Economica,  Essay,  Politica,  Portrait

Den politiske kandestøber – “den manglende brik” i portrættet af Poul Schlüter

 

 

 

 

En aktuel portrætudsendelse om tidl. statsminister Poul Schlüter på et landsdækkende og statsfinansieret medium “glemmer” at beskrive hans politik, og hvorfra den kom. Her er nogle af de manglende brikker i det ufuldkomne billede der tegnes.

 

“Den manglende brik” er historien om at Poul Schlüter repræsenterer en ren bankforretning, udenfor demokratisk indflydelse. “Banken” ejer og styrer land og folk og statsminister, hvis primære funktion er at adlyde “bankens” mindste vink :   ” det danske folk skal have bank… mere bank ! ”  –  ”  Javel, Hr. bankdirektør … ”

 

 

 

 

 

Det karakteristiske smil, som deles med Loke og Mefisto

 

 

 

 

To the unknown arriviste

 

 

You´re always making big plans for tomorrow
You wanna know why ?
Because you always make a mess of today

society is a big melting pot,
when You bring it to boil,
all the scum rises to the top.

So maybe there´s hope for you yet …

 

 

” .. my name is spelled with two prick’s ..

Poul Schlüter

 

 

 

 

Kernen i Poul Schlüters politiske virke kommer til udtryk i hans første handling, efter at være blevet valgt som statsminister: han går til banken, den privatejede centralbank, den såkaldte “Nationalbank”.

Med sig hjem derfra har han en fiks og færdig pakke, som det internationale bank/finanskompleks har leveret overalt i verden siden 1945, gennem organer som FED/IMF/WB/BIS/ECB, og disses underfilialer.

“Pakken” indeholder altid den samme model, med det samme forudsigelige resultat, uanset hvor den anvendes på lande og deres befolkninger:  forringede levevilkår, gæld, ågerrenter og brandbeskatning, fuld kontrol udefra på alle vitale samfundspolitiske, ressourcemæssige og geopolitiske områder – øget centralisering af magt, privatisering af al vital infrastruktur,  mindre demokrati/folkestyre.

“Pakken” som Schlüter har med hjem fra “banken” indeholder de velkendte “værktøjer” fra bank/finans-industrien :

rente

pengemængdens størrelse/fordeling/gennemløbshastighed/inflation/deflation

skatter  ( på stort set alt, men især livsvigtige områder : mad, bolig, energi, transport )

offentlige budgetter, finanslovstyring via “underfinansieret/låneafhængig” finanslov

privatisering af vital infrastruktur og naturlige ressourcer ( olie/gas/energi/mineraler etc )

centralisering af magt – knusning af uafhængige fælleskaber, blokering af direkte interaktion ml folk, arbejdermagt og andre naturlige organiseringsformer, der styrker folk – ved at undgå indblanding udefra

 

Foruden Schlüter, fik også Thatcher og Reagan samtidig tilsvarende “pakker” med hjem fra “banken” til deres lande.

Hvad der reelt skete ifm skiftet fra Anker Jørgensen til PS kan forklares ud fra denne “pakke” og værktøjskasse:

 

under Anker Jørgensen satte “banken” rente og inflation op

energipriserne eksploderede ifm 2 “oliekriser” ( “banken” igen )

massiv arbejdsløshed, konkurser, nedbrændte gårde og forsikringssvindel fulgte

“banken” skovlede ejendom og værdier hjem til spotpris på tvangsauktioner

lån/gældssætning af både stat og borgere-på-eget-ansvar i forsøget på at overleve/bevare det opbyggede velfærdssamfund ( på “bankens” betingelser )

 

 

… så kom skiftet …

 

 

så snart Schlüter afløste Anker, faldt renten og inflationen ligeså pludseligt, som ved et “trylleslag” ( dvs “banken” gjorde )

energipriser/skatter normaliseredes, som ved et “trylleslag”  ( dvs “banken” gjorde )

statistiske opgørelsesmetoder ( DK stat) fjernede en større del af arbejdsløsheden ved at ændre data/målingskriterierne, som ved et “trylleslag”

privatiseringsproces af vital infrastruktur escallerede, som ved et “trylleslag” ( dvs “banken” krævede det )

låne/gældsøkonomi accellererede, spekulationspriser i ejendom eksploderede, som ved et “trylleslag”  ( dvs “banken” som havde købt billigt under Anker J solgte nu dyrt til de nye gældsslaver – George Soros :  den strukturelt betingede instabilitet ER selve motoren i den bankfinansielle sektor )

staten udviklede vital infrastruktur for skatteydernes penge, og overlod siden ejerskabet til private aktører, som derved undgik dyre investeringer men kunne profittere grådigt på overtagelse af vital, samt nyudviklet infrastruktur – transport, energi, afvikling offentlig ejendom, jord og anden besiddelse etc.  ( dvs “banken” stillede lån til stat, på betingelse af efterflg privatisering )

massemedierne blev en integreret del af MIMAC med den medieglade og scenevante skuespiller Schlüter i tidens mange populære “matadorserier”.

 

( MIMAC = det millitær-industrielle-medie-akademiske-complex  –  en videreudvikling af det millitær-industrielle-complex som Eisenhover introducerede i sin afskedstale i 1961 )

 

– altså var det reelt bank/finansverdenen der udstak de politiske hovedlinier for dette skift, og udviklingen før … under .. og efter – og besluttede hvilke politiske dagsordener og ledere de ønskede, eller ikke ønskede…

Nathan Rothschildt udtalte allerede i første del af 1800’tallet :  ” det er ligegyldigt hvem der er valgt som landets ledere ( i daværende tilfælde UK ), så længe jeg har kontrollen over “banken

( Nathan vidste hvad han talte om, han havde købt hovedindflydelsen i “Bank of England” i løbet af de første timer efter Napoleons nederlag ved Waterloo, ved at bluffe, inden beskeden om Waterloo havde nået andre på børsen ).

Alt hvad Poul Schlüter behøvede at gøre var at stille sig til rådighed som “bankens” gagerede håndlanger – ligesom det også var  “banken” der dikterede hvad den usynlige hånd nedskrev i DK’s grundlov af 5. juni 1849, samt dikterede de efterfølgende ca 8 større revideringer af grundloven ( med den seneste større revision i 2009, efter “finanskrisen” ).

 

 

Samfund og værdier ?

Der var ingen værdier i Schlüters politik ( ligesom der heller ikke er i Grundloven ). Schlüter lød som tidens profet for profit: ” det skal kunne betale sig … “  … ” bruge mindre, tjene mere … ” – med sine karakteristiske “slogans” lød han som ekkoet fra bankhvælvinger – hans offentlige taler havde det samme fattige næringsindhold som pindemadder til en reception, og lød til forveksling som plaststøbt engangsservice og tarvelige reklamer, produceret af et reklamebureau – helt i tidens ånd. “Banken” og Schlüter kendte prisen på alting, men værdien af ingenting. Det manglende menneskesyn, de manglende værdier kendetegnede det samfundspolitiske skift ml 70’erne og 80’erne : fra fællesskabstanker under socialdemokratisk ledelse ( ikke uden problemer ) til individualisering/social fragmentering, “enhver som sin egens lykkes smed”, under en borgerlig orienteret flertalsregering  ( med nye rekorder for forringede livsvilkår – inkl. forringet menneskesyn og verdensanskuelse )

 

 

 

 Schlüters Arv & Gæld:

… nye rekorder for forringede livsvilkår – inkl. forringet menneskesyn og verdensanskuelse – socialøkonomisk ødelæggende privatisering og voksende ulighed, bureaukratiet holdt flyttedag : fra statsbureaukrati til firmabureaukrati, social dissociering og segregation, skarpere klasseopdeling, mindre social mobilitet, opløste familier, stigende gældsætning af studerende, psykiske og somatiske lidelser, eksistentielle kriser, opløsning af traditionelle værdier, ny kreativ økonomisk kriminalitet, lavere opklaringsprocent/henlagte sager hos politiet, nye diagnoser, dyrere medicin, overmedicinering, barnløse engangsmennesker istedet for “slægt skal følge slægt … ” – kort sagt, grunden blev lagt til det moderne rå kapitalistiske samfund uden regulering, med tilbedelse af “markedets selvregulerende kræfter” … neoliberalismen, neokolonialismen, “colonization of the future” … og en polariseret generation af jakkesætklædte lykkejægere, indviede og uforståelige “computernørder”, sortseende punkere ( hvis “credo” var “no future” ), rockere rockbands og andre sorte fugle.

Arven efter Schlüter var en åben kloak af materielt overflod kombineret med åndeligt/kulturelt armod…  en patologisk narcissistisk dødskult, med maritim lov, sø og handels-ret … and “his Holy Sea” ( pavetitel ), UCC ( universel commercial code ) og “codex alimentarius” istedet for retsfølelse, retsbevidsthed og retfærdighedssans… “borgere/burgere/citizens/consumers” istedet for mennesker… tingsliggørelse istedet for levendegørelse…  frygt for magt istedet for respekt for liv… fastfood istedet hjemmelavet sund mad…  impulsivitet istedet for eftertænksomhed… GMO istedet for “OMG”  ( udtryk : “oh, my God ” ) …  …  … som gennem efterfølgende stadier førte “udviklingen” frem til den aktuelle “globale massepsykose” ( Courbertin & C.G.Jung ), som år efter år sætter nye bundrekorder og koster stadig flere mennesker livet…   med en voksende frygt for en “endelig katastrofe” … 

…  og stadig : den samme bankforretningsmodel, før som nu, udenfor demokratisk indflydelse …

 

 

 

I de aktuelle “portrætudsendelser” som for tiden bringes af et landsdækkende og statsfinansieret medium formidles det ligegyldige og underordnede, det personfikserede og menneskeligt set banale – derfor kommer udsendelserne aldrig frem til selve substansen, det væsentlige og essentielle:  hvad udrettede PS egentlig i samfundspolitisk/økonomisk forstand ?  Portrætudsendelserne benytter sig ivrigt af en række letkøbte paroler, såsom ” landets største… eller mindste…. ” og lignende, men understøtter aldrig udsagn og påstande med relevante kilder og dokumentation.

“Den manglende brik” er historien om at Poul Schlüter – “profet for profit” – repræsenterer en ren bankforretning, udenfor demokratisk indflydelse. “Banken” ejer og styrer land og folk og statsminister, hvis primære funktion er at adlyde “bankens” mindste vink :   ” det danske folk skal have bank… mere bank ! ”  –  ”  Javel, Hr. bankdirektør … ”

Igennem tiderne kendes dette udtryk fra folkemunde:  Det der siges er uvæsentligt, mens det der IKKE siges er væsentligt – det er det væsentlige som jeg her forsøger at formidle, “den manglende brik – “banken”, så portrættet bliver mere retvisende og dækkende.

Hvorfor ?

– fordi historien og bedraget aktuelt gentager sig for øjnene af os – med de sædvanlige bank/finans-bagmænd – og fordi såkaldt “public service” “glemmer” eller undlader at lære af historien, og undlader at formidle kostbar og dyrekøbt erfaring videre til befolkningen og kommende generationer, som derfor “dømmes” til at gentage de samme fejl pga uvidenhed – derfor.

 

 

 

 

PS

 

Som tæppehandler i en fjern bazaar, med speciale i flyvende tæpper, ville der have været mere plads under tæpperne til flere monumentale værker i stil med “Tamil”rapporten ( Hornsleth ), samt de 3-4 tidligere nedbrændte versioner ( eller igangværende/kommende nedbrændinger ) af Christiansborg. Schlüter forsøgte at  ff fyi  fy fy…  fly … lyve…  flyve ... men snublede i sit eget tæppe.

Endelig en uforbeholden undskyldning til parfumeproducenter og -sælgere, som udfører deres erhverv med en særlig sans for skønhed intuition og indlevelse i det menneske der søger deres råd – samt en undskyldning til de tæppehandlere jeg under rejser har mødt i andre lande, hvis forhandlingskunst bogstavelig talt får tæpper og penge til at flyve hinanden i møde – disse og andre som med urette er blevet sammenlignet med Schlüter, som ikke kunne leve op til nogen af dem.

 

 

 

 

 

 

… under tæppe eller bag forhæng – den samme grå mand – “Banken”

 

 

 

Poul Schlüter optræder som underordnet figur i :

( https://www. )  +  nedersteetage.com/anker/

 

 

 

 

… efter “PS” ….

 

 

 

Hvis man sidder tilbage med meningsløsheden ved de tomme støbeformer fra det politisk/økonomiske “værksted” efter “neo’con’ ernes” indtog siden 80′ erne,  med dertil hørende associationer til Holberg og rottefængeren fra de tyske folkeeventyr, nedskrevet af Brdr. Grimm, eller den tids serie ” Javel, Hr. Minister” – så kan det være værd at erindre sig at det lykkedes sydafrikanerne at frigøre sig fra apartheid, og at inderne på en ikke-voldelig måde frigjorde sig fra ét af historiens mest voldelige imperier …  eller man kan læse et bemærkelsesværdigt politisk manifest, som blev skrevet i Danmark i 1919, Retsforbundets Partiprogram – og siden blev “glemt” ( … igen,til bankens fordel” )  :

 

 

 

Retsforbundets partiprogram 1919

Den 21. oktober 1919 stiftede en gruppe mennesker, bl.a. professor C.N. Starcke, Danmarks Retsforbund. Inspirationen til partiet var hentet fra den amerikanske samfundsøkonom Henry George samt den danske filosof Severin Christensen. Grundideerne var dels tanken om, at ejerskabet til jord og jordens værdistigning tilfaldt alle og ikke kun nogle få, dels at staten og dens funktioner skulle minimeres for at give det enkelte individ den størst mulige grad af frihed. Skatter, told og moms skulle således bortfalde. Ideen om det fælles ejerskab til jorden har affødt princippet om grundskyld, som også var en vigtig del af Retsforbundets program. Grundskyld er beskatningen af den øgede værdi af jord, som opstår som følge af den samfundsmæssige udvikling. Denne værdistigning i naturlige ressourcer skulle fordeles ligeligt imellem alle, da værdistigningen ikke var grundejerens egen fortjeneste, men hele samfundets. Retsforbundet stiftedes i 1919 som en forening, men dannede i 1922 et parti, som kom i Folketinget i 1926.

Opraab til Folket fra Retsforbundet.

Vi undertegnede Mænd og Kvinder, der uanset politiske Partigrænser har forenet os til Dannelse af Retsforbundet med det Formaal at sikre den Enkeltes Frihed og Ret overfor Statsmagtens og Pengemagtens uretmæssige Overgreb, opfordrer herved alle Medborgere til at indtræde i og støtte dette vort Forbund i dets Kamp for snarlig Gennemførelse af dette Krav, saa at Statens Magt indskrænkes til kun at være Retsværn om den fri Udfoldelse af den Enkeltes Arbejde og Erhverv, naar dette ikke krænker andres Ret.

Gennem Aarhundreder har Privilegiernes Mænd tyranniseret Folket ved aabent eller skjult at tilegne sig den politiske Magt og derved sikre sig deres økonomiske Monopoler. Dette sker endnu i vore Dage trods saakaldte folkelige Parlamenter, der gennem de politiske Partier ad skjulte Veje fremdeles beherskes af de økono­miske Privilegiers Mænd. Og det Modtryk derimod, som forsøgtes gennem Arbejdernes Foreninger, har – i misforstaaet Underkendelse af den økonomiske Friheds Betydning for et sundt materielt og aandeligt Folkeliv – snarest forværret Statsmagtens Overgreb og ledet den folkelige Flertalsmagt paa skæbnesvangre Afveje til Flertallets eget Fordærv.

Vor egen Rigsdag staar i Begreb med gennem en paa engang monopolistisk og kommunistisk Lovgivning at gøre os alle til Statstrælle i en kommunistisk Stat uden Særeje eller Ret for den enkelte Person eller det enkelte Hjem.

Den moralske og økonomiske Fallit, som derved truer saavel den Enkelte som vort økonomiske og aandelige Fællesskab, kan kun undgaas, ved at den nuværende politiske Magtstat omdannes til en Retsstat, der sikrer den Enkeltes ukrænkelige Frihed og Ret til eget Arbejdsudbytte og Ligeret til Fællesgoderne og indskrænker Statsmagtens Rolle til Værn om denne Retstilstands Opretholdelse.

 

( uddrag af Retsforbundets Partiprogam 1919 – hele teksten findes i nedenstående link til essay på “nederste” )

 

 

 

 

…  læs videre i tidligere indlæg på “nederste” :

 

( https://www. )  +  nedersteetage.com/et-bedre-samfund/

&

( https://www. )  +  nedersteetage.com/vaerksted-for-aand-og-haand/

 

 

 

*

 

 

 

Kødhakkeren

( The Meat Grinder )

 

I Rom måtte kandidater til offentlige embeder, når de præsenterede sig på Forum, ikke have lommer i tøjet, for at de ikke skulle kunne tage imod bestikkelse.

Blandt kritiske røster hed det sig, at lyrikere ikke burde gå med ærmer, så de ikke kunne ryste digte ud af dem.

Hvor meget skal man skære fra for at sikre, at dem som idag beklæder offentlige embeder, ikke tager imod bestikkelse, skjuler eller ryster noget ud af ærmerne ?

Hvor meget vil der blive tilbage ?

Vil man kunne se forskel, hvis resultatet udstilles side om side med en slagters ?

 

Derved vil de der beklæder offentlige embeder komme til at ligne deres ofre.