Byen uden Navn # 2

” … mågernes verden
er hævet over menneskene
hævet over kultur kejsere og imperier
over kirketårnes klokker og minareters kald
*

himlen over Rom og Istanbul
og mågernes skrig
er mere virkelig
end byerne hver for sig,
*

skrig af gru og instinkt,
af kald og parring,
sult og nød,
*

skrig
fulde af utilsløret
og frimodig latter … “

All pictures & texts by Omar Ingerslev

( unless other sources are mentioned )

Byen uden navn # 1 – 4 :

( remove ∆ and you got the full link )

Byen uden Navn # 1 :

https://www∆.nedersteetage.com/byen-uden-navn/

Byen uden Navn # 2 :

https://www∆.nedersteetage.com/byen-uden-navn-2-under-construction/

Byen uden Navn # 3 :

https:/∆/www.nedersteetage.com/byen-uden-navn-3-2/

Byen uden Navn # 4 :

https:/∆/www.nedersteetage.com/byen-uden-navn-3/

Dette er den ene af 2 serier om det romerske imperiums 2 hovedstæder, Roma og Konstantinopel.

Serierne hedder : ” ROM A MOR 1 … “ & “ Byen uden navn 1 – 4 “

ROMA – serien : ROM A MOR 1 …

https:/∆/www.nedersteetage.com/rom-a-mor/

” Konstantinopel Byzantium Istanbul …
byen ved Bosporus
byen uden navn
færgelejet
vandet

Imperier kommer og går,
klamrer sig til stedet, med egne navne, for en tid
– vandet skiller og samler alt,
byen skyller sig dagligt ren,
ryster imperier og navne af sig,
efterladt af tidevand
som slagger og aflejringer
langs bredder,

en åben port for ny landgang ”

byen ryster imperier af sig
– strædet skyller sig ren :

mongolerne
grækerne
romerne
osmannerne
briterne
Tyrkiet

ingen stiller spørgsmålet
– men alle kender svaret,
om kommende jordskælv
og et stræde
som flyder gennem alle tider
en uudtømmelig strøm
af altings skiften

All pictures & texts by Omar Ingerslev

( unless other sources are mentioned )

Byens evolution :

1 etage over jorden ~ (nutiden/fremtiden)
Ground 0 ~ (nutiden)
etage ÷ 1 ? ~ (hemmeligheden/fortielsen)
9 underjordiske etager ~ (fortidens skiftende epoker/imperier)

Grand Mecidiye Mosque (Ortaköy Mosque)

Bosporus

Mågernes verden
er hævet over menneskene,
hævet over kultur kejsere og imperier
over kirkers klokker og minareters kald.
*

Himlen over kejseres kapitaler
og mågernes skrig
er mere virkelig
end hovedstæder hver for sig,
*

– skrig så fri,
fulde af himmelsk latter
– skrig så grænseløse
at selv korsriddere i disse byer
på hjul, iført rustning og hjelm af blik,
trods iltert blod og vredladne gashåndtag,
larmende benzineksplosioner og masser af kubik
taber trafikkens støjende krig mod mågernes skrig.
*

Mens kejsere til hest, i øst og vest
selvhævdende og hoverende
kyser og kuer deres undersåtter,
skider mågerne disse afguder op og ned
ad harniskklædte rygstykker og laurbærkransbærende hoveder,
~ overskidte magtsymboler, støbt og slået i mønt plat og krone,
tæres op af mavesyre, stærkere end enevælde og vievand

Måger, fri af magtens tåger,
skyer ingen midler, ingen skyer,
og når højere himmel og klarere syn
~ højt hævet over de lavere horisonter,
hvor imperier ~ ved gud ! ~ blindt hærgende,
snubler over egne ben i det endelige fald mod afgrunden.

Bosporus, færge, bro

The world is
open spheres in all sizes,
from the subatomar to the galactic… below and beyond,

every place, regardless the size, represents
an almost insignificant satelite and an almost absolute center of a world of its own,
no more, no less
*

only people, foolishly enough, try to circumvent or even change this fact,
by imposing imaginary borders and other illusions,
less real than fatamorganas in the desert,
not able to fullfill the heart´s longing
or an empty stomac

This city is such a place
– like any other place in its own right –

people from all places and all times are here,
some fighting eachother,
some falling in love,
some working,
together building a whole civilization
– even if they don´t realize it
*

In this city there are billions of living spheres
plants, animals and people
centres, districts, quarters, villages
streets, squares and temples…
all created with a unique heart
a dream, and a purpose of it´s own
– perhaps unknown,
*

The city itself has also a heart of its own,
too big and sophisticated to be seen with the eyes only,
a heart of bridges, waters and streets
running like veins
*

If you know a face
or a smile,
if you hear a call in the street,
from a cat
a playing child
or the simit-man,

or if you look up
and see the seagulls above in the sky
or the heavy and sour smoke from the chimney,
*

or if you see the mother
reaching out of the vindow
hanging newwashed clothes to dry
and calling for dinner …
*

or if you know only a single district
– like your own village
and you know the neigbours
– like your own familiy
*

or if you only know a single street
or go regularly to a single place
for food and tea
and company
*

– then you know all the other
people, districts and streets of this city
*

and thereby will be lead to the heart of the city itself
… and if you know this heart
then you know this city, any city
and the rest of the the world …

I met an old man,
and requested him :
” please, tell me everything about this city …
I wanna know it all ….”
*

The old man leaned towards me
and said with a certain blend of inner strength …
and with some tiredness :
*

” nobody knows this city … “
*

– the place doesn´t even know itself or what it once was ..
or vill become tomorrow
it just knows what is … is …
– maybe not even so
*

it doesn´t even have to,
it doesn´t even tie to the same name
… it existed before names … and after …
then was named “Byzantium” by the greeks,
then “Constantinople ” by the romans
… and now named Istanbul ..
*

but for how long ?
history never ends …
and this city is a living
immortal creature of its own

– people who think they control it
act like a child who has become insane,
in the lack of contact with reality

Balat

Grand Bazaar

Bosporus

Galata Bridge

The aquamarins of Bosporus, Galata Bridge

Sultan Ahmet, Blue Mosque

Blue Mosque Blues

Aftenbøn fra Ayasofya og den blå moske
blander sig i kor med mågeskrig,
bønner fra andre moskeer svarer fjernt, som ekko
hver moske sin imam, sin bøn, sin tekst, sin stemme, sin toneart
– men alle på de samme tidspunkter dagen igennem –
*

Halvt lyttende indadtil og udadtil,
halvt døv, halvt overdøvende
samles alt i revner og hvide snit
på indervæggen af mit kranium,
– som et vægtløst ekko
kravler en grøn gekko,
fuld af ukendte harmoniske klange,
ad ukendte hjernevindinger og gange,
der sprænger alle grænser
for sfærernes musik …

Ayasofya

Chora

Ayasofya

Blue Mosque

Ayasofya

Hagia Irene

Blue Mosque

Regn over Eyüp

Senere stod jeg i læ
og ventede, mens en regnbyge drev forbi,
imamens toner gjaldede fra minareten,
alt fossede ned over mig, uafviseligt,
de våde fliser spejlede himlen
dråberne slog tilbage fra den lyse marmor
og dannede små åkandeformer
som mundstykker

dråberne dansede i rytmer, mønstre og positioner,
og nedfældede imamens toner i den våde marmor,
flydende partiturer
som det ene øjeblik sprang frem,
og i det næste gemte sig bag
himmelspejlende slør..
slør, som blev revet til side
og lod alt smelte sammen

og jeg må spørge :

kan noget være af så inderlig skønhed,
uden at jeg kan lave et billede af det,
hvis ikke det er væsentligt ?

Eyüp Mosque

Eyüp

Hundreds of thousands of cats roam the metropolis of Istanbul freely. For thousands of years they’ve wandered in and out of people’s lives, becoming an essential part of the communities that make the city so rich. Claiming no owners, these animals live between two worlds, neither wild nor tame – and they bring joy and purpose to those people they choose to adopt. In Istanbul, cats are the mirrors to the people, allowing them to reflect on their lives in ways nothing else could.

” KEDI ” documentary :

https://en∆wikipedia.org/wiki/Kedi_(2016_film)

introduction :

https://www∆youtube.com/watch?v=PpG0z-npFIY

https://archive∆org/details/kedi.-2016.720p.-blu-ray.x-264-yts.-am

https://ia801706.us.archive∆org/27/items/kedi.-2016.720p.-blu-ray.x-264-yts.-am/Kedi.2016.720p.BluRay.x264-%5BYTS.AM%5D.mp4

( replace ∆ with . )

Nyt liv vrimler frem under gravsten, Eyüp

Bosporus

Når stilheden griber …

Hændelse 1 :

– hvorfor spurgte du ikke om jeg elskede dig ?

( stilhed )

Hændelse 2 :

– hvorfor spurgte du ikke om jeg elskede dig ?

– det kan jeg ikke, det må komme som en uopfordret erklæring –

– jeg elsker dig

– jeg elsker også dig

( stilhed )

Hændelse 3 :

– jeg elsker dig

– jeg opfatter dig som en ven, men..

( stilhed )

Hændelse 4 :

– du er min ven

( stilhed )

Hændelse 5 :

– jeg elsker dig

– ja, det gør du

( stilhed )

Hændelse 6 – version 1 :

– jeg elsker dig

– det synes jeg

Hændelse 6 – version 2 :

– jeg elsker dig

– jeg elsker også mig

( stilhed )

Hændelse 7 :

– jeg elsker dig

– det anede jeg ikke

( stilhed )

Hændelse 8 :

– fremmede mennesker kommer og gnaver mig i ansigtet, jeg kan ikke have det ! ( den feterede )

Hændelse 9 :

– jeg elsker dig

– jeg elsker dig, svarede spejlet

( stilhed )

Hændelse 10 :

( ingen ord )

9 måneder senere : barnepludren

Hændelse 11 :

– det betyder noget for pårørende, at gamle venner og bekendte viser interesse og støtte ved at deltage i bisættelsen

– der kom aldrig nogen, da min elskede døde

– netop, der kan du selv se hvad det betyder

( stilhed )

Hændelse 12 :

– hvordan ser du på, hvem der skal deltage til bisættelsen af din elskede ?

– det kan jeg ikke sige noget om, det må folk selv finde ud af

Bosporus

Bosporus, når stilheden griber…

… og forbinder …. Bosporus

Eminönü

Fatih

Syrian wedding, Balat

Istiklal

” … The life of a playwriter is tough
It’s not easy, as some people seem to think
You work hard writing plays, and nobody puts them on
You take up other lines of work to try to make a living

I became an actor
and people don’t hire you.
So you just spend your days doing the errands of your trade
Today I’d had to be up by 10:00 in the morning…
to make some important phone calls.
Then I’d gone to the stationery store to buy envelopes.
Then to the Xerox shop.
There were dozens of things to do.
By 5:00 I’d finally made it to the post office…
and mailed off several copies of my plays…
meanwhile checking constantly with my answering service…
to see if my agent had called with any acting work.
In the morning, the mailbox had just been stuffed with bills.
What was I supposed to do? How was I supposed to pay them?
After all, I was already doing my best.

I’ve lived in this city all my life.
I grew up on the Upper East Side…
and when I was 10 years old I was rich, I was an aristocrat…
riding around in taxis, surrounded by comfort…
and all I thought about was art and music.

Now I’m 36, and all I think about is money ... “

( excerpt from ” My dinner with Andre´ ” – 1981 )

Golden Horn

Næste morgen rejste bønnerne fra moskeerne øst for Bosporus sig inden solen brød igennem,
med de første morgenstråler nåede bønnen frem til moskeen i vort kvarter,

imamen var så gammel at få forstod hvordan han stadig kunne,
men kaldet var stærkt,
dog havde han af træthed glemt at slukke for højttaleranlægget,
alle i kvarteret var vidne til hvordan han under fysisk anstrengelse ankom
lidt for sent,
rodede med nøgler til rummet,
slæbte skoene med små og hastige skridt henover gulvet,
satte sig med et tungt suk i den knirkende stol,
puslede med papirer og knapper ..
og så endelig …
bønnen
alle åndede lettede op, og istemte en ny dag …

jeg lå stadig i sengen, og reflekterede over bønnens synkronicitet med verden
påbegyndelsestidspunktet øst for Bosporus, forskudt ift vest hvorfra jeg lyttede,
skabte i et klangrum mellem jordens lokale egenrotationshastighed på ca 1300 km/t
og lydens hastighed på 300 m/s ( = 1100 km/t ),
bønnen skyllede som en bølge fra øst, henover Bosporus og Det gyldne Horn,
og nåede omtrent frem når bønnen indledtes fra moskeen i vort kvarter.
Den lyttende oplevede de hundrede provinsbyer sammensmelte til Byen uden Navn,
mere end øjne kan samle i et blik

Det metafysiske rum kalder på eftertænksomhed.
De enkelte stemmer og melodier sammensmelter i polyfoniske og polyrytmiske strukturer,

– mere vidtgående end
Ligetis Lux Aeterna, eller Messiaens ” sacrum convivium “,
eller Mozart og Liszts “Ave verum Corpus”.
– fra duetter til kor ad infinitum mellem imamerne fra forskellige moskeer,
når de lytter – eller ikke lytter – til hinanden,
mens de beder, kalder
eller svarer reflekterende tilbage med recitationer,
fra moske til…