Poema

Svingdøren

 

 

 

Svingdøren – magtens leg med sig selv og de navn- og ansigtsløse der træder dansen

 

 

 

 

 

 

 

 

”  Det gode, som jeg vil – det gør jeg ikke

men det onde, som jeg ikke vil – det gør jeg

– jeg vælger for min egen skyld at tro,

at ved at gøre det selvisk onde opnår det fælles bedste,

når blot jeg husker højtideligt at erklære

at det gør mere ondt på mig  “

 

 

 

*

 

 

 

Svingdøren for navn- og ansigtsløse magt-aktører

glemmer i den snurrende dans helt sig selv,

løgne som velsmurte lejer får alt på gled,

mange lader sig besnære

og rive med.

 

– nogle går helt fri, andre smutter igennem let,

som at smutte fra embede Nr 1,

al skam og ære værd (?),

til krigsmaskinmester og natosekretær 

 

– andre kommer i klemme, lider eller dør

når de kommer for tæt på “kødhakkeren”,

den roterende dør,

 

– magtens nævenyttige skvatmølle,

spinder guld af halm og strå

stråmænd af skvat,

helt solgt til

krone eller

plat.

 

 

 

*

 

 

 

” ..skulle jeg, ærlig over for mig selv, vedstå

at det onde, som jeg vil – det gør jeg ikke,

men det gode, som jeg ikke vil – det gør jeg

?

– jeg vælger for andres skyld at tro

at ved at gøre det jeg ikke vil, det bedste for andre opnår

når blot jeg afviser enhver ros og anerkendelse med

”  ..ikke noget at takke for… ” 

 

 

 

 

hertil når de bibelske dage, helt op til vor tid

 

 

 

 

menneskesjæl i tomgang på stedet

med’lidende afventende

 

 

 

 

 

 

selv sæl træder vande

 

 

 

 

sufier hvirvler

storme raser

fugle flyver

 

mennesker ser mindre og mindre

men er ikke blinde,

ej heller fornøjet

med splinten i øjet

 

 

…det er på høje tid at komme videre

 

 

løgn og vold

udmattet af gensidig afhængighed

vil forsvinde

 

der er intet at miste

men alt at vinde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar