Essay

Piano Morte

 

 

Piano – symbol på en civilisation

 

 

 

 

”  musikkens veje ud af de vilde tangenter endte med at slippe alt løs 

 

 

 

PIANO, musikkens konge, dette ophøjede, equillibristiske, klodsede og imperiale symbol på 500 års kolonialisme – et tonstungt symbol på Newtons premiere på tyngdekraften i “Philosophiae Naturalis Principia Mathematica” – et symbol på musikkens sfæriske og vægtløse verden – en hyldest til  skønheden, ikke instrumentet på billedet, men i videre forstand ( og hvorfor skønhed er livsvigtigt ) – og en hyldest og tilbedelse af individualismen… musikkens dominerende og ensomme geni, dette overdådige enmandsorkester…  fra narcissistens dødelige selvforelskelse til storhedsvanviddet… til den besættende og altfortærende massepsykose …

En manifestation og sammenfatning af de bedste materialer og de bedste håndværksmæssige traditioner – et testamente.

En verden delt op i sort og hvidt – “Damer og Herrer i Kjole og Hvidt” – med fængslende toner og fængslede drifter på vej ud af tangenter, fastlåst i et ubøjeligt system af klasser, kaster, kategorier, kæder, kabaler, kabinetter, kalamiteter, kalibrer, kampagner, kanaljer, kamæleoner, kaniner, kanoner, kanslere, kanøflere, kaotikere, kappelaner, kardinaler, karrousseller, kartoteker, katastrofer, katedraler, kejsere, klabautere, keruber, klamphuggere, klapperslanger, klemmelus, klienter, kliker, klaner, klynger, klostre, klokkere, klodsmajorer og kluddermikler… selve Johan ” Se den store Bastian” Bach indbygget som falsk stemning til, ære for egaliteten…  manisk depressivt… anorektisk bullimisk …  “boom´& ´bust”…  piano pre-cambrio… piano pioniere…  piano…  piano forte…  piano mekanissimo…  piano digitale… piano plasmo…  piano future… piano morte…

 

… fra spirende “pianissimo” … “grave” …  “largo” … “adagio” … (til opretgående) “andante” … “moderato” … “allegro” … (til accellererede/escallerede) “vivace” … “presto” … “expansivo” … “explosivo” … symbol på menneskelivet, kravle, gå, løbe … livets historie, spiring, udvikling, ekspansion… smedede og sammentømrede kvinter før kvantefysik,  hårdt spændte strenge før superstrenge, slave af Newtons mekaniske univers før det åbne elektriske kosmos…

 

En aristokrat, almægtig og afmægtig, der ikke tåler mødet med omverdenen på lige kår… og trodsigt stejler over naturens dynamik og foranderlighed…  kun i glimt sammensmelter instrumentet og verden i et magisk equillibrium, som rummer hele verden, evigheden, i et eneste øjeblik… et øjeblik, der efterlader et ekko, et hul af undren og savn, som udfyldes af bronze… størknet i erindringens støbeform, uforgængeligt uforanderligt, statisk, tungt og uorganisk… kunstigt kunstlet kunstnerisk… et babelstårn, opført af en unipolar og døende verden, som overtrumfes af en levende, rigere og større multipolar verden… 

 

 

 

K   N   U   S   T   K   U   N   S   T

 

 

 

En ruin fra en afdanket fortid… et angreb på den naturlige verden, og medfølgende nederlag, hånd i hånd… knust af sit eget stivsind… og et løfte om den levende naturs sejr over en menneske(van)skabt dødskult…

 

 

 

… 2 minutters stilhed for denne civilisation, og disse billeder…

 

” Lieder ohne Worte “

 

 

 

 

svært at overse fra landevejen – let at køre forbi... “

 

 

 

musikkens magiske maskinrum – ved nærmere eftersyn...”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

hvilket snedkerarbejde – lige til at gå i spåner over... “

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *