Essay,  Poema

Verbalmisbrug

Verbalmisbrug

Emnet er en meget høj bygning. 
Vi har kun givet os selv en tur i elevatoren mellem 1-15. etage med stop undervejs. 

Vi stiger på i nederste etage, og døren lukker sig
Vi lever i en verbal misbrugskultur. Vi færdes blandt storproducenter af nysprog. At producenterne producerer og distribuerer er én ting. At vi forbruger, er en anden. Vi er blevet med-misbrugere.

1. etage
Et misbrugt og forfalsket sprog er som historieforfalskning.
Hvis vi ikke længere kender ordenes ophav og sande betydning, er vi fortabte.

2. etage
Sproget misbruges til at gøre folk frygtsomme, skyldige og skamfulde. Du vil da ikke være skyldig i, at … vil du vel? Du skulle måske skamme dig. Pas du bare på, at …

3. etage
Sproget misbruges til at gøre folk mindre, end de er.
Du skal ikke tro, at du er noget eller har noget at skulle have sagt.

4. etage
Sproget misbruges til at lukke munden på folk.
Du skal ikke tro, at du kan efterspørge sammenhænge, for så er du en konspirationsteroretiker.

5. etage
Sproget misbruges til at kaste fortryllelser efter folk. De kalder det også for gaslighting.
Nej-nej, der er da ingen der har gjort, det må være noget, der foregår inde i hovedet på dig.

6. etage
Sproget misbrugres til udstøde dets egne ord, ligesom mennesker bliver udstødt. De store ord bliver cancelled. Der findes ikke længere sandhed, ære, dyd, godt eller ondt, køn, race, tradition, Gud, Kosmos, meningsfuldhed, samvittighed, arv, erfaring, bevidsthed – ifølge misbrugerne.

7. etage
Sproget misbruges til at bygge skranker for skrankepaverne. Magtsprog, kancelisprog, lægelatin, teknokratsprog, business-managementsprog, juridisk-okkult sprog eller politisk tågesnak.

8. etage
Sproget misbruges til at afstumpe virkeligheden. Soundbites, streetsmart, txt-meddelelsessprog, gangsta-rap, journalistisk poptale, politisk peptale, pandemistisk paptale, spædbørnssnak for voksne.

9. etage
Sproget misbruges til falsk retorik fyldt med falske logikker.
Morlille kan ikke flyve, en sten kan ikke flyve, ergo er morlille en sten. 

10. etage
Sproget misbruges, når den feje og dumme ønsker at skjule sig. Et glat lag af pseudovidenskabeligt mumbo-jumbo, som ingen forstår en pind af – inklusive ophavsmanden.

11. etage
Sproget misbruges, når præsteskabet ønsker at hylde sig i salvelsesfuld godhed.
Det er jo altsammen for jeres egen skyld, små venner. Siger hykleren.

12. etage
Sproget misbruges til at lyve. Der er den lodrette løgn. Så er der den halve sandhed, hvor det vigtige er udeladt. Så er den forvredne sandhed, hvor stort er gjort små, og småt gjort kæmpestort. Og så er der forbrugerløgnen, som folk ikke aner kommer ud af kæften på dem.
Den dårlige nyhed er: Forbrugeren af løgnen er lige så god som formidleren og fabrikanten af løgnen.

13. etage
Sproget misbruges til at lulle dig i søvn. Efter et par timer i sofaen foran dummer-flimmeren, er din hjerne som selvdød vingummi i gele. Der lyder en dyb snorken fra et ukendt sted nede mellem hynderne.

14. etage
Sproget misbruges til at tilsvine folk. Den eneste formildende omstændighed er, at du i stedet for tallerkener, stole og mere dødelige effekter får en gang verbalt lokumsvand i synet.

15. etage
Sproget misbruges til smiger, indyndelse, forførelse, falske løfter, selvros, bortforklaringer og omskrivning af virkeligheden. Barack Obama har lige skrevet en bog på 800 sider fuld af den slags.

Fortalelsen

Den kommer, når man mindst venter den. 
Den er en smutter. På en måde, på en måde ikke.
For den måtte komme, og den kommer af, at man prøver for hårdt.
Altså prøver for hårdt på ikke at prøve. 
Når man kræmmer på en hemmelighed, så slipper den ud i sprækken.

Hvordan var det nu med den epidemilov?
Blev den punket og pushet igennem?
Eller var den alligevel så tydeligt fascistoid, at de blev grebet i det?
Ja, jeg kan snart ikke holde styr på det længere.

Uanset hvad. 
Jeg husker i hvert fald én bestemt formulering.
Og det er her, man ikke skal sove i timen, tænker jeg.
Man skal kende fortalelsen på dens særlige stank
i form af en lille men koncentreret lummerfis, der slipper ud forneden
af sprækken – ffft!

Hvordan var det nu, de formulerede det?
Altså i det dér lovforslag.
Var det ikke noget i stil med:
at nu kunne ministeren, du ved ham den blegskaldede,
eller en af hans efterfølgere efter fyringesrunden
beordre tilbageholdelse og tvangsinjicering af personer,
der formodedes at være smittet med en ‘samfundskritisk sygdom’!?

Altså ‘formodedes’, den er slem nok i sig selv, men hvad var det, de kaldte den der sygdom?
Der var den s’gu! Fortalelsen.
Når man først har fået øje på den, kan man ikke-ikke får øje på den igen.

Og så var det jo, at et par brikker faldt på plads,
for hvad var det, en anden blegskaldet apparatjik fortalte 
på en nyhedskonference for udvalgte interesserede,
hvilket senere lækkede til offentligheden
… jeg kan desværre ikke bringe linket, for så kommer tankepolitiet,
men du finder det derude, hvis du leder,
… nåmen en af de teknokratiske under-skødehunde derovre
i den femkantede bygning, de kalder for forsvarsministeriet i United Bluff, stillede sig op og sagde, at nu var de kommet op med et fluidum, der var testet på x-antal menneskerotter, og som kunne få en eventuel samfundsskadelig person, du ved sådan en, der formodes … der var den igen: formodes at gå og pønse på et-og-andet, til ikke at pønse længere.

Så hvad er det i virkeligheden, at den blegskaldede minister i det blegskaldede ministerium selv går og pønser på? Er det ikke noget med et fluidum, som vi efter et års heste-hundekur må formodes at være tilstrækkeligt møre til at lade os injicere med? Og som både indeholder det ene og det andet og det 72-sindstyvende, hvoraf en af disse -tyvende hemmelige ingredienser, som de ikke er meget for at deklarere … jeg mener, det er jo ikke skinkesalat fra Brugsen vel, høhø, så det er vi jo undtaget for at deklarere ikke sandt høhø-igen … altså en af disse tilsætningsstoffer er netop noget helt nyt og nydeligt nano-noget, der bla kan sådan noget med at få folk til at holde op med at pønse. Hvad var det, de kaldte det, derovre i den femkantede bygning? Fun…etellerandet.vax, som i sjov, som om det var sjovt.

Er det så overhovedet fortalelser, tænker man ved sig selv, mens man går og småpønser?
Eller er det bare oplysning til borgerne fra borgherren – gennem sprækken?

Den moralske fortælling

Hvornår kom den i uføre?
Hvornår blev den umoderne og ukorrekt?
Hvornår var det, de afskaffede den?

Stort set al litteratur før 1950 har et element af moralsk opbyggelighed.
Alle de klassiske romaner har en moralsk pointe.
Alle græske tragedier og komedier er moralske menneskelige dramaer.
Shakespeare (hvem det så end var), Molliére og Holberg er dybt moralske.
Alle eventyr er moraliserende.

Nihilismen aka postmodernismen var ikke slået igennem.
Det kristne grundlag for den vestlige kultur var endnu ikke blevet udvasket og fornægtet.
Det er ligegyldigt, om er kristen eller ej, Dette  ER den vestlige kultur.

Alle de store forfattere var moralister: Goethe, H.C. Andersen, Dostojevsky, Thomas Mann.
Alle klassikerne er moralske fortællinger: 1001 Nats Fortællinger, Chaucer’s Canterbury Tales, Dante’s Den Guddommelige Komedie, Cervantes’ Don Quixote, Æsop’s Fabler, Stevenson’s Skatteøen, Tolstoy’s Krig og Fred.

Det skal ikke forstås, som at man sidder med den moralske pegefinger over nakken hele tiden. Men moral er indbygget som et helt nødvendigt element for at skabe den store fortælling. 

Og så skete det BUM! for så startede indflyvningen til postmodernismen, hvor den store fortælling blev erklæret for død. Moraliteten blev politiseret og militariseret. Der blev talt åbenlyst om moralens afskaffelse i politisk ny-korrekte kredse. Når man afskaffer sit moralske kompas, og når moral/etik bliver dæmoniseret via en vifte af latterliggørelse og nedgørelse, så intræffer nihilismen, alting-og-intet-gyldigheden. 

Den moralske fortælling blev ugyldiggjort, fordi nogen ønskede at begå en amoralsk forbrydelse mod menneskeheden. Den slags forbrydelser starter altid med et verbalt misbrug. Vi lever nu en verbal misbrugskultur, hvor det gode er blevet ondt, og det onde er blevet godt. De har dekonstrueret begreberne og hængt dem med halen i vejret og hovedet i mudderet. Misbrugerne har relativeret godt og ondt, sandt og falsk, for så kan ingen stille dem til ansvar for ondskab og falskhed, mener de selv.

Amoral og uetisk handling har en konsekvens. Grækerne lærte os om hybris-nemesis. Kristendommen lærte os om synd og fortabelse. Den vediske kultur lærte os om karma og dharma. Don Juan lærte os om, at forføreren står for fald. Dostojevsky lærte os om Forbrydelse og straf

Men så kom Aleister Crowley og omegn og lærte os, at du kan gøre, hvad du vil, og at det ingen konsekvenser får. Hans endeligt vidner om, at han havde undervurderet konsekvenserne af konsekvensløshed. De tog ham bogstavelig, og i kølvandet ankom sex-drugs-&-rock’n’roll og hippiekulturen, der udlevede konsekvensløsheden … og døde unge og udbrændte. 68’erne gav etablissementets ‘pegefingermoral’ f-fingeren og endte uden moralsk kompas. Deres børnebørn render nu rundt på gaderne i USA og smadrer butiksruder i frustration over det udeblevne Utopia. Og fordi, deres ideologiske pushere har fortalt dem, at det er det, de skal gøre, for at være medlem af the tribe.

Det var åbenbart meningen, at den moralske fortælling skulle ramme bunden, før det gik op for folk, hvad de var blevet frataget. Vi ser den nu på vej tilbage fra sit eksil. 
Det var åbenbart meningen, at vi skulle lide skibsbrud i åben sø, før vi fandt kompasset frem igen.

Helt uden tvang

Nej, nej vi tvinger skam ikke befolkningen til at få nålen op.
Det ku’ vi da ikke drømme om, det ville jo være i strid med grundloven.
Vi giver bare mulighed for, ja du kan kalde det for en opfordring, hvis du vil,
at arbejdsgiverne kan forlange tvangssterilisering … vi mener selvfølgelig tvangsinficering
med det dér skud sygdomsfremmende … vi mener selvfølgelig sundhedsforebyggende, 
som vi alle sammen længes efter.

Hvad siger du, om vi har en pistol i hylstret, når vi vrider armen rundt på arbejdsgiverne?
Det kunne vi da ikke drømme om – altså at holde pistolen i hylstret.

Og hvad siger du så, om en såkaldt arbejderregering ikke burde være på deres side og ikke den anden? Joo, men det var jo dengang, og tiderne har skiftet og nu har vi jo en krise, der kalder på verdenssamfundet, og så må du jo forstå at, … og hvad siger du, hvem verdenssamfundet er? det sagde han ikke noget om, men han sagde, at vi ikke havde noget valg.

Så det bliver selvfølgelig helt uden tvang.

En ny forureningsbølge

Som om vi ikke havde plastiklort nok til at flyde i verdenshavene,
som om der ikke var pvc nok i vandløbene, i søerne, på strandene og i vejkanterne,
så er der kommet et ny globalt affaldsproblem:
bjerge af brugte engangsmasker og engangshandsker er nu begyndt at hobe sig op.

Vi taler månedligt om 150 milliarder masker og 65 milliarder plastikhandsker.

Der meldes om, at 75% at det affald, der skovles op ved visse kyster, nu består af såkaldt ppp-affald, altså udstyr til såkaldt personlig beskyttelse.

Glem alt om at begrænse brugen af plastikposer til indkøb og alle den slags velmente initiativer.
Alle tiltag på det område er nu overhalet indenom i en ny pandemani af menneskelig stupiditet.

Kulturborgerkrigen

Det amerikanske valg 2020 handlede og handler ikke om den stadig udøvende, måske afgående, måske fortsættende præsident, Donald J. Trump. Der var noget helt andet på færde, som størstedelen af menneskeheden ikke helt gjorde sig klart. 

Når vi kan sige ‘ikke helt’, så ligger der et forbehold i det. For størstedelen er blevet reduceret undervejs. Ikke til at blive til mindstedelen, men et lille stykke i den retning. For de vælgere, der stemte på manden, handlede det heller ikke først og fremmest om manden. Og meget tyder på, at det var minimum 75% af stemmerne, der blev afgivet i hans favør, men et stykke perfidt software kaldet Dominion beregnet til at manipulere valg, udviklet og afprøvet i bananrepublikker (første gang af Hugo Chavez i Venezuela) og senere eksporteret til resten af verden, blev sat i værk for at stjæle valget. Det gjorde det også i den amerikanske valg i 2016, hvor der ligeledes blev afgivet noget i retning af 75% for Trump, men globalisterne havde dengang undervurderet, hvor afsindigt mange, der ikke orkede mafiakællingen Hillary Clinton, så det egentlige valgresultat stod aldrig klart. I 2020 havde man forbedret softwaren og sat alle sejl til. I skrivende stund midt-december, halvanden måned efter valget, er det stadig ikke afgjort.

Det samme kan siges om corona-operationen. Den handler ikke om en virus, der er gået i pandemi. Altså udover at der ikke er tale om en pandemi overhovedet, for så havde ethvert årligt udbrud af influenza været en pandemi. At operationen havde en hel del at gøre med valget, står klart, hvis man graver i undergrunden – og slukker for fjernsynet.

Det samme galt for klima-agendaen. Den handlede overhovedet ikke om klima.
Men hvad handler disse operationer, disse ‘deep events’ så om?

Den kulturelle borgerkrig handler om krigen mellem menneskehedens gamle fjende og menneskeheden. Fjenden har mange-mange navne, men vi kan nøjes med at bruge et af de seneste: globalismen. Donald Trump er erklæret anti-globalist, men denne kulturkrig vil bestemt ikke være overstået, hvis han forlader præsidentposten. Så får vi blot endnu en omgang globalisme på steroider. De fleste er klar over, at det senil-korrupte fjols, Joe Biden, aldrig var den egentlige præsidentkandidat, men at han blot et par måneder inde i perioden vil falde om på gulvet eller bakke ud af sidedøren for at give den videre til globalist-dukken, Kamela Harris. Begge er totalt uegnede til posten, men US Deep State og globalisterne er ligeglade, for bimbo-dukken har snore, og snore kan der trækkes i. 

Det medieskabte Donald Trump-had handlede om, at han var kommet i vejen for den 16-års-plan, de havde iværksat startende med Barack Obama forventet efterfulgt af Hillary Clinton. Her skulle det endelige globalistiske overtag finde sted. Trump var ukontrollerbar, ukorrumperbar – han havde alle pengene selv, og man kan ikke bestikke en mangemillionær, der er verdensmester i at tjene dem – og han brød sig simpelthen ikke om deres global-fascistiske tankesæt. Like him or not. Han var så meget i vejen for dem, at han indimellem blev hovedpersonen i deres skingre propaganda. Han var aldrig hovedpersonen og hovedemnet/hovedsagen, han var blot en katalysator. 

For de amerikanere, der stemte på ham, var han denne katalysator. Globalisterne havde undervurderet befolkningen i 2016, den befolkning, som de havde den allerstørste foragt overfor. Mennesker er bare det snavs de træder på, men da der er så ufatteligt meget af snavset, så er de velovervejede, når de betræder snavset. Eller som fru Clinton kaldte dem: the deplorables, de afskyelige. 

Læs:

To korte spørgsmål: Hvem er globalisterne, og hvad er deres agenda? Det kunne vi skrive 800 sider om, hvilket er lige så mange, som bimbo-dukken Barack Obama har brugt i sin selvbiografi på at rose sig selv. Lad os gøre det lidt kortere.

Globalisterne er det nutidige navn for de gamle familier, der har styret verden siden Kong Herodes. Deres agenda er i dag, som den var dengang, herredømmet over menneskeheden, den ultimative magt og det ultimative tag-selv-bord over alle tilgængelige ressourcer. De er det ældgamle Misundelsens Imperium, der ikke blot ønskede at rage til sig, men så det som en fornærmelse, hvis nogen havde noget eller var noget, som de ikke selv besad eller personificerede. De bliver syge i hovedet og skummende af raseri, hvis de ser andre end dem selv, der kan skabe velstand eller trivsel. Det betyder, at de grundlæggende bliver triggered af ethvert menneske, der formår at skabe et godt liv. Helt simpelt.

I deres optik må der ikke findes familier, for familier står i vejen for udbytning. Der må ikke findes stærke relationer mellem kvinder og mænd, for mandens rolle har altid været at beskytte sin familie. Derfor opfandt de feminismen. Der må ikke findes helstøbte forhold mellem forældre og børn, derfor igen feminismen, så børnene kunne institutionaliseres. 

I institutionerne og skolerne og læreanstalterne må der ikke findes undervisning, hvor man lærer at tænke. Børn og studerende skal lære, hvad de skal tænke. I historietimerne skal de lære, hvem de gode og de onde er. Religion skal uddrives, for samvittighedsbegrebet findes i religiøs tænkning, og da globalisterne anser sig selv for Universets Herrer, trigger det deres misundelse, at der skulle være findes universelle værdier.

Der må ikke findes nationer, for nationer kan i bedste fald beskytte en indfødt befolkning mod globalistisk indtrængen udefra og overfra. Alle deres internationale organer arbejder i døgndrift på afskaffelsen af nationerne. Eksempelvis et af deres hovedorganer, FN, der hykler at ville forene nationerne, mens de aktivt stjæler deres suverænitet. Eller EU, der hykler varetagelse af de europæiske nationer, mens de aktivt afliver dem. 

Der må ikke findes privat ejendomsret. Det kan vi læse både i det kommunistiske manifest og i deres Agenda 21 / 2030-manifester. Det skal tilhøre ‘kollektivet’, og ifølge den kommunistiske model ved vi godt, hvem der bestyrer kollektivet, fællesskabet, for de kan masserne ikke selv finde ud af.

Globalismens agenda er det globale slavesamfund. Globalisme er identisk med kommunisme 2.0, den såkaldte tredje vej., sammensmeltningen af monopolkapitalisme med kommunisme/socialisme. Socialister = venstrefløjshjernerne har altid og fra starten været deres foretrukne mennesketype. Typen er reaktionær emotionel og responderer meget fint til deres standard-input. Slagsang: Når jeg ser en rød klud vifte. I dag har vi tekno-kommunisme, Stalin på steroider. Teknokratiet, teknofascismen kan i dag ALT det, som kommunisterne i det 20. århundrede drømte om og forsøgte sig udi. De fejlede, og det var ikke blot, fordi deres system var programmeret til at fejle = skabe dysfunktionelle samfund. De fejlede, fordi de via deres materialistiske/nihilistiske verdensbillede ikke forstod, hvad et menneske var, og hvad det var i stand til.

Hør det fantastiske og super-vigtige foredrag med Jordan Peterson: Existentialism via Solzhenitsyn and the Gulag

Vi fatter ikke, hvad der skete dengang. Det var så omfattende og så vanvittigt, og omfanget af vanvidet er aldrig blevet formidlet bredt. En af årsagerne til den udeblevne formidling er, at der var tilstrækkeligt mange i Vesten, der troede på socialismens velsignelser, så de var med til at forhindre formidlingen, da en sådan ville have ødelagt deres illusionsboble. De forsøgte at smøre det af på Stalin, for det havde globalisterne fortalt dem, at de skulle. De sov videre i deres illusionsboble og bildte sig selv ind, at hvis Lenin havde levet videre, så havde han sørme nok realiseret det socialistiske Utopia. Det havde han så nok ikke, for da de obducerede ham, fandt de ud af, at han manglede den ene halvdel af hjernen! Seriøst! Totskijs hjerne gik det heller ikke så godt med på det sidste, for han endte sine dage med en issyl gennem nakken. Stalin gik det heller ikke godt, for han døde som den ensomme, paranoide despot, der havde aflivet sin egen familie.

Da Solzhenitsyn modtog nobelprisen for Gulag Øhavet – og måtte gå i eksil for det – blev det sværere at benægte forbrydelserne. Hardcore kommunister fik nervesammenbrud, da deres verden faldt sammen. Nogle tog endog livet af sig selv. I en periode blev der ikke talt i høje vendinger om det fejlslagne projekt, men det lykkedes socialister at redde sig i land ved at inddæmme problemet til, at det jo bare var Stalin, der havde ødelagt det hele.

Kommunismen var globalisternes kreation. Bankmændene i Wall Street betalte for den, og de hentede alle de stjålne penge bagefter. Vi taler om ALLE pengene, som russerne havde haft før revolutionen, ikke blot zaren og hans familie men ALLE russere. Bortset fra udvalgte medlemmer af politbureauet, der havde hjulpet til med den store udplyndring.

Læs:

Det passede globalisterne glimrende, at de revolutionære aflivede hinanden og sig selv, for så tog de deres hemmeligheder med sig i graven.

Så igen: Vi fatter ikke, hvad der skete dengang. Og fordi vi ikke fatter det, så er det i færd med at ske igen. Det er derfor, der ikke må findes egentlig historieskrivning. Hvis vi kendte til historien, ville vi straks sige: Hør hov, var det ikke det, I gjorde dengang? Det er derfor, revolutionen ligesom Kronos/Saturn æder sine egne børn. De må ikke blive gamle nok til at angre og plapre ud om, at det hele var et svindelnummer.

For sidste gang: Vi fatter ikke, hvad der skete dengang. Så nu sker det igen, og der er ingen, der siger. Hør hov! Millennium-generationen er historieløse – og undskyld til dig, der selvfølgelig udgør undtagelsen, der bekræfter reglen 😉 Og undtagelserne er i stadig vækst, selvom det er svært at få helt øje på. 

Dette er fronterne, tropperne og agendaen i den kulturelle borgerkrig.
Den er ikke kun amerikansk, den er global. Deraf fjendens navn: globalismen.

Først udgivet på: UNDERETAGEN.DK

Read articles in English on MELLEMSTEETAGE.DK

2 Comments

    • marcohanuman

      Jeg forstår ikke helt, hvad du mener, og jeg kan ikke genskabe det, jeg tror, du mener.
      Kan du præcisere? Det kunne jo være noget med din opsætning eller browser. Jeg er selvfølgelig nysgerrig.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *