Essay,  Philosophia

Samtalestopper

Du kender de fleste af dem. Nogle af dem har været på markedet et stykke, andre er kommet til for nyligt. Måske der findes en fabrik i Holdkæftistan, der masseproducerer dem. 

De leveres i samlesæt med forstykke og bagstykke. Forstykket lægger op til, og bagstykket afhænger af, om det går direkte på personen eller noget, der repræsenterer og karakteriserer personen.

Forstykker:

  • Nå, så er du jo nok sådan en …
  • Din skide …
  • Ja, det du siger dér, er jo ikke andet end …
  • Du er med andre ord en …
  • Folk som dig kalder man for …
  • Ja, du er jo et meget godt eksempel på …

Bagstykker:

  • Racist/racisme – med en antagelse af, at folk med anden hudfarve en hvid ikke kan være racister, og at Black Lives Matter og kritisk raceteori ikke er racisme for fuld udblæsning
  • Konspirationsteoretiker/-teori (du har forstået pointen med / ) – er du så en tilfældighedsteoretiker? Ja det tror jeg måske nok, du er, og det er dog pokkers mange påståelige tilfældigheder, der dukker op i disse tider.
  • Homofobi – øøh betyder det ikke menneskefjendsk, og skal udsigeren ikke passe lidt på i glashuset?
  • Transfobi – folk må gerne skære både pik og patter af sig selv, hvis de synes det er sjovt, men når deres lyster skal have luxuøs særbehandling og påduttes alle andre, der så skal tvinges til at klappe i hænderne og anbefale det til børn og unge, der endnu ikke ved, hvem de selv er, så er grænsen for længst overskredet.
  • Indvandrerfjendsk – xenofob hvis man skal være akademikerperfid. Du kunne prøve at bosætte dig i udkantsverden og stille dig op på torvet og råbe, at nu var det dig, der skulle tages særlige hensyn til og så se, hvad der skete. Imperialisme var ikke OK dengang som nu, etno-kultur-imperialisme er heller ikke OK. George Soros go to hell! Og jo, det må jeg gerne sige, for mr. Soros har selv i et interview udtalt, at han mener, at han ER Satan! Altså seriøst, i ramme alvor! Og hører den-herre så ikke til ad helvede til?
  • Højredrejning – det kræver et særligt tonefald at gøre en af to mulige (der findes kun disse og ikke andre, vel?) politiske hældninger til noget foragteligt. Det, der nu kaldes for en bølge af højredrejning i Europa, er ikke en højredrejning. Det er modspil til en yderligere radikaliseret-globalistisk venstredrejning, der ønsker den globale sovjetstat – det er helt almindelige mennesker i hundrede-milliontal, der bare har fået nok!
  • Antivaxer – ja jeg spurgte sådan set bare, hvad der var i sprøjten, men det vil du ikke ud med, eller også har du ikke selv spurgt om det, og nu er du sur over, at nogen kommer før dig, eller hvad? Nå, det har du fået at vide, at ikke MÅ spørge om, og burde det så ikke straks få dig til at spørge om både, hvad der var i sprøjten og om, HVORFOR du og jeg ifølge dig ikke må spørge om det?
  • Gynofobi – hmm, mon ikke det snarere er feminister, der har lært at være bange for deres egentlige natur og er begyndt at opføre sig som mænd, når de er værst?
  • Mikroaggressor, hadetaler – hold-kæft-bolsjerne, de ny-akademiske labels bliver mere og mere sygelige i disse tider. Det lange lys på, hornet og speederen i bund, så opdager folk nok ikke, at det var en sæbekassebil.

Hvad bliver det næste: din-din pædofob! Ja det kan du edderdunkeme tro, jeg er, for folk, der forsvarer overgreb mod børn, skal bare holde sig langt væk. Her går grænsen for forstående samtaler og accept af endnu ‘en stakkels undertrykt minoritets særlige behov’. En kultur, der er for fej til at forsvare de svageste og mest sårbare, har mistet al sin værdighed.

Disse konstruerede labels bruges til karaktermord. Gerne i form af en stråmand = det levende facetterede menneske med nuancerede meninger erstattet af et til lejligheden afstumpet vrængbillede, hvorefter der skydes løs på misfostret. 

Formålet med karaktermordet er dels undertrykkelse af meningsafvigelse. Folk, der ikke mener som parnasset, kulten, the tribe, etablissementet, de rigtige og politisk korrekte, de skal bare holde deres kæft. Ytringsfrihed sagde du? Det gælder kun for de, der ytrer sig efter gældende manual for korrekthed.

Et andet og tilhørende formål er angst. Hvis du taler om det-og-det emne, så bliver nogen utryg. Hvis man forestiller sig, at man kunne spørge samtalestopperen om vedkommendes motiver og forvente et ærligt og indsigtsfuldt svar, så kunne det være noget i stil med:

  • Jeg ønsker ikke at tale om det dér, for det vil være fornærmende mod de, der forsyner mig med mine præfabrikerede meninger.
  • Jeg ønsker ikke at vide noget om mulige sammenhænge og årsager, for det skræmmer mig, at nogen kan have dårlige intentioner med mig og mit liv.
  • Jeg ønsker ikke at kende til sammenhænge, for hvis jeg kender dem, er jeg nødt til at forholde mig til dem og i værste fald handle på dem.
  • Jeg vil ikke høre tale om det, for det betyder, at det er mig, der tager fejl. Og hvad værre er: jeg har taget grueligt fejl hele mit liv og reelt bygget mit liv på en serie af løgne.
  • Du skal tie stille, for hvis jeg taler med dig, kan jeg risikere at miste mit medlemskort, og de vill helt sikkert sige til mig: Nåe, du har nok talt med den dér person – det bryder vi os ikke om, for du ved godt, at han ikke er en af os.

Hold-kæft-bolsjet er beregnet på stuerenhed versus udstødelse. Samtalestopperen er, som ordet siger, beregnet på at stoppe samtaler. Vi kunne risikere at lære en forfærdelig masse, hvis vi førte reelle samtaler. Det paranoid-skinsyge herskersegment går rundt i en evig angst for, at vi skal tale bag deres ryg og muligvis = sandsynligvis finde på at mene visse ting om dem. Når folk samtaler, får de lidt for mange gode ideer. De får griller i deres små forvirrede hoveder om, at deres liv betyder noget for dem selv og i sig selv. Når de fører samtaler, kan de endog finde på at blive enige! Enighed gør stærk, og folket skal ikke være stærkt, for så vender det sig før eller siden mod dets korrupte ledere. 

Samtalestoppere af den ovennævnte type er ikke noget, folk selv kommer op med. Det er implantater i det offentlige samtalerum beregnet på … at stoppe samtaler. De stopper, forstopper og erstatter. Erstatningen er et klamt men desværre besnærende surrogat af meningsløsheder, ikke-meninger, soundbites, prefab pointer, designer-stereotyper, buh-og-bøh-ord. Det åndeligt dovne menneske med den undertrykte angst er storforbruger af disse syntetiske samtale-surrogater, der kun kan bruges til de små ritualer, der forlanges udført for at forny det daglige medlemsbevis. De er overalt, man skal bare gribe dem, smage på dem, sluge dem råt og så spytte dem ud i hovedet på andre sammen med andre. 

Når vi er travlt optaget af at skyde løs på hinanden og sammen med hinanden, så gør vi ingen skade på det herskende segment. Til gengæld gør vi masser af selvskade. 

Vi skal tale sammen så meget som muligt, men kun hvis det er muligt.
Også med de, der er rædselsslagne for samtaler og prøver at forhindre dem. 
Vi skal vide, at deres rædsel skyldes deres uformåen, deres impotens i reelle samtaler.
De har tilbragt så lang tid i deres ekkokamre og beskyttede værksteder.
De har formået at omgive sig med ja-sigere, rygklappere og korsangere i halve liv.
De har ladet sig opsluge af KULTEN for lydighed, mengingsløshed og baviansocialisering.

Når du taler med dem, får de tics, knopper og andre spasmer symptomatiske for anfægtelse.
Som de svagpissere og narcissister, de er, vil de gerne bagtale dig. 
Du behøver ikke at bagtale dem. 
Du skal vide, at en del af dem er udenfor rækkevidde. Vig bort fra dem.
Du behøver ikke at konfrontere dem. Lad dem sejle i deres egen sø.
Intet for dem er mere fortørnende end autencitet. Intet ved dem er autentisk.

De har vældigt meget brug for at ikke-tale om alt det, der gør dem usikre.
De læser gerne op fra deres tillærte pensum ved at citere deres opdragsgiveres pointer,
men det munder aldrig ud i samtaler, for de har mere end nok i at høre sig selv tale.
De er ikke i stand til at lytte, de ved ikke, hvad de snakker om, og de ønsker ikke at vide det.
De er flittige brugere af samtalestoppere, mens de stikker halen mellem benene.
Når du går ud af døren, så gå ud af fordøren og sig pænt tak for snakken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *