Art Photography,  Essay

PERU (I) ~  Amazonas

 

 

 

 

 ” Peru er rig på natur og kultur, rig på diversitet, fugle, dyr, mennesker. 800 forskellige majssorter, 3000 forskellige kartoffelsorter, mennesker af forskellig etnicitet, verdensanskuelser, religion og sprog – men penge og BNP pladserer Peru blandt de fattigste lande i verden. Rigdommen ligger stadig i det oversete, som pauseringen i musik, i mellemrummet, i det uudtalte, det smidige, fleksible, tolerante, ikke-voldelige, i sammenfletningen af liv-jord-kosmos, den simultane tilstedeværelse af “de tre tidsdimensioner” sam-tidigt : “fortid – nutid – fremtid” – flettet sammen, som af lamauld, alpacca – spundet til tråd, trukket ud til kæmpefigurer, landart, der kun kan ses fra flyhøjde eller endnu længere borte … fra kosmos – trukket endnu længere ud, til den tyndeste tråd … til den usynlige tanke, som maler dyr og figurer i galaksens stjernekonstellationer – en ubrudt tråd, tyndere og finere end tanken, tankens tanke, som forbinder alt i kosmos med det jordiske liv. “

 

.

Fotografi og tekst, illustrationer og tegninger   af   Omar Ingerslev 

 

 

 

 

PERU (I)   Amazonas

https://www.nedersteetage.com/peru-i-amazonas/

PERU  (II)  Qusqu ~ Heartland

https://www.nedersteetage.com/peru-ii-qusqu/

PERU  (III)   Titikaka & Uru

https://www.nedersteetage.com/peru-iii-titikaka/

PERU  (IV)   Flettede tråde på tværs af tid og rum

https://www.nedersteetage.com/peru-iv-traade-paa-tvaers-af-tid-og-rum/

PERU  (V)   Machu  Picchu

https://www.nedersteetage.com/peru-v-machu-picchu/

(  remove  and you  got the full link  )

 

.

.

.

.

 

.

..

.Mellemrummets   Hemmelige  Magi

 

I conquistadorernes griske jagt og blinde iver efter mammon blev de tryllebundet af guldet. De nærmede sig en tilbedelse af dette ædle metal. Det tillagdes næsten overnaturlige evner blandt europæere. Inkaerne opfattede det helt anderledes: guldets bløde egenskaber, varme glød og holdbarhed spejlede noget helt andet for dem. Conquistadorernes jagt endte i kulturers sammenbrud og menneskers undergang – både “ude” og “hjemme”. De allerstørste skatte ligger stadig i det oversete, som pauseringen i musik, i mellemrummet, i det uudtalte, det smidige, fleksible, tolerante, ikke-voldelige, i sammenfletningen af liv-jord-kosmos, den simultane tilstedeværelse af “de tre tidsdimensioner” sam-tidigt : “fortid – nutid – fremtid” – flettet sammen, som af lamauld, alpacca – spundet til tråd, trukket ud til kæmpefigurer, landart, der kun kan ses fra flyhøjde eller endnu længere borte … fra kosmos – trukket endnu længere ud, til den tyndeste tråd … til den usynlige tanke, som maler dyr og figurer i galaksens stjernekonstellationer – en ubrudt tråd, tyndere og finere end tanken, tankens tanke, som forbinder alt i kosmos med det jordiske liv.

.  

Perus rigdomme ligger i naturen, blandt inkaerne, i fortid-nutid-fremtid, i de afledte tanker som udkrystalliserede sig i præcolumbiansk og inka-kultur. Natursynet, det kosmiske perspektiv, byggeteknikken, dræningssystemerne og anden ingeniørkunst  – en altomfattende indsigt hvorpå inkaerne opbyggede samfundene/samfundet, fra det mindste til det største. Selvom INKA-imperiet også rådede over militær, beroede ca 80% af udviklingen på samarbejde – også udenrigspolitisk. De havde ingen penge og intet hjul. Et uendeligt emne hvis indhold ikke kan udtømmes – deres måde at skabe samfund og økonomi på, deres forståelse for hvordan højere ingeniørkunst spiller sammen med naturens kræfter – atter og atter fandt inkaerne frem til det på een gang enkle og geniale. Deres næsten zen-agtige forståelse for mellemrummet, revnerne, svagheds- zonerne – en simpel og ydmyg tilgang til verden – åbnede for et skatkammer af indsigt, erkendelse og helt lavpraktiske eller ingeniørmæssigt meget sofistikerede løsninger. Dansende mure, salsa & jordskælv. Vi fandt flere forståelsesnøgler ved mødet mellem den kraftfulde natur og den før-koloniale kultur, eller i  modsætningsforholdet mellem  den før-koloniale og koloniale kultur. Det var æggende, provokerende og stille triumferende, og affødte dyb respekt for den præcolombianske kultur, inkakulturen – og for Kina, som var tilstede på begge amerikanske  kontinenter allerede for 3200 år siden.    

 

“Slangen” i Peru er en forvandlet kinesisk drage. Der er næsten ingen slanger i Peru, og deres betydning i folkebevidstheden er meget lille. De originale sprog Quechua og Arayan er mest beslægtet med kinesisk og koreansk. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.

.

 

..

.

.

.

.

Udviklingen siden koloniseringen påbegyndtes for ca 500 år siden har ført til store tab for vor fælles menneskelige bevidsthed. Dog findes der stadig store skatte, levende og dybt rodfæstet, i Perus oprindelige og etniske blandede befolkning.  Det er fortrøstningsfuldt, også set i forhold til det nuværende US-imperium, som på mange måder er fortsættelsen af de tidligere kolonialisters hærgen. Den oprindelige folkesjæl mærkes især i hjertet af Peru – Cusco-dalen – hvor engelsk nødigt tales, og hvor der ofte skules ondt mod hvide, da de giver dårlige associationer til kolonialismen, både i fortid-nutid-fremtid(?) . Selvom det også kan være hårdt at blive slået i hartkorn med nutidens nordamerikanske kultur, har jeg fuld forståelse for at det ofte sker. Rollen som turist er også en blandet oplevelse. Landets største attraktioner ender med groteske dilemmaer – som iøvrigt kan illustrere den generelle “skæve verdensorden”, med svøben af tidens kendte og berygtede forretningsmodeller, som kender prisen på alting men værdien af ingenting. De findes overalt, både “hjemme” og “ude”. Jeg søger derfor mellemrummet imellem disse “rollespil” og  “fælder” – søger det bedste folk og omgivelser kan lære mig.

.

.

.

.

1  guds  lam  og  4  marsvin  “

.

.

.

.

.

.

”  Det pusler i revner og mellemrum  “

.  

.

”  gui  gui …  “,  efterfulgt af en lav og hurtig rytmisk grynten  ” hmm-hmm-hmm-hmm-hmm … “. Før og efter er der stille, bortset fra lidt puslen af og til i revner og mellemrum. Den hemmelige rengøringshjælp i de peruvianske køkkener er igang, og spreder god stemning. Børnene elsker deres lille legekammerat, kæler og pusler om det. De voksne æder det. De kloge i landsbyen aflæser det, lærer af det, bruger det til helbredelse og læser tegn om hele det omgivende kosmos ind i det. Marsvinet er tillagt en betydning, som man udenfor Peru og Andes-kulturen ikke umiddelbart kan lodde dybden af. Dyrets navn ( eller mangel på samme ) illustrerer i sig selv det umulige møde mellem vidt forskellige måder at tænke på, og tilgå verden.

.

Dyrets navn er quwi or jaca på det oprindelige sprog Quechua. Det første er afledt af dyrets karakteristiske lyd ” gui gui …. gui gui gui “.  På dansk associeres dyret med grisen, og bliver til “marsvinet”.

.

I symboliseret skikkelse er dette dyr helt inde og hudflette de kristne kærne-symboler på en interessant måde, der også viser hvordan man tænker i denne verdensdel. I Andahuyalillas gemmer marsvinet sig centralt i Guds lam, som negativ- form, som det mest centralt pladserede symbol i kirkeskibet (  grisehandlerens billede af Hitler på undersiden af lokumsbrædtet i “Matador” i erindring ). Folk finder underfundige måder at overleve på, bevare folkesjælen, unddrage sig undertrykkerne – humor er et overlevelsesinstrument, dødelig alvor. Når præsterne nedskrev inkaernes historie, gjorde de sig umage med at cencurere alt hvad der bar vidnesbyrd om den højt udviklede civilisation – men inkaerne var et hoved foran :  de krypterede deres vigtige informationer og indlagde dem f.eks i dyrefabler, der refererede til stjernebilleder, der refererede til nøglebegivenheder i inkakultur, lokaliteter og tidspunkter. På denne måde kunne præsterne ikke aflæse og gennemskue hjertet og sjælen i inkakulturen, og kunne derfor ikke “spindoktorere” og spidde den, som de ellers uden tøven ville have gjort, ganske som de gjorde overalt hvor de med krudt, kugler, vold og magt, og den tunge bibel efterstræbede at erobre og underlægge sig hele verden.  

 

Inkaerne fandt i revner – i opfattelsen af mellemrummet – svar på flere vigtige ting :  Mure og veje kan kun overleve det høje geotektoniske aktivitetsniveau ( bl.a i form af kraftige og hyppige jordskælv ) ved at udvikle en byggeteknik, som stadig idag er unik i verden. Byggestenene er “ukurante”, alle forskellige og samtidig fint tilpassede. Der er formentlig tale om en støbeteknik, som siden er glemt, og idag ikke praktiseres, eller forståes fuldt ud af nutidens ingeniører. Når jordskælvet er igang kan stenene bevæge sig ift hinanden, samtidig med at deres tyngdepunkt og position i murværket forbliver omtrent den samme – stenene og muren danser og bølger under jordskælvet, men kollapser ikke. Efter jordskælvet lægger stenene sig atter til ro på deres vante pladser i murværket. Indenfor det højtudviklede inkasamfund forstod man at der mellem de forskellige specialiserede sektorer og funktioner i samfundet skulle være en vis smidighed – altså forståelsen af betydningen af social mobilitet. Dette gjorde sig også gældende i den måde inkakulturen eksisterede side om side med nabokulturer og -imperier ( undtaget de imperier tilstødende imperier de sidste 500 år ).

.

Der er ligheder mellem den tankegang, og dansen salse, hvor ben og underkrop glider under danseren mens hovedet holdes opppe, og i ro.

.

Udfaldet af denne fundamentale kulturelle forskel kommer til udtryk på flere måder :  blot et symbolsk eksempel : spanierne forsøgte at bygge stærke kirker med metertykkemure, men når der var jordskælv styrtede kirkerne sammen, mens inkaernes bygninger blev stående efter en lille dans med naturkræfterne.

.

.

.

.

.

Machu Picchu

.

.

 

.

”  Forbindelsen – revnen, åbningen mellem byggeingeniørkunst og natur  “

.  

 

.

.

.

Cusco

.

.

.

.

.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.

.

 

  .

.

.

.        

Kuelap

.

.

.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  .

.

Amazonas

.

.

.

.

.

 Amazonas

.

.

.

.

.

Amazonas

.

.

.

.

.

Amazonas

.

.

.

.

.

Amazonas

.

.

.

.

.

Amazonas

.

 

 

  .

 

.

 

 

 

 

 

.

.Pedro Ruiz, Amazonas

.

.

.

.

.

.Pedro Ruiz, Amazonas

.

.

.

.

.

.

.Amazonas

 

.

.

.

.

..

.Amazonas

.

.

.

.

.

.

Amazonas

.

.

.

.

.

Amazonas

.

.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.

.

.

Amazonas

.  

.

.

.

.

Amazonas

.

.

.

.

.

Amazonas

.

.

.

.

.

Amazonas

.

.

.

.

.

Amazonas

.

.

.

.

.

Amazonas

.

.

.

.

.

Amazonas

.

.

.

.

.

Amazonas

.

.

.

.

.

Amazonas

  .

.

.

.

.

Amazonas

.

.

.

.

.

Amazonas

.

.

.

.

.

Amazonas

.  

 

 

 

 

 

.  

 

 

 

 

 

.

 

 

 

    .

.

Amazonas

.

.

.

.

.

Amazonas

.

.

.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.

.

Amazonas

.

.

.

.

.

Amazonas

.

.

.

.

.

        Portrætter fra Amazonas

.

.

.

 

 

.  

 

 

 

 

.

.

.

.

.

.

.

 

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

..

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

 

.

.

.

.

.

..

.

.

.

.

.

.

.

.

 

.

.

.

.

 

.

.

.

..

.

.

.

.

.

.

.

 

.

.

.

.

..

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.

.Fortsættes …   ( 2 ) …  ( 3 ) … ( 4 ) 

.  

.

.

.

.

.

Kommentarer :
.
.
 .
Det er et aldeles fremragende essay. Mange spændende iagttagelser, som man ikke er vant til at stifte bekendtskab med, meget sammenhængende, en nærmest organisk tekst, ikke kun med hensyn til strukturen, men også i stilen, som går i et med indholdet. Den skønhed, som teksten fremhæver, går igen i selve tekstens sofistikerede formuleringer, a la Stephan Zweig.  Der er et fantastisk flow over teksten, som floderne igennem Amazonas.
.
K.F.   forfatter, digter
.
.
.
.
”  Der huserer-florerer forskellige forslag til mulig teknologi for de mærkelige uregelmæssige sten-murværker, der findes i Peru og en stribe andre steder i verden – Egypten, Malta, Påskeøen, …. De er så tætte i samlingen. De synes ganske umulige set fra gængs historik og de redskaber, som de siges at have haft. De kan simpelthen ikke lade sig gøre – med mindre vi accepterer muligheden for en avanceret kultuDer huserer-florerer forskellige forslag til mulig teknologi for de mærkelige uregelmæssige sten-murværker, der findes i Peru og en stribe andre steder i verden – Egypten, Malta, Påskeøen, …. De er så tætte i samlingen. De synes ganske umulige set fra gængs historik og de redskaber, som de siges at have haft. De kan simpelthen ikke lade sig gøre – med mindre vi accepterer muligheden for en avanceret kultur før vores egen, der besad teknologier udenfor scope.
SÅ – hvad nu, hvis nogen kendte til en måde at gøre sten flydende på? Altså en måde at støbe sten på. Måske det kan forklare de uforklarlige ‘knopper’, der findes på de enorme sten på disse sites. De er måske efterladenskaber at støbe-teknologien. Det kræver dog, at vi fuldstændigt skrotter darwinistisk evolutions-historie.r før vores egen, der besad teknologier udenfor scope.
SÅ – hvad nu, hvis nogen kendte til en måde at gøre sten flydende på? Altså en måde at støbe sten på. Måske det kan forklare de uforklarlige ‘knopper’, der findes på de enorme sten på disse sites. De er måske efterladenskaber at støbe-teknologien. Det kræver dog, at vi fuldstændigt skrotter darwinistisk evolutions-historie. “
M.H.  (www)overetagen(.)dk
MH.
..

 

 

 

 

PERU (I)   Amazonas

https://www.nedersteetage.com/peru-i-amazonas/

PERU  (II)  Qusqu ~ Heartland

https://www.nedersteetage.com/peru-ii-qusqu/

PERU  (III)   Titikaka & Uru

https://www.nedersteetage.com/peru-iii-titikaka/

PERU  (IV)   Flettede tråde på tværs af tid og rum

https://www.nedersteetage.com/peru-iv-traade-paa-tvaers-af-tid-og-rum/

PERU  (V)   Machu  Picchu

https://www.nedersteetage.com/peru-v-machu-picchu/

 

(  remove  and you  got the full link  )

 

.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 .