Essay,  Historica,  Politica

Ukraine – nu prøver de igen

Russerne kommer !!

Så kører den igen. Koldkrigs-klichéerne er oppe igen. De mener seriøst, at vi har glemt, at de ikke kom – i hele den Kolde Krig.
Altså: De kom efter 2. Verdenskrig i Ungarn og Tjekkoslovakiet i 50’erne. Det var Sovjetstaten, dengang. Glem det ikke!
Men hvordan var det nu med resten af Europa? Vi skulle bare være bange for, at de kom, for hvis vi var bange, så …

Nu prøver de så igen. Ikke overraskende er det også denne gang Ukraine, der er afsættet. Det samme Ukraine, der er selve Ruslands fødested = Kievan Rus, der blev folkemyrdet med Holodomor i Stalin-tiden, der blev invaderet af nazisterne i WW2, der blev foræret væk i Krushtjev-tiden, der blev knaldhamrende korrupt i Sen-Sovjettistan og blev statskuppet i Obama-tiden af NeoCons og videre i Biden-and-son-Korruptistan.

Jeg hører to sæt af kommentarer til det nye skrigeri.
Altså, der findes to slags propagandister:

Der er dummenakkerne, der gentager alt, der ankommer fra NATO og Atlantic Council og de andre globalist-organer (og nu sender vi vore tropper til Baltikum og bla-bla…) – UDEN at ane, hvad det er, de copy-paste-papegøje-gentager. Altså alle fjernsynskiggerne og radio-ørevarmerne.

Og så er der kollaboratørerne, der godt ved, at det er propaganda, og som måske endda ved, hvorfor det sker lige her-og-nu. Også her findes der gradueret stupiditet.

Så: Hvorfor lige-her-og-nu?

Hvis du ikke allerede har regnet den ud, så er det ligesom sidst og sidst-før-sidst og …
For at aflede opmærksomheden.
Når et totalitært regime har interne problemer og er truet på eksistensen, så starter de ALTID en krig. Globalisterne er lige nu truet af hidtil uhørt folkelig mobilisering overalt i Verden. Hvad er det eneste, der kan bryde denne fokus? En verdenstruende event som krig mellem USA og Rusland. Se den anden vej, mens jeres regering medicinal-puler jer.

ELLER – og det er mit bud: Et stykke teater, der simulerer, at en krig er startet, på baggrund af hvilket, der træffes ‘visse politiske beslutninger’ med efterfølgende hardcore konsekvenser for verdensbefolkningen.

*

Men der er også sidekicks til den neo-koldkrigeriske sabelraslen. Geopolitik er kompleks, og der foregår altid flere ting på én gang. Det eneste, vi kan være helt sikre på som observatører, er, at det ALDRIG er det, de siger, der egentlig foregår. Så meget er sikkert: Rusland er IKKE ved at invadere Ukraine. Logikken er helt forskruet. Russerne er overhovedet ikke interesseret i at lægge tusinder at mænd i graven, ej heller er de interesseret i at sætte det åbenlyse moralske overtag over styr, som de har lige nu.

Amerikanerne – altså den stangkorrupte Biden-administration – der forsøger at starte krigen på vegne at militærindustrien, har en nylig megafadæse bag sig i retræten fra Afghanistan. Mage til suspekt pinlighed skal man lede længe efter. Russerne på deres side er kun interesseret i at sikre deres grænser, og NATO har provokeret stærkt i de forløbne 30 år for at inddæmme russerne ved at køre militære og missiler i stilling i alle deres randområder. NATO er den store provokatør, aggressor og løgnhals. Intet, der kommer ud af hovedkontoret i Bruxelles, er troværdigt.

Et af sidesparkene hedder North Stream. Det er en olieledning, der nu er fuldført, og som forbinder Rusland med Tyskland. For alle de, der har historisk-geopolitisk indsigt, bør der lyse en stribe lamper her. Både 1. og 2. Verdenskrig + den Kolde Krig handlede i bund og grund om, at forhindre, at Rusland og Tyskland forenede deres ressourcer. Rusland ejer en stor del af verdens naturressourcer, og Tyskland behersker teknologisk know-how, dominerer EU og behersker sofistikerede produktionsformer. Begrebet tysk effektivitet er ikke grebet ud af den blå luft. Foreningen af disse transnationale megaressourcer er i 150 år af det Britiske Imperium og deres ‘koloni’ USA anset som den største trussel mod deres dominans. De var villige til ALT for at forhindre det. Dette er det store langlivede imperiale misundelses- og mindreværdskompleks, der har drevet verden i vor tid.

Tyskland har fået en ny kansler. Angela Merkel, der har siddet på tyskerflæsket i årtier, er vippet af pinden. Og hvad gør den nye kansler, Olaf Scholz, som noget af det første? Han tager en tur til Moskva for at mødes med Vladimir Putin. De har uden tvivl diskuteret North Stream og Ukraine.

Og hvem er han? Han er tidligere borgmester for havnebyen Hamburg. Altså indbegrebet af tysk effektivitet, handelsdynamik og kapitalkompetence. Berlin er måske Tysklands hovedstad og masser af flimmer, glamour og kultur-hype, men Hamburg er der, hvor pengene tjenes. Det er den moderne Hansestad par excellence. Er det så godt eller skidt, og er han ikke bare medlem af samme globalmafia som den kasseformede gnom af en kanslerinde, der klæbede til taburetten i en menneskealder? Det kan vi ikke vide, endnu. Hvad vi kan vide, er, at det bliver med business i føresædet, og Tyskland og Rusland har ALLE fordele ved dette samarbejde.

Men vi er også tvunget til at se i øjnene, at sabelrasleriet har direkte at gøre med det. Imperiet får det altid til at lyde, som om det handler om de gode mod de onde. Det var sørme-minsandten den samme gang propaganda-suppedas, der blev kørt i stilling mod Syrien, en designerkonflikt der sørme-minsandten også handlede om at forhindre en olieledning – her fra Iran-Irak og til Syrien. Har vi ikke snart nået kvalmepunktet for hykleri?

*

Og så skete det

Ikke det, som amerikanerne og NATO har hylet op om. Det skete det, at det omsider stod klart, at Minsk-aftalen, hvor Kiev-Ukraine havde bundet sig til at anerkende Lugansk-Donesk-regionens ret til autonomi, og regionen på sin side havde bundet sig til at anerkende Kiev, brød sammen. Sammenbruddet skyldes alene Kiev og dets vest-infiltrerede regime.

De russiske tropper kørte herefter ind i regionen for at beskytte den overvejende russisktalende og -sindede befolkning, der som svar på Kievs misligholdelse af aftalen erklærede sig som selvstændig stat. Vesten vil nu forsøge at spinne det som en invasion, og man vil bevidst udelade at nævne noget som helst om bruddet på Minsk-aftalen. Det var det samme, der skete, da Krim-befolkningen stemte med overvældende majoritet for, at de ønskede at tilhøre den Russiske Føderation. Vesten spandt det som en invasion – det kom de ikke så langt med, for Krim var hele tiden russisk og havde været det som flådebase siden Katarina den Store. De kommer heller så langt denne gang, for nu har befolkningen i Donesk-Lugansk gjort det samme og er blevet hørt. Rusland har anderkendt dem som en ny selvstændig stat, og så kan Vesten gøre lige, hvad de vil.

Vi entrerer nu med en ny fase af vest-propaganda-løgn. Det vil drive ned af væggene.
Og DK’s forsvars-ministerpølse-dulle vil udspy NATO-skinger. Forudsigeligheden vil være fysisk mærkbar.
Velbekomme.

Og tyskerne spiller også for en tid med på teaterstykket og sætter North Stream-aftalen i bero. Bare rolig, den kommer igen, for den er for god til at aflyse. Teater-teater-teater.

… og husk at læse kommentarerne forneden.

Kommentarer

  • omar ingerslev

    Ukraines velsignelse og forbandelse er at landet er mellemeuropas historisk ødsle kornkammer –
    velsignet af ca 2 meter tykt muldlag, ingen sten i marken, mildt klima, en drøm for bønder – og så forbandelsen : en lækkerbidsken for hungrende imperier i øst og vest.
    Ukraine er et samfund bestående af klynger af landsbyer, som ikke kan forsvare sig mod hære fra øst eller vest – og som skiftesvis igennem historien er blevet invaderet, plyndret og myrdet af imperier fra øst eller vest.
    En typisk ukranisk bondefamilie måtte fra 1941-44 opleve at deres gård nedbrændte 2 gange indenfor ca 2 år, pga krigen ( første nedbrænding, da russerne blev jaget østpå af tyskerne, og “brændte jorden af” – anden nedbrænding da krigssituationen vendte, og tyskerne blev presset tilbage mod vest, og “brændte jorden af”. ). Den tredie gård måtte de ukrainske bønder rejse efter krigen for at have noget at bo i. 1931-33 oplevede ukrainerne under Stalin hungersnød, Holodomor, med op til 8.5 mill døde på ca 1,5 år ! Verden græder stadig over genocide for andre folk, med færre ofre trods længerevarende forløb – hvem græder over det ukrainske genocide ?
    Imperier fra øst og vest har vadet henover Ukranie og trådt alt ned, med løgn, tyveri, vold og mord – aldrig med noget hensyn til folk og deres tarv – folkets lidelser i Ukranie er den egentlige tragedie, som man sjældent hører om.
    Vil man i kontakt med den ukrainske folkesjæl, er det ikke imperier eller massemedier man skal søge, men folk der arbejder i marken, eller folk som den nationale poet og maler, Taras Shevchenko, som i sine digte indkredser den ukrainske folkesjæl, der som blod gennemvæder den sorte nærende ukrainske muldjord, med arbejde lidelse og kærlighed.

  • omar ingerslev

    I noget der ligner en ny olympisk disciplin – frisvømning i løgn og simpel uvidenhed om Ukraine – går alle efter guldet . Al den umage for at overgå hinanden i løgn, uvidenhed, hysteri og anden nonsens er tragikomisk – for de som sidenhen træder op på podiet for medaljeuddeling, er der næppe noget mere selvudleverende og nedværdigende end præmiering indenfor denne uværdige disciplin.
    De sidste rester af virkelighedskontakt i den hurtigt skrumpende gruppe af selvstændigt kritisk tænkende, der stadig holder stand mod løgn og dumhed, må uvægerligt overvældes af en voksende følelse af afmægtighed. Selv guderne kæmper forgæves mod menneskenes dårskab.
    For nogle, ikke så få endda, findes der nærmest en form for længsel efter konfrontation – hvadenten det skyldes ukontrollable sindstilstande, eller det mere menneskelige genkendelige i ønsket om at “komme på den anden side” af en konflikt, så der kan komme en form for afklaring.

  • omar ingerslev

    Det er overordnet en konflikt imellem Natostan og Rusland/Kina. Det handlede aldrig om Ukraine, eller om Afghanistan, eller om Baltikum og lignende lande i klemme imellem storimperierne i øst og vest. Det handler om vestlige oligarkers krig mod Rusland, fra revolutionen i 1917 – over WWI & WW II, over den kolde krig, Natostans indebrændte genfødsel i asken af gammelt nag og hads svøbe mod Rusland/Kina efter 1990 – neokolonialismen – vejen til krig mod Kina går gennem ødelæggelse/erobring af Rusland, og sidenhen Kina, med bevæbnede larvefødder og fremskudte millitærbaser og biolabs, samt fra det frådende vredesskummende urolige Stillehav – og så er det hele stadig kun en global teaterforestilling, for at skjule at alle penge- og magtfulde koncentrationer allerede har kontrol over det hele planeten – verdensteatret Colosseum er distraktion og adspredelse for befolkningerne, så de ikke gennemskuer konspirationen – konspirationernes konspiration – the conspiracy to end all conspiracies – der var aldrig andet siden tidernes morgen end disse konsprationer skabt af syge hoveder, til alle tider.

    Det mest utrolige er at folk LADER det ske – og disse koncentrationer af penge & magt ville aldrig have en chance, hvis folk dels gjorde modstand, og del undlod at medvirke til udførelse af deres syge tanker. Det er barnelærdom, siden menneskehedens barndom – men åbenbart har mange i nutiden end ikke lært det. I sandhed, det er muligt for et menneske at opføre sig dummere end et træ eller en ko på marken – disse andre skabninger kan ikke andet end leve hvad de er skabt til – hvorimod mennesket med dets frie vilje og en hjerne der selv kan generere sine forestillinger, kan underbyde rationalet som aldrig kan gå under en neutral “nul-linie”. Dumheden sidder i intelligensen/evnen til at opføre sig irrationelt sidder i den menneskelige hjerne – ikke i træet eller koen.

    The truth hurts – but the lie kills.

  • omar ingerslev

    Konflikten i Ukraine minder om en skilsmisse hvor forældrene i deres indbyrdes magtkamp glemmer barnet og river det midtover, istedet for søge mægling i anerkendelse af at barnets udgangspunkt er at have kontakt med begge forældre.
    Ukraine består af 2/3 ukrainere/polakker/tyskere mod vest og 1/3 ukrainere/russere mod øst. Familiebånd går på tværs af enhver grænsedragning. Stiller man Ukraine over for et valg mellem vest-kontra-øst, kræver man indirekte at familierne skal skære sig selv i stykker – svarende til at man i en skilsmissekonflikt bad barnet om selv at vælge ENTEN den ene ELLER den anden af forældrene. For at blive i dette ordbillede, så kommer statsledere udefra og vil “hjælpe” med konflikten, ved at give barnet en skarpladt og afsikret pistol med besked om at vælge mellem forældrene, og løse det ved at sigte og skyde den ene af forældrene.
    Jeg kender både folk i Ukraine, “Vesten” og Rusland som oplever deres familier, hvis familiemedlemmer befinder sig på tværs af landegrænserne melllem Ukraine/Rusland/Vesten, skæres midtover pga udefrakommende indblanding, hvadenten den kommer fra øst eller vest. Disse ødelagte familier græder utrøsteligt, mens de stridende parter er mere optaget af magtkampen.

    Det er umenneskeligt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.