Epistel,  Portrait,  Satire

Ridderen der ikke eksisterede

 

 

 

 

 

 

Signalement af et dydsmønster af en ridder i en tom rustning,

–    eget kors’tog på skinner  –  med sig selv som endemål … endestation … terminal…

 

 

 

 

 

 

En særlig tak til A.R. for inspiration,

 og for megen latter og højt humør undervejs i det redaktionelle arbejde

 

Redaktionen

 

 

 

 

 

 

” His Masters Voice “

 

 

 

 

 

 

 

 Mr. Rude

 

 

” … be rude, or not – as long as it serves me

 

 

 

1

 

” I wanna be Rude !  “

” what a rude idea.. “

” …but, what else can I be ? “

”  you already are !  “

 

 

2

 

” I wanna be Rude !  “

” don´t be so rude to yourself.. “

” … but, what about the others ? “

”   you already are !  “

 

 

3

 

” I wanna be rude !  “

” don´t be so rude to yourself.. “

” … but, maybe to others, better to be feared than ignored ? “

”  you already are !  “

 

 

4


” I wanna be Rude !  “

” .. but, what about the others ? “

” … they can be Rude too “

”  you are rude !  “

 


5

 

” I´m just a human being, suffering … “

” do you have any empathy for the suffering of others ? “

” what do you mean ? “

” exactly …  “

 

 

6

 

  you are rude  ! 

  I’m Rude, yes … what do you mean exactly ? “

  No, Mr. Rude … rude… “

  how rude ! … “

  how should I know.. ?  … ask yourself  “

 

 

7

 

” finally I have accepted to be Rude “

” what else can you be ? “

” I don´t know .. “

” … try again,  a little harder … “

 

 

8

 

  I´ve come to the conclusion, it´s too rude to be Rude ..  I don´t wanna be that anymore “

  are you sure ? 

” I dont know, I haven´t tried before … “

” …better late than never “

 

 

9

 

  when I´m walking on the cemetery, I´m looking for a place to lie and rest..

” do you mean now or …. later ?    you have already found rest in lying… 

” I´m just playing with the idea …  planning in advance … “

” …  typical for a liar “

 

 

10

 

  how much time do I have left ? “

” who are you talking to ?  – but you are going to die, without ever having lived … “

  how rude ! 

  … there you said it yourself ?

 

 

11

 

” will I be forgiven ?  … will I go to heaven ? “

  it´s not for me to say … at least it will be a rude place … “

  how can you … how shall I cope with that ? “

” you already do … 

 

 

12

 

” if that´s how it ends … what guarantees do I get from my faith ? 

” are your faith other than casual words, without any commitment or deeper thought behind ? “

  what do you mean … ? “

” you´re on the record for saying :  my belief ? –  that´s easy to answer, I´m a Catholic,

  I don´t have to think… God is taking care of everything... “

 

 

 

 

*

 

 

 

 

rudes rude

 

 

 

rude kigger ud af ruden, han kigger på sin verden, han forstår livet i den, ja det gør han, siger han.

rude vil rydde bordet, han holder af struktur, det gør ham tryg, han frygter kaos hvert eneste øjeblik, et kaos under overfladen står for ham som det værst tænkelige, det forvirrer ham, han kan ikke afvise det kan opstå, hvorfor ved han ikke, og han ønsker ikke forklaringer, han siger til sig selv, at han forstår livet, arvesynden er en fantastisk forklaringsmodel. 

rude elsker at rode med sin tro, arvesynden er en fantastisk forklaringsmodel. 

rude vil ride på en bølge, en bølge skabt af katolske krusninger i den lille å. 

rude er ude i paris, rude vil udbrede sin forklaringsmodel, rude er ude med arvesynden igen, det er rudes kære sovepude

rude vil råde alle til at læse om arvesynden, det er en fantastisk forklaringsmodel. 

rude er en rude der kigger på sin rude, en rude som aldrig bliver knust af arvesynden, han har sin forklaringsmodel i selve sin rude. 

rude vil råde til en tur til paris, troen går til paris og hans mor laver dejlig mad lært i paris, en rude med mad, og rude har set katolske brude i paris, “det er stort” udbryder rude i et svagt øjeblik

rude og de røde stemmer aldrig overens, for de røde er ikke troende, kun truende, og protesterer som andre protestanter generelt for meget – selv er han ikke sådan en rod. 

rude vil ikke tude, rude ved hvad der venter forude,

rude vil så gerne redde sin verden, redde ruden fra at blive knust, og overvejer et svagt øjeblik at bryde rammefortællingen om ” kødets opstandelse ”  …   ” reinkarnation ”   …   genbrugstanken i bredere forstand, en fantastisk fristende forklaringsmodel.

– måske med en lille rude indlagt i kistelåget, med udsigt eller indsigt ?  … eller en nødudgang, bare for en sikkerheds skyld  ?

 

 

 

( Josef K )

 

 

 

 

*

 

 

 

 

Plastic

– drømme fra børneværelset

 

 

et sagn om guder, helte og folk af den rette støbning

 

 

 

2  phtalatholdige hulstøbte plastfigurer,

en drenge-dukke-duks og en pige-dukke-duks,

lå i samme legetøjskasse på børneværelset,

perfekte i ydre form, tomme indeni,

så selvbeherskede, at de var på nippet til at forsvinde,

ofte kunne børnene ikke finde dem,

selv vidste de heller ikke hvor de var,

det havde hjulpet at legetøjskassen var blevet introduceret.

 

 

men det betød intet denne dag,

for det var blevet sommer,

og børnene var borte i anden leg udenfor,

–   alt var ophedet, ikke kun livet selv,

men også plastfigurererne mærkede

at solens stråler brød igennem

og smeltede alt i varmen,

 

 

plastfigurerne gav slip på formerne

og smeltede sammen

i en ny og mere fælles form,

så at sige…

–   efter udsmidning og affaldssortering

tog de på en ukendt rejse, en slags bryllupsrejse,

med konservesdåser og andet skrald som slæb efter sig,

 

 

de flagede ud, flagede for sig selv, “false flags”… hvadsomhelst…

så længe det tjente dem selv.

De flød rundt på verdenshavet,

og samledes med andet plastic-

affald som flydende kontinenter

 

” Plastic  Islands “

efterkommeres, vassalers og pilgrimmes længselsfulde rejsemål

 

 

 

som tiden gik sin vej, og det resterende blev mindre, talte de stadig mere om ” livet efter dette“,

–   mens de fordeltes i mindre og mindre fragmenter

 pressede en tro på genanvendelse sig nødtvungent på, 

den virkede besnærende – rationel og færdigstøbt,

som i hænderne på en effektiv målrettet og profitsøgende plastikfabrikant,

 

en fantastisk forklaringsmodel !

bedyrede de overfor hinanden.

 

 

det virkede som om en højere vilje drev dem mod  ” Den store Fabrikant “

 

 

–   igennem hvaler, fisk og fugle

blev plastikparrets stumper båret i bug og hule,

trukket ind med bundgarn, ombord på en frelsende ark,

blev atter landet og solgt på børsen,

rullet afsted i lastbiler, på vej mod menneskenes byer,

hvor nye sultne maver og umættelige munde

stod parat til at modtage dem, under parolen om det sunde :

 

 

” alt godt fra havet “

 

 

Så langt nåede plasticparret, fint fordelt,

i retning af 

Den store Fabrikant “

– hvis skorstene var højere end troens tårne, affyringsramper

hvorfra røg voksede langt ind i himlen og dannede paddehatte,

formationer af sorte engle, rygende ildsjæle og glødende kranier,

–    med knokkelmandens rygrad trukket efter sig, og ribben som trappetrin,

øverst prydet af strålende antenner som torne

i en frelsers krone.

 

 

de var i trygge hænder hos

” Den  store  Fabrikant “

 

–    som fint fordelt plastikaffald

rullede de på samlebåndet hen mod ovnens åbne gab,

undervejs gnubbede de sig fortrøstningsfuldt

og bedyrede for hinanden :

”  … en fantastisk løsningsmodel !..  “

–   i sikker forvisning om den endelige sammensmelten.

 

 

 

 

 

 

det kan blive for hedt at gemme sig i en rustning for længe … 

 

 

 

 

*

 

 

 

 

A.  passed by, attentive, nervous and proud; people’s bodies gave him a disagreeable feeling resembling envy, but also a stab of pride, of contemptuous superiority.

 

 

What it was like to shut one’s eyes, lose consciousness, plunge into emptiness for a few hours and then wake up and find oneself the same as before, linked with the threads of one’s life again, A. could not know… ”

 

 

    And how do you do your job, then, if you don’t exist ?’
    – ‘By will power,’ said A., ‘and faith in our holy cause. 

 

 

″  ‘Well, you there, looking so clean…’ said Charlemagne, who the longer the war lasted had less respect for cleanliness among his soldiers. ”

 

 

 

 

Excerpts from Italo Calvino : “  The nonexistant Knight “

 

 

 

 

 

 

Kommentarer :

 

” … fantastiske forklaringsmodeller  ! …  “

Agilulfo, Ridder