… en rejselysten flåde stævner ud med krigerisk fråde …
… flere krigsskibe i danske farvande .. “Mor Danmark”, den højt besungne gamle beskidte luder, glæder sig over flere krigsskibe i danske farvande, jo flere og større, jo mere ødelæggende – ” jo bedre for forretningen “. Krigsliderligheden vil ingen ende tage, undtagen “enderne” og alles tur til at være ” på røven ” – og går hånd i hånd, med kongehus hurra’råb barnesind og dannebrogsflag, med infantilitet nihilisme og afstumpethed. “Hurra” er oprindelig tartarernes kampråb : “dræb fjenden”
” fra Esbjerg til Skagen
falder småfolk på bagen,
benovet over (skibs)skroget,
den dødsikre garanti
for mere litani
– noget “de rige”
har indbildt småfolk
at de skal li´(de):
deres egen undergang
som kanonføde,
i pomp og pragt,
spille helt, helt uden agt,
og dø for en sag
som er så vag
at den ingen gang
(bortset fra undergang)
har på jord, i den virkelige verden
– dér hvor liv og fryd findes
foruden døden og smerten “
Mor Danmark : Sangen om mig selv
Jeg er en billig luder,
underlagt egne eller andres luner og lyster,
hvis spredte ben, åbne bælter og kælne kyster
flyder som et lystent vådt og bølgende skød
Jeg er kolonial-
handel i hjertets anliggender,
vejrer hvad vej vinden blæser
og løfter let og villigt de løse flæser,
jeg køber billigt og sælger dyrt
og holder med alle, holder på alt, under mit skørt
jeg tager imod det hårde jern og bølgende blik
fra den uniformerede US’ling, Mr. Fikumdick
der som et veludrustet krigsskib, en rejselysten flåde,
stryger krigsliderligt med fråde,
henover mit kød, og penetrerer mit skød
– mens affyrede kanoner og missiler knalder løs
befrugtes jeg, og bærer siden nyfødte ofre
hvis barneskrig skyldes frygt og krig,
og andet forræderi
Jeg er en gammel luder, med åbne huller og dårlige tænder,
Vulva Dentata, i alle kanter og ender,
– en klump fedt omkring et åbent kloakrør, lodret ned i dynd og helvede
– fra den ene ende, til den anden, taler ud af min mund, Mr. Fikumdick,
på et stedmodersmål,
som lægmand, soldat og gejstlig,
minister og konge
Ind i munden og ud af enden flyder løgnens sekreter,
som modersmål svøbt i mudder møl og dekreter,
et kongeligt vadested af mudrede tanker og beskidte handlinger
Jeg flyder over, ude af mig selv
som gylle og syrnet mælk,
og spredes over dovne marker, som frugter og lavthængende patter,
– fra Skagen over Dollerup Bakker, til det skarn jeg holder i min favn,
– fra lavt selvværd til storhedsvanvid, fra herreløse hunde og gamle grise
til fisse løs på flise i Kødbyen København,
– til de tabte og svigtede børn mod øst, jeg ikke længere giver bryst :
de forladte og hjemløse vikinger skåninge, hallændere og blekinger
Min spaltede tunge taler gennem skammens dobbelte læber,
og udløser mit orgastiske og troløse had,
mens jeg forsmået og forslået flæber
Min datter flyder formløst som et dovent bakkelandskab,
halvt kvalt i iltfattigt fjord- og brakvand,
skvulpende, med patter og røv i vandskorpen
Min søn er en faderløs og mislykket kælling,
hvis kønsforvirrede attitude og intellekt af skarntyde
mellem ørerne og øerne
formløst blævrer som lunken hjernegrød,
med tungen sprællende ud af munden,
som frådende vredes ord og vælling
Gennem historien er jeg nede til tælling
når jeg holder med den som er stærk
under udførelse af udådens værk,
– jeg ligger med Napoleon og giver fransk,
– ej heller kysk når jeg fra Hitler, afvæbnende og kollaborerende, tager imod tysk,
– eller ukritisk, som “butter & bacon”; når det gælder britisk,
fra Elizabeth og Victoria, til Churchill – drama queens and queers – chill and cheers !
– eller af forførende ord, vejledende pistoler og jernhandske
lader mig besnære og undertvinge af det amerikanske,
– opstår der pause mellem engelsk, amerikansk, tysk og fransk
lader jeg mig fylde af bitter gammeldansk
– jeg er til salg ved ethvert valg,
jeg sælger mit flæsk
og tager imod tørre tæsk
Mit eget afkom vil uvægerligt hade
og forlade mig af ren og skær nød,
for andre steder at søge dagligt brød,
Jeg er ganske ubetydelig og lille
og flydes over af voldtægtens vilde,
– ingen i virkelig nød, end ikke mine børn,
kan klare den tørn
at svømme mod strømmen ind til mig,
de spules heftigt bort mens jeg pules hårdt
– mit yngel af ildestedte fædre- og fredløse
må flygte fra økuller, sult og nød
og søge lykken eller løkken andre steder
– tage viking og eventyr ved hornene,
eller her forblive og forbløde med rødgrød og fløde,
og ende sine dage som hakkekød,
“big nothing burger”
“oppustet ballonskipper og borger”
med repræsentation i Folketing, bar røv og Ingenting
Dannebrogs flagen er min feltmadras og mit lagen,
med pletvise røde blødninger
og hvide snit på kryds og tværs,
naglet til navlen i midten
– jeg tabte min uskyld og dyd i 1219
*
Nu er mine søstre Finland og Sverige også på røven,
og søger uden tøven
den samme krigsliderlige levevej som jeg
ja, det er fryd og gammen at være sammen,
og med “ja(vel) og amen” ligge med Nato i ske
kaloriebomber fra det forrådte bryst
*
Kommentarer
” Jeg kender Mr. Fikumdick, som jeg levede sammen med, eller rettere under, i Washington, US. Vi stødte på hinanden, da han opsøgte mig med frelsende bombefly og krigsskibe i afslutningen af 2. verdenskrig. Jeg faldt for det selvglade og forfængelige uniformerede væsen, med blankpolerede messingknapper, kasket og røven fuld af hjemmelavede falske penge. Jeg blev stormende forelsket i det blonde bæst, som mindede om min egen far, som en sjælden gang kom og så til os børn hos vor enlige prostituerede mor – altid skide fuld og god for en røvfuld, enten serveret med flad hånd eller andet stift organ i den ene eller anden ende, mens mor blygt så den anden vej. Vi flyttede til det forjættede og forløjede land på den anden side af “dammen”, og havde daglig omgang og samkvem med andre US´linge på de kanter. Idag ser jeg tilbage på vort samliv , som var en endeløs strøm af forførende ord, voldtægt og brutale overfald – utrætteligt udøvet af Mr. Fikumdick selv eller hans allierede US´linger. Det kunne naturligvis ikke holde i længden. Idag er vi skilt, og vore børn, en større flok af eksotiske bastarder og horeunger og deres afkom, er den daglige straf og påmindelse om fortidens mørke, som jeg må leve med. Afkommet og dets handlinger, med afsæt i løgn, tyveri og mord, er den rådne frugt af fortidens synder – en endeløs strøm af psykiske tilfælde, vold og kriminalitet, organiseret og samlet i bander/grupper/agenturer som de kalder “familier” “NGO´er” eller efterretningstjenester. Ugentligt, hvis ikke dagligt, må jeg samle mit afkom op som menneskevrag i fængsler, spille- og hore-buler, narkomiljøer, internationale organisationer, tænketanke, avisredaktioner og bestyrelser i velestimerede transnationale og -kønnede firmaer. Ja, det hænder sågar jævnligt, at de i deres iver selv er opsøgende og banker på min dør, eller sparker den ind, og overfalder, røver og voldtager mig, deres egen mor – uden at de i deres narkopåvirkede sanserus genkender mig, eller erkender hvad de gør. De kender end ikke deres egne mindre brødre eller søstre, som er den forgiftede frugt af disse incestuøse episoder. Også dem voldtager de, naturligvis. Hele min brogede børneflok af menneskevrag, er dog for intet at regne imod de typer man støder på blandt US´linge i Washington eller hvor de nu opholder sig, spredt som kræftmetastaser over hele kloden. Det er virkelighedsforstyrrede, sjæleligt forvredne og notorisk narcissistisk patologiske tilfælde, som får selv kendte og berygtede historiske despoter til at stå i et hyggeonkel-lignende familiært skær. Ja, jeg kan stadig blive forelsket, ikke mindst i disse modne ældre hyggeonkler blandt det 20.århundredes despoter og tyranner, som er endt med at stå i et rosenrødt og romantisk skær i forhold til hvad jeg har oplevet med deres efterfølgere. “
Hilsen fra Clara Litoris, enlig mor til egne børn og børnebørn.
Henvisning
Fredsforsker Jan Øberg ( Oberg ) – ( copy paste hele linien ): https://janoberg.me/2022/05/20/tabeligt-at-finland-og-sverige-gar-med-i-nato-og-ignorerer-bade-de-virkige-arsager-og-konsekvenser/
