Poema

USYNLIGE BILLEDER

 
Jeg drømte  
at jeg kunne se  
mindre og mindre.  
Til sidst var jeg ikke blind,  
men kunne se  
ingenting.  

Da jeg vågner  
begynder jeg at se mere og mere.  
Efterhånden som perspektivet vokser  
bliver det enkelte så småt,  
at nærværet og nærsynet  
ikke længere er godt.  

Hvad vil der ske,  
hvis de mange som sover  
bliver færre og færre ?  

Hvad vil der ske,  
hvis de få som vågner  
bliver flere og flere ?  

Hvilken side kan en linedanser læne sig mod ?  

Verden går sin gang  
i skiften mellem nat og dag,  
mennesker må sove for at drømme  
og vågne for at handle.  

Hvordan følges en usynlig tråd  
i balancegang ?  

Drøm går forud for handling,  
handling skaber forvandling,  
og forvandling afføder eksistensen  
af verden som den er : summen af alle handlinger  
– uanset deres intentioner.  

Den ydre virkelighed, der umidelbart møder os,  
er andres for længst virkeliggjorte drømme.
Tilpasser vi os, lever vi andres drøm,
lever vi vores egen drøm, skabes vores verden i verden
– uanset om vi gør det ene eller andet,
bliver det vore efterkommeres virkelighed – deres udgangspunkt – og vilkår.
Måske vil de opleve det som en drøm – måske som et mareridt.

Måske vil de sende os en hjertelig tanke – måske vil de forbande os – eller lade os endeligt forsvinde i glemsel.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *