CARPE DIEM # 7 – evigheden i et øjeblik
Jens Bull, 2020
Et glimt fra et liv, og et venskab, altid med plads til mere … også de følelser som kendes mellem far og søn, i broderskab, og i ånden.
Den gamle blev gradvist afpillet for kød, muskulatur og fylde. Samtidig med at han fysisk gradvist forsvandt, trådte udstrålingen fra hans bevidsthed stadig klarere og stærkere frem. Der var efterhånden kun et halvtransparant tyndt lag hud der samlede og skilte bevidsthedens rene form fra de knogler som siden efterlades i denne verden. Han var sig fuldt bevidst og afklaret over situationen. Jeg havde set hans udstråling markere sig stadig stærkere og mere påtrængende. Efter moden overvejelse, og uden langtrukkenhed eller tøven, lagde jeg det frem. Jeg fortalte ham hvad jeg så, og udtrykte fuld forståelse for at ingen der nærmer sig den uundgåelige og grænseoverskridende situation nærer et ønske om at blive portrætteret, og gav derpå udtryk for at jeg ud af livslang erfaring med portrætkunst havde en stærk og uafviselig oplevelse af vigtigheden af at gøre det. Hans tillid og nærvær var større end nogensinde, og det kom prompte : ” vi gør det… er der noget jeg skal gøre ? … “. Jeg svarede : ” … alt er som det skal være … ” ….
Mere kan jeg ikke udtrykke i skrivende stund … billedet må tale for sig selv, om det sene og vigtige samvær, og om denne uundgåelige fase i ethvert menneskes liv.
Et nyfødt menneske er som en rå diamant. Alt hvad der skal være, er der allerede. Det er selve sliddet der skaber de facetter igennem hvilke livets strømmende lys brydes og spredes i hele farvespektret. Efterhånden som sliddet skaber stadig flere facetter, i stadig mere sindrige vinkler, går lyset mere uhindret og klarere igennem. Lige før det sidste af den rå diamant slibes, opnås det klareste øjeblik – i een og samme stund går lyset endelig helt uhindret og klart igennem, samtidig med at det sidste af livets rå diamant forsvinder i slibestøvet.
Tidsspand fra 1934 til 2020 : portræt af Jens´ mor med barn
” oldingen og barnet står på kanten af tilværelsen, let genkendelig for enhver... “
( Peter Handke )
*
Græs
( frit efter Tom Kristensens digt, 1927 )
Græsset vokser mig over hovedet, efterhånden
som jeg bukker og skraber næsen mod jord,
med alderen bøjer jeg mig stadig dybere
for at min verden kan forblive stor.
Under de bølgende grønne strå
er jeg nået – her kan jeg stadig bestå.
Jeg går nødigt videre, farer vild mellem strå
eller går helt i stå.
.
uafgjort ?
.
mumler og famler jeg frem for mig,
.. som om jeg er i øjenhøjde med nogen,
eller har noget at forhandle med …
andet end mig selv
Mellem muldens mørke ånde
og de grønne spidsbuers oplyste hvælv
samles et kor, som kalder:
… er du klar ?
en trodsig barnestemme i mig lyder som svar :
… ikke endnu !
først når mine barnlige drømme
om storhed er omme,
vil jeg komme
– først da er jeg atter lille
og mæt nok…
Jens ønskede dette oplæst, når hans liv var fuldbragt.
Jens Bull, 2018
*
Tom Kristensens oprindelige digt findes her :
https://www*laeseforeningen.dk/nyheder/ny-antologi-grsset-er-underligt-hjt-for-mig
( erstat * med . (punktum) )
*
Carpe Diem ( 8 parts )
https:/∆/www.nedersteetage.com/?s=carpe+diem
Carpe Diem 1 – noget om klatter
https:/∆/www.nedersteetage.com/carpe-diem-1/
Carpe Diem 2 – mellemrum i tonernes og billedernes verden
https:/∆/www.nedersteetage.com/carpe-diem-2/
Carpe Diem 3 – fra lyden af græs til døvheden fra atombomber
https:/∆/www.nedersteetage.com/carpe-diem-3/
Carpe Diem 4 – Blue Suite, sweet blues
https:/∆/www.nedersteetage.com/carpe-diem-4/
Carpe Diem 5 – who´s behind the curtain ?
https:/∆/www.nedersteetage.com/carpe-diem-5-whos-behind-the-curtain/
Carpe Diem 6 – når stilheden griber
https:/∆/www.nedersteetage.com/carpe-diem-6-naar-stilheden-griber/
Carpe Diem 7 – evigheden i et øjeblik
https:/∆/www.nedersteetage.com/carpe-diem-7-evigheden-i-et-oejesblik/
Carpe Diem 8 – Gerth og gæssene … and “guess who”
https:/∆/www.nedersteetage.com/carpe-diem-7-gerth-og-gaessene-and-guess-who/
