Essay

Til en ukendt slave

 

 

 

 

 

Jo flere lænker, jo mere sikkerhed – jo mindre udsyn til en fri verden

 ***

***

 

 

Slaverne sad i kreds og raslede med sine forgyldte lænker.

Hvem kan overdøve lykkelige slaver med et stilfærdigt budskab om frihed

i et åbent og ubegrænset univers, med overflødighed af

frihed, energi, plads og ressourcer af enhver art ?

 

Se min nye lænke, se hvor SMART den er. Den og jeg har

fælles ID. Se hvordan den selv hele tiden viser hvem jeg er,

hvor jeg er, overfører alle mine ressourcer og valutaer, overfører

mit ID og bedre jeg, overfører mig fra kontingent til

kontinent hurtigere end krop, sjæl og tanke. Mit liv er på alle

måder udvidet og eksponeret. Jeg har intet at skjule, intet bag

mit ansigts smilende forhæng, masken-persona, intet andet end

digitaliseret ID og IOT. Internet of things – SMART –

vi er jo kun døde entiteter, når alt kommer til alt, en samling molekyler,

uden licens, som nummereres med CPR CVR NEM- og MIT-ID,

kopieres, reproduceres og ekstraheres af navn- og ansigtsløse

autoriteter. Hele vor biologiske konsktruktion tjener alene det formål

at bære den til enhver tid påbudte SMART-enhed med den ene arm

så den konstant står midt i vort ansigts udsyn og åsyn – mens vi

som enarmede tyveknægte er overbevist om vor begrænsning

og afhængighed af egne og andres forbrydelser, som den eneste

mulige levevej. Var det ikke for ID IOT og anden I-teknologi ville

vi ikke vide hvem “vi”, os selv, eller hinanden er.

 ***

***

En mand uden lænker gik forbi. Slaverne blev et øjeblik stille og så måbende

på. Tavsheden var pinlig – indtil en slave skar igennem :  ” Jeg har

ondt af ham. Uden elektronisk fodlænke har han ingen at støtte sig til,

ingen der kan fortælle ham hvem han er, hvor han er, hvem han skal

spørge, eller hvor han skal hen, hvad han ejer, hvem han møder.

Hvor U-SMART. Tænk at leve uden ID´IOT´I !?!

 ***

***

Han har ingen leve fod i lænke. Se min nye lænke, se hvor forgyldt

den er, den fortæller selv når den skal lades op eller skal opdateres

med en ny app. Den advarer mig hvis jeg kommer væk fra flokken,

møder en anti-ID´IOT, der kan smitte mig med frihed af enhver art.

UD UD UD .. ” råbte de andre slaver i kor. ” Frihed er det værste

der findes. Så lever man uden at vide hvem, hvad, hvor, hvordan,

hvornår. Man kan dø af det.

 ***

***

Er vi ikke allerede døde ?

 ***

***

Jo, teknisk set “, svarede en mere “filosofisk” anlagt slave, ” det er derfor vi er

udødelige. Ja, for vores ID og IOT lever videre, med hele vores ID´IOT´I,

med alt hvad vi fik at vide vi var, hvad vi skulle gøre og så videre og så videre …

NU og NU og NU … i det evige evige NU… ” – slaven var blevet grebet

på fersk gerning, af sine egne ord ( eller hvis de nu formelt tilhørte

i henhold til ophav og ret ).

 ***

***

En slave sukkede : ” jeg har opbrugt mine kvoter, nu må jeg lide afsavn... ”

PENGE PENGE PENGE …  er LØSNINGEN … ” råbte slaverne i kor.

En anden slave jublede : ” Jeg er blevet tildelt overraskende mange

kvoter …  hvad ska jeg bruge dem til ?

PENGE PENGE PENGE …  er LØSNINGEN ... ” råbte slaverne i kor.

 ***

***

Sådan udbrød slaverne fra tid til anden et hjertesuk … hver gang var svaret

det samme:

PENGE PENGE PENGE … er LØSNINGEN ... ”

– og så raslede de så højt med lænkerne og hylede i kor, at de over-

døvede enhver der ville fortælle dem om stilheden og den indre fred,

eller om kampen for et liv i frihed…

 ***

***

*

 ***

***

Lykkelige slaver er de bitreste fjender af friheden...”

Marie von Ebner-Eschenbach

 

 

 

Post Scriptum:

En del læsere forveksler “ID”  “IOT” og “I”-teknologi med “idioti”.

Andre forveksler “technologic” med ” tech = no  logic “

Fortræffeligt

– den slags forvekslinger kan man “profitere” af,

på eget ansvar.

 ***

***

 

 

“hyrden” “flokken” og “den bortkomne” – hvem redder hvem ? 

( tegning : Storm P )

 

 ***

***

 

Samtale med en slave, lænket til en SMART-phone :

 ***

***

 

“De” hader mig

– tag det ikke personligt

– det er projektion af “deres” egne frustrationer, på hvem som helst, hvad som helst

 ***

***

“De” elsker mig

– tag det ikke personligt

– det er din krop, dine ressourcer og forsørgerevne “de” vil have

 ***

***

“De” er ligeglade med mig

– ja, det ville i så fald være alvorligt, eftersom det er kærlighedens absolutte modsætning 

( og ikke “had”, som mange antager ), men sådan er det heller ikke,

– “de” vil have din livskraft, dine evner og kræfter – som “de” vil med enhver anden slave,

som “de” malker køer, eller høster kornmodne marker

– måske er der tale om “ligegyldighed” når du er opbrugt/opslidt/udtjent, derfor undgår

“de” helst at kompensere i din alderdom, og ser gerne forlængelse af dit arbejdesliv, eller din fremskyndede død

 ***

***

... men “de” ….  “de” ….  “de” …

 ***

***

Her på falderebet skal du nok få en lille trøst :

Som den romerske slave der for ca 2000 år siden indhuggede disse ord på sin gravsten :

” …livet var pinefuldt, fanget i trældom… men til sidst snød jeg min Herre,

jeg blev befriet fra mine trætte og ømme knogler, befriet fra min herres tugt,

jeg døde… og blev fri for mine plageånder…  den sidste skadefryd kan “de”

ikke tage fra mig…  det er en lille trøst… “

 ***

***

Den trøst skal du have :  

du snød dine plageånder for døden …

men “de” snød dig for livet

 ***

***

– og mellem åbningen af galgens faldlem 

( … da er du fri … )

 – og rebet der strammer … 

– og sekunder derefter …

– da er du HELT fri …

 ***

***

… frihed er som lykken er som løkken afhængig af rebets og faldets længde …

 ***

***

*

 ***

***

hvis jeg havde gået i skole idag, ville jeg have fået en diagnose …

 

– så billigt slipper du heller ikke

– én af mine gamle venner var igennem et årelangt udredningsforløb, i løbet af hvilket han fik udstedt over 30 diagnoser …

– i DK er der ialt udstedt 35 millioner diagnoser for en befolkning på 5.8 millioner

– førnævnte gamle ven endte med at drage sin egen konklusion, tage ansvar for sig selv: ” jeg har ikke 30 eller 50 eller 100 diagnoser …  jeg skal bare finde ud af at leve med mig selv, som jeg er, jeg er (navn) .. noget unikt, forskellig ligesom alle er indbyrdes…  normalitet er gennemsnittet af alle de forskellige, det gennemsnitlige er at have 1,3 barn pr voksen i DK. Virkeligheden er at have 1, 2 eller flere børn …  hele børn eller ingen børn …

– hvis man tilskriver et lægeligt patologisk arbejde betydning og i stand til at karakterisere virkeligheden, må observanten og “faget” også være underlagt den samme tilgang – hvilke diagnoser vil man komme frem til hvis man betragter betragtereren på samme bedømmelsesgrundlag ?  Alle diagnoser på én gang ?

 

Sandsynligvis !

 

 

 

“svaret” er :  at der er brug for alle, i alle positioner

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *