Essay,  Politica

Absurd valgteater

Så er der valgteater igen. Lige om lidt.
Er det en farce, en komedie eller en tragedie, måske?
Måske er det et passér-revuteater, der er en parodi på sig selv.
Måske er det et kabuki-teater, hvor vi kun ser skyggerne på fortæppet.
Måske er det en forviklingskomedie, hvor aktørerne bærer maske i de fire akter og i femte smider den med et ha-haaa, der tog vi røven på jer!

Måske er det en fæl stilforvirring af disse og andre teatralske genrer:
Fald-på-halen, absurd teater, totalteater, dilletanteri, musical-syng-dig-fra-det-hele.
Det er i bund og grund en tragedie, der udgiver sig for at være en lykkelig slutning = komedie.
Af en eller anden grund har vi glemt, at politikere er skuespillere med en rolle i et teaterstykke instrueret af instruktører med en agenda – og ikke levende autentiske mennesker i et livstykke.

Aktørerne på de skrå brædder er en sær blanding af folk, der ikke aner, at de optræder i et cirkusteater, og folk der godt ved, at det hele er falskspilleri, hvilket de har det fint med.
Og samtlige gradbøjninger og armbøjninger derimellem.

Der er

Der er de naive eller hjernevaskede idealister, en farlig type med skyklapper, der lever og ånder for en abstrakt ide, et kort der laver om på landskabet.
De tror vitterligt på det, de står og hælder ud over mega-mikrofonen og betragter sig selv som kaldet til at meningsdanne for folket, der jo ikke kan danne deres egne meninger i en meningsløs verden.

Der er de glatte levebrødspolitikere iført næseklemmer mod lugten i bageriet. De tror ikke, de regner den ud, regnedrengene og regnepigerne. De repræsenterer ikke folk som sådan, de repræsenterer og servicerer deres egen herskerklasse, cand politter, DJØF’ere, teknokrater, dukker i de duknakkedes dukketeater.

Der er støvleslikkerne, der gerne vil tilfredsstille deres rige onkler derude i skyen, dernede i Alperne, deroppe i urørlige milliardærklubber med adgang til sendetid, medier og uendelige pengemængder (måske) – altså indtil den dag, der så at sige er indbygget i hele systemet, hvor systemet kollapser. Støvleslikkerne ser sig ikke som tjenere for det folk, der har givet dem et tillidshverv men som tjenere for deres rige onkler.

Der er hyklerne – de findes ligeligt fordelt i religion og politik – der stiller sig op og lover at de lover at de lover, at de vil arbejde for guld og grønne skove og medvind på cykelstierne i begge retninger – samtidigt. Og folkesundhed, siger bedemændene, en ren kiste med pæne blomster til tante Fie der i sin bedste gennemsnitsalder (82) blev forkølet og fik den dér-du-ved-nok. Men det har vi politikere styr på, så vi behøver ikke at lytte til andre eksperter end dem, vi selv har hyret, og som ikke siger os imod. Hyklerne har glemt deres løfter samme morgen, de vågner op med valgtømmermænd og starter på nye fire år forskanset bag Borgens sikre mure med udsigt til en fed pension.

Der er bedemændene med indstuderede furer i ansigtet, der alvorstynget fortæller dig, at det er en alvorlig situation, vi – de bruger altid orde vi – befinder os i, og nu må vi sammen – de bruger gerne ordet sammen – spænde livremmen ind og gøre det nødvendige offer og vise samfundssind. For vi kan jo nok forstå, at det er til vores eget bedste, at vi ganske frivilligt omend med alvorens kugle for panden afgiver vores ytringsfrihed, vores civile rettigheder, vores ret til informeret samtykke, vores forsamlingsfrihed, hvores ret til at bevæge os over grænser, vores ret til at bestemme over vores egen krop … i dette for vort land så svære tider.

Der er de grå normies, teknokratkvæget (møøh), og ingen ved, hvordan de bar sig ad med at slippe indenfor på de bonede gulve i magtens korridorer. De kalder dem partisoldater. De sidder i møder ved langborde med karrierevand og kaffe. De bladrer i papirer i råd og nævn og udvalg og kommissioner med ord-og-talsuppe tilrettelagt af sekretærer og embedsmænd. De lever i denne sæbeboble af noget der giver mening … i denne sæbeboble. De gør, hvad de får besked på af partijuntaen i håb om, at der en dag vil være en taburet til dem, så de kan få ministerpension.

Der er de rent-ud-sagt korrupte røvhuller, der er mere end villige til at lade sig lobbyisere. Når de en dag mærker taburetten brænde under sig, så har de fået lovning på, at de som tak for veludført svinestreg vil kunne indtræde som bestyrelsesformænd m/k i et anerkendt firma (læs: berygtet-opreklameret) tilhørende det globalist-syndikat, som de servicerede ved at … tja-bum-bum vi nævner i flæng sælge DONG Energy til halv pris til finansmafiaen eller på anden vis køre statsøkonomien i sænk, føre landet ud i NATO-krig mod lande, som ingen havde hørt om før og forære skattekronerne bort til gangstere i dyre jakkesæt.

Nu skal vi igen se på deres makeup’ede ansigter hængende på lygtepæle og vejtræer påmonteret talebobler med Danmark til Ukraine, Slette-Mette eller kaos, Lad os sammen ride mod Vest, For en storladen fremtid i Europas Forenede Stater, Al magt til globalisterne, En taburet du kan stole på, Flere penge til immunforsfaret, Morgenstund har uld i mund …

Vi kan se frem til endnu et sofavalg, hvor der stikkes stemmegavler i valgflæsket.

Definition af sofavælger:
En civilperson der hvert fjerde år letter sin fedtpolstrede bagdel fra sofaen for at afgive sin stemme (så den ikke længere kan tale) og smider en papirstrimmel i en stemmeurne (stemmens kremering), for derefter de næste fire år at nedsænke det samme apolitiske bagparti i sofaen som passificeret tilskuer til et teaterstykke transmitteret på fladskærm.

Denne rituelle handling kaldes i det hule folkestyre for aktiv deltagelse., og hvis du vælger IKKE af afgive og afbrænde din stemme og i stedet vælger dagligt aktivt at ytre dig og handle i dit samfund, SÅ kaldes du for en sofavælger. Det er med andre ord et stykke nysprog, hvor ordet betyder det modsatte af sin betydning.

Kejserne sagde: Giv dem brød og cirkus.
Glem ikke at kejsernes cirkus i Forum Romanum var en klam blanding af dyremishandling og menneskeofring. Og at brød var det samme som: Der er ikke noget kød på det.
Måske var der ikke engang brød i det, men blot stene for brød.

Kommentarer

  • omar ingerslev

    Danmarks Sangen – i anledning af udenlandske krigsskibes eskort, med danske lodsskibes hjælp, gennem de danske farvande – samt vore broderlandes kapitulation o.f. US/Nato ( herefter kaldet Natostan )

    link ( copy-paste hele linien ) :

    Enorme krigsskibe eskorteret gennem danske farvande | BT Samfund – http://www.bt.dk


    .


    Danmarks Sangen


    Mor Danmarks Sang 


    Jeg er en billig luder, underlagt egne eller andres luner og lyster, 
    
hvis spredte ben, åbne bælter og kyssende kyster, 
    ligger som et lystent vådt skød 
    ved indsejling 
til moder Ruslands udflod  

    jeg tager imod ethvert hårdt jern og stivt blik, fra uniformerede Mr. Fikumdick
 
    der som et veludrustet krigsskib 
    stryger krigsliderligt og skummende henover mit kød 
    
og penetrerer mit vandforurenede skød 
    – mens affyrede kanoner og missiler knalder løs
 
    befrugtes jeg og bærer siden nyfødte ofre, 
    hvis barneskrig skyldes frygt og krig, 
    
og andet forræderi

    Jeg er åbne huller og dårlige tænder
,
    Vulva Dentata, i alle kanter og ender,
    – fra den ene ende, gennem mit indre, til den anden
    taler ud af min mund Mr. Fikumdick på et stedmodersmål,
    
som lægmand og gejstlig
    
minister og konge

    Ind i munden

    og ud af enden
    flyder løgnens lidelser,

    modersmål forklædt som muddersmål,

    et vadested af mudrede tanker og beskidte handlinger

    Jeg flyder over, ud af mig selv

    som gylle og mælk spredes over dovne marker, frugter og lavthængende patter,

    – fra Skagen over Dollerup Bakker
    
- til det skarn jeg holder i min favn
    
som kollegers og kunders lave selvværd i København

    – til de tabte og svigtede børn mod øst,
    jeg ikke længere giver bryst :
    de forladte og hjemløse vikinger
    
skåninge, hallændere og blekinger

    Der er ingen forskel på

    hvad der kommer ud af mig,
    gennem sakrementer eller ekskrementer,
    
luftkasteller eller flyvende frikadeller
    – min sindstilstand finder altid en vej

    Min spaltede tunge taler

    med skammens dobbelte læber,

    der formidler mit troløse had,

    mens jeg forsmået og forslået flæber

    Min datter

    er et dovent bakkelandskab,
    halvt kvalt af 
waterbording med iltfattigt fjord- og brakvand,
    
med skvulpende og lavthængende patter

    og enden i vandskorpen

    Min søn

    er en faderløs mislykket kælling

    hvis kønsforvirrede attitude

    og intellekt af skarntyde

    mellem ørerne og øerne

    formløst blævrer som hjernegrød,
    tungen impersonerer Ms. K.Litoris, Loqui Osculum,
    der vælter ud af munden som frådende vredes ord og vælling

    Gennem verdenshistorien er jeg nede til tælling
    
når jeg holder med den som er stærk
    
i udførelsen af udådens værk,

    – jeg ligger med Napoleon
    
når jeg giver fransk,

    – ej heller er jeg kysk

    når jeg fra Hitler, afvæbnende,
    tager kollaborerende imod tysk,

    – eller af forførende ord og jernhandske

    lader mig besnære og undertvinge af det amerikanske,
    – opstår der pause mellem amerikansk, tysk og fransk
    lader jeg mig fylde af bitter gammeldansk

    jeg er til salg
    
ved ethvert valg,

    jeg sælger mit flæsk

    og tager imod tørre tæsk

    Mit eget afkom
    
vil altid hade mig
    
og forlade mig af ren og skær nød
    for alle andre steder at søge dagligt brød
,
    udenfor mit tilsølede liv, over eller under bæltestedet

    – nej, så hellere alt andet end bevidne sår og vædre
    
med skiftende stedfædre
,
    hvis Mr. Fikumdick drejes rundt som en kniv i mit kød

    Jeg er så ubetydelig og lille
    
og flyder hurtigt over af voldtægtens vilde,
    – ingen i virkelig nød,
    end ikke mine børn
    kan klare den tørn
    at svømme mod strømmen ind til mig,
    
men spules heftigt bort

    mens jeg pules hårdt

    – mit eget afkom er kun hav- og afskum

    der ikke kan holde ud altid at stå for skud,
    
men som bølger kammer over og ruller væk

    fra mig, den gamle skude med sejl og sæk

    – dømt til at falde over bord, og udvandre,

    frygtet og hadet som fremmede i andre lande,

    hvadenten de modtages med gæstfrihed, ære eller frygt,

    – eller mangel på samme

    – mit afkom af ildestedte fædre- og fredløse

    må flygte fra økuller, sult og nød

    og søge lykken eller løkken andre steder
    
– tage viking og eventyr ved hornene,
    eller her forblive og forbløde

    med rødgrød og fløde,
    eller ende som hakkekød,
    borger eller “big nothing burger”

    Dannebrogs flagen

    er min feltmadras og mit lagen
    
med pletvise røde blødninger

    og hvide snit på kryds og tværs

    i mit indre univers, naglet til navlen i midten
    – jeg tabte min uskyld og dyd i 1219

    *

    Nu er mine søstre
    
Finland og Sverige også på røven,

    og søger uden tøven
    
den samme levevej som jeg

    ja, det er fryd og gammen

    at være sammen,
    
og til “ja og amen”

    ligge med Nato i ske

    – ske, som er din vilje, i himlen som på jorden,

    ud af kriges kaos skabes en ny verdens orden
    
for mine hjem- og forældreløse efterkommere, allerede i deres vorden.



    ( O.I. maj 2022 )

    .

    Mor Danmarks Sang – i anledning af udenlandske krigsskibes eskort, med danske lodsskibes hjælp, gennem de danske farvande – samt vore broderlandes kapitulation o.f. US/Nato ( herefter kaldet Natostan )

    link ( copy-paste hele linien )
 :
    Enorme krigsskibe eskorteret gennem danske farvande | BT Samfund – http://www.bt.dk

    Jan Øberg ( copy-paste hele linien ) :
    https://janoberg.me/2022/05/20/tabeligt-at-finland-og-sverige-gar-med-i-nato-og-ignorerer-bade-de-virkige-arsager-og-konsekvenser/

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.