Essay

Killing Fields

 

Øvelser i perspektivering og kontekst = navigation i kaos

 

 

Anselm Kiefer : Le Dormeur du Val   ( se kommentar )

 

 

Herfra sendes mange tanker til ofrene og deres pårørende – samt til de mange, især unge, som rammes af angst og andre smertelige følelser og stemninger. Den tragiske hændelse 3. juli 2022 i eet af vor tids templer, indkøbscentret Fields, fik Claus Kold til at gøre sig følgende tanker:

( uddrag/genfortælling af – https://janoberg.me/2022/07/06/refleksioner-over-fields-og-verdens-elendighed/ )

Min datter skulle til koncert. Hun ringede pludselig til mig, mens hun løb for livet. Hun havde stået ca. 20 meter fra skydningen. Vi hentede hende og en veninde – to forskellige steder. Min datter var flygtet til Koncerthuset. Hendes veninde gemte sig i en lejlighed tæt på Fields.

Da jeg blev lukket ind i lejligheden, sad der 25 meget skræmte mennesker og kiggede vantro på mig. ” Kommer du udefra ? “

Jeg fortalte, hvad jeg havde set, og om forskellen mellem frygt og angst, og at de hjalp sig selv bedst ved at blive meget konkrete om hændelsesforløbet, så det ikke voksede og flettede sig ind i andre ubehagelige eller traumatiske oplevelser, de måtte have haft.

Lige nu er det den balance, der er afgørende: at give rum og lytte og samtidig ikke gøre oplevelsen større eller værre end den er.

I lejligheden var de i fysisk sikkerhed, men ikke i psykisk sikkerhed.

Min datter var nogenlunde ’sammenhængende’, hendes veninde knap så meget. Så den stod på psykisk førstehjælp da vi kom hjem om aftenen og hele dagen i går. Min datter kan trække på et nogenlunde sammenhængende verdensbillede og sætte sine oplevelser ind i en sammenhæng. Det formår hendes veninde ikke – det hele flyder – så hun er ude af stand til at perspektivere. Jeg måtte i går aftes tale hende i søvn over telefonen. 

Min oplevelse er – ligesom data over diagnoser, der peger i samme retning – at især mange unge står i samme situation som min datters veninde: Der er noget helt fundamentalt galt i verden. Noget der ikke er eller kan findes sammenhæng i.

Hjemme hos os forsøgte vi i første omgang at genopbygge tryghed og en vis normalitet med de to unge kvinder, der i går løb for livet … med te, ristet brød, langsomme gåture i skoven og dæmpet snak om det hele, når behovet meldte sig.

Men det er ikke den dæmpede og besindige tilgang, vi oplever politikere tage. Det ser mere ud som om man forsøger at hidse stemningen yderligere op. 

I skrivende stund beskriver politiet gerningsmanden som en sindslidende person, der tidligere har været i kontakt med psykiatrien, og som kort tid før skyderiet ringede til en hjælpelinje uden at få hjælp.

Baseret på disse få oplysninger peger de ulykkelige begivenheder ikke mod noget sammenhængende motiv.

Statsministeren taler sig gennem ‘selvforførelse’ og brug af fraser som ‘ …ikke på min vagt ’  eller  ‘ …gøre en forskel ´ til en emotionel tilstand, med grødet stemme.

En sådan iagttagelse knytter jeg til den ekstremt høje beslutningshastighed, vi ser for tiden: Covid-håndtering, amerikanske tropper på dansk jord i fredstid, EU-forbeholdet, våben til Ukraine, yderligere oprustning, minkskandale, osv.

Min oplevelse er, at der sker en slags ‘selvforførelse’ eller ‘selvophidselse’, som jeg netop ikke forventer af en minister eller af myndigheder, der har adgang til al information og burde se det som sin opgave at skabe en vis forståelse og deraf følgende ro og besindelse.

Deraf min tvivl om hvor magten vil hen og hvordan den vil håndtere kriser og konflikter – måske også langt større fremover ?

Statsministeren erklærer, at det er “…et angreb på Danmark…” ( se gengivelse herunder ), ligesom Thorning-Schmidt gjorde det ifm skudepisoden i Krudttønden, Kbh. 2015.

 

 

Men manden der skød i Fields havde hverken en national, politisk eller økonomisk dagsorden. Alligevel formidles det kritikløst af pressen, uden undren og journalistiske spørgsmål hertil.

For at undre sig må man gribe til et begrebsapparat, hvilket kræver at man studerer lignende fænomener – og ikke kun modtager opslag på Facebook eller politiske meddelelser på Instagram.

Hvis man kun forholder sig til  ‘livets kompleksitet” via Facebook, Instagram og “breaking news”, vil man miste overblikket pga mangel på begreber, ord, logik og sammenhæng – og vil uvægerligt blive ophidset, stresset og sårbar, og være mere tilbøjelig til at sætte tilfældige diagnoser på “gerningsmanden” og “hændelse” – eller måske længes efter en stærk leder, der bringer orden i kaos. Som tingene gribes an, medfører det, bevidst eller ej, at vejen forberedes for kommende stærke ledere. Historien viser at ønsket/kravet om stærke ledere oftest ender galt.

Vi har brug for sammenhæng, perspektiv og håb. Ikke kun polemiserende og polariserende pseudo-debatter, der splitter os yderligere, forvirrer eller lægger røgslør ud.

Mere menneskelighed og omsorg – mere nærvær og mindre fjern-syn…  “

 

( frit efter Claus Kold, juli 2022 )

 

 

 

 

 

 

 

C.G.Jung beskrev folkemassernes adfærd i det 20. århundrede således : 

“ Indeed, it is becoming ever more obvious that it is not famine, not earthquakes, not microbes, not cancer, but man himself who is man’s greatest danger to man, for the simple reason that there is no adequate protection against psychic epidemics, which are infinitely more devastating than the worst of natural catastrophes. ”

Carl Gustav Jung, The Symbolic Life )

Roosevelt talte om  ” …nothing to fear, except fear itself… “.

I en af Søren Kierkegaards historier råber en mand i et fyldt teater ” Brand ” Det udløser tumult, som fører til sårede og døde. Manden mente det som en spøg, men burde have tænkt sig om. Selv i det tilfælde at der havde været brand i foyéren, burde han fare frem med lempe.

Frygten er langt farligere end våben. Frygt skaber en spændingstilstand, som opbygger en udløsningstrang, der instrumenteres på utallige måder, stofmisbrug, sindsyge, selvmord, mord med forhåndenværende midler – måske sker der noget tilsvarende for den der står med skarpladte våben i hænderne ?. Kan man flygte fra frygten, eller fra våbnene – realistisk set ? Eller skal man møde frygten, lære den/og dermed sig selv at kende, kontrollere den, udnytte/omforme dens energi til noget konstruktivt ? Hvis man forestiller sig en verden uden våben – hvad så med fly, biler, le og høtyv, køkkenknive, sten til hammer og økse, mod pandebrask eller til byggeri, sukker i kaffen eller i flybenzintanken ? Skal man forsøge at flygte fra våbnene eller møde dem ligesom frygten ? Hvad med selvforsvar, hvis man angribes med våben ? – i folkeret står der om selvforsvar, at man har ret til at gribe til proportionalt tilsvarende midler. Hvis mennesket kun er styret af lyst/frygt, af udløsningstrang, så fører det let til psykiske lidelser, voldtægt og “vådeskud”.

 

 

                                      Jøder fra Horserødlejren deporteres til Theresienstadt, oktober 1943                                                 ( filmet af den danske nazist Paul Hennig før afgang )

 

 

Massegrav, Danmark 2020

 

 

Hvad er det regeringen skaber, når den sammen med medier overeksponerer horror, uden at perspektivere det ? Frygt og angst. Hvad er det en statsminister skaber med erklæringen : ”  … et angreb på Danmark … ” ? Først og fremmest frygt og angst. I juridisk og forfatningsmæssig forstand aktiverer denne erklæring undtagelsestilstand, dvs forfatningen/grundloven sættes ud af kraft. Samme erklæring fremsatte Thorning-Schmidt ifm skudepisoden i Krudttønden, samme resultat : undtagelsestilstand/forfatning sat ud af kraft. Land og folk trækkes igennem den ene undtagelsestilstand efter den anden. Således har forfatningen/grundloven i realiteten været sat ud af kraft de sidste 20 år ( ref .: Carl Henrik Rørbeck – se bl.a. her : https://www.youtube.com/watch?v=JRCD6jbkc1A  ) Regeringen bestemmer alene ( sammen med statsråd, konge og evt ukendte organisationer/magter/rådgivere og lign. ) – hvorved en undtagelsestilstand sætter demokratiet ud af kraft, begrænser eller afskærer folk helt fra indflydelse på både samfund og deres eget liv. Slutresultatet er mere frygt og angst – samt mere (over)magt. Hvad er det medierne medvirker til, når de betalt af regering/stat/andre ikke-folkevalgte formidler ensidige, unuancerede og virkelighedsforstyrrede billeder af omverdenen  ? … Mere frygt og angst, virkelighedsforstyrrede opfattelser… “psychic epidemic” ( C.G.Jung), samt afmagt, uvidenhed eller ligefrem fordummelse blandt almindelige folk. Hvad kalder man det, når stat/regering erklærer, at “… det er vigtigt at stat, myndigheder, millitær, politi, efterretningstjenester, industri, firma, akademia, medier, sikkerhed, overvågning, kontrol, IT, arbejder sammen … ” ?  Musolini kaldte dette for definitionen på fascisme… ( også kendt under navne som Eisenhovers “millitary-industrial complex” – MIC – videreudviklet hos Jan Øberg til “millitary-industrial-media-academic-complex” – MIMAC ) – og sådan eskallerer det, helt forventeligt, med uundgåelige tragiske konsekvenser for mange – kort sagt : sådan ser  “hverdagslivet” ud i imperier/diktaturer, hvor hændelser som 911, finansturbulens a´ la 2008, epidemier-lockdown-bølger, krige “til fremmelse af fred og demokrati”, “national sikkerhed” , kaotisk migration én masse, klimakatastrofer og HAARP, “hungergames” …  “skudepisoder én masse” … “Fields, CPH 2022 “….skridt for skridt manipulerer folkemasserne frem til … ” den nye normal ” … ” the great reset ” . Sammenligner man denne udvikling med Gregory Stantons “10 stadier frem mod genocide” er ligheden slående – vurdér selv : https://www.nedersteetage.com/folkedrab-sammenligning-mellem-stantons-10-stadier-og-hvad-der-sker-omkring-os-idag/

 

 

Are You Lost in the World Like Me ?  ( Steve Cutts)

 

 

Væn dig til det, lev med det, lev under det, på trods af det, ( og for nogle : lev af det ) – glæd dig så længe du ikke selv rammes, bliver syg, eller dør af det…  eller lav det om !  

 

 

Genocide, Bohemia, 1300-tallet

 

 

Du kan forsøge at flygte, forsøge at bekæmpe det, få rettens medhold mod disse mange uretfærdigheder og forbrydelser, modtage hjælp fra diverse humanitære/hjælpe/service-instanser, eller vælge andre politiske repræsentanter – men er det lige netop det du altid har gjort ?  Virkede det ? – ændrede det noget til det bedre ? Hånden på hjertet – er der et problem her ?  Hvad vil der ske hvis du selv tager ansvar, istedet for at lade dig repræsentere af andre ?  Og hvis du i forlængelse heraf søger, og finder, dine ligesindede ud fra en fælles interesse for at skabe noget bedre – uden tilladelse fra de eksisterende autoriteter ( som ønsker bevarelsen af status quo, for ellers havde de forlængst løst problemerne, ikke sandt !? ), uden frygt, uden våben, uden vold og tvang, og uden yderligere udsættelse og anden unødig bekymring ?  Hvad kan gå mere galt end det allerede gør på de nuværende vilkår ? – eller tror du virkelig at du vil gøre det værre, selvom du ønsker at gøre det bedre ? – hvis ja, så står ønsket om at gøre det bedre nok i skyggen af dit eget ego – hvis du tvivler, så tro mere på dig selv, genfind din barnetro og trofaste intuition som aldrig svigter, de findes dybt nede i hjernebarken så længe du lever… – og hvis nej, så vil du uvægerligt skabe noget bedre, næsten uanset hvad du gør.

 

”  … nothing to loose – all to win …  “

 

 

Syrisk pige, Istanbul, 2015

 

 

 

Kommentarer

  • omar ingerslev

    ‘Le Dormeur du Val’ by Anselm Kiefer was inspired by Arthur Rimbaud’s eponymous poem of the same title, penned during the Franco-Prussian war of 1870. The celebrated verse, recounting the story of a wounded soldier lying in nature, forms the backdrop to this richly textured and varied canvas. The artist is most known for his subject matter dealing with German history and myth, particularly as it relates to the Holocaust. These works forced his contemporaries to deal with Germany’s past in an era when acknowledgment of Nazism was taboo.

Skriv et svar til omar ingerslev Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.