ROM A MOR (I)

Dette er den ene af 2 serier om det romerske imperiums 2 hovedstæder, Roma og Konstantinopel ( Istanbul )

( henvisning til Istanbul – Byen uden Navn findes nederst i denne artikel )

Mågernes verden
er hævet over menneskene,
hævet over kultur kejsere og imperier
over kirkers klokker og minareters kald.
*

Himlen over kejseres kapitaler
og mågernes skrig
er mere virkelig
end hovedstæderne hver for sig,
*

– skrig så fri,
fulde af himmelsk latter
– så grænseløse
at gadens hjulbenede riddere i disse byer
iført rustning og hjelm af blik,
trods iltert blod og vredladne gashåndtag,
larmende benzineksplosioner og masser af kubik
taber trafikkens støjende krig mod mågernes skrig.
*

Mens kejsere til hest, i øst og vest
selvhævdende og hoverende
kyser og kuer deres undersåtter,
skider mågerne disse afguder op og ned
ad harniskklædte rygstykker og laurbærkransbærende hoveder,
~ overskidte magtsymboler, støbt og slået i mønt plat og krone,
tæres op af mavesyre, stærkere end enevælde og vievand

Måger, fri af magtens tåger,
skyer ingen midler, ingen skyer,
og når højere himmel og klarere syn
~ højt hævet over de lavere horisonter,
hvor imperier ~ ved gud ! ~ blindt hærgende,
snubler over egne ben i det endelige fald mod afgrunden.

The flying head of the decapitated Emperor

Ponto Sant Angelo

… alle veje fører til Rom …

de lige, brede og befærdede veje virker umiddelbart indbydende og komfortable, men er omringet af landevejsrøvere, fårehyrder og rottefængere – de oversete, smalle og bugtede og veje gennem beskedne landsbyer, virker ubetryggende og besværlige, men bringer dig hél, og helt frem … snarere før end senere :

– lad dig ikke forblænde af templer og paladsers ligblege marmor, eller af døde kejsere til hest, svøbt i blodskam og vold, støbt i bronze af krigens omsmeltede våben, bortkomne beviser serveret som elegant løgn.

– lyt ikke til det talende slangehoved i Vatikanet …” enten mister du troen … eller også bliver du som een af “dem”, og det er endnu værre … ”

( L.O.Dorn )

Bernini fryder sanserne

Borromini fryder sjælen

– gå efter kvindernes kalden på børnene i de smalle gader, trange baggårde og torve … gå efter de indeklemte og oversete kirker i de ukendte sidegader, folkesjælens hverdagsrum, hvor man får kontakt med urkraften og kilden bag deres udspring … gå efter vandets plasken fra sprudlende fontæner, blomsters og madsteders dufte … gå efter hellig og folkelig sang og larm fra samlings- og spisesteder … søg læ for den brændende sol under pinjernes svalende skygger … kast ikke dine mønter i kejserens ønskebrønd, giv dem til den værdigt trængende, i løn … kast ikke dit hjerte i smuds for kejserne, guderne og pavernes by, men del det med folk, her og andre steder,

… følg hjertets længsel og savn, saml avn og rejs hjem til din stavn … til din elskedes favn, til bror og søster, ven og frænde … lad din stemme sammensmelte i koret fra dit modersmål, kend dig selv og dine …

… alle veje fører hjem …

– derved undgår du forhåbentlig den skuffelse, der ramte Martin Luther, Goethe og Nietzsche i mødet med Rom.

Via Appia, 1870

Rejsen til Vatikanet

Rejsen ud i verden begyndte allerede i næste skridt. Den unge mand følte at han gennem alt i sit hidtidige liv havde forberedt sig til denne dag. Alt var klar. Tilbage var kun afskeden og en dyb følelse af taknemmelighed. Han opsøgte sin gamle mentor, og betroede sig til ham om den forestående rejse. Det havde aldrig været direkte berørt i deres samtaler – begge forstod at der var dybe personlige anliggender, som måtte omgåes med den største respekt. Gennem årene havde de talt om alt mellem himmel og jord, men den unge mand blev endnu en gang overrasket over, hvor meget mere der var, da han fik et sidste råd med på vejen. Det kom som et lyn af klarhed, så gennemtrængende og kraftfuldt at det kunne flække et gammelt egetræ på langs, helt ned i rødderne:

” Enten mister du troen, eller også bliver du som en af “dem” – og det er endnu værre ! “.

( L.O. Dorn )

De så på hinanden uden at sige noget. En intens kontakt strømmede imellem dem. Mentorens øjne lynede af en uudtømmelig kraft, som let kunne have virket skræmmende, hvis de ikke havde kendt hinanden. Mentorens blik gled derpå umærkeligt over i et uforklarligt lys, som beroligede den unge mand og fyldte ham med varme og lethed om hjertet, og gav ham alt hvad han havde brug for til rejsen.

” Du bærer på en stor ånd – jeg tror på dig ! “, sagde mentoren i det mildeste toneleje, mens et smil bredte sig over hele hans ansigt.

Den unge mand lyttede, og lod ordene gå ind. De bestyrkede en uadskillelig forbindelse mellem hjerte og forstand. Da pilgrimmen brød op, talte en indre stemme :

” Hvis alle veje fører til Rom, er der lige så mange veje hjem. ”

” Kejser Augustus´ Mindekloak “

Pantheon, 1903

Pantheon

ca 1850

Piazza Navone

det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke

det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg

det gode, som jeg ikke vil, det gør jeg

det onde, som jeg vil, det gør jeg ikke

det gode, som jeg vil, det gør jeg

det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg ikke

det gode er ikke kun godt

og det onde ikke kun ondt

det gode findes ikke uden det onde

det onde findes ikke uden det gode

intet er galt uden at det er godt for noget …

intet er godt, uden at det er galt for noget …

modsætningerne kompletterer hinanden

virkeligheden overgår enhver skelnen

alt er forbundet

Santa Maria degli Angeli e dei Martiri

Basilica di San Pietro

Santa Maria degli Angeli e dei Martiri

” I’ve seen things you people wouldn’t believe… All those moments will be lost in time, like tears in rain... “

Rutger Hauer

MARMORBRUD

Den stivnede marmorskulptur var træt af at tilhøre evigheden. Den længtes efter at være en del af livet, være i bevægelse, og følge dagens gang; men manglede smidighed og mod. Redningen blev dens skygge, som gled ned af sokkelen, løb diskret henover de dybe gader, og vægtløs kravlede op ad mure og facader, og sneg sig ubesværet ind gennem vinduerne. I stuerne gled den i ét med andre skygger, hvorfra de lyttede til samtaler og tanker hos værtsfolkene. Skyggen fortalte aldrig marmorskulpturen, hvad den var vidne til. Tavshedsløftet fulgte ubrydeligt med dens ydmyge stillingsbetegnelse. I denne tavshed blev alligevel alt sagt, mellem linierne – om man så må sige.

Marmorskulpturen indså, at den trods sin fremstående position selv var en skygge af noget større; skyggerne og skyggernes skygge, indbyrdes bundet af tavshedsløfte, og en kollegial og indforstået forbindelse af mere uformel art, i bedste fald.

” Aha, hvor interessant “, tænkte marmorskulpturen ved sig selv; men fortrak ikke en mine. Hvad den havde lært, efterlod den i tvivl om sin position, og om hvad man kan stille op.

Dér stod den i hvidt … marmor … som ventende brud.

Det romerske imperiums udvikling gennem 2000 år, gennem afglans efter afglans, på hinanden følgende, er eksemplet på hvor vidtgående mellemkommisariater kan drives … kun overgået af mellemkommisariaternes fødekæder i US, EU, Indien og Kina.

St. Maria di Loreto & St. Maria al Foro

Bogen om alting

var skrevet i to bind,
som var så forskellige
at ingen kunne gennemskue
hvad de havde med hinanden at gøre.

Så snart folk havde læst det ene bind,
søgte de det andet,
eller omvendt,
i trangen efter fuldkommenhed

og sådan blev det ved.

* .

Bogen om ingenting

Mange troede
det var en fejl eller et fejltryk,
når deres blik mødte disse ubeskrevne blade,
hvor der stod
ingenting

De fleste forstod det ikke,
eller overså
at der ikke var noget at forstå.

Børnene
fandt snart ud af
at bladene kunne forestille alt.
De sang fra bladet, eller greb ud af intet
billeder tegn og ord
som sprang frem fra de ubeskrevne blade,
som spirer fra jord.

De døve og blinde fangede latteren
når deres fingre gnidningsfrit
løb henover de ubeskrevne blade
med en kildende fornemmelse.

Forvandlingen

Før ordet var i begyndelsen

O’ Vid

O’ vide Verden

Ovid, Publicus Ovidius Naso

Ovids vidunderlige verden

Allerede i ur-moder-havet

var omverdenen dansende stemmer,

– et liv fra lyrens toner,

som poeten in spe,

lyttede duvende til

fra sit blide leje

Den unge Ovids bryst spændtes, som et buestrengeinstrument, for hårdt,

mellem gammel tradition, arv, dyd og pligt

og den unges længselfulde og utålmodige hjerte.

Men hans unge krop og udødelige sjæl var stærk

og selvom det lød smertelig skingert

bristede strengene ikke.

Da Ovid omsider, af modenhed, gav slip,

og fulgte sin natur,

faldt den tunge og søde frugt

af sig selv.

Lyrens klang fik sin fylde.

Poesien strømmede

og spredte velbehag.

Poeten er særlig derved,

at hans lidelser smerte og martrede sjæl,

forvandles til skøn sang og versemål,

som behager publikums sanser.

Når publikum bryder ud i applaus,

og råber på ekstranummer,

lyder det i poetens øren :

” Gid din sjæl snart atter må lide og martres,

så dine skønne ord og toner

vil stimulere vore sanser

og fylde os ( i flugten fra den forfærdende tomhed )

med behagelige stemninger og følelser. “

Den faderløse og hjemløse deler kår med kejseren og poeten. Oktavians egen far døde, da han var ganske ung. Oktavians anden far, den store kejser, Cæsar, havde ingen arving. Cæser tog Oktavian til sig og gjorde ham til sin efterfølger. Da Cæsar blev myrdet, oplevede Oktavian for anden gang at miste sin far. Oktavian blev indsat som kejser Augustus. Kejseren og poeten Ovid samledes om følelsen af hjemløshed og længsel efter noget ukendt.

Kejserens datter, Julia, opsøgte Ovid for at søge råd om hendes promiskøse og kaotiske liv. Ovid forblev sand over for sig selv og hans berømte digte, og rådede hende til at føre et liv i ét med ekstasens nødvendighed.

Den ærlighed førte til udvisning fra Rom. Han anvistes i landflygtighed Tamis ved Sortehavet. Her levede han sine sidste år, som en døvstum dåre, der i desperation forsøgte at gøre sig forståelig over for et fremmed sprog, med anstrengelse, tegn og fagter, og tiltagende fortvivlelse. Han som havde været stemmen for selve Rom, og dens forfængelige grandiositet – og som overbragte hende den eftertragtede autoritet iblandt de skønne ånders parnas – han måtte i sin høje alder kæmpe fortvivlet, for blot at dække de mest nødtørftige behov.

. .

Fjernt fra sit hjem og sit modersmål

forvandledes Ovid selv.

Hans egen stemme blev fremmed,

og lød som klagende gråd

fra en hjælpeløs.

Stemmen blev tynd og svag, huden løs og foldet,

sorg, savn og tid fremskyndede affældig ælde.

Spædbarnet og oldingen

– på kanten af tilværelsen –

ligner hinanden.

– let genkendelig for enhver,

i deres hjælpeløshed.

Gadens herreløse, forslåede og glubske hunde

gennemgik også en forvandling,

og fulgte ham med mere målrettet blik,

og tiltagende snerren,

– et urgammelt jagtinstinkt

Omkring ham hørte de ikke hans udødelige ord

men så kun de manglende tænder i den talende mund.

De så ikke sjælens brønd gennem hans tårer,

men kun de indslunke og blodsprængte øjne.

De fabulerende og fremstrakte hænder,

som bevægede sig i usynlig koreografi til digtene

blev en gammel mands rystende hænder og ynkelige tiggeri.

Således døde den udødelige Ovid

– umælende,

et endemål uden moders mål,

uden moder og egen stemme,

uden sprog- og landsfæller, som elskede hans poesi,

som ville have båret ham på arme, til det sidste.

Tilbage i Rom hensygnede Augustus, som selv havde bortjaget sin faderlige skønånd, og bortvist sin egen datter, og forbandet sin hustru. Også han lignede med tiden de andre faderløse og hjemløse, som han måtte brødføde i Rom, for at undgå at de rejste sig i oprør, og myrdede ham.

Barnet med den tomme mave

lider fordi dets mave er tom,

fyrsten med den fyldte mave

lider fordi hans mave er fuld

barnet hører lyden af vinden

fyrsten hører musikken,

begge får tårer i øjnene

på én og samme jord

PRESCRIPTION FOR EMPIRES

Conquest land, people and ressources. ” Take all – and give only partly back “. Divide and rule.

Perform massive generousity to Your citizens.

Hand out entertainment, services and goods

Avoid riot/revolt/”revolutions” by “donating” food, water and simple accomodation ( or alternately conduct “riot/revolt/revolutions” yourself, as a “controlled opposition” )

” build build build ” ( conduct life’s surplus in a constructive and imposing direction )
– like “houses of power”, roads, tradecenters ( “Forum Romanum” ), temples, theatres etc

Establish “altars” – like heroic & memorial places, temples for beloved god-emperors and other heroic figures (fictional or real), ” founding fathers” of empire/territory etc.

Invest in further conquest – expansion expansion expansion

… untill You collapse

3 mobtlf ~ 2 mennesker : Tomhed, endeløs tomhed, i al sin overdådige pragt

Piazza del Poppolo

Byporten ved Piazza del Poppolo

Ecstacy of Saint Theresa (Bernini) – Santa Maria della Vittoria

Basilica Parrocchiale Santa Maria del Popolo

Ponte Sant Angelo

Altar, Basilica di San Pietro

Door, Basilica di San Pietro

Rejsen til Vatikanet

” Enten mister du troen, eller også bliver du som en af “dem” – og det er endnu værre ! “.

( L.O. Dorn )

Generel Audience, from air & interieur – Vatikan

Pope Francis I sits under a wooden sculpture in the Paul VI general audience, Vatican March 16, 2013.

Altar, Basilico San Pietro – seen from the floor & above from the Baldachin

Frequently asked questions to the Vatikan , about the symbolism and similarities to satanism,

has never officially been answered – maybe you find the answers in the thunderous silence.

“ …den vises liv strækker sig vidt. Han er ikke lukket inde
bag de samme grænser som andre, han alene er løst af de
love der gælder for menneskeheden, alle århundreder råder
han over.

– drejer det sig om fortiden ? – han omfatter den i erindringen
– drejer det sig om nutiden ? – han forstår at udnytte den
– drejer det sig om fremtiden ? – han foregriber den

For ham bliver livet langt fordi alle dets epoker er én sammenhæng.”

( Seneca : “ om livets korthed “ ~ De Brevitate Vitae ~ Roma, ca 40 e.v.t. )

Door, Basilica di San Pietro

.. ..

Foro Romano

Arco di Tito

Original door from Senate House, Foro Romano

FLAVIUS KLANEN

” den flavianske signatur i evangelierne “

Dette er historien om ….

… den romersk-imperialistiske militæroperation, under ledelse af Vespasian & Titus, som knuste Jerusalem 70 e.v.t. og gennemførte et internt kup via senatet i Rom. Den omtrent samtidige romerske propaganda var et angreb på den jødiske tradition/folkesjæl. Evangelierne blev udfærdiget og designet i samarbejde/kollaboration med jødisk intellektuelle “overløbere/vendekåber” , hvoraf Flavius Josephus – alias “Paulus” – var den mest markante. I evangelierne hædredes de romerske militærsejre – hvorimod jøderne, personificeret gennem “Judas”, blev udpeget som “forrædere” og “mordere”.

… jødisk/semitiske messianske og militært opbyggede modstandsbevægelser omkr 70 e.v.t. i Palæstina, Judea, Galilea, hvis eneste historiske vidnesbyrd idag er dødehavsrullerne.

… det folkelige gennembrud for en tro på det ” kærlige, gode og retfærdige, det sociale og nådige, tilgivelsen ” osv som de efterflg 2000 år uudslukkeligt brænder i menneskers hjerter, og forgrener sig ud i verden.

Ud af begivenhederne for ca 2000 år siden vokser et træ, som fra begyndelsen af deler sig i 2 hovedstammer, som idag har svært ved at genkende hinanden, de fælles historiske rødder, eller forbindelsen til endnu ældre civilisationer : et afdanket “romersk-katolsk” imperium, som ikke respekterer mennesker, deres livsgrundlag og livsværdier ~ og en folketro, som ikke kender sine egne rødder og historiske udspring, og derfor ofte henslæbes som et skyggeliv i magtens tomrum, revner og mellemrum; dér hvor liv også overraskende kan pible frem, på trods af alt. Det sammenfattes hos Søren Kierkegaard : “ præsteskabet har bygget kirkerne oven på Jesu grav, for at være helt sikker på, at han ikke kommer igen … “ ( frit efter Søren Aabye Kierkegaard ).

Det romerske imperium brænder stadig gennem adskillige lag af afglans og nye forklædninger – den folkelige tro brænder i hjerter. Under enorme anstrengelser anlagde Rom “alle veje” for at konsolidere sig – et ” Sisyfos’ arbejde ” – mens livet går sine egne veje.

Josephus Flavius skriver sejrsberetningen, evangeliet, for Titus; om Vespasian og erobringen af Jerusalem, Templets ødelæggelse, ca 70 e.v.t, og forelægger den for senatet, med anmodning (krav) om Vespasian’s deificering; hvorved Titus automatisk bliver “guds søn”. Senatet lader sig overtale ( eller true/bestikke ? ) til ophøjelse af Vespasian til “gudekejser”

I Rom måtte kandidater til offentlige embeder, når de præsenterede sig på Forum, ikke have lommer i tøjet, for at de ikke skulle kunne tage imod bestikkelse.

Blandt kritiske røster hed det sig, at lyrikere ikke burde gå med ærmer, så de ikke kunne ryste digte ud af dem.

Hvor meget skal man skære fra for at sikre, at dem som idag beklæder offentlige embeder, ikke tager imod bestikkelse, skjuler eller ryster noget ud af ærmerne ?

Hvor meget vil der blive tilbage ?

Vil man kunne se forskel, hvis resultatet udstilles side om side med en slagters ?

Derved vil de der beklæder offentlige embeder komme til at ligne deres ofre.

– sejrherren skriver historien ~ myter bliver til legender, legender bliver til historie, historie bliver til morgendagen … og vor tids ubønhørlige virkelighed, 2000 år senere … “pro paganda evangelii”.

Lokale høvdinger, feudalherrer, fyrster og konger i Europa efterlignende sidenhen modellen, lod adel, præsteskab, “parykker”, domstole og millitær stå for skatteinddrivning, belønning og straf; mens de selv optrådte som lokaludgaver af “den nye kristne gud” ~ “tilgiveren”, “benåderen” og “uddeleren af brød og almisser” – altså, besnærede reelt folk med det røvergods de selv havde taget fra folk i første omgang. “Stockholm-syndromet”, en psykisk afhængighedsrelation mellem “bøddel” og “offer”, greb med tiden om sig – og kongerne endte med at blive opfattet som “beskytter”, “den glade giver” og blev “folkekære”.

Flaviusklanen militære operation, både udadtil og indadtil, lykkedes… evangelierne blev skrevet, gudernes gud indstiftet, alverdens folkeslag gjort til undersåtter ( d.v.s skatteydere ) ~ ” det skete i de dage, at alverden skulle skrives i mandtal … ” … enten betalte man skat til Rom, eller også blev hele folkeslag knust og byer brændt …

I løbet af ca 300 år forvandles det romerske imperium til det romersk-katolske pave-kirke-imperium – samtidig er det et opbud af Flaviusklanens persongalleri og historie:

( Gajus Julius Caesar – Augustus … Nero ) … Vespasian Flavius – Titus Flavius – Josephus Flavius ( optaget i Flaviusklanen – den skriftkloge jøde, som orienterede sin loyalitet efter sejrherren ) – Flavius Domitilla ( Vespasians barnebarn, som ejede katakomberne ) – Konstantin Flavius ( Konstantinopel/Istanbul ) – Flavius-paverne – kejsernes kejser … kejsergudernes nye kejserguder … Pontifex Maximus ( gudekejsernes titel, adopteret af paverne og indskrevet midt i Peterskirkens facade ) – gud bag gudernes gud …. incognito super-superior Pontifex Maximus ….

Magt- og symboloverførslen :

Vatikanet og paverne blev videreførelsen af det romerske imperium – med brug af de samme symboler, samme titler, samme sprog, samme dragter, samme kejserlige-pavelige farve : purpur ( lilla – et farvestof udvundet af blæksprutter – med dens mange arme, det intelligente bløddyr, med mange ligheder med kejser og paver ). Den tidligere persiske solgud, Mithras, som allerede dyrkedes i Rom før “den nye kristne gud” ankom, gav navn til pavens vigtigste hovedbeklædning, Mithra ( Mithras-templer findes flere steder i Rom, bl.a under San Clemente ). “den nye kristne gud” blev hængt på det romerske tortur/henrettelsesinstrument, korset – overtog glorien, solskiven – solgudernes karakteristika … overtog solhverv efter solens cyklus – død og genopstandelse – solen står stille tre dage efter 21.december, før den “genopstår”. “kødets opstandelse” hedder på latin “reinkarnation”. Alle de vigtigste guder igennem menneskehedens historie er “sol-guder”. I det keltiske kors sammensmeltes solskiven med korset.

Siden fulgte juletræet, nisserne og den gode mad

Kristendommen – særligt institutionen “kirken og biblen” – er det romerske imperiums hovedarvtager – og dens strategi er den samme : gennem passivisering af masserne at opretholde monopol på tanke og handling, inkl vold/magt/penge.

Eksempler på passivisering gennem paradokser :

” tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør “

” giv kejseren, hvad kejserens er ~ giv gud, hvad guds er “

” det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke

men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg “

Den romersk-katolske kirke er 1. afglans af det romerske imperium, protestantismen den 2. afglans, enevælden den 3. afglans, de indskrænkede monarkier med “repræsentativt demokrati” den 4. afglans og opdragelsesanstalterne ( skoler/uddannelse/universitet mm. ) den 5. afglans … mainstreammedierne den 6. afglans – forkortet : fra S.P.Q.R til M.I.M.A.C. ( det militær-industrielle-medie-akademiske-complex ) – samfundsstrukturerne og efterkommerne af dem alle er her stadig.

Rom var en kæmpe ovn, en smeltedigel, der levede af at fortære en lind tilstrømning af nye folk, nyt liv og enorme ressourcer. De fleste i byen var kendt for deres arbejde og profession, ikke for deres navn, slægt og oprindelse. Der blev bygget, der blev skabt, der blev smedet våben og der blev bagt – også rævekager og intriger i magtens korridorer. Røg og røgelse, slør og og røgslør. Ingen røg uden bål. Rom brænder stadig.

https:/∆/hugh.cdn.rumble.cloud/video/s8/2/U/I/T/l/UITld.caa.mp4

( remove ∆ and You got the full link )

Basilica Parrocchiale Santa Maria del Popolo

” ring the bells that still can ring.

Forget your perfect offering.

There’ s a crack in everything,

– that’ s how the light gets in … “

Leonard Cohen

1950

ÅNDES ÅND – ÅNDENS ÅNDE

– duftenes duft

gennemtrængende længsel,

afgivet af varme,

“parfume” = gennem røg

emmende og klæbrig,

til erindringen

– frigjort fra tid,

hudflettet med drift uden alder

mættet af mælk og honning,

sandel og rosenvand,

uddunstende ekstaser

fra jordens skød og sjælebrønd

– ånder livet usynligt og vægtløst

gennem legemets og åndens velduft.

også denne by har sine dufte,

træer og blomsters svale sødme

kvinders forførende dufte i gadenes rum,

mættet røgelse, klæbende til interieuret i kirkerne,

solophedede skraldespandes tunge ånde af ubestemmeligt indhold

– bitter metallisk smag i munden fra byens trafik.

Basilica di Santa Sabina all’Aventino

Parrocchia Santuario di Santa Maria in Traspontina

San Clemente

Mithras Temple, underground San Clemente

Catacombs of Flavius Domitilla

Basilica di San Giovanni in Laterano

Basilica Papale di Santa Maria Maggiore

Basilica di Santa Prassede

Santa Maria sopra Minerva

Chiesa del Gesù

” Bringing up Father ” ( 1913 )

Isola Tiberina

Basilica di Santa Maria in Trastevere

Basilica di Santa Maria in Trastevere

” I breathe the sweet breath

which comes forth from Thy mouth.

I behold Thy beauty every day.

It is my desire,

that I may be rejuvenated

through life of Thee.

Give me Thy hands,

holding Thy spirit,

that I may receive it

and live by it.

Call Thou, upon my name

unto eternity

and it shall never fail. “

( Kehmet, Egypt, 1550 b.c )

Basilica di Santa Maria in Trastevere

Santa Maria in Aracoeli

Tetrakiet , de 4 riger og 4 nye hovedstæder ~ Rom, residual-residens, ” den hvide elefant ” ( Santa Maria sopra Minerva )

fortsættes: ROM A MOR (II) :

https:/∆/www.nedersteetage.com/rom-a-mor-ii/

Dette er den ene af 2 serier om det romerske imperiums 2 hovedstæder, Roma og Konstantinopel ( Istanbul )

Serierne hedder : ” ROM A MOR 1-2 “ & “ Byen uden navn 1 – 4 “

Byen uden navn # 1 – 4 :

( remove ∆ and you got the full link )

Byen uden Navn # 1 :

https://www∆.nedersteetage.com/byen-uden-navn/

Byen uden Navn # 2 :

https://www∆.nedersteetage.com/byen-uden-navn-2-under-construction/

Byen uden Navn # 3 :

https:/∆/www.nedersteetage.com/byen-uden-navn-3-2/

Byen uden Navn # 4 :

https:/∆/www.nedersteetage.com/byen-uden-navn-3/

ROMA – serien : ROM A MOR 1 – 2

https:/∆/www.nedersteetage.com/rom-a-mor/

https:/∆/www.nedersteetage.com/rom-a-mor-ii/

Fellini : Roma ( 1972 ) : https:/∆/ok.ru/video/3517201713808

” Det var en berusende oplevelse,
jeg trænger til noget bestyrkende,
… hvad siger du ? “

” .. enig, meget berusende,
– heller ingen alkohol til mig,
… jeg nøjes med Rom … “

Kommentarer :

Jeg har nydt dine vidunderlige billeder fra Rom, ledsaget af musik af Ottorino Respighi: Roms pinjer.

Jeg er overvældet af skønheden og fortællingen i billedernes sammensætning.

Din mission med at sidestille Øst og Vest Rom er lykkedes. Der sker noget uforklarligt i oplevelsen af dine billeder – den totale overflytning fra denne verden ind i eventyrets – til det ophøjede, hvor alt er rigtigt… det er som at ” komme i Himlen “.

Mary Beard : Meet the romans ( documentary, 3 parts in one, 2:57:00 ) :

https:/∆/rr3—sn-5hne6nzy.googlevideo.com/videoplayback?expire=1715395261&ei=XYY-ZsyxBoHIvdIP_fKl8AE&ip=163.172.91.169&id=o-AASwft2Y-exMLjgrVyr3HlOZgG9Qdis7wN6Z7BlNMIzD&itag=22&source=youtube&requiressl=yes&xpc=EgVo2aDSNQ%3D%3D&siu=1&vprv=1&svpuc=1&mime=video%2Fmp4&rqh=1&cnr=14&ratebypass=yes&dur=10625.056&lmt=1689731125513513&c=ANDROID&txp=6218224&sparams=expire,ei,ip,id,itag,source,requiressl,xpc,siu,vprv,svpuc,mime,rqh,cnr,ratebypass,dur,lmt&sig=AJfQdSswRAIgI2akNJ38Q7kGgxRTJ2rcX8hzEYDWAn6LD5qut9YI-3ACIFwlNwNkb-f9pqPJPmKoihPjqE7fehA9B2AM0uBeKv6a&redirect_counter=1&cm2rm=sn-25grl7e&req_id=97a16b32be25a3ee&cms_redirect=yes&cmsv=e&mh=lU&mip=37.96.99.166&mm=34&mn=sn-5hne6nzy&ms=ltu&mt=1715372700&mv=u&mvi=3&pl=18&lsparams=mh,mip,mm,mn,ms,mv,mvi,pl&lsig=AHWaYeowRAIgVHlOsx3p0_UIL9ZZLgJ5jns5xeHxC–bsFgb-VbNofYCIC8IuHjYfp_539jH8PDEKkqfwmqUSLptMvdOTU68yszY

( remove ∆ and you got the full link – without interruptions )

ROM A MOR (I)

Forvandlingen

With love from Russia

"covidiotism" ~ the truth hurts, but the lie kills

Forvandlingen

With love from Russia

"covidiotism" ~ the truth hurts, but the lie kills

Du vil muligvis også synes om

USYNLIGE BILLEDER

Flaskesamleren # 2

Genocide in Gaza (I) – ” Year 75 “