Stævn mod Stevns
Jeg ser udover havet mod øst
hele verdens opgang,
en hviskende morgenstund
med hemmelige løfter
fra guldtunge
i mund
Jeg ser mod vest
et aftenland,
et solskib
gå på grund
og bryde i brand,
– forsvinde i flammehav
blod og bodsgang.
Jeg ser mod osten en måne
der får klinten til at blåne
i hav, skygge og skær.
Her taler årmillioner
i endnu flere stemmer,
flinten danser symfonisk
som sorte noder i kalkhvide partiturer.
Havets skød,
af hvilket klippen opbrød
gjorde land, for gud og hver mand
.Højerup Kirke
.
.
.
.
.
.
Stevns
.
.
.
.
.
Højerup Kirke, 1920 ( digitally restored )
Newspaper, about the fall 16 march 1928
.
Transition
The newspaper described …. how fishermen, close to the coast, experienced a huge power leaving the church and the land, dragging a monumental wave as a train behind, across the water towards them, infuriating the boats and made them go berserk, riding like wild horses on the wave from the accident …. and in addition to that, describing the darkness in the church filled with light from “himlen”*, through the sudden opening as the alter and choir was snatched away …. and the way people hurried to the place, as if they were afraid to miss the irreversible accident ….
It left others with a peculiar and symbolic twist … about how the altar, choir and priest were teared down, and direct access to “himlen”* were given instead …
The danish philosopher, Søren Kierkegaard once expressed, that the clergy had build the church on the grave of Jesus, to be sure that he didn´t raise from the dead, returning once again …
* ( the danish word, “himlen”, means both “the sky” and “heaven” )
.
.
.
Højerup Strand
.
.
Stævn mod Stevns
.
Jeg ser udover havet mod øst
hele verdens opgang,
en hviskende morgenstund
med hemmelige løfter
fra guldtunge
i mund
Jeg ser mod vest
et aftenland,
et solskib
gå på grund
og bryde i brand,
– forsvinde i flammehav
blod og bodsgang.
.
Jeg ser mod osten en måne
der får klinten til at blåne
i hav, skygge og skær
.
Her taler årmillioner
i endnu flere stemmer,
flinten danser symfonisk
som sorte noder i kalkhvide partiturer.
.
Havets skød,
af hvilket klippen frembrød
under isens skruen og skurren
og frosne bølgers hvide tænder,
skabte land, for gud og hver mand
.
Her rejstes kirkeskibet
hvor stemmer lød i kor
… indtil det overdøvedes af brøl
da havet rev koret fra køl
og lod det halve skib stå
… lod alle fra borde gå,
og frisatte tro
forstand og ånd,
med sikker hånd
– pånær nogle døde,
som blottet ind til knoglen
i klintens fald, måtte bøde,
og atter at lade sig døbe
i havets svøbe
Havet tog til orde,
hvor præsten slap,
med tusinde tunger
fra hviskende håb og dåb
til dundrende død og opstandelse.
.
Nu strømmer lyset ind
hvor før gudebilleder stod,
duen flyver atter frit
og omvandrende sjæle
begunstiges af himlens skat
– måske i form af en fugleklat –
og svalerne
flyver og bygger
uden frygt og skælv
reder i buer og hvælv.
Præstekrager og orgelpibers klang
afløses af fugleungers piben og sang.
.
~ denne historie bæres af vinden,
uden grundstød eller forlis
uden gud land og folk,
uden stat og embeder,
eller ” verdensarvens
liste – nummer
tyve “
.
.
.
.
Flint, Højerup Strand
.
.
.
.
.
.
Højerup, Coast, Danien Limestone
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
Smaragd
.
.
Hvad Danienkalken skjuler
bringes til live når den kastes i havet
og forvandles til undersøiske plæner
af bølgende smaragdgrønt græs
.
Hvad alterkalken skjuler
røbes når den synker
mod dybest brønd
i sjælen
.
Hvad alteret skjuler,
bag tavlers kridt
og præstens ord,
~ om hvem som står brud ~
afsløres af havet
og klintens sammenbrud.
Himlens lys strømmer atter ind
og befrier sjæle fra fængslets mørke.
Hav stjerner og søpindsvin
søliljer hajer og krokodiller
blæksprutters belemnitter
bryozoer og brachiopoder
Tylocidaris Abilgaardi
og foraminiferer …
~ strandgods ~
årmillioner forstener
i et søpindsvin.
Evigheden ses
af øjets blik
og gribes i hænderne
på fersk gerning,
et øjeblik
~ strandgods ~
et kors ~ en pokal
løsrevne blade af livets bog
en engel en
piedestal
lidt kragetæer
og andre spor
efter præstens sidste ord …
~ strandgods ~
.
århundreder størkner
i et kalkmaleri.
Evigheden ses
af sjælens øje
mellem foldede hænder
et øjeblik
… og sættes atter fri …
~ strandgods ~
mands minde fæstnet
i bevidstheden.
Et langt liv inhaleret
på et øjeblik,
tilbageholdte ånde,
atter sluppet
… fri …
… efter
stormen
er stranden ren,
vasket og lagt til ro,
som et barn ved havets skød…
*
.
af havet kom landet
af landet kom folket
og opførte kirken,
.
af havet tages kirken
og landet tilbage
uden mage
.
af havet skal landet
atter opstå,
fællesskabet ligeså
Mesteren på Stevns
Bag tykke kirkemure på Stevns, udfylder en genial mand verdensrummet med bølger, som forplanter sig fra jorden under gulvet … molto grave … rejser sig mod hvælv, returneres til lyttende hjerters brændpunkt … siver ind i sjæl som gennem hvælvs snorehuller, videre opad gennem stokværk til klokkespil, ud gennem spjæld mod alle verdenshjørner … en eksplosion, et urbrøl, af stemmer, fra koret i koret, fra organet i pulpituret, fra klokkeren i klokkerne … unge møer og fremtidens børn hører klokkerne fra tårnstive tårne … med konstant rejsning gennem årtusinder, teglglans, nypudset og strøget kalk, oversvømmende alterkalk, drivende mælkehvidt når regnen slår sig løs over Moder Jords bløde former … og synker i skødet …
Hvilket prægtigt organ, tonernes organisk orgastisk boblende bollende bolværk, hvilket dyrebart dyr med de to rygge … siden 3 … de 3 gange 3 slag … nymåne, ni måner … hunulves hyl og barneskrig i mørket …
Hvilket ekko fra koret i koret, langt ud i eftertidens efterklang og efterfølgende generationer … hvilket rum og klang fra en genial mands sang
Derom beder vi, de druknede og stadigt tørstende sjæle :
.
.
lad det ske …
miraklet …
som du er ..
lad atter påny
Bach, Rued ( Langgaard ) og Buxtehude
sammensmeltende tude
al verdens ører og sjæle fulde
– og stille vor tørst fra den dybeste brønd !
.
( giv den hele ) ArMEN
.
.
.
En ny religion opstår (2020)
