardware” – de rigdomme/værdier som fællesskabet skaber er fælles, og kan ikke gøres til genstand for privat ejendomsret, men skal kunne mærkes både som noget man bidrager til efter evne/ og nyder godt af, efter behov. Etablering af non-profit-byttetjenester, hjælpetjenester, hvor der “handles” med “talenter” og “tids-enheder”. Disse områder skal både være fritaget konventionel profitsøgende bank-, handels- og skatteinddrivelses-tænkning. Decentral struktur, mange små celler, hvor det er muligt at etablere kendskab og tillid til hinanden. Sanktionsmuligheder:  Hvis de moralsk-etiske grundprincipper overtrædes, udtrykt i de simple regler i adfærdselsloven, anvendes karantæne eller eksklusion.

 

3)

De strukturelt betingede kriser, som finanssektoren dels rammer sig selv med, dels rammer den real-økonomisk forankrede produktion og dels rammer de naturlige bytteforhold mellem lokalt forankrede samfund med, kræver strukturelle løsninger. Se nedenfor i forb. m. “juridisk sanering/reformering … “

 

*

 

Siden fandt jeg så retsforbundets ( manifeste ) valgprogram fra 1919 – som er mere brændende aktuelt idag, 100 år senere.

link :   http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/retsforbundets-partiprogram-1919/

Gengivet her :

Retsforbundets partiprogram 1919

Den 21. oktober 1919 stiftede en gruppe mennesker, bl.a. professor C.N. Starcke, Danmarks Retsforbund. Inspirationen til partiet var hentet fra den amerikanske samfundsøkonom Henry George samt den danske filosof Severin Christensen. Grundideerne var dels tanken om, at ejerskabet til jord og jordens værdistigning tilfaldt alle og ikke kun nogle få, dels at staten og dens funktioner skulle minimeres for at give det enkelte individ den størst mulige grad af frihed. Skatter, told og moms skulle således bortfalde. Ideen om det fælles ejerskab til jorden har affødt princippet om grundskyld, som også var en vigtig del af Retsforbundets program. Grundskyld er beskatningen af den øgede værdi af jord, som opstår som følge af den samfundsmæssige udvikling. Denne værdistigning i naturlige ressourcer skulle fordeles ligeligt imellem alle, da værdistigningen ikke var grundejerens egen fortjeneste, men hele samfundets. Retsforbundet stiftedes i 1919 som en forening, men dannede i 1922 et parti, som kom i Folketinget i 1926.

Opraab til Folket fra Retsforbundet.

Vi undertegnede Mænd og Kvinder, der uanset politiske Partigrænser har forenet os til Dannelse af Retsforbundet med det Formaal at sikre den Enkeltes Frihed og Ret overfor Statsmagtens og Pengemagtens uretmæssige Overgreb, opfordrer herved alle Medborgere til at indtræde i og støtte dette vort Forbund i dets Kamp for snarlig Gennemførelse af dette Krav, saa at Statens Magt indskrænkes til kun at være Retsværn om den fri Udfoldelse af den Enkeltes Arbejde og Erhverv, naar dette ikke krænker andres Ret.

Gennem Aarhundreder har Privilegiernes Mænd tyranniseret Folket ved aabent eller skjult at tilegne sig den politiske Magt og derved sikre sig deres økonomiske Monopoler. Dette sker endnu i vore Dage trods saakaldte folkelige Parlamenter, der gennem de politiske Partier ad skjulte Veje fremdeles beherskes af de økono­miske Privilegiers Mænd. Og det Modtryk derimod, som forsøgtes gennem Arbejdernes Foreninger, har – i misforstaaet Underkendelse af den økonomiske Friheds Betydning for et sundt materielt og aandeligt Folkeliv – snarest forværret Statsmagtens Overgreb og ledet den folkelige Flertalsmagt paa skæbnesvangre Afveje til Flertallets eget Fordærv.

Vor egen Rigsdag staar i Begreb med gennem en paa engang monopolistisk og kommunistisk Lovgivning at gøre os alle til Statstrælle i en kommunistisk Stat uden Særeje eller Ret for den enkelte Person eller det enkelte Hjem.

Den moralske og økonomiske Fallit, som derved truer saavel den Enkelte som vort økonomiske og aandelige Fællesskab, kan kun undgaas, ved at den nuværende politiske Magtstat omdannes til en Retsstat, der sikrer den Enkeltes ukrænkelige Frihed og Ret til eget Arbejdsudbytte og Ligeret til Fællesgoderne og indskrænker Statsmagtens Rolle til Værn om denne Retstilstands Opretholdelse.

Dette kan ske, ved at følgende Retssætninger optages i vor borgerlige Lovgivning og hævdes af Statsmagten.

 

Retsforbundets Program.

Retsforbundet kræver, at Grundloven skal indeholde følgende Bestemmelser:

1. Statens Opgave er at værne Borgernes personlige Frihed. Udover dette Formaal er al Anvendelse af Tvang, være sig af fysisk eller aandelig Art, uberettiget.

2. Enhver disponerer frit over det fulde Udbytte af sit Arbejde; hverken Stat eller Kom­mune har nogen som helst Ret til at paalægge Skatter, direkte eller indirekte, eller til at stifte Gæld.

3. Enhver, der vil udelukke andre fra at bruge en Del af Landets Grund eller andre Naturværdier, skylder disse det fulde Vederlag for denne Særfordel. I dette Vederlag, den aarlige Grundskyld, har derfor alle Borgere lige Andel.

4. Alle Borgere har samme Ret til de Indtægter, der opstaar af Seddeludstedelse og Mønt­ning, hvorfor Staten selv skal besørge disse.

5. Retten til frit at disponere over det fulde Udbytte af Arbejdet medfører Ret til at give og modtage Gave og Arv. Derimod har ingen nogen ubetinget Arveret. Efterladenskaber, som ikke er bortgivet gennem Testamente, bliver fælles Ejendom.

6. Af de fælles Indtægter bestrides Udgifterne til det Offentliges Forvaltning. Resten for­deles ligelig som Bonus til alle Landets Indbyggere.

7. Under det Offentliges Forvaltning hører:

Retsvæsnet, med gratis Retspleje og den for den offentlige Sikkerhed saavel inden­for som ved Landets Grænser nødvendige væbnede Styrke samt Varetagelse af danske, Borgeres retslige Anliggender i Udlandet.

Sundhedsvæsnet, med Sygehuse og øvrige hygiejniske Foranstaltninger.

Formynderiet, med Arbejdsanstalter for Forbrydere og forkomne Individer, Omsorg for Aandssvage og Invalider samt for forældreløse eller vanrøgtede Børn.

Offentlige Arbejder, med Beskyttelse af de naturlige Rigdomme (Kyster, Skove, Vandkraft, Fiskeri) samt Vejvæsnet til Lands (Kloakering og Gadebelysning) og til Vands (Fyr- og Vagervæsen).

Finansvæsnet med den seddeludstedende Rigsbank, Mønten, Opkrævningen og For­delingen af Grundskylden samt Kontrol af Koncessioner (Jernbaner, Kanaler, Havne, Telegraf, Telefon, Post, Sporveje, Gas-, Vand- og Elektricitetsværker).

8. En Rigsdag, valgt af alle myndige Mænd og Kvinder efter den fri Valgret, bestemmer, hvor stor en Del af de fælles Indtægter der skal anvendes til Statens og Kommunernes Forvaltninger samt vedtager de Love, som er nødvendige for den personlige Friheds Værn.

9. Til Statsforvaltningens Ledelse vælger Rigsdagen et Rigsraad af fem Ministre.

10. Rigsraadet besætter Vakancer i Højesteret efter Indstilling fra dennes, Landsretternes og det etisk-juridiske Fakultets Medlemmer, som alle er uafsættelige indtil en vis Alders­grænse. Højesteret har paa enhver Borgers Begæring at prøve, hvorvidt de af Rigs­raadet kundgjorte Love og Forordninger stemmer overens med Statsformaalet, i modsat Fald er de uden Lovs Kraft.

11. Myndige Borgere har Ret til at ordne deres personlige Levevis som de vil, til at handle og ytre sig i Tale og Skrift som de vil, dog under Ansvar for Retskrænkelser mod andre. Overfor Pressens Overgreb og uberettigede Indblandinger i Borgernes Anliggender bør Retsværnet ske, ikke ved forebyggende Indgreb, men ved effektiv Ansvarslovgivning og ved at Berigtigelsespligt indføres.

12. Saakaldte offentlige Pligter, saasom Værnepligt, Pligt til at være Nævning, Stemme­pligt o. s. v., anerkendes derimod ikke, da hverken Stat eller Kommune har Krav at stille for egen Regning, men udelukkende har til Opgave at kontrollere de enkelte Borgeres gensidige Krav. Herunder hører i Særdeleshed Forældres ubetingede Pligt til selv at sørge for deres Børns Underhold og Opdragelse, indtil disse er i Stand til at tjene deres eget Ophold.

13. Med Undervisningens Ordning har det Offentlige intet at skaffe. Kommunerne har kun at kontrollere, at Forældrene sørger for at bibringe Børnene de Kundskaber i Læsning, Skrivning og Regning, som er nødvendige for at kunne opfylde den medborgerlige For­pligtelse at afholde sig fra ethvert Indgreb i andres Frihed.

14. Kirken adskilles fuldstændig fra Staten.

15. Næringsfriheden og Foreningsfriheden er ukrænkelige.

16. Ligeledes er Arbejdsfriheden ukrænkelig, Derfor maa der paa Arbejdsmarkedet intet Monopol findes, men Staten skal garantere Ro og Sikkerhed for enhver arbejdsvillig.

17. Alle Aftaler og Forpligtelser, som angaar økonomiske Forhold og ikke krænker andres Ret, nyder Statens Retsbeskyttelse.

18. Til Anlæg og Drift af Foretagender, som kræver Benyttelse af Omraader, der ikke tilhører vedkommende Enkeltperson eller Selskab, meddeler Stat eller Kommune Konces­sioner og udfører eventuelt de nødvendige Ekspropriationer. Dermed sikrer det Offent­lige sig effektiv Kontrol med disse Virksomheders forsvarlige Ordning. Da saadanne Foretagender giver positive Ydelser af maalelig Art (modsat Landeveje, Kloaker o. s. v.), bliver det en offentlig Opgave at vaage over, at det Vederlag, der afkræves Forbrugerne, svarer til hvad det koster at producere vedkommende Ydelse.

19. Kontrollen med de af Kommunerne meddelte Koncessioner sker ved Samstyre for hver enkelt af disse (Vand-, Gas- og Elektricitetsværker, Sporveje o. s. v.).

 

Overgangsbestemmelser.

Statens og Kommunernes Aktiver realiseres, og Formuerne afgiver engang for alle gennemsnitlig 25 %.

For de derved indvundne Midler afbetales hele den offentlige Gæld og gives der Jord­ejerne en Erstatning, svarende til Halvdelen af Jordværdien.

 

Finansplan for Overgangen til Retsstaten.

 

Oversigt over Retsstatens og dens Kommuners Budgetter.

 

Den cirkulerende Pengemængde beregnes at svare til 2 Gange Grundskyldens Beløb; 9/10 er Sedler og 1/10 Skillemønt. Af Sedlerne maa 2/3, eller 300 Mill. Kr., anvendes til Diskontering af Veksler paa Varer og 1/3, eller 150 Mill. Kr., til Byggelaan for 15,000 nye Husmandsbrug.

De af Stat og Kommune givne Lønninger beregnes under Hensyn til, at vedkommende selv sørger for sin Pensionering, og at den aarlige Bonus er tilstrækkelig til at sikre enhver, som fylder 18 Aar, en Livrente af 800 Kr., naar han bliver 65 Aar.

Den Bonus, som tilkommer Voksne, der faar Hjælp af det offentlige Understøttelsesvæsen, tilbageholdes indtil videre af en overordentlig Kommission, som ordner dettes Afvikling.

Den Bonus, som tilkommer Børnene under 18 Aar, ialt omtrent 60 Mill. Kr., anvendes foreløbig som flydende Skolepenge, hvormed en særskilt Kommission bestrider Udgifterne til Undervisningsvæsen, indtil efterhaanden dette helt afløses af den fri Skole.

 

*

 

Sandheden er, at et samfund for at fungere har brug for et minimum af regler, individualiseret straf/belønning og isolationsceller OG et maximum af samvær, samtale og  samtale. Et samfund er et “fund ( man kun gør ) sammen”. Sandheden er at der ikke er brug for grandiose ledere i det overdrevne omfang vi er vidne til idag. Sandheden er at grandios ledelse har et problem : Verden – som ledelse ikke kan føle/mærke, som det ikke kan rumme eller magte, som det leder ( forgæves ) efter. Sandheden er at grandiose ledende burde være søgende, istedet for opsøgende. Sandheden er at enhver naturlig leder ( af mindre grupper på ca 20-50 stk. ) ikke behøver at gøre noget for at tiltrække sig andres opmærksomhed – den vil automatisk være opsøgende i kraft af hvad den naturlige leder har at byde på. Sandheden er at ethvert menneske i fødselsgave har fået alle evner til at navigere og lede selv – og at de fleste idag fravælger denne opgave pga angst/frygt, eller identitetstab af barndoms uskyld og afhængighed. Vurderingen af et samfunds kvaliteter kan afgøres ved denne lakmusprøve.

På rejser jorden rundt har jeg oplevet store forskelle på samfund og trafik. Fænomenerne følges ad :

Fra gennemreguleret trafik i Nordeuropa, med høje hastigheder og stor fartblindhed – til asiatisk trafik, med et minimum af regler, lav hastighed og stor opmærksomhed på kompleksiteten. Fra monoteisme til polyteisme. Fra dirrigent af symfoniorkester og programmeret musik, til improviseret musik i åben kreds, hvor musikere og mennesker kommer og går mens ragaen for evigt spiller. Historisk har “de 10 bud” vist sig at holde, de er simple, tæt på alles virkelighed, og består ca 70 ord. Den amerikanske forfatning har historisk set også rakt langt. ( hvad der foregår nu er i stort omfang forfatningsstridigt ). Den består af ca 300 ord. Disse eksempler på forfatninger der har været i nogenlunde overensstemmelse med en konstruktiv udvikling i lange perioder, er båret af værdier – og kan betjenes ligeså enkelt, som hvis man navigerer efter et kompas. Og så er der lille Danmark og EU – hvor værdier udfases/afskaffes og erstattes af en bureaukratisk tingsliggørelse der flytter på selve eksistensgrundlaget og virkelighedskontakten. I de seneste udgaver af EU´s forfatning, som omfatter millioner af ord ( som ingen kender allesammen – tilsammen giver ordene heller ingen mening, hvoromalting er ) udgår den kristne arv – værdisættet fra bl.a “de 10 bud”. Tilbage i forfatningen er intet for de levende, men alt for “de døde” ting. I DK, erstattes “mand, kvinde, barn” med grundloven af 1959 med tingsliggørelse af selve de levende mennesker – som efterfølgende omtales som “borger”, altså reduceret til en juridisk entitet. Natural/common-law afskaffes. Det naturlige erstattes af det unaturlige.

Udviklingen efterlader mange ulykkelige og ensomme, mange bliver syge og dør. Udenfor lyder små hurtige skridt, fra børn og dyr, det banker på, det er min ven, taxachaufføren. Solen skinner og mågerne skider på det hele, på rytterstatuerne af fyrsterne og slottets himmelstræbende tårne. Da mågeklatten rammer restaturantgæstens veldækkede bord bemærker tjeneren at det betyder held. Det er åbenbart normalt at flyve, skide og skrige, blandt de sidste der endnu er frie. Her sidder vi – på et planetarisk stort rumskib, med svømmebassiner så store som oceaner og altankasser så store som endeløse skove, med et stort åbent vindue mod resten af universet, kun distraheret af de daglige lyseblå gardiner med lammeskyer og vores indbildte travlhed – her sidder vi “med lorten”, en mågeklat fra universets fødsel og ser hver nat lige ind i selve skabelsen over vore hoveder – big bang – hørte du braget, ekkoet ?  Mens menneskene planlægger og forsøger at undgå uheld, synes selve universet i høj gad også at bero på tilfældighed og hændelige hændelser – kosmiske uheld kan til forveksling ligne “guddommelig indgriben”. Sammenstød kan både være af det gode og mindre gode – fra mand og kvinde i mødet til trafikanters fatale frontale sammenstød.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.