Skilsmissen
Det er som om
vi har kendt hinanden altid.
Elskede,
kvæl mig ikke
i din altfavnende
og grænseløse omsorg
Hvordan skal jeg skelne mellem
så overvældende interesse
– i modsætning til
invadering,
intimidering,
ned i mindste detalje ?
– ind til det mest intime ?
Proklameret åbenhed,
gennemsigtighed,
uden grænser
” intet at skjule “,
hemmelighedsfuld motivation
og påtrængende omsorg
– hvisken og udvisken –
folk forsvinder,
landet dør,
rådner op
indefra
skat,
du tager for meget,
og giver for lidt,
” køber billigt
og sælger dyrt ”
– som en købmand
i hjertets anliggender
opefter er noget – nogen ?
– ude af søgelyset,
uden forfatning,
ude af fatning
– tilknappet, barnløs, troløs
skjult i det dunkle.
Opad er intet synligt
ingen åbenhed
ingen gennemsigtighed,
( Gorbachev : vesten trænger til “glasnost & perestrojka” )
– nedad er alt blottet
og lurepasset.
– kun kritik af alt nedefter
( og forstummet kritik opefter )
røber tilstedeværelsen af noget
– eller nogen –
bag
SKAT ( og TOLD ),
du er stateligt klædt
fortryllende og besnærende
en uigennemskuelig trold
– den gensidige afhængighed
er stærkere end nogensinde,
men alt bliver værre
og jeg bliver svagere ...
skatte-myndigheder uden yndigheder
uden det levende eksempel
på etik og anstændighed
åbenhed og reflektion,
almagt
fører til afmagt
endnu en krig
med lidelser
og død
– og stadig mere
S K A T
jeg forstod dig aldrig,
og kan som en hund mærke
med ubestemmelig smerte,
at du er døende
– eller rettere :
død for mig.
Lad os erkende
at skilsmissen er en realitet
*
at skat
ikke er liv
og kærlighed
.
at hurtig mad
og hvidt brød
ikke er mad,
men langsom død
at krig
og terror
ikke er fred
– men “kun” fashion
og “det sidste skrig”
( Carlos/sjakalen : terror og fashion )
er
til alle tider,
hvad jeg helt sikkert ved …
kommentar :
Det nye testamente indledes med ” at alverdens skulle skrives i mandtal … ” – det handlede om skatteinddrivelse gennem tvang til det romerske imperium … intet andet.
A.K.
