Essay

PARADOKSER

 

 

Paradokser som følger mennesker som en skygge i hverdagen, gennem livet, århundreder, 

nogle gange årtusinder

 

 

 

 

 

 

Oplevelsen af “underskud” i et overskudsbetonet og ekspanderende univers. Oplevelsen af “det tomme rum”, i et univers der er udfyldt i den fjerneste afkrog. Oplevelsen af kun 5% af den samlede energi i et “synligt” univers, hvor 95% af energien ligger i det “ikke synlige”.

Oplevelsen af “frygt i et selvskabt mørke”, i en verden af lys og muligheder – hvor frygt og mørke kun “udtrykker” fraværet heraf.

Oplevelsen af mangel på energi, i en verden – ja, et helt univers ( eller flere ? ) – med uudtømmelig energi. Ideen om at fastholde energi, i et univers hvor al energi er i konstant bevægelse og under forandring, i en “dans” mellem forskelige energiformer og -tilstande – hvor man må træde dansen og interagere hvis den skal anvendes/omformes til noget mennesker eftertragter og finder nyttigt, eller  livsnødvendigt.

Oplevelsen af sult, i en verden hvor småproducenter, lokale bønder, opdyrker føde til ca 12,5 MIA mennesker – og hvor storproducenter skaber monokultur-afgrøder, som omdefineres til biobrændsel og omdirigeres til maskin-brændstof, istedet for menneskeføde ( med forbehold for GMOs ringe kvalitet som “menneskeføde” )

Oplevelsen af “bolig- og plads-nød” i en verden hvor menneskehedens samlede biomasse lige akkurat dækker Bornholm, i runde mål – på en planet hvor de flestes “hjem” er ca 100 kvm, og hvor det anses for at være “velbjærget” hvis man råder over 1000 kvm med “hus og have” ( for alle skal dertil lægges andel af fælles arealer ) – hvor planetens overflade-landareal ligeligt fordelt stiller ca 20 000 kvm land + ca 65 000 kvm vand til rådighed for hvert eneste menneske ( for alle skal fællesarealer – kvalitativt afvægtet mellem vilde naturformer, forskellige grader af utilgængelighed, samt fælles nyttebetonede funktionelle arealer – modregnes ).

Oplevelsen af ” for mange.. “    f.eks “for mange mennesker”. Myrerne repræsenterer en samlet biomasse, der flere gange overgår menneskehedens – og de er bedre organiseret end mennesker på flere måder. Der er også flere træer end mennesker, mere biomasse. Er der for mange myrer, træer, eller andet – eller er det selve denne tankegang, som er “for meget” ?

Oplevelsen af ubalance i en afbalanceret verden, hvor alt er i næsten optimal harmonisk balance, fra atomernes verden … til planter, dyr og planeter … til solsystemer, stjerner og galakser ..

Oplevelsen af ubalance, i form af vekselspil mellem patologiske tilstande, som f.eks mindreværdskompleks og storhedsvanvid, bipolaritet/manio-depressivitet, bulimi/anerexi, høj- og lavkonjukturer – i en verden hvor naturlige tilstande repræsenterer hinandens modsætninger, som ved at komplettere hinanden, skaber endnu mere – f.eks når manden og kvinden sammensmelter og skaber nyt liv, et barn …  en familie … et folk . “Hønen og ægget” er ikke historien om “hvem kom først” , heller ikke “enten-eller”, men hvordan modsætninger sammensmelter og følges ad igennem evolution. Niels Bohrs motto, gengivet på hans våbenskjold på Fr.borg Slot : Contraria sunt complementa ( latin :  modsætningerne kompletterer hinanden  )

Oplevelsen af støj, i et stille univers – umusikalsk larm i et musikalsk og harmonisk univers, hvor sange og symfonier regner ned over menneskene, modtaget og velvilligt formidlet af mere følsomt lyttende og eftertænksomme komponister ( listen af navn og gavn, er længere end de navnløse og utallige “støjende uromagere” og alarmister” )

Oplevelsen af exceptionalisme, i en verden – een verden – hvor alle er forbundne qua fælles livsbetingelser og fælles virkelighed af højere kompleksitet, end exceptionalisme og andre ideologier kan erkende, rumme eller magte. Enhver del af universet er et centrum og samtidig en perifer del af en større helhed – en helhed med sit eget centrum og samtidig en perifer del af en endnu større helhed – og sådan bliver det ved mod stadig større helheder. Enhver perifer del af en større helhed er et helt univers i sig selv – og enhver del i dette mindre univers er i sig selv et endnu mindre univers,  og sådan bliver det også ved mod stadig mindre enheder. På denne måde indtager hvert eneste element i universet både en rolle som “centrum” og “satelit” ( periferi ).

Oplevelsen af personlig svaghed i forhold til stærke ledere, “masters of the universe”, i en verden af livskraft og vigtige funktioner for hvert eneste levende væsen, selvorganiserende, uden udefrakommende leder. Se på biotoper, se på skoven – hvor er lederen ? hvor er centrum ? hvor er hiearikiet ? – og ved nærmere eftertanke: hvor er skoven ?

Oplevelsen af krig, i en fortrinsvis fredelig verden –  listen af fredelige navne og steder er længere krigens navne/steder. Oplevelsen af “mægtige ødelæggere” – disse “afmægtige, svækkede og skabagtige” – istedet for mægtige og stærke skabere. Det tog flere hundrede år at bygge middelalderens katedraler i Europa, men kun et øjeblik for ødelæggerne at lægge dem i ruiner.

Oplevelsen af død, i en levende verden – en energisvækket dødskult der end ikke kan løfte sig selv, men kun parasitere og udbytte omgivelserne – istedet for en stadig stærkere og ekspanderende levende civilisation, der kaster frugt af sig til omgivelserne. Idag har døde varer/produkter større bevægelsesfrihed og flere “menneskelignende” rettigheder end levende mennesker.

Oplevelsen af kun 5% af den samlede energi i et “synligt” univers, hvor 95% af energien ligger i det “ikke synlige”.

En tilsvarende ubalance og mangel på kontakt gælder for den større bevidsthed mennesker er født ind i og selv er en del af. Einstein gav udtryk for dette, når han omtalte at mennesker generelt kun bruger ca “5-15%” af deres hjernekapacitet – hvor meget mere kapacitet vil mennesker kunne opnå hvis de frigør sig fra deres ( af dem selv pålagte ) begrænsninger ?  I en verden af kontinuerlig evolution er “100%” ikke en grænse længere ….

 

*

 

Nogle går så langt, at de er overbeviste om at “menneskeheden er en fejltagelse” – det er den ikke, men den tager fejl i de ovennævnte og lignende eksempler.

 

*

 

Oplevelsen af revolution, i en verden af evolution. Oplevelsen af “status quo” i en verden af forandring. Revolution betyder “omgang” – ønskes “endnu en omgang – gentagelse af tidligere fejltagelser ? – Virkelig ?

Det er ofte det modsatte der ligger folk på hjerte, når de tilslutter sig revolutioner.

Hvis man på baggrund af ovennævnte oplevelser ønsker forandring, bør man tage en personlig andel af evolutionen på sine skuldre ( og ryste revolutioner og ovennævnte oplevelser af skuldrene ).

– Hvis ikke disse oplevelser af paradokser er nok, hvad er det så for oplevelser der skal til for at sætte værket igang ?

– Hvis ikke det er nu, hvornår er det så ? 

– Hvis ikke det er mig – og dig – hvem er det så der skal virkeliggøre det ?

 

 

 

 

Kommentarer

  • omar ingerslev

    Er du klar over at den sandhed og virkelighed jeg omtaler i denne tekst, er mere enkel, letforståelig og lettere at leve – end den kunstigt opsatte og komplicerede hverdag de fleste befinder sig i, i deres iver efter at være en del af flokken ?

  • ARK

    “ If we observe the way in which the Great Reset and pandemic farce have been carried out, we notice that nothing of what has been done by the globalists has been inspired by good; on the contrary, we see that what inspires their criminal action is theological hatred of God the Creator and Saviour; what allows the spread of the planet-wide fraud is lies, blackmail, deceit, and corruption; everything for them begins and ends in the name of death, sickness, and terror. It is the infernal chaos opposed to the divine cosmos, disorder opposed to order, the good opposed to that which is evil. The mark of the Great Reset is the aversion of Satan to the wondrous work of Creation and even more to the miracle of the Redemption. ….. This gesture of the admirable humility of the Son of God contrasts with the proud and wicked cry of Lucifer ”

    Carlo Maria Viganò, oktober 2020

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *