Flaskesamleren # 1

 

 

 

 

… i sin søgen fandt flaskesamleren af og til “post” i de offentlige skraldespande … nødråb fra druknende, nådesbegæringer, efterlysninger, afskedsbreve,  huskesedler, ubetalte regninger, hjemløse digte, ulæste dagbøger, ubesvarede kærestebreve, størknet blod på papir, beskidte løgne, opgivne mordforsøg på andre eller sig selv, sammenkrøllede drømme … bortkomne “evangelier”  og andre kasserede manuskripter…  mere end de fleste kender til det menneskelige og stadigt ekspanderende bevidsthedsfelt … usorteret, uafviseligt, autentisk, menneskelig forståeligt, uovervindeligt, og i manges øjne utilgiveligt …  … nu i hænderne på en flaskesamler, som hverken kan dømme ignorere eller glemme …  og når flaskesamleren atter giver slip,  fordi andre må have gjort det før,  og nogen eller noget måtte være tilgivet,  måske ….  er skraldet atter på vej mod forbrændingsanstalten, hvorfra det løber tilbage gennem underjordiske rør og radiatorer med varme og trøst, til mennesker der fryser i verdens kulde …

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Flaskessamleren  #  1 :

 

 

” … lederen mødte sine vælgere, dem lederen havde været bøddel over for.  Der var kontakt og dialog,  for første og sidste gang,  hvor alle vidste hvad ord og handlinger betød. Lederens arme blev vredet om på ryggen, og kroppen tvunget foroverbøjet i knæ på asfalten … ” mærk kærligheden og den velduftende solbagte varme når du kysser asfalten … mærk hvordan en kvalmende uro udruges i dit skød .. og siden  falder som kærlighedens tunge frugt … ” … lederen måtte åbne gabet og lægge an til bid i den skarpe kantsten. Sparket bagfra spaltede kæbe og kranium – tilstanden mellem liv smerte og død er ikke underlagt tidens begrænsning, men er evighed på evighed på …   … for de der overlever, er eftertiden et liv uden lindring, i konstant smertelig erindring, retraumatisering og tortur, eller i bedste fald en bedøvet tilstand som levende død …  … for de heldige som er på vej videre …  er de sidste ord der synger en lille evighed gennem deres afkoblede hjerne, inden mangel på ilt slukker for alt…:  “  …du,  forpinte sjæl, som har været holdt fanget i denne klump fedt omkring et åbent kloakrør, lodret ned i helvede – din tid er kommet, hvor du atter sættes fri af dit jordiske fængsel…  dét er sjælefryd og pilgrims sang på vandring ...  “

 

 ( ingen signatur )

 

 

 

 

 

*

 

 

 

 

”  Lad Andre klage over, at Tiden er ond; jeg klager over, at Tiden er ussel, for ussel til at være sand eller syndig. Tiden er lunken og søger middelmådigheden som sit eget Mål. Menneskene tjener Pengene, istedet for at Pengene tjener Menneskene. Derfor vender min Sjæl altid tilbage til det gamle Testamente og Shakespeare. Der føler man dog, at det er Mennesker, der taler; der hader man, der elsker man, myrder sin Fjende, forbander hans Afkom gjennem alle Slægter, der synder man …  “

 

( parafrasering af  Søren Kierkegaard, “enten-eller”, 1. del )

 

 

 

 

 *

 

 

 

 

To the unknown arriviste

 

 

You´re always making big plans for tomorrow
You wanna know why ?
Because you always make a mess of today

society is a big melting pot,
when You bring it to boil,
all the scum rises to the top.

So maybe there´s hope for you yet …