Undslip krigszonen

Jeg ved det. København er ikke Downtown Seattle, og der er kun Distortion én dag om året i én bydel. Men de aktuelle billeder minder mig om, hvorfor jeg efter det meste af mit liv som storbybo aldrig vender tilbage. Der er en ny trend, og den hedder: Væk fra byen. Jeg greb den for fem år siden, jeg har ikke fortrudt et sekund, og jeg er ikke bleg for at anbefale det.

Oveni det ankom Covid-operationen med pottetræning for voksne, forsamlingsforbud, symbolsk mundkurv, husarrest for sunde og raske, nedlukning af samfundet med efterfølgende masochistisk statsgæld. Man tænker, om ikke Agenda 21/2030-fascisterne har forregnet sig lidt her? De vil have sammenklumpede menneskehorder i metropolerne og affolkede landdistrikter – og pludselig vil de have social distancering! De vil have, at vi skal ryste i bukserne af skræk over deres almægtighed, og så kan de ikke engang finde ud af at koordinere deres kampagne.

Vi skal under ingen omstændigheder træffe vore livsvalg af hensyn til, hvad DE ønsker. Lad mig fortælle dig, hvad du og jeg er i stand til at erhverve os for 900.000 kr udenfor byen. Jeg ved, at jeg næsten kommer til at lyde som en ejendomsmægler, men jeg har ikke noget, jeg skal sælge, så dette er den pure, skinbarlige sandhed:

  • Et kernesundt landhus bygget i 1937, to etager, hvidkalkede mursten, tegltag
  • Et anneks med bryggers, pillefyr, vandvarmer + et stort velisoleret værksted/atelier med ovenlysvinduer og et mylder af el-installationer
  • Skurkompleks i fire afdelinger = masser af lagerplads
    – hele herligheden totalt nymalet pr ultimo juli 2020
  • Et luksuøst drivhus med automatisk udluftning og en vinstok, der giver 35 kg druer om året
  • En grund bestående af to matrikler med 2.000 m2
  • Æbletræer, pæretræer, blommetræer, mirabelletræer, kirsebærtræer, valnøddetræ, brombærbuske, tonsvis af mynte
  • 200 m tyk høj hæk, der beskytter mod vestenvinden
  • Ahorntræer, birketræer, rødtjørn, hvidtjørn + et humlebibo
  • Et mylder af fugle af alle arter – forleden var der en musvit, der fløj ind gennem min altandør, landede på min computerskærm og sked af skræk, da den opdagede mig …
  • Stor altan med direkte havudsigt i 300 meters afstand
  • En landsby med venlige og kloge naboer – 50 husstande, hvor jeg kender og relaterer til 75% af indbyggerne

Hvad får du i storbyen for de penge? Du kan ikke engang får en 1-værelses lejlighed i en fugtig kælder. Her vil en inkarneret bybo straks udbryde: Mnææ, men der ligger ikke et pizzaria, en café latte-café, 15 dødsrute-værtshuse og en metro lige nede om hjørnet. Mit svar til det vil være: Hvis det er din livskvalitet, så er det din fornøjelse + dit problem.

 I storbyen har menneskene stuvet sig familievis ovenpå hinanden i store stenblokke, hvor hver families liv henrinder i en lukket æske, indeklemt mellem æskerne ovenover, nedenunder og ved siden af. De fører en slavetilværelse i egentligste forstand, uden kontakt med jorden og omgivet af lutter kunstige ting, der skal erstatte løsrivelsen : Vand og ild og varme sendes mod naturens love gennem rør op til deres celler, og for at de ikke skal kvæles i deres eget affald, sendes dette retur i andre endeløse rørledninger. Ingen arkæolog kommer nogensinde til at grave deres køkkenmøddinger ud, og har en familie endnu visse dunkle minder om medlemmer af slægten, som boede i lave huse på åben mark og beskæftigede sig med jorden og dens pasning, så er det et endeløst og håbløst arkivstudium at prøve at nå til bunds deri.

Eigil Knuth

Kategorier: Essay

4 Kommentarer

omar ingerslev · 28/06/2020 kl. 15:14

Eigil Knuth skrev flg tekst i 1936 ( offentliggjort i Berlingske ) :

“ I storbyen har menneskene stuvet sig familievis ovenpå hinanden i store stenblokke, hvor hver families liv henrinder i en lukket æske, indeklemt mellem æskerne ovenover, nedenunder og ved siden af. De fører en slavetilværelse i egentligste forstand, uden kontakt med jorden og omgivet af lutter kunstige ting, der skal erstatte løsrivelsen : Vand og ild og varme sendes mod naturens love gennem rør op til deres celler, og for at de ikke skal kvæles i deres eget affald, sendes dette retur i andre endeløse rørledninger. Ingen arkæolog kommer nogensinde til at grave deres køkkenmøddinger ud, og har en familie endnu visse dunkle minder om medlemmer af slægten, som boede i lave huse på åben mark og beskæftigede sig med jorden og dens pasning, så er det et endeløst og håbløst arkivstudium at prøve at nå til bunds deri “
( Eigil Knuth, Berlingske, 1936 )

De kulisser fritz Lang i 1920 skabte i filmen ” Metropolis” svarer 100% til det ynkelige betonindpakkede menneskelige affald, som jeg får smidt lige i ansigtet hver dag i storbyens sydlige vækstzone – det har altid undret mig at der kun uddeles designpriser – og ikke et langt større antal bøder og reprimander – men det skyldes formentlig at nye bygherrer selv indstifter disse “priser” – det er nok sikrere at rose og promovere sig selv, end vente på at andre gør det. 😉

omar ingerslev · 28/06/2020 kl. 15:24

et andet relevant citat – fra filmen ” My dinner with Andre ”

” …New York. Yes, that’s a very interesting place.
Do you know a lot of New Yorkers who keep talking about the fact that they want to leave, but never do ? ”
And I said, ”Oh, yes.” And he said, ”Why do you think they don’t leave ? ”
I gave him different banal theories. He said, ”Oh, I don’t think it’s that way at all.”
He said, ”I think that New York is the new model for the new concentration camp…
”where the camp has been built by the inmates themselves…
”and the inmates are the guards, and they have this pride in this thing they’ve built.
”They’ve built their own prison.
”And so they exist in a state of schizophrenia…
”where they are both guards and prisoners.
”And as a result, they no longer have – having been lobotomized –
”the capacity to leave the prison they’ve made…
or to even see it as a prison.”
And then he went into his pocket, and he took out a seed for a tree…
and he said, ”This is a pine tree.”
He put it in my hand and he said, ”Escape before it’s too late.”

( 1 : 20 : 20 og frem )
( optakt/indledning – fra omkr 1 : 19 : 00 )

    marcohanuman · 07/07/2020 kl. 17:28

    aah, interessant – jeg husker, at jeg så filmen dengang, men jeg forstod ikke den slags.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *