Essay

” D´ jo D´ “

hvem  sagde  D´ ?

 

 
 
 
Forhistorie 

Der var engang et land, der var så lille,  
at man ikke kunne komme ind i det – kun ud  
af det. Der var kun plads til én ting af hver :  
kun én gud, kun én tro, kun én konge, kun  
én mening, kun ét svar ( som alle kendte på  
forhånd ) og kun én måde at leve på. Hvis  
man ville skifte mening om en sag eller se den fra  
andre sider, var pladsen så trang at man måtte  
gå udenfor – altså immigrere, drage i land-
flygtighed, eller hjælpes på vej med  
landsforvisning – altså et spark bagi,   
der ofte førte til forfremmelse, andre steder.
 

 


”  D´ jo   D´ ” 


Folk sad stille i stuerne.

Nyhederne væltede ud,
som var det skidt fra en spædekalv
eller en ildelugtende gyllespreder på marken,
lige op i deres åbne ansigt.
Nyhederne trængte langsomt dybere ind
gennem alle åbninger, revner og sprækker,
– i lang tid blev der ikke talt et ord.


Det var i det årti, fjenden kørte over grænsen, ikke mødte modstand,
og besatte landet. Kongen og regeringen trak dynen ekstra godt op om ørerne,

– i god tid før de iskolde vintre, som fulgte under krigen.
“oprop” og officielle opfordringer til samarbejde med besættelsesmagten fulgte.



Så var der een der sagde :
Sådan er det

…hvorpå en anden bekræftede :
det er jo det

…hvorefter en tredie konkluderede :
det er det det er



En rejsende, langvejs fra, kom forbi :
hvad taler I om ?!?

… straks greb nogen ind, irettesættende :
nu skal vi ikke ødelægge den gode stemning !
– vi skal være glade for hvad vi har “

En anden skyndte sig at tilføje :
jeg er glad for at vi ikke har det som i andre lande,
hvor det er meget værre




Så fulgte et årti, med genopbygning efter krigens ødelæggelser.
Den kolde krig. Landet blev affolket og folk flyttede til byerne.
Det gik fremad, materielt set. Parcelhuse sprang frem som små
paddehatte under frygtens store paddehat, atombomben. Alt kunne
igen købes for penge. De gamle kolonimagter trak sig tilbage,
mens kolonierne begyndte at rejse sig – efter åget var fjernet
fra deres skuldre.
Alle de forrige årtiers forbrydelser blev videreført,
mens nye forbrydelser blev tilføjet.


Folk sad stille i stuerne.

Nyhederne væltede ud,
som var det skidt fra en spædekalv
eller en ildelugtende gyllespreder på marken,
lige op i deres åbne ansigt.
Nyhederne trængte langsomt dybere ind
gennem alle åbninger, revner og sprækker,
– i lang tid blev der ikke talt et ord.


Så var der een der sagde :
Sådan er det

…hvorpå en anden bekræftede :
det er jo det

…hvorefter en tredie konkluderede :
det er det det er



En rejsende, langvejs fra, kom forbi :
hvad taler I om ?!?

… straks greb nogen ind, irettesættende :
nu skal vi ikke ødelægge den gode stemning !
– vi skal være glade for hvad vi har “

En anden skyndte sig at tilføje :
jeg er glad for at vi ikke har det som i andre lande,
hvor det er meget værre




Så fulgte et årti med gennemgribende forandringer af grundlæggende
samfundstrukturer – og udvikling af nye.

Kvinderne etablerede sig på arbejdspladser uden for hjemmet. Børnene
kom i institutioner. Den sexuelle frigørelse og kritisk politisk
bevidsthedsdannelse slog de åbne døre ind i det borgerlige samfunds
højborge og institutioner. Alt kunne købes for penge – nu også sex helt
åbenlyst.

Demonstranterne troede selv på at deres papskilte og slagord havde
en skjult magisk kraft, som fik alting til at ske efter deres eget hoved
– mens erhvervslivet og samfundets institutioner havde umætteligt behov 
for mere arbejdskraft og begyndte at oprette stillinger for at opsuge
krigsgenerationens fødselsoverskud og tiltagende akademiske overskud.

Alle de forrige årtiers forbrydelser blev videreført,
mens nye forbrydelser blev tilføjet.


Folk sad stille i stuerne.

Nyhederne væltede ud,
som var det skidt fra en spædekalv
eller en ildelugtende gyllespreder på marken,
lige op i deres åbne ansigt.
Nyhederne trængte langsomt dybere ind
gennem alle åbninger, revner og sprækker,
– i lang tid blev der ikke talt et ord.


Så var der een der sagde :
Sådan er det

…hvorpå en anden bekræftede :
det er jo det

…hvorefter en tredie konkluderede :
det er det det er



En rejsende, langvejs fra, kom forbi :
hvad taler I om ?!?

… straks greb nogen ind, irettesættende :
nu skal vi ikke ødelægge den gode stemning !
– vi skal være glade for hvad vi har “

En anden skyndte sig at tilføje :
jeg er glad for at vi ikke har det som i andre lande,
hvor det er meget værre




Så fulgte et årti, hvor man troede at olien slap op,
energipriserne eksploderede, stuerne var kolde, og man trak dynen
ekstra godt op om ørerne. Den sexuelle frigørelse gik hånd i hånd
med skilsmisserne og familiernes endelige opløsning.
Penge blev noget man lånte, for med lånte fjer at bluffe og tilrane
sig den egentlige rigdom, som andre skabte gennem blod, sved og tårer.
Deri var intet nyt – det blev bare nemmere – og “stuerent” i “bedre kredse”.
Alle de forrige årtiers forbrydelser blev videreført,
mens nye forbrydelser blev tilføjet.


Folk sad stille i stuerne.

Nyhederne væltede ud,
som var det skidt fra en spædekalv
eller en ildelugtende gyllespreder på marken,
lige op i deres åbne ansigt.
Nyhederne trængte langsomt dybere ind
gennem alle åbninger, revner og sprækker,
– i lang tid blev der ikke talt et ord.


Så var der een der sagde :
Sådan er det

…hvorpå en anden bekræftede :
det er jo det

…hvorefter en tredie konkluderede :
det er det det er



En rejsende, langvejs fra, kom forbi :
hvad taler I om ?!?

… straks greb nogen ind, irettesættende :
nu skal vi ikke ødelægge den gode stemning !
– vi skal være glade for hvad vi har “

En anden skyndte sig at tilføje :
jeg er glad for at vi ikke har det som i andre lande,
hvor det er meget værre




Så fulgte et årti, hvor arbejdsløsheden eksploderede,
og hvor privatisering åd fællesskabet op, bid for bid.
Det privatiserede menneske – engangsmennesket – måtte

i al hast realisere sig selv. Den gamle tro på fælles-
skabet blev afløst af troen på sig selv.
Renten eksploderede, og lå som et åg på alle. Gårdene
brændte uanset om det var koldt og regnfuldt eller en
brændende tør hedebølge – sager om forsikringssvindel
fulgte – det handlede om økonomisk overlevelse.
Alt kunne købes for penge – inklusive politik, lovgivning

og massemedier.
Alle de forrige årtiers forbrydelser blev videreført,
mens nye forbrydelser blev tilføjet.


Folk sad stille i stuerne.

Nyhederne væltede ud,
som var det skidt fra en spædekalv
eller en ildelugtende gyllespreder på marken,
lige op i deres åbne ansigt.
Nyhederne trængte langsomt dybere ind
gennem alle åbninger, revner og sprækker,
– i lang tid blev der ikke talt et ord.


Så var der een der sagde :
Sådan er det

…hvorpå en anden bekræftede :
det er jo det

…hvorefter en tredie konkluderede :
det er det det er



En rejsende, langvejs fra, kom forbi :
hvad taler I om ?!?

… straks greb nogen ind, irettesættende :
nu skal vi ikke ødelægge den gode stemning !
– vi skal være glade for hvad vi har “

En anden skyndte sig at tilføje :
jeg er glad for at vi ikke har det som i andre lande,
hvor det er meget værre




Så fulgte et årti, hvor spekulanter og spillere brugte ethvert åndedræt
til at puste balloner op med varm luft. Gensidige tjenester blev afløst
af fakturaer. Folk spurgte ikke mere om hjælp, men istedet :
hvad koster det ? – Du skriver bare en regning !”

IT stormede frem, mens værdier og fællesskab var i frit fald. En rungende
tomhed og åndelig fattigdom voksede proportionalt med de mange indbildte
rige og nybagte millionærer, der ikke kunne skelne mellem deres besiddelser
og gældens størrelse. Tidligere spurgte man : ” er det nu klogt ?
Istedet spurgte man nu :  kan det betale sig ? ” – og som alle ved, kan
forbrydelser godt betale sig, hvis man ikke bliver afsløret. Det endte med
at ballonen tabte luften, kortslottet faldt sammen – dog overhalet af højhuse
i frit fald. Alt kunne købes for penge, som man selv trykte med seddelpressen
og de nye computere.
Alle de forrige årtiers forbrydelser blev videreført, mens nye forbrydelser
blev tilføjet.


Folk sad stille i stuerne.

Nyhederne væltede ud,
som var det skidt fra en spædekalv
eller en ildelugtende gyllespreder på marken,
lige op i deres åbne ansigt.
Nyhederne trængte langsomt dybere ind
gennem alle åbninger, revner og sprækker,
– i lang tid blev der ikke talt et ord.


Så var der een der sagde :
Sådan er det

…hvorpå en anden bekræftede :
det er jo det

…hvorefter en tredie konkluderede :
det er det det er



En rejsende, langvejs fra, kom forbi :
hvad taler I om ?!?

… straks greb nogen ind, irettesættende :
nu skal vi ikke ødelægge den gode stemning !
– vi skal være glade for hvad vi har “

En anden skyndte sig at tilføje :
jeg er glad for at vi ikke har det som i andre lande,
hvor det er meget værre




Så fulgte et årti, hvor de hellige korstog genopstod som “war on terror”,
og blev brugt som allibi for at intensivere en planmæssig tilbagetrækning
af alle de værdier som samfund bygger på. De gamle imperier drog atter på
korstog: under parolen ” fred og demokrati ” indledtes en ny bølge af statsterror
mod lande, som ikke fulgte doktrinen. Disse lande og deres befolkninger
blev bombet, myrdet og plyndret for alle ressourcer. Kun få lande var
stærke nok til at videreføre selvstændighed, både indadtil og udadtil – alle
andre blev gjort til vasaller. Alt kunne købes for penge – eller tilranes
med bombninger – også hele lande og deres statsledere. “vi kan købe hele
verden” lød det officielt.
Engangsmennesket – singlen – gik helt forventeligt i opløsning, og fyldtes med
psychopharmica. Lykkepiller og myter “om verdens lykkeligste land” gik hånd
i hånd.
Alle de forrige årtiers forbrydelser blev videreført,
mens nye forbrydelser blev tilføjet.


Folk sad stille i stuerne.

Nyhederne væltede ud,
som var det skidt fra en spædekalv
eller en ildelugtende gyllespreder på marken,
lige op i deres åbne ansigt.
Nyhederne trængte langsomt dybere ind
gennem alle åbninger, revner og sprækker,
– i lang tid blev der ikke talt et ord.


Så var der een der sagde :
Sådan er det

…hvorpå en anden bekræftede :
det er jo det

…hvorefter en tredie konkluderede :
det er det det er



En rejsende, langvejs fra, kom forbi :
hvad taler I om ?!?

… straks greb nogen ind, irettesættende :
nu skal vi ikke ødelægge den gode stemning !
– vi skal være glade for hvad vi har “

En anden skyndte sig at tilføje :
jeg er glad for at vi ikke har det som i andre lande,
hvor det er meget værre




Så fulgte et årti, hvor de dominerende finansspekulanter
trak hele verdensøkonomien ned, og affødte en eksplosion af fattigdom
og hungersnød, der forøgede antallet fra 1,5 MIA til 2,5 MIA på verdensplan.
Erhvervslivet og store firmaer, måtte som parasitter lede efter noget andet
at snylte på – og intensiverede fortæringen af samfundenes grundlæggende infra-
struktur, samt videreudviklede deres krigsindustri – og opfandt nye krige til
lejligheden.
Alle de forrige årtiers forbrydelser blev videreført,
mens nye forbrydelser blev tilføjet.


Folk sad stille i stuerne.

Nyhederne væltede ud,
som var det skidt fra en spædekalv
eller en ildelugtende gyllespreder på marken,
lige op i deres åbne ansigt.
Nyhederne trængte langsomt dybere ind
gennem alle åbninger, revner og sprækker,
– i lang tid blev der ikke talt et ord.


Så var der een der sagde :
Sådan er det

…hvorpå en anden bekræftede :
det er jo det

…hvorefter en tredie konkluderede :
det er det det er



En rejsende, langvejs fra, kom forbi :
hvad taler I om ?!?

… straks greb nogen ind, irettesættende :
nu skal vi ikke ødelægge den gode stemning !
– vi skal være glade for hvad vi har “

En anden skyndte sig at tilføje :
jeg er glad for at vi ikke har det som i andre lande,
hvor det er meget værre




Nu indledes et nyt årti med helbredsbegrundet global fascisme,
med direkte angreb på selve livets fundamentale vilkår, såsom fri bevægelighed,
ansvar for eget liv og helbred og det endelige tab af respekt for alt liv.
Det vigtigste kan stadig ikke købes for penge. Pengene kryber ind
under huden, og sætter sig fast som en parasit, der kontrollerer alt.
Alle de forrige årtiers forbrydelser videreføres,
mens nye forbrydelser løbende udvikles og tilføjes.


Folk sidder stille i stuearrest.

Nyhederne vælter ud,
som var det skidt fra en spædekalv
eller en ildelugtende gyllespreder på marken,
lige op i deres åbne ansigt.
Nyhederne trænger langsomt dybere ind
gennem alle åbninger, revner og sprækker,
– i lang tid bliver der ikke talt et ord.


Så er der een der siger :
Sådan er det

…hvorpå en anden bekræfter :
det er jo det

…hvorefter en tredie konkluderer :
det er det det er



En rejsende, langvejs fra, kommer forbi :
hvad taler I om ?!?

… straks griber nogen ind, irettesættende :
nu skal vi ikke ødelægge den gode stemning !
– vi skal være glade for hvad vi har “

En anden skynder sig at tilføje :
vi skal være glade for at vi ikke har det som i andre lande,
hvor det er meget værre

Den rejsende – gæsten fra verden udenfor – tager til genmæle :
den der ikke forsvarer sig, men blot glæder sig over hvad der er tilbage,
vil blive frataget alt – og med tiden stilles værre end hvor det er værre andre steder !



Der bliver stille. I lang tid bliver der ikke talt.

Så rejser een af de tilstedeværende sig og hæver stemmen :
nu skal det hele ikke gå op i snak !
– nu skal vi have en kop kaffe og en ostemad

– og så er der en god film i fjernsynet.


Så er der een der siger :
Sådan er det

…hvorpå en anden bekræfter :
det er jo det

…hvorefter en tredie konkluderer :
det er det det er

Den rejsende er ikke sikker på om han har hørt rigtigt,
blev der sagt ” d´ (er) d´ d´ ´r ” eller ” det er DDR ” ?
– og går videre med tanken :

  alt er godt – såre godt – sårende godt  “






 

( udtrykket “engangsmenneske” er lånt fra Kim Foss´digtsamling :  ” Engangsmenneske “ )

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *