DEN LANGE REJSE

 

 

 

 

 

 

resumé af folkenes historie gennem et par millioner år – fra urhavet til landjord – videre over skov, savanne og bondens marker – til byer og menneskefarme – til “lille Mordanmark” og indledende globalt folkemord – til en mulig vej videre frem ..

 

 

 

 

Fra skov og træer,  
fra stamme til nedstamning,  
fra nedstamning til nomade,  
fra nomade og karavane,  
fra slægt til slægters gang,  
fra storfamilier til fastboende,  
fra landfamiliers vang  
til byfamiliers trappeopgang  
fra malede kerner og møller, til atomer og spaltning op i røg,  
fra familie til “kerne-familie”  ( eng : nuclear-family = atom-familie )  
fra kerne-familie til single  
fra single til isolation  
fra isolation til “levende død”
” jeg er   
              stadig væk ” 
fra “levende død”
til ingen død 
fra ingen død til alles … 
” alles ist weck weck ”  


Fra jagt og frisk kød  
til dårlige tænder og blødt brød,  
fra naturlig aktivitet og olympisk atletik
til markens monotoni, trældom og slidgigt,
fra altings komplekse sammenhæng
til plovskær og tyngende vedhæng,
fra land til by,
lave landsbyer på flad jord
vippes på højkant og stuves tæt sammen,
fra fingeren i jorden til næsen i sky,
eller hovedet i “skyen”,
fra fysisk aktion ” ved jorden at blive “
til cyber-intel-action og cyber-attack.
Det urbane verdensbillede vippes endnu en gang – vendes helt på hovedet – lykken går på hæld,
menneskene drysser ud af tomme kasser, med al deres gæld
– uden jord er der ingen rødder,
uden rødder, ingen stamme,
uden træ, intet stamtræ,
uden stamtræ, ingen identitet
uden identitet, ingen kontakt
uden jord under fødder
ingen levefod og intet liv
– uden liv kun tomme ord

…

Fra hav til ophav,
fra fiskerens udbytterige bundgarn
til internettets kvælende fangst : dig !
fra fiskekutter til mette-mutter,
fra “øf” til “djøf”.
Fra mark og dale
til faner, konger og kroner,
fra ridders sejr til slået mønt,
fra åbne sandbanker, med levende muslinger og perler
til låste bankers krypt og hvælv,
hvor fangst og korn veksles til uspiseligt guld,
der vampyrisk fortærer og forgifter jordens muld
med skødesløse skøder, forgyldt og sværtet papir
– ét er hvad de gør, noget andet hvad de skriver
og noget tredie hvad de si´r

– her kastes ægte perler for svin,
mens folk gør sig selv til grin

Fra tvekamp og dyst til “håndslag på jydsk”,
fra håndslag og løfter
“et ord er et ord”
– til alt skrevet småligt med småt,
og grundlæggende forrådt

Folk skal have bank,
masser af bank,
penge- og voldsmonopol, monetært
– tænker man lidt over det, er det ikke så svært –
Med elektroniske penge,
og kontant afskaffelse af kontanter,
er rettergang og electrocution
kun et tryk på en
knap
udført af en computer eller robot,
der bevidstløst afgør “liv og død”

Så følger bål og brand, skærsild og afladsbreve
” middelalder, version 4.0 “
– forgældede
skal eftergives,
blot du lover intet mere at eje,
du føler dig heldig, muligvis som en helgen
eller “Erik Lejegod”, hvis legendariske hymner er et ekko
af romerske elegier og slaveri, forklædt som borgerløn,
– eller du bekender dig til den seneste (per)version af romersk dekadence,
fællessang på vers, vers per vers, marcherende masseorgasme og “gang bang”
– kirkestatens og ypperstepræsteskabets 6. afglans af skyggernes verdensbillede: teorien om “big bang”
“dark theater”, opført i grotten, rygvendt mod lyset, platonisk,
ufrivilligt selvudleverende og tragi-komisk.


Mere end 2000 år har folk ladet sig spise af,
med risskålen og den bulede tiggerkop, dog med tilladelse til at håbe
” der skal være noget for en tåbe “,
synes tanken at være, og
” .. lige om lidt.. bliver det bedre “,
” nogen gør sikkert noget, et mirakel, eller en gud, måske “
måske skulle du som Narcissos se dig selv i vandets spejl,
og hvis du ikke drukner, så tage ansvar, og selv gøre noget,
trække kanylen ud, kaste masken, trække vejret, bare lidt…
aldrig er der blevet talt så meget, og sagt så lidt,
lidt så meget :
folkenes historie
og deres henrettede gud.

Falske profeter søger sande profitter,
taler ad omveje om nye veje
” det er enten min vej – eller din vej … ud ! “

Forgældede og skyldbetyngede tilbydes falsk frelse
folk der intet ejer, intet lever – kan intet mærke
end ikke dyrets mærke, splinten i øjet, pælen eller kanylen i kødet.
Lykken er løkken om en hals,
det haster for den lykkelige slave,
– tid er penge og penge er frihed og frihed er had –
Den hvide races “race to end all races”
er kendetegnet ved det moderigtige hvide snit:
De klinisk rene, statsgaranterede sunde
gennemstukne hylende grise, lænkeraslende lykkelige slaver og hellige fakirer,
mediernes punkterede bevidsthed
den evige grammofonstift, fastkørt i rille :
virus – den evige døgnflue – den nye dille :
“ the power(grid) of now “
fællesskab afløst af rusen,
masserusen, spritrusen, ålerusen
virus er “vi”-rus er virus.. er “vi” ?
uden fortid, uden fremtid,
den korteste fulde livstidsdom
i det mindst mulige fængsel :
en narcissist, fanget i sin krop
uden forståelsesnøgler til sin baglåste bevidsthed

Mine Damer og Herrer, og alle de andre :
Mød den 6. masseudryddelse i planetens historie.
Dog glemmes ofte, blandt de mange kandidater, en enkelt :
mennesket,

Hvorfor ?

lille Mordanmark,
er du frisk på et globalt folkemord  ?

– hvis man ellers kan overdøve slavernes kæderaslen og skrig
vil jeg sige, at det ligner en selvopfyldende profeti


eller
er der noget
jeg har misforstået ?


ja…  vist … nok …  masser …


… når jeg nu tænker over det…


der er noget, jeg glemte at jeg kunne huske…
der er noget, som jeg troede jeg ikke vidste, selvom jeg vidste…
der er noget, jeg ikke turde tro, fordi jeg ikke helt troede på det jeg tror
der er noget, jeg tror som udspringer af en intuition, som ved mere end vides….
jeg vil endda gå så langt,
at det gælder store dele af menneskeheden, intet mindre

jeg vil endda gå videre, når nu jeg er i gang :
det er selve tankegangen
der forhindrer os i at tænke og at gå
– hvis man når grænsen for at forstå, skal man blot blive ved… med at gå

” jeg er træt af denne klodes fornuftsægteskab,
nu vil jeg gå fra forstanden
for at finde en anden ( og bedre bevidsthed ) “

allerede inden jeg blev født
mærkede jeg grundlæggende noget
under opbygning, mod en højere orden og universel sammenhæng,
jeg mærkede hvordan jeg, og hele universet, udviklede sig ubrydeligt sammen,
jeg så alting spire i livets forår – baggrundsstrålingen og solen prikkede i huden
stjernernes hvisken distraherede mig, jeg så op,
faldt i græsset, landede blødt, bed i det så det skreg, og hørte det gro,
det var dengang jeg altid gik langt udover forstanden – og hvad den ikke formåede, kunne min barnetro

Jeg hørte om hvordan dinosaurerne under 5. masseudryddelse
overså indledningen til det varmblodede pattedyrs æra, mens det gemte sig under store bregner for ikke at blive trampet ihjel, når kæmperne trådte alt under fode og siden styrtede omkuld.

Jeg hørte om hvordan havdyrene under den 4. masseudryddelse
overså indledningen til at de første dyr kravlede op af urhavet og lærte at begå sig på land.

Jeg hørte om hvordan fiskene under 3. masseudryddelse
overså hvordan planter og insekter overtog verdensscenen.

Jeg hørte om hvordan de første planter og primitive dyr under den 2. masseudryddelse
overså hvordan hvirveldyr – padder – kunne formere sig kønnet og opnå langt flere privilegier – flere sanser, lemmer og valgmuligheder.

Jeg hørte om hvordan de første en- og flercellede organismer i den 1. masseudryddelse
overså den begyndende løsrivelse fra materien, med de første primitive planter og dyrs funktionalitet.

Jeg hørte om sovende sten og livløs lithosfære, der sov i timen,
mens organiske aminosyrer begyndte at røre på sig i urhavet,
og Tardigrada ( 0,1 – 1,5 mm store “bjørnedyr” ) dryssede gavmildt ned fra himlen,
transporteret hertil, indlejret i organiske meteoritter ( chondriter ) – fra andre galaktiske katastrofer og masseudryddelser

( jeg overså at Tardigrada var med hele vejen )

– 600 millioners års udvikling af liv – frem til den 6. masseudryddelse, som giver menneskene mulighed for at indse og erkende indledningen af en ny æra – istedet for at fortabe sig i undergangsscenarier, kollektiv psykose og ansvarsforflygtende selvmedlidenhed.

Meget er overset blot inden for de seneste ca 16 000 år :
– oplevelsen af altings sammenhæng,
Dogun-folkets uforklarlige viden om Orions dobbeltstjerne,
Hinduernes geniale kosmologi, vedaernes viden, er ruita er dvaita er..
Hildegard von Bingens æteriske lys bag lyset, ånden bag materien,
Fibonaccis fundamentale talforhold og geometri,
Anaximander, Planck, Rutherford, Bohr og Teslas genopdagelse af universel sammenhæng…
og de oprindelige folks oprindelige viden ( nogle få nævnt – de fleste navne “glemt” )
vor nærsynede tid kan ikke engang se sine egne små sorte huller, pupillerne, i øjnene
men har kun øje for sorte huller og stjernefødsler hver for sig,
fremfor at se hvordan de i leg
er det samme spin – en torus, dobbelt torus, polytorus
– i et kosmisk ocean af torus´er, æteren, et super liquid fluidum, elektromagnetiske plasmastrømme, som enten tiltrækker eller frastøder hinanden, accellererer eller decellererer, alt er bevægelse, bevægelsernes bevægelse, bølger, bølgers bølger, interferensbilleder, stående bølger… stående bølger som equillibrium … som “fejlaflæses” og fortolkes som “fast stof” og “legemers tiltrækning / tyngdekraft” … “sort stof / sort energi” … “institute of dark cosmology” … hvem er mystikere, hvem er realister ? … alt er omvendt og betyder det modsatte. Mystikerne er realister i den virkelige verden – realisterne, hard-core-science er mystikere i den virkelige verden, kvantefysikken forklarer og forudser bedst hvad der foregår i universet og slipper al energi løs, mens det newtonske-einsteinske mekanistiske univers humper afsted med løst styretøj, og under stor anstrengelse bærer sin egen stærkt begrænsede energi med sig.

De nuværende “kaptajner, styrmestre og maskinmestre” på “rumskibet Jorden”
kan ikke finde 95% af al masse og energi i kosmos.
Måske skulle de tænke over ligheden med deres egen “profets” budskab:
at mennesket kun bruger ca 5% af sin hjernekapacitet ?
Når nomader kan erkende at fatamorganaer er illusioner,
må I også kunne gennemskue den ørkenvandring, med “ein stein” i skoen,
som med ømme fødder og sammensunken sammensunken rygrad, er blevet “den etablerede videnskabs” hovedpine
– en illusion, der truer med at blive til en kronisk tilstand – en hjerneskade.

Lad os ikke længere lytte til de falske profeter,
som stækker vore vinger og forgifter frugten
fra kundskabens træ og gudernes ild,
lad os indse istedet for at overse,
lad os finde indsigt istedet for at stå udenfor
med livløs udsigt til andre ubeboelige altaner,
– på frugten skal træet kendes –
tænd lysene, de små sole, plasmafusionen,
byg møllerne med elektromagnetiske vinger
der indfanger og danser som en sufi med selve rummets energi,
mens vingerne og hastigheden vokser til det svimler

dans hen mod energikilden
dans sammen med energikilden
dans i energikilden
– og kom så tilbage med din høst

eller fortsæt igennem dobbeltporten
og kom ud på den anden side af tid/rum,
gå ind i sorte huller og kom ud som nyfødte stjerner.
Der er en elasticitet så uendelig fleksibel
at det kun kræver tanken at bøje hele kosmos
efter et menneskes naturgivne korte liv.

Hvor kort et menneskeliv end forekommer at være
er det mere end rigeligt til at favne hele kosmos,
og berejse det fra den ene endeløse ende til den anden endeløse ende.
Vi behøver ikke at medbringe “blindeskrift”, støjende eller døve sprog”,
eller vore længsler og behov, drømme og visioner, mænd og koner, eller gamle sure citroner,
det er nok blot at være, at give sig til kende, for vi er alle skabt af de samme universelle love
og taler, stærkt lokalt, med den samme mælkevejsaccent.


Epilog:

Midtvejs i denne fortælling brændte alt for øjnene af mig,
mit prisme var et brændeglas hvor fokuspunktet satte alt i brand,
og lagde verden og alt håb i aske,
– så erkendte jeg, at mennesket ikke er en misforståelse,
men blot, at store dele af menneskeheden har taget fejl
og at alt vendes om i brændeglassets brændpunkt
– derfra åbner det hele sig igen – kun begrænset af vor fantasi
og hvor meget vi tør håbe, ønske og tro – og hvor langt vi tør gå ..

et skridt af gangen er alt hvad vi behøver …

den lange rejse bliver pludselig overskuelig, kompas og kort,
frekvens amplitude og vinkel – “songlines for Nikola Tesla”
musikken er med hele vejen, fra før før til efter efter, og indimellem undervejs,
Herfra er kun at sige :  det bliver en rejse uden lige,
nyd at du hverken behøver pas eller penge,
når du VIRKELIG er på
den lange rejse…


Bon voyage !