Essay

PLAKATFULDE POLITIKERE

 

Politisk plæderen for miljø står i skærende modsætningsforhold til det miljøsvineri valgplakaterne udgør  
når de i træer og lygtepæle langs veje ofte beskæmmer de sidste rester af miljø og natur.  

 

Asger Jorn : Døddrukne Danskere ( 1960 )

  

 


Dér hænger de,   
i træer og lygtepæle,  
som hæslige udfald af indfald,
langs veje til og fra den store grimme by :
plakatfulde politikere, 
druknet i deres eget blændværk  

bag deres papforstørrede  
to-dimensionelt reducerede hoveder  
kan man næsten høre dem larme løs  
om hvem der buldrer mest, som tomme tønder,  
– om miljø, forurening og klima –  
om hvilket de har fattet ligeså lidt 
som solen og dagens lys over deres formørkede hoveder.  

Mens de buldrer løs om miljø, forurening og klima,
modbeviser deres fremfærd deres fremturen.

De tror fuldt og fast  ( hvilken fattig tro ? )  at deres egen færden i den antropogene verden   
kan vride armen om på vor galakse, og i førergreb dreje den rundt om en gal akse.  
Deres lave selvværd er uadskillelig fra deres storhedsvanvid  
– de har ganske enkelt underkendt selve kosmos, galaksen og solen,  
og indsat sig selv – med varm luft, platheder og populistiske prutter – uden at fatte en skid  

”  Lokumsdigter – spild ikke din tid – sæt dig hellere ned og skid …  “

de drømmer om at hænge, plakatfulde, i træer og lygtepæle,
for ellers gjorde de det jo ikke, frivilligt allerede før…
når guderne vil straffe menneskene
opfylder de deres ønsker

gid de må få deres ønsker opfyldt – hængt i træer og lygtepæle,
som de levende døde, de allerede er
– beskæmmende for det sparsomt naturgrønne
langs vejene til og fra den store grimme by,
– til skræk og advarsel for andre :

her er ikke noget at komme efter

– det er deres “credo”,
når de vanen tro ( som enhver vantro ) forflygter deres ansvar,
eller udsagnet blot er bekræftelsen
af en overordnet sandhed om dem selv og deres ødelæggelser

det er vor pligt at stoppe dem
før de ødelægger mere
– man kan udtrykke en kærlighed til livet,
ved enten at erklære den direkte, med handling bag ord
eller ved at sige fra, gennem civil ulydighed

det er valget – det er dit

den, der afgiver sin stemme, og lægger den i en urne
som frembæres for mandatet, og siden rituelt afbrændes
har valgt at lade sig begrave, som levende død, i en løgn om “frihed, miljø og demokrati”
og har afskrevet sig selv og benægtet den bitre virkelighed :
at intet nogensinde er givet, men tilkæmpet eller bortrøvet, som selve livet.

se dig om – hvis du endnu er så heldig at kunne observere rester af miljø og natur,  
der har undsluppet den iscenesatte antropogene og opsplittede verden,
– så uvirkelig og mærkelig – eller smertelig virkelig – den end er –
det kræver ikke høj uddannelse,
men blot en medfødt anelse,
at mærke verden
som den er

verden er i brand – og druknet i vand

de mest udbredte politiske og pseudovidenskabelige svar
ender med at holde dig for nar

Intet står skrevet – det lover jeg – du har mit ord

brug dit medfødte indre kompas
som altid udpeger tilværelsens syd og nord

– vær søgende og spørgende :
jeg er den som er ”  –  ” er du den du er ?

 

 

Efterskrift :

det kan være at jeg har overset
en enkelt hellig og visionær politiker
som af rent hjerte, i ulastelig hvidt ornat
kæmper for alt hvad der er vigtigt og kært
– men hvordan skal selv en helgen undgå
at blive møget til af den gyllespreder
af massemediebårent marketings-svineri ?


 

 

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *