Essay

ANER, ASKE OG ANELSER

 

Dette sommerbillede fra Susåen er banalt i sin skønhed,  
mange bærer sådanne indtryk i hjertet:  

 


Skyggerne er på flugt fra det gennemtrængende og utrættelige lys,  
vandets voldsomme kraft er næsten skjult i det stille løb,  
ildebrande og oversvømmelser næsten glemt, 
 
hornene i siden på hinanden er kun køernes rituelle kampe  
om den rigelige føde og de mange kvier,  
ethvert tilløb til kamp  
mere udtryk for køernes veltilfredse tilværelse 
med et let anstrøg af kedsomhed 

Tager man eet spadestik dybere, er der een ting mere :  
dette er min faders sidste hvilested, 
hans aske ligger her,
blomsterne står med friskhed, fylde og mægtighed


Han elskede dette sted,
der danner rammen om hele hans liv :
fra barndommens løb ned ad ådalens blomstrende skråninger
med græssende køer og himlens fugle,
til kælketurene der fortsatte ud på åen
hvor isen måtte briste eller bære, 
det fastfrosne vindue til underverdenens bølgende siv
og underlige fisk i akvarium,

kulden der fik drengen på krogen og bed sig fast
trøjen der måtte rive sig fri af kuldens greb,
den kolde og tomme mave

der kaldte den drømmende tilbage til livet
–  leg og alvor – liv og død –
sejre og nederlag blev hemmeligt betroet til dette sted.


Her har jeg set ham lægge voldsomme følelser og barske ord bag sig
give slip og lade stilheden, lyset og varmen gennemstrømme alt,
lade alt hænge sammen og flyde i eet med åen
gennem landet, havet … erindringen


–  med alderen blev tvivlen og lidelsen afløst af trætheden og accepten… 
og endelig åbnedes overgangen mellem denne verden
og hvad der kommer efter …

 

Hvorfor skulle han lide ?
– og hvorfor skulle vi lide
som hans børn under opvæksten ?


Måske er en del af svaret den hvile og fred der findes på dette sted,
på den sublime balancegang mellem banal skønhed og altings mål
et svar så enkelt at man slåes af undren

– tænk, at min fader er her
– end ikke konger tildeles så smukke hvilesteder, trods al pomp og pragt

Min fader var søn af en fattig husmand og hans trætte hustru
som først på hans fødselsleje ændrede planen om bortadoption,
hun nænnede det alligevel ikke i sit moderhjerte,
hun var for træt til at være træt,
hun gav slip og accepterede
det nyfødte barn, der lå i hendes barm, og som behøvede alt


Nu ligger min fader i jordens fugtigt varme og velduftende skød
i sit fædreland og moderlige ophav, 
fra “A” til “Å”,  i sit barndomsland,
ren som aske, gennemstrømmet af ild og vand
parat til forvandling
Fugl Fønix
åben for alt
i et evigt foranderligt kosmos 


 
Og man kan spørge,
med blikket rettet mod himlen,
–   eller hvorhen ?  –
… hvordan  …hvornår  …hvorfor ?
–  ubesvarede spørgsmål er mere værd end svar
som ikke findes
her og nu

 

Hvorfor nu igen denne dybe gråd og hulken
der sidder i halsen
og føles med sin egen følelse,
som der ikke findes ord for ?
– den er blandet af smerte
og kildevæld fra sjælebrønd,
den er fyldt af tårer
med jordens skarpt ætsende salte


– hvor jeg dog kender den fra min barndom,
ofte så jeg dybt ned mod det ukendte
i sjælens brønd, 
hvor en længselsfuld tørst blev slukket,
og min sjæl renset passet og plejet
af usynlige kærlige hænder

– mens jeg følte mig utilstrækkelig og afmægtig
blev jeg fyldt – lidt efter lidt
med rige gaver  


Nu er følelsen der igen
som et smerteligt og sært fortroligt bekendtskab :
jeg søger dig ikke,
men respekterer dig
når du er gæst i mit hus,
altid bringer du gaver, hvis sjældenhed efterstræbes, 

ofte forgæves, 
i de gaver som overbringes kongebørn,

– hvilke gaver bringer du denne gang ?

              *

” mit hjerte er så lille
at det næsten er usynligt


sig mig, hvordan skal det kunne rumme
al den smerte ?


luk øjnene op, lød det tilbage,
dine øjne er endnu mindre,
og dog kan de rumme hele verden “


              *

Denne gang bringer min gådefulde gæst,
afskeden med min moder:


Hvilken rejse vi sammen har været på
gennem hele livet,
– eller længere endnu ?
med åbent  “før”  “efter”  og   “nu”


–  umiddelbart for mine øjne fuldendes en cyklus
hvor kroppen udvaskes
mens en sjæl renses 

og gør sig fri
– til at fødes påny ?

– rejsen fortsætter,
for første gang “forældreløs”

Bag står alt skrevet, foran intet –  kun ubeskrevne sider

Tomme skaller fordøjes og nye æg lægges – betydningen formes af den frie fugl.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *