Øjemennesket Kirsten Rose – liv kunst og roser gror på møddinger
Kirsten Rose gør døde ting levende. Hun skaber skulptur og smykker af det som andre kasserer. Roser gror på møddinger – forvandler stank og råddenskab til velduft smykker og kunst. Kunst er som perler – et fremmed stof som udskilles af organismen, for at overleve. Liv og død er uadskilleligt – et ubrydeligt kredsløb. Intet forsvinder, alt omformes. Processen er reversibel – skal ikke forklares, men afklares – gennem ånd og hånd. Kirsten Rose indgår selv i processen. Hun er her ikke mere, men hendes væsen og hendes kunst lever videre med voksende styrke.
*
Kirsten Rose ( 2000 )
Kirsten Rose var en smuk kvinde fra naturens hånd. Hendes sjæl gjorde hende endnu smukkere. Hun havde et stort hjerte, og en livslang kærlighed til mennesker og kunst. Hun jagtede sammen med John Olsen skrot på lossepladser, der kunne bruges som afsæt for en vidunderlig fantasiverden. De var jægere, legekammerater og fantasiens frontløbere. De kaldte sig for øjemennesker og tingfindere. Leg og alvor smeltede sammen. I de senere år yndede Kirsten Rose at opholde sig i sin seng i den lille lejlighed i Nyboder, Krokodillegade. Hendes helbred var stærkt som altid. Hvis man opfatter livet som en flod, så fandt hun sig godt til rette i flodsengen.
Hun havde mange muligheder og evner, kom godt fra start i livet med en ressourcestærk baggrund, giftede sig siden til endnu mere – men hendes egentlige rigdom lå altid i hendes væren i egen ret, og det liv og den kunst hun delte med andre. For mere end noget andet, mere end det rent materielle, er rigdom en følelse ( … ligesom fattigdom er en følelse … man kan være rig, materielt set, og stadig føle sig fattig ). Alt dette er Kirsten Roses assemblager et vidnesbyrd om.
Kirsten Rose gør døde ting levende. Hun skaber skulptur og smykker af det som andre kasserer. Roser gror på møddinger – forvandler stank og råddenskab til velduft smykker og kunst. Kunst er som perler – et fremmed stof som udskilles af organismen, for at overleve. Liv og død er uadskilleligt – et ubrydeligt kredsløb. Intet forsvinder, alt omformes. Processen er reversibel, skal ikke forklares, men afklares – gennem ånd og hånd. Kirsten Rose indgår selv i processen. Hun er her ikke mere, men hendes væsen og hendes kunst lever videre med voksende styrke.
Manoel de Barros skriver :
” … discarded things are important … like a discarded man … “
Kirsten Rose, Krokodillegade ( ca 2000 )
Madam Blå
Guddommeligt Humør Sejrer
.
.
.
.
Rosens drømmeliv
– et virkeligt eventyr om Kirsten Rose
.
God dag …
.
jeg har aldrig andet end gode dage
alle utalte og ens
.
morgensolen kilder mig under fødderne
og aftensolen lægger sig bag hovedgærdet
jeg ligger hvor gærdet er lavest
og følger dens gang med øjnene
til jeg atter vender hviden ud
.
andre plukker blomster på engen
jeg modtager blomster i sengen
.
andre drukner i mængden
jeg flyder i sengen
.
andre ligger vandret i luften
og mister vejret
jeg ligger vandret i sengen
i al slags vejr med mig selv
.
andre får det gale ben ud først
hvilket bensprederi
først som sidst holder vi sammen i sengen
og søger kun adspredelse for sjov
.
andre holder modvilligt sengen
jeg holder af sengen
.
andre søger hvileløst penge og lykke
jeg er ikke sengeløs,
finder mit guld i morgenstund
og er lykkeliggende
.
andre finder det ufatteligt
men jeg ved
at det er behageligt,
at alt starter og ender i sengen
.
som solen
går livet og kærligheden
op og ned
i sengen
.
andre jager fugls føde
flyver højt og lander hårdt
.
jeg ligger trygt i mine dun,
udruger mine æg
og stoler på mine fjer
på flugt
gennem verdensaltet
.
som man reder
så ligger man
.
jeg ligger godt
og er hverken oppe
eller nede på tælling
.
ej heller slår jeg forgæves i dynerne
jeg slår blot mine øjne op
så kommer verden til mig
.
andre frygter skærsilden og verdensbranden
jeg ryger lige i sengen og nyder verdensgabet
.
i mit verdensgab
ser andre lige ned i helvedes flammer
og frygter den dag da de bliver liggende
.
jeg ser bare hen til forfremmelse
.
jeg har før set verden forsvinde
i et kæmpegab
og siger:
kun en tåbe frygter kedsomheden
.
hvad himmel og helvede angår
har jeg da min himmelseng
men trækker dynen godt op om ørerne
når de taler om Sengeløse
.
børnene gribes af rædsel
når de ser mig æde
bananer i pyjamas
.
her ligger jeg
og flyder
dybt i livets flod seng
.
dybt og inderligt
godnat …
.
Det daglige Brød
Komposition
.
Insektarium
Støttefod
Landkort over ” Mellemøsten ” – ” skåret ind til benet ”
Koptisk Maske
Madonna
Ukendt Gud
Musikalsk Stumtjener
.
Strandhugst
Baggagebæreren
.
.
Barnefoderskovl
