Støvlen snører Alle

 

 

 

 

 

 

 

 

Den støvlebærende tør ikke flytte støvlen
fra det ansigt den holder under fode
– for den der kommer op
i støvlens fravær,
som en spirende forårsblomst
gennem revner i asfalten,
spørger aldrig :
hvor blev støvlen
eller asfalten af ?

 

– selv uden erindring
er den voksende spire immun
og i stand til at sprænge alle rammer
– og gør det
af ren og skær livsudfoldelse

 

Den støvlebetrådte
føler sig puttet som et spædbarn,
mæt og tryg under vægten
og ordløst overbevist
om ikke at kunne rejse sig ved egen kraft

 

– den første der fastholder den spæde
identificeres som mor,

– den næste der slår
identificeres som far

– den tredie der stjæler friheden
identificeres som den frelsende beskytter
– som værner mod friheden,
som enhver lykkelig slave,
total afhængig og ufri,
må frygte
som angsten for det ukendte

 

Det er den ukomfortable hemmelighed
som alle kender eller burde kende,
om hvorfor den støvlebærende
ikke tør fjerne støvlen fra menneskets udtværede ansigt i trældom,
og hvorfor den støvlebetrådte
falder for komforten ved at være under støvlen,
ufri, men fri for sin angst
– eller bitre fjendskab –
over for friheden.

 

 

 

 

*

 

 

 

 

” Lykkelige slaver er de bitreste fjender af friheden “

Maria von Ebner-Eschenbach

 

 

 

” … forestil dig menneskeheden,  for evigt holdt nede af en støvle i ansigtet ... “

G. Orwell