Altid frejdigt når du går ?

men i de højere iltfattige luftlag, hvor iskolde storme altid hyler

synes den oprindelige tanke og visse ord at have forbyttet sig 

– eller er det et forsvundet vers, eller en sammenfatning, der nu dukker op ?

” altid samvittighedsfri og skadefro de går,

frejdig med løgn, tyveri, vold og mord,

så er døden ej så svær,

livet ej mere, heller “

Hvem er “de”,  spørger du måske ?

– hvem er du ?, spørger jeg

Eksisterer “de” – gør “du” – gør “jeg”  ?

Er “du” sikker ?

Er “jeg” ?

Derfor indkredser jeg, med forbehold

for at “jeg” muligvis ikke eksisterer,

– for hverken at love for meget

eller for lidt –

mig som

cirka

O