Essay,  Poema

Mor Danmarks Sang

 

 

 

US/NATO-krigsskibe eskorteres af velvillige danske lodsskibe gennem vore farvande, på vej mod de kapitulerende lande, Sverige, Finland og Baltikum

( herefter kaldet Natostan )

 

 

 

Rudolf Tegner, detalje

 

 

Mor Danmarks Sang 



Jeg er en billig luder,
underlagt egne eller andres luner og lyster, 
hvis spredte ben, åbne bælter og kælne kyster, 
ligger som et lystent vådt og bølgende skød 
ved indsejling til moder Ruslands udflod  

 

Jeg er kolonial-
handel i hjertets anliggender,
vejrer hvad vej vinden blæser
og løfter let og villigt de løse flæser,
– jeg køber billigt og sælger dyrt
og holder med alle, holder på alt, under mit skørt


jeg tager imod det hårde jern og bøjede blik, fra uniformerede Mr. Fikumdick
der som et veludrustet krigsskib, en rejselysten flåde,
stryger krigsliderligt med skummende fråde,
henover mit kød, og penetrerer mit skød 
– mens affyrede kanoner og missiler knalder løs
befrugtes jeg, og bærer siden nyfødte ofre, 
hvis barneskrig skyldes frygt og krig, 
og andet forræderi


Jeg er åbne huller og dårlige tænder,
Vulva Dentata, i alle kanter og ender,
– fra den ene ende, gennem mit indre, til den anden, taler ud af min mund,
Mr. Fikumdick, på et stedmodersmål,
som lægmand, soldat og gejstlig, 
minister og konge


Ind i munden
og ud af enden
flyder løgnens sekreter,
som modersmål svøbt i  muddersmål og dekreter,
et kongeligt vadested af mudrede tanker og beskidte handlinger


Jeg flyder over, ude af mig selv
som gylle og mælk spredes over dovne marker, frugter og lavthængende patter,
– fra Skagen over Dollerup Bakker,
til det skarn jeg holder i min favn,
til kollegers og kunders tvivlsomme gavn
– fra lavt selvværd til storhedsvanvid,
fra herreløse hunde og gamle grise
til fisse løs på flise
i Kødbyen København,
– til de tabte og svigtede børn mod øst,
jeg ikke længere giver bryst :
de forladte og hjemløse vikinger
skåninge, hallændere og blekinger


Der er ingen forskel på
hvad der kommer ud af mig,
som sekreter, ekskrementer eller sakrementer,
luftkasteller eller flyvende frikadeller
– min sindstilstand finder altid en vej, og udtrykker sig


Min spaltede tunge taler
gennem skammens dobbelte læber,
og udløser mit orgastiske og troløse had,
mens jeg forsmået og forslået flæber


Min datter
er et dovent bakkelandskab,
halvt kvalt med waterbording i iltfattigt fjord- og brakvand,
skvulpende, med lavthængende patter
og enden i vandskorpen


Min søn
er en faderløs og mislykket kælling,
hvis kønsforvirrede attitude
og intellekt af skarntyde
mellem ørerne og øerne
formløst blævrer som lunken hjernegrød,
tungen impersonerer Ms. K.Litoris, Loqui Osculum,
spiler spillende og spidder ordene med trefork,
der vælter sprællende ud af munden, som frådende vredes ord og vælling

 

Gennem historien er jeg nede til tælling
når jeg holder med den som er stærk
under udførelse af udådens værk,
– jeg ligger med Napoleon
og giver fransk,
– ej heller er jeg kysk
når jeg fra Hitler,
afvæbnende og kollaborerende,
tager imod tysk,
– og er ukritisk
som “butter & bacon”
når det gælder britisk,
fra Elizabeth, Victoria, til Churchill
drama queens and queers – chill and cheers !
– eller af forførende ord og jernhandske
lader mig besnære og undertvinge af det amerikanske,


– opstår der pause mellem engelsk, amerikansk, tysk og fransk
lader jeg mig fylde af bitter gammeldansk –


jeg er til salg
ved ethvert valg,
jeg sælger mit flæsk
og tager imod tørre tæsk


Mit eget afkom
vil uvægerligt hade
og forlade mig af ren og skær nød,
for andre steder at søge dagligt brød,
udenfor mit søle, over eller under bæltestedet
– nej, så hellere alt andet end bevidne sår og vædre
med skiftende stedfædre,
hvis Mr. Fikumdick drejes rundt som en kniv i mit kød


Jeg er ganske ubetydelig og lille
og flyder over af voldtægtens vilde,
– ingen i virkelig nød,
end ikke mine børn,
kan klare den tørn
at svømme mod strømmen ind til mig,
de spules heftigt bort
mens jeg pules hårdt


– mit afkom er det hav- og afskum
der ikke kan holde ud altid at stå for skud,
men som bølger må kamme over og rulle væk
fra mig, den gamle skude med sejl og sæk
– dømt til at falde over bord, og udvandre,
frygtet og hadet som fremmede i andre lande,
hvadenten de modtages med gæstfrihed, ære eller frygt
– eller som her, af mangel på samme


– mit yngel af ildestedte fædre- og fredløse
må flygte fra økuller, sult og nød
og søge lykken eller løkken andre steder
– tage viking og eventyr ved hornene,
eller her forblive og forbløde
med rødgrød og fløde,
og ende sine dage som hakkekød,
“big nothing burger”
“oppustet ballonskipper og borger”
med repræsentation i Folketing, bar røv og Ingenting


Dannebrogs flagen
er min feltmadras og mit lagen,
med pletvise røde blødninger
og hvide snit på kryds og tværs
i mit indre univers,
naglet til navlen i midten
– jeg tabte min uskyld og dyd i 1219


*


Nu er mine søstre
Finland og Sverige også på røven,
og søger uden tøven
den samme krigsliderlige levevej som jeg


ja, det er fryd og gammen
at være sammen,
og med “ja og amen”
ligge med Nato i ske


– ske,
som er din vilje, i himlen som på jorden,
–  ud af kriges kaos skabes en ny verdens orden
for mine hjem- og forældreløse efterkommere, allerede i deres vorden.



( O.I. maj 2022 )


*

 

Mor Danmarks Sang er skrevet i anledning af at US/NATO-krigsskibe eskorteres af velvillige danske lodsskibe gennem vore farvande, på vej mod de kapitulerende lande, Sverige, Finland og Baltikum

link ( copy-paste hele linien ):
Enorme krigsskibe eskorteret gennem danske farvande | BT Samfund – http://www.bt.dk

Fredsforsker Jan Øberg ( Oberg ) – ( copy paste hele linien ):
https://janoberg.me/2022/05/20/tabeligt-at-finland-og-sverige-gar-med-i-nato-og-ignorerer-bade-de-virkige-arsager-og-konsekvenser/

 

 

 

Kommentarer

  • C.Litoris

    Jeg kender Mr. Fikumdick, som jeg levede sammen med, eller rettere under, i Washington, US. Vi stødte på hinanden, da han opsøgte mig med frelsende bombefly og krigsskibe i afslutningen af 2. verdenskrig. Jeg faldt for det selvglade og forfængelige uniformerede væsen, med blankpolerede messingknapper, kasket og røven fuld af hjemmelavede falske penge. Jeg blev stormende forelsket i det blonde bæst, som mindede om min egen far, som en sjælden gang kom og så til os børn hos vor enlige prostituerede mor – altid skide fuld og god for en røvfuld, enten serveret med flad hånd eller andet stift organ i den ene eller anden ende, mens mor blygt så den anden vej. Vi flyttede til det forjættede og forløjede land på den anden side af “dammen”, og havde daglig omgang og samkvem med andre US´linge på de kanter. Idag ser jeg tilbage på vort samliv , som var en endeløs strøm af forførende ord, voldtægt og brutale overfald – utrætteligt udøvet af Mr. Fikumdick selv eller hans allierede US´linger. Det kunne naturligvis ikke holde i længden. Idag er vi skilt, og vore børn, en større flok af eksotiske bastarder og horeunger og deres afkom, er den daglige straf og påmindelse om fortidens mørke, som jeg må leve med. Afkommet og dets handlinger, med afsæt i løgn, tyveri og mord, er den rådne frugt af fortidens synder – en endeløs strøm af psykiske tilfælde, vold og kriminalitet, organiseret og samlet i bander/grupper/agenturer som de kalder “familier” “NGO´er” eller efterretningstjenester. Ugentligt, hvis ikke dagligt, må jeg samle mit afkom op som menneskevrag i fængsler, spille- og hore-buler, narkomiljøer, internationale organisationer, tænketanke, avisredaktioner og bestyrelser i velestimerede transnationale og -kønnede firmaer. Ja, det hænder sågar jævnligt, at de i deres iver selv er opsøgende og banker på min dør, eller sparker den ind, og overfalder, røver og voldtager mig, deres egen mor – uden at de i deres narkopåvirkede sanserus genkender mig, eller erkender hvad de gør. De kender end ikke deres egne mindre brødre eller søstre, som er den forgiftede frugt af disse incestuøse episoder. Også dem voldtager de, naturligvis. Hele min brogede børnflok af menneskevrag, er dog for intet at regne imod de typer man støder på blandt US´linge i Washington eller hvor de nu opholder sig, spredt som kræftmetastaser over hele kloden. Det er virkelighedsforstyrrede, sjæleligt forvredne og notorisk narcissistisk patologiske tilfælde, som får selv kendte og berygtede historiske despoter til at stå i et hyggeonkel-lignende familiært skær. Ja, jeg kan stadig blive forelsket, ikke mindst i disse modne ældre hyggeonkler blandt det 20.århundredes despoter og tyranner, som er endt med at stå i et rosenrødt og romantisk skær i forhold til hvad jeg har oplevet med deres efterkommere.

    Venlige hilsener fra C.Litoris, enlig mor til egne børn og børnebørn.

  • omar ingerslev

    Hvordan kan du få sådanne tanker ? Hvis du kan, kan alle.
    Hvis alle kan, så har også en statsminister længe kunnet.
    Hun er ikke mindre end en myre – og dog, jeg får myrekryb ved tanken.
    Min uforbeholdne undskyldning overfor det Internationale Myresamfund.

  • Skt. Hans - lukket afsnit

    Undskyld, er dét her virkeligheden, eller en åben afdeling af tosseanstalten ?

  • Internationalt Myresamfund

    Til Omar Ingerslev :

    Din undskyldning til vor forening er accepteret.

    Selvom Internationalt Myresamfund er repræsenteret i ca 200 lande, og selvom
    vort biomassebudget langt overskrider både Nato´s og
    den samlede menneskeheds biomasse indtil flere gange,
    føler vi os stadig truet, især af almindelige hus-
    ejere og “useless eaters” over hele planten – ligesom Nato gør.

    Internationalt Myresamfund overvejer at sende ca 200 ansøgninger til Nato,
    så Nato overgår sig selv med ca 400 medlemslande. Det vil kunne
    fordoble sikkerheden.
    Tanken kan give anledning til myrekryb, hvilket Internationalt Myresamfund
    ser på med alvor.

    Hilsen
    Internationalt Myresamfund / Antonius von Myhren

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *