Poema

Regn over Eyup

 

 




Senere stod jeg i læ  
og ventede, mens en regnbyge drev forbi,  
imamens toner gjaldede fra minareten,  
alt fossede ned over mig, uafviseligt,  
de våde fliser spejlede himlen  
dråberne slog tilbage fra den lyse marmor  
og dannede små åkandeformer  
som mundstykker   

dråberne dansede i rytmer, mønstre og positioner,  
og nedfældede imamens toner i den våde marmor,  
flydende partiturer  
som det ene øjeblik sprang frem,  
og i det næste gemte sig bag  
himmelspejlende slør..
slør, som blev revet til side
og lod alt smelte sammen

og jeg må spørge :

kan noget være af så inderlig skønhed,
uden at jeg kan lave et billede af det,
hvis ikke det er væsentligt ?

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *