Cultura,  Essay,  Historica,  Politica

Kontrolstaten ude af kontrol

Et system går vildt ud af kontrol, hvis det ikke bliver stoppet, mens det er i færd med at gå ud af kontrol i mildere grad.
[Jordan Peterson, der citerer Viktor Frankl – psykolog, tysk koncentrations-krigsfangelejr-overlever – og Alexander Solzhenitzyn – historiker, filosof, Gulag-udryddelses-slavelejr-overlever]

Med system menes et samfunds styreform. Så hvad Jordan Peterson siger her, er, at vi lod det ske. Hvis folk ikke ser det komme i tide og siger stop! det går i den forkerte retning, så er der nogen, der løber med bolden, og så bliver det svært at indhente. Vi har for så vidt godkendt, at det skete, fordi vi som borgere i et demokratisk samfund ikke vidste, hvad det krævede at bevare et demokrati, og at passivitet er et langsomt men sikkert demokratisk ophørsudsalg.

Et system i det 20. århundrede gik amok.
Her er kortet over placeringen af dets udryddelseslejre kaldet Gulag Øhavet.

Ovenstående systemtilstand beskrevet i yderste og præcise detaljer af Solzhnitzyn, kunne indføres med magt og statskup dengang, fordi det agrare Rusland var forsvarsløst overfor et udfra kommende totalitær-angreb. Det kunne ikke senere lade sig gøre i samme form, pga den massive erfaring, som folk havde gjort. Det næste angreb betød et skift stil og strategi og var rettet imod den såkaldt ‘frie verden’ og dens demokrati.

I demokratiet troede folk, at blot de valgte nogen til at gøre det for dem, så blev det nok gjort i deres bedste interesse. Det starter altid i det små. Magthaverne tester befolkningen ved at byde dem det urimelige i små doser. Det virker på samme måde som en ikke-akut forgiftning, der langsomt bygger sig op i organismen, før den bliver kronisk. Symptomerne viser sig i mildere grad, før de eskalerer og fortættes. Når det omsider går op for folk, at der er noget rivende-skingrende galt, er de så afkræftede, at de ikke har overskud til at slå bremserne i. 

Folk har også troet, at blot de sætter deres lid til de medier, der hævdede at gøre arbejdet med at holde øje med Magten/Staten, mens folk havde travl med at gå på arbejde og sørge for egen overlevelse, så ville indhentning af information nok blive gjort i deres bedste interesse. Det skred langsomt. Medierne blev indrulleret i en kommercialiserings-, polititiserings-, ideologiserings- og militariseringsproces. De bedrev ikke længere journalistik men propaganda. Vi er nu både akut- og kronisk informationsforgiftede.

Hvordan kan vi som mennesker opdage i startfasen, om vi udsættes for patologiske overgreb? Jordan Petersen siger, det er helt enkelt. Hvis du på din arbejdsplads eller i anden sammenhæng bliver bedt om at gøre noget, der gør dig svag eller får dig til at føle dig skamfuld, så bør de røde lamper lyse. 

Psykologen og filosoffen Jordan Peterson – en proponent for frigørelsespsykologi og frigørelsesfilosofi.
Frihed og frigørelse er ikke fri bar og frihed for ansvar. Derfor hader globalisterne og den nyefødte-nyfascistiske venstrefløj ham.

Lige nu foregår det en pokkers masse patologisk aktivitet på det bureakratiske mellemniveau. Vel vidende at det er udtænkt på bureaukratisk højniveau, så sker al implementering på mellemniveauet og nedefter. De har voldsomt travlt med den fascistoide proces i mellembureaukratiet for tiden. Det kan kun finde sted, fordi fornuftige mennesker ikke siger noget, når de burde sige … noget. Der findes langt-LANGT flere fornuftige mennesker, end der findes patologiske psykopater, de larmer bare ikke så meget. De råber og skriger ikke, de fører sig ikke frem, de lytter, de griber ikke ordet ved enhver lejlighed, og de har ikke en evindelig selvoptaget trang til at lukke munden på andre. Så man hører uforholdsvismæssigt lidt til dem. Når de en gang imellem udtrykker deres tvivl, så gør de det forsigtigt og ikke braldrende og storhedsvanvittigt arrogant. De udnævner ikke sig selv til autoriteter, der ikke kan tage fejl. 

Hovedproblemet har at gøre med, at vi ikke har sagt stop og har ladet det ske. Vi er blevet stats-afhængige, for vi har spillet alt initiativ i hænderne på Staten. Staten vil sørge for os, Staten har svaret, Staten afstikker vores spillerum, Staten skal altid spørges om lov. Og Staten forventes at komme og frelse os, når vi er fortabte. Vi er blevet til stats-narkomaner, for vi har ikke noget brugbart, ikke-statsligt alternativ. 

Førhen var der altid alternativer. Folk kunne klare sig selv, de vidste, hvordan man byggede ting, leverede forsyninger, formidlede nyheder og organiserede sig. Staten har overtaget det i dag. Selvforsyning er ikke blot degenereret, det er bandlyst. Staten beskriver folk, der hjælper hinanden i deres fritid som ‘sort arbejde’ – altså hvis blot en af hjælperne er en person, der kan et håndværk. Staten har monopoliseret arbejdsydelser for at kunne beskatte det = suge penge ud af det til at aflønne sine (i Danmark) 1.3 millioner statsansatte. Altså en femtedel af hele befolkningen! Der er noget grundlæggende usundt over et så forvokset og forslugent statsapparat. 

Når vi er ganske afhængige af Staten, er vi som hjælpeløse børn. Hvis du oplever den slags på fx. en arbejdsplads, så er strategien at forberede et andet og bedre job. Altså forberede, ikke nødvendigvis sætte det i værk. Hvis man ikke kan sige gå ad helvede til, så kan man ikke forhandle. Misbrugeren / Staten / arbejdsgiveren el. lign. vil altid forsøge at få dig til at føle dig som uduelig, doven, bedragerisk. De projicerer altid deres misbrug over på dig. Vi ser det bigtime for tiden, hvor Staten pådutter borgerne konstant svækkelse og skamfuldhed. Det er vores skyld det hele, og derfor må vi staffes og betale den højeste pris: vores frihed og vores civile rettigheder. 

Og så kan du værs’go at gå ind på dit værelse, og du kommer ikke ud igen, før du er blevet god igen. Så kan du lære, din skidte knægt/tøs!

Den misbrugeriske Stat har gjort folk til uartige børn ved at behandle dem som … uartige børn. Det er Staten, der bestemmer, hvornår de uartige børn har lov til at komme ud af stuearresten i børneværelset. 

Det forløbne halvandet år har budt på systematisk svækkelse og udskamning af befolkningen. For at blive i arbejdsplads-analogien, så er det nu, at vi skal forberede et andet job, hvilket oversat vil sige trin-for-trin arbejde for en tilbageerobring af vores suverænitet som mennesker og borgere. Vi skal lære os selv ikke-identifikation med Staten. Vi ER ikke Staten, Staten ER OS. VI FOLKET, FOR FOLKET, som der står i den amerikanske forfatning som et godt eksempel på republikken, Res Publica, Folkets Sag. Staten er blevet som en kæmpestor uopdragen hund, der løber rundt med sin ejer, folket. Staten burde være et velopdragent serviceorgan, men i stedet ser den befolkningen som DENS serviceorgan. Den ser sig selv som formålet. Wag the tail.

Hvis vi ikke vender vores energi imod dette magtmisbrug, så vil vi selv blive misbrugere. Så vil vi begynde at hakke nedad og sidelæns. Hvis vi mister fokus fra, hvor overgrebet kommer fra, så bliver vi til med-overgribere. I et sygt samfundssystem finder vi altid undertrykkelse i øjenhøjde.

Vi finder også duknakkethed og splittelse, begge symptomer på svækkelsen.

Det siges og mærkes, at de forløbne halvandet år
har skabt en grundlæggende splittelse mellem mennesker.
Det kan udtrykkes i en forsimplet version (uden gradbøjninger):

På den ene side er der mennesker,
der mener, at der en noget helt og aldeles rivende galt.
De er allerede i fuld gang med ‘at søge et nyt arbejde’.

På den anden side er der mennesker, der mener, at:

  • regeringen er troværdig
  • regeringen er omsorgsfuld
  • regeringen har de bedste hensigter
  • medierne er troværdige
  • medierne har et kompromisløst sandhedskriterie
  • både journalister og politikere er mennesker med høj integritet og autencitet
  • medierne og statens institutioner er uafhængige af særinteresser
  • medicinalindustrien vil bare gerne opfinde medikamenter, der kurerer os alle sammen for sygdomme
  • lægevidenskaben er helt uafhængig af medicinalindustrien
  • læger er folk, der aldrig kunne finde på at gøre skade på mennesker, for det har de jo aflagt løft på
  • mennesker, der besidder stor magt, besidder også en høj etik

Duknakketheden og den hovedløse autoritetstro kræver en meget lang liste. Vi må forstå, at disse udsagn ikke skyldes ond vilje. Ejheller dumhed, allerhøjest uvidenhed, hvilket ikke er det samme. Vi kan se det på en anden måde. Alle de mennesker, der har valgt at dukke nakken, er folk, der endnu ikke er ankommet til virkeligheden. De har tilladt virkeligheden at blive erstattet af en syntetisk, kunstig virkelighed med en syntetisk-kunstig forklaring på denne uvirkelighed. Den er solgt til dem, fordi der var et tomrum, der var ikke noget, der var bedre. Og så længe, de ikke gjorde indsigelser mod denne uvirkelighed, fik de lov til at leve i fred som en slags belønning. 

Det er her, hvor det nu er muligt at hævde, at magthaverne er gået for vidt, også i deres egen interesse. Folk er nu blevet tvunget til at opgive deres hidtidige leven-i-fred-så-længe … Freden er nu forbi, krigen, ufreden er rykket helt ind i stuerne og ind i folks biologiske eksistens. Frygten, der statsgodkendte terror, er skruet så højt op, at alle mennesker er dømt og forpligtet til at føle sig livstruet i selve deres daglige omgang med andre mennesker. Magten har strammet grebet så voldsomt, at snoren knækker, og folk i stor stil og antal er begyndt at sige fra. 

Så folk er begyndt at gå på gaderne. Det er selvfølgelig en manifestation i sig selv, og det har en vis korttidsvirkning. Hvad gør regeringerne og deres forlængede mediearm? De bortfiltrerer manifestationen eller fremstiller den i et dårligt lys. Eller håner den (kend dine medier på forhånelserne). Europa eksploderer i massedemonstrationer, og medierne bringer INTET om det. Det gør de ikke, fordi de er ligeglade, tværtimod, de er ved at pisse i bukserne. Det gør de, fordi de har fået besked på det. 
https://www.nedersteetage.com/nok/

Hvad man kan formode og håbe, er at disse masseforsamlinger kompenserer for det kommunikations-tomrum, som blev skabt (bevidst) via nedlukningerne. Magthaverne ved, at folk, der mødes, hjælper hinanden med at danne meninger. De ved også, at disse meninger ikke gavner dem som magthavere. Vi har nået et point-of-no-return. Det er ikke længere muligt over en kam at benægte de kæmpe skader, som nedlukningerne har betydet for samfundet. Ansvaret kan ikke længere automatisk forflygtiges som førhen. Der er de, der husker – det hele! Og der vil blive talt om det, på gaderne under fanerne, på cafeerne. Hvorfor var det så vigtigt for magthaverne at lukke ned for café-restaurationslivet, for teatrene, for besøgene på de offentlige institutioner, altså for alle de steder, hvor folk mødes og udveksler forsigtige og søgende udsagn på vej mod en meningsdannelse? Hvorfor var det så vigtigt med rejseforbud’ene?

Og den næste, der leger, at det har noget at gøre med præventiv folkesundhed, får en flad! 

Onkel Algoritme vil miste sin magt. Det vil den rare onkel, fordi folk har luret mønstret med censur, informationsforbud, karantæne, bortfiltrering, shadowbanning, social-kineser-udstødelse og cancel culture. Der bliver nu talt åbent om, hvordan vi bliver høstet af vores mobiltelefoner. Det kan ikke holdes skjult længere, at … de holder noget skjult, og at dette noget er uegnet for børn. Altså: I må ikke tale om det, men ellers er alt, som det skal være 😉
Hvor er det dårlig basal-psykologi! Selv et 4-års barn vil straks tænke: Hvorfor må jeg ikke tale om det, hvad er det, jeg ikke må vide, hvorfor må jeg ikke gøre det?

11 kommentarer

  • omar ingerslev

    Forslag til mulig kontekst :

    Det kan undre at ledere spiller så højt spil – og lige til det sidste forsøger at vride armen om på befolkningen (med tvangsvaccination), samt øve rovdrift på det intellektuelt underernærede “virus-narrativ”, langt ud over hvad det kan holde til.
    Lederne vælger at gå planken ud – istedet for at afhoppe, flygte, eller være blandt de første til at trække sig ud af spillet – og/eller går til bekendelse i offentlige “bodshandlinger” a la kinesisk kulturrevolution/europæisk middelalder-stil – med brystbårne smædeskilte, kræmmerhusehatte, raslende kæder og klokker, spændetrøjer og gabestok, kogende beg, tjære og fjer.
    Hvordan kan ledere være så langt ude at de stadig gambler mod så dårlige odds ? Så dumme er de heller ikke – og er de stadig i tvivl kan de spørge bookmakerne hvor dårlige odds´ene er.

    Der kunne imidlertid også være en anden grund :
    – hvis lederne trækker den lidt endnu, kan de få enderne på flere løgne til at hænge sammen, så de kan bevare overhånden/overtaget, og holde den gående.

    Hvad kunne en sådan “anden løgn” være ?
    Den skal være så stor at den overskygger hele det forløb i det seneste halvandet år med “lockdown,vaccine og biometrisk ID”.

    Faktisk er svaret ikke så langt væk. Det samme ophav bag den seneste globale lockdown har i mere end 50 år hjernevasket verdensbefolkningen med et totalt virkelighedsforstyrret billede af hvordan et globalt klima fungerer – løgnen om det såkaldte “antropogene globale klima”/ “CO2”. Hvilken grotesk selvovervurdering og -undervurdering på een og samme tid – og hvilken arrogant og nedladende attitude overfor selvstændigt og kritisk tænkende mennesker, ikke mindst seriøst arbejdende videnskabsfolk, hvoraf der er flere end mange er klar over. De ignoreres blot totalt i de globalt udbredte og privatejede massemedier, som støjer værre end tyskernes støjsendere under WWII.

    Ophavet bag både “virus-lockdown” – og inden længe også “klima-lockdown” – ved nemlig godt at solsystemet er på vej ind i en regelmæssig ( cyklisk ) gentagelse af nedkølingsperioder, af kortere eller længere varighed – et solar-minimum ( “solar hibernation” – som NASA anerkender på deres officielle hjemmeside ). Der er i videnskabelige kredse i hovedtræk enighed om, at en kommende istid vil indtræffe omkring 2030, måske 5 år før eller nogle år senere.

    Overgangen fra den nuværende ca 16 000 år lange varmeperiode ( interglacial period ) vil medføre dramatiske optrin, såsom vulkanudbrud, jordskælv, meteornedslag, ekstreme klimatiske situationer ( storme, tørke, skybryd etc. ).

    For det kyniske ophav, der spekulerer heri, er det kun alt for let først at bilde alle ind at det skyldes “opvarmning og menneskabt ødelæggelse af klima” ( se under “post Scriptum ) – og når en voldelig og monstrøs udgave af “virus-lockdown”: en kommende “klima-lockdown” sættes i værk, så vil folk stå i en langt værre situation, end de kender fra den første “virus-lockdown” – det vil optage folk fuldt ud, og de vil hurtigt “glemme” opgøret med den forrige lockdown. Mens dette står på vil istiden regelmæssigt indfinde sig indenfor ganske få år – ophavet til “klima-lockdown” vil udlægge det som, at “den begyndende nedkøling ( til istid ) viser at det er lykkedes at “kontrollere” den “menneskeskabte klimatiske opvarmning”. Folk vil tro på det, juble og kaste sig for fødderne af deres egne undertrykkere. Og inden denne løgn skal reddes af nye løgne, vil istiden slå hårdt igennem og luge godt og grundigt ud blandt menneskene. Imens vil ophavet til lockdown & looting, trække sig tilbage til det ækvatoriale bælte ( hvor der pt bor ca 1 MIA mennesker – det samme tal, som ofte nævnes, når talen falder på hvor mange mennesker der på længere sigt skal bebo planeten ), hvor de har forberedt sig på livet under en istidsperiode af længere varighed. I Sahara, Gobi, Congodeltaet, Amazonas – og til dels Indonesien har de stærkeste økonomiske kræfter igennem flere årtier fjernet de lokale folk og hele nationer, købt og stjålet jord og råstoffer, og opbygget gigatiske bioproduktionsanlæg, som lige nu producerer biobrændsel, men som fra det ene øjeblik til det andet kan omstilles til planteføde-produktion.

    Kan du gætte hvad de skal bruge Libyen til ? Saharas største underjordiske ferskvandsreservoir, olie og gas til kunstlys og opvarmning og opkoncentrering af CO2 tli ca 800 PPM, som iflg min gartner giver den optimale plantevækst i drivhuse.
    Der er ting så tragiske at man næsten fristes til at le. “Manmade River” – det rørsystem som trak fra ferskesvandsreservoiret og dirigerede det mod nord til byerne, blev ødelagt af bombetogterne – ferskevandsreservoiret skal bruges til de lokale planteproduktionsanlæg i ørkenen, i henhold til ovenstående.

    Dét kan netop forklare det høje spil lederne spiller lige nu – og hvorfor de trækker den længere end almindelig sund fornuft tilsiger – hvorfor de går for langt med den nuværende lockdown, vel vidende at de er klar med en endnu voldsommere og mere livstruende “klima-lockdown”. Set fra ophavet til lockdowns, har det sidste halvandet år været en “succes” – de fleste har ædt den råt. Så lederne føler sig sikre nok på, at det nok skal bære frem til introduktionen af “klimalockdown” i en nær fremtid.

    Bemærk at det bl.a. er Bill Gates og Klaus Schwab der selv uopfordret taler åbent om “klima-lockdown”.

    Post Scriptum :
    Der er en naturlig forklaring på hvorfor solen faktisk virker mere aktiv, umiddelbart før hibernation-stadiet :
    Når solens forsyning af galaktiske og intergalaktiske plasmastrømme svækkes, kan dele af solens processer – plasmafusionsprocesserne – ikke længere opretholdes/fuldføres i samme omfang, og den overskydende tilstedeværende energi i solen må frigøres igennem atom-fussion/fision, som kortvarigt udsender en større – og mere uren – form for energi ( bl.a Gamma, samt hele eller dele af grundstofrækken jfr det periodiske system m.m. ). Denne tømning af solen, inden den falder til et lavere energiniveau – kan skabe mere stråling, kortvarig opvarmning, forøget geotektonisk aktivitet ( jordskælv, vulkanudbrud ) og kan påvirke hvor de magnetiske poler ligger – pt flytter den magnetiske sydpol ( geografisk nord ) sig ca 55 km om året mod øst !!!. Jordens magnetiske poler har vendt 180 grader ca 200 gange gennem årmillionerne. Denne midlertidige aktivtetsforøgelse i solen, umiddelbart før “hibernation” svarer til en miniversion af en supernovaeksplosion – derfor er det dramatisk.

    Tag ordene fra denne tekst og brug som søgeord – de som søger skal finde de svar og den dokumentation, de har brug for.

    Øvrige kommentarer til artiklen :

    Apropos det svulmende statsapparat med 1,3 mill indsatte ( overførselsindkomst ) og ansatte ( lønindkomst )

    Af de skatteinddrevne midler, “returneres” ca 420 MIA, svarende til ca 1/4, til hele spektret af “velfærdsydelser/infrastruktur m.m.” De resterende 3/4 tilflyder banker og kapitalkoncerner, og en frodig underskov af private firmaer, der under dække af at servicere staten snylter på de skatteinddrevne midler. Dvs at den største lokale forretning i DK er privat parasitvirksomhed på skatteinddrevne midler. Læg dertil den ulige beskatning hvor de rigeste betaler procentuelt mindst og de hårdtarbejdende “working poor” procentuelt betaler mest. En tilsvarende ulighed gælder indenfor gælds/lånevilkår for disse befolkningsgrupper.

    Apropos det kunstigt skabte eksistentielle tomrum i store dele af befolkningen

    Ved at understimulere/kvæle åbensindet, selvstændig kritiske tænkning, ved at rette fokus mod egoet/narcissismen – og ved at fjerne enhver verdensanskuelse, tros- filosofisk eller videnskabeligt baseret, har man lukket manges adgang til en større virkelighed, der peger ud over det enkelte individ. Individet er derfor overladt til – og prisgivet – sig selv, fanget i verdens mindste fængsel, deres dødelige krop, en spændetrøje af ens eget kød, udspændt mellem deres fødsel og død – og individet må derfor frygte begge dele. Man kan udtrykke det således : de der frygter døden som noget endeligt, og ser hele deres liv på dette præmis, bærer på et tomrum, der er så let at fylde med frygt – indpodet af enhver, der ønsker at gribe ind og manipulere/kontrollere/herske over andre.
    De, der ser både fødslen og døden som overgange, kender tingene til alle tider – fortid, nutid, fremtid – og kender ikke til det samme tomrum, frygter derfor nærmest intet, og kan derfor ikke fyldes med løgn, trusler og manipulation – og ikke underlægges diktatur og andre livstruende samfundsstrukturer.

    Apropos – hvad er et menneske ?

    ” Vi vælger at leve. Vi vælger os selv og hinanden. Vi lever ALLEVEGNE og til ALLE TIDER. Vi er dem som ER. Vi følger en højere universel sammenhæng. Vi udtrykker vor tro, viden, længsler og håb ligeså mangfoldigt som stjernerne på himlen. Vi følger vore drømme, visioner & kald. Vi er fri, fro og frejdige når vi går, i alle retninger, i en verden uden ende. Vi navigerer ud fra et simpelt princip – et indre medfødt kompas :
    Vore tanker, ord og handlinger skal være til gavn for både vor Jord, alle levende skabninger, vore brødre og søstre, og os selv. Vi lærer af vores forfædre, vi kender os selv og hinanden, og vi bestræber os på at vore beslutninger og handlinger skal gavne vore efterkommere ”

    ( uddrag fra ” fra folkedybet ” / nedersteetage )

    https://www.nedersteetage.com/fra-folkedybet/

    Tag ordene fra denne tekst og brug som søgeord – de som søger skal finde de svar og den dokumentation, de har brug for.

    • marcohanuman

      Ja, hvorfor kryber de ikke til korset?
      Jeg tror, noget svaret ligger i omfanget af fadæsen og umuligheden i at indrømme. Politikere indrømmer aldrig deres grundlæggende fejl. De smører løgn ovenpå løgn.
      Men samtidigt leder de efter bagdøren i stil med: Nye videnskabelige undersøgelser viser nu, at det er på tide at … men det hele var rigtigt set i bakspejlet.
      Medier indrømmer heller aldrig fejl. Du ser dem aldrig dementere. Og hvis de er nødt til at trække i land, så regner de med, at folk har glemt i mellemtiden.
      Det var jo ikke fejltagelser og uvidenhed. Det var jo bevidst løgn og propaganda.
      Det er kun uvidende mennesker, der bliver seriøst overraskede, der indrømmer deres fejltagelser. Når først der er bevidst bedrag indblandet, så er løbet kørt.
      Og så tror jeg, du har fat i noget, når du antyder, at de er blevet stillet visse ting i udsigt. Men som jeg før har antydet, så er det falske løfter. Når først de nyttige idioter har udført deres tjenesteydelser, bliver de dumpet på skrotpladsen. Jeg tror, de har bizarre ting i kufferten i toppen af systemet. De varmer op i de amerikanske medier for tiden. De har tænkt sig at lancere noget så spektakulært som en fake alien invasion. En gang klimasvindel 2.0, muligvis. En pandemi 2.0, helt sikkert, og de er allerede i gang, og der står CIA over det hele. Men hvad nu hvis det er the aliens, der ankommer med en ny farlig rumvirus? Det er lige netop, hvad von Braun, der på sine gamle dage blev en slags nazi-whistleblower, fortalte var blueprintet. Jeg havde for år tilbage ved et sært tilfælde en time lang telefonsamtale med Carol Rosin, hans sekretær, hvis mission var at advare mod militarisering af rummet – hvilket er nøjagtigt, hvad der sker lige nu.

  • omar ingerslev

    Helt rigtigt – de gamle løgne videreføres, samtidig med at nye introduceres. Der fyres af over hele spektret.
    Det er “gratis at prøve det hele af “lige før lukketid” – istid.

    Der er tale om “konkurrerende dødsårsager” som en fhv chefpatolog for Panum kaldte det i sine memoirer, da han beskrev en
    obduktion, hvor afdøde var faldet ned i en brønd, drukende i bundvand, kvalt i kulmonoilte, et stort tungt stykke værktøj havde knust kraniet og han havde brækket nakken da han ramte bunden – altså hver især nok til at han ville være død på stedet – altså “konkurrerende døsårsager – hvilket altså minder mig om hvad verdens befolkning udsættes for af de kræfter der vil flest muligt, hurtigst muligt til livs. Historiens største genocide in spe – hvis det gennemføres.

    Da jeg voksede op stod 1900tallets diktatorer i et eksotisk skær, forstået således, at jeg ikke havde fantasi dengang til at forestille mig en gentagelse – men idag erkender jeg at vi står overfor de nye “eksotiske” dikatorer fra 2000tallet – som tilmed vil overgå de forrige, om de ikke forinden bliver forhindret deri.

    Jeg drager også mange paralleller mellem situationen idag og situationen i middelalderen med statskirke/religion, syndspåførelse, skatter/tiende/aflad, skærsild, trusler om bål og brand, inkvisition, afladsbreve, hekseforfølgelse osv – svarende til “coronatroen”, de fødte synd… øh … fødte syge, aflad … vaccine og CO2kvoter, trusler om bål og brand … restriktioner, konfiskation af grundlæggende ret til liv, bål brand fængsel, gabestok … karantæne, coronapas … hekse … antivaxxers, omtalt som psychopaths og socialt uacceptable .. altså middelalder version I & II & III .. . ” and still counting ” …

    • marcohanuman

      Der ligger en spændende blogpost her med recirkulering af verdenshistorien, de nye dark ages, en stor gryde, der når i kog vender bundlagene op til overfladen. Alt er det samme, der er bare kogt suppe på det. Jeg får en ide til et litterært eksperiment. Jeg kan godt komme med oplægget, hvis du synes, det kunne være interessant. En slags kollektiv novelle, hvor to personer mødes og fører en samtale om emnet – og hvor det i øvrigt fører hen. Man kender jo ikke resultatet af en samtale på forhånd. Du skal bare forestille dig personen der taler, og hvad han siger. Vi har lov til at gå baglæns og indskyde kommentarer i den anden persons bidrag. Vi har også lov til at forestille os i et vist omfang, hvad den anden kunne finde på at indskyde undervejs. Jeg tror, det kunne være skideskægt.
      Hvad siger du til det?

    • marcohanuman

      Skidegodt!
      Så – lad mig opsummere spillereglerne. Altså forstå det ret, ‘regler’ er for at give så fuld frihed og alligevel struktur som muligt.
      Jeg ved, at du ved, hvad jeg taler om, for som fotograf kender du en hel masse til kunstens spilleregler.
      Det bliver som en slags brevskak, som det vist hed dengang. Egentlig er det ikke anderledes, end hvad vi allerede har haft gang i, blot med en fiktiv ramme.

      1. Jeg opretter en ny post, der ikke er publiceret. Du skal heller ikke publicere, bare gemme som udkast.
      2. Jeg giver et oplæg i form af det, der i filmen ville hedde anslaget.
      3. Jeg leverer den første længere replik – det kan godt være, at jeg lægger din karakter et par ord i munden fra starten bare for at komme i gang. Jeg mener, man komme ikke lige ind ad døren og snakker fanden et øre af.
      4. Du skriver videre og leverer den anden replik.
      5. Vi har lov herefter til at indskyde egne bemærkninger, hvis den anden kommer med en længere replik. Vi har også lov til at rette den andens replik til ved indskudet, så det giver mening.
      6. Vi har lov til at indskyde korte, fx spørgende bemærkninger fra den anden i vores egen replik, hvis det giver mening.
      7. Det vil være en god ide at undgå alt for lange replikker og forestille os, hvornår man i en samtale ville få et indskud eller replikskift. På den måde kan vi holde det som en samtale og hele tiden have noget i baghånden. Vi kan måske undervejs give bolden videre med spørgsmål (det skal dog ikke blive stereotypt).
      8. Hvis det er oplagt at lave et sceneskift eller et tidsoverspring, fx hvis der er et tiltrængt break, har vi lov til at gøre det (jeg kunne godt finde på det 😉
      9. Vi har lov til at foreslå en rewrite fra den anden, hvis der køres for meget ud af en streng, men det tror jeg ikke bliver nødvendigt. Derimod kunne det blive aktuelt at foreslå længere indskud med tilbagevirkende kraft.
      10. Det er OK at drille lidt, hvis der er brug for det, din skide katolik 😉 Det er heller ikke sikkert, at det er en god ide, men lidt ‘kontrapunkt’ er aldrig en dårlig ide.
      Her tænker jeg lidt på, hvordan nogen engang karakteriserede J.S. Bachs fugale kontrapunkt-stil: En lyttende-bidragende-berigende samtale mellem dannede personer, snart lyttende, snart kommenterende, snart talende. Altså en musikalsk udgave af alle samtalens elementer og stilarter.
      11. Vi har lov til at gå tilbage og rette i teksten. Vi skal bare overholde flowet og ikke hive tæppet væk under den følgende replik.
      12. Til sidst: Lad os gå ud fra, at det er indlysende, at bolden er givet videre. Måske vil det være en god ide at skrive videre udenfor blogposten og så copy-paste over, når man er klar. Ellers kan den anden tro, at bolden er spillet.

      OK – lad os se, hvad det giver. Det bliver som sagt skideskægt!
      Jeg tænker også, at spillereglerne vil udvikle sig undervejs.
      Vi satser nok på en novelle, ikke en roman. Men her kan man selvfølgelig blive overrasket. Hvis formen udvider sig, så findes der jo litterære kunstgreb til det.
      Kender du filmen ‘My dinner with André’? En hel film bygget op som et teaterstykke med to skuespillere, der taler sammen over en middag på en restaurant. Det er nok, for hele ‘dramaet’ ligger i replikkerne og – fordi det er film – i mimikken og klipningen. Det må have været krævende. Men vi har ikke det krav til performance hængende over hovedet, for vi kan bare tænke os om i fred og ro.
      Vi må se an, hvornår vi mener, at samtalen slutter. Den skal ikke være uendelig. Men der kan jo komme en ny samtale over et andet tema = et kunstgreb til formen.

      En ting om litterære personvinkler: der kan kun være én hovedperson. Det bliver i sagens natur mig, fordi jeg starter samtalen. Det skyldes, at man kun kan være ‘inde i hovedet’ på én person. Ingen film eller roman/novelle har to hovedpersoner. Men – og det er vigtigt – det betyder ikke, at medspillere eller modspillere ikke kan være ekstremt differentierede og udbyggede. Og fordi setup’et er en samtale, så vil det være en fuldstændig ligeværdig dialog. Eksemplet med ‘My dinner with André’ er netop, at begge personer er lige meget i fokus, men det er stadigvæk ‘my dinner’ med Ándre. Giver det mening? Det bliver ikke en begrænsning på nogen måde, når først dialogen er i gang, det har egentlig kun at gøre med indflyvning og udflyvning + evt. mellemlandinger.

      Det eneste eksempel på flere hovedpersoner i romanform, jeg kender, er Lawrence Durrells berømte roman-quadrologi Alexandria Kvartetten. Men her var han nødt til at skrive fire separate romaner med hver sin hovedperson for at se den samme tid + lokation + persongalleri fra forskellige synsvinkler. Jeg tror også, at Svend-Åge Madsen har gjort lidt af det samme + Paul Auster. I filmen er der gjort eksperimenter som fx. Magnolia (Paul Thomas Anderson) og Pulp Fiction (Tarantino), hvor der skiftes hovedperson.

      OK, jeg kommer op med noget ret snart. Og husk: alt er med ret til forbehold og rettelser indtil udgivelse. Ja, selv efter udgivelse.

  • omar ingerslev

    Samtalen som litterær form løber igennem hele litteraturhistorien. “My dinner with Andre”
    er gennemspækket af fantastiske tanker og formuleringer. Andrés beskrivelse af hvordan mennesker er fanget i storbyer, i “My dinner with André”, samt flere andre eksempler herfra, står som stjerner på firmamentet. I Kurosawas Roshomon fortæller 4 vidner til et mord hver sin unikke og næsten indbyrdes selvmodsigende oplevelse af hændelsen. Jeg har altid været draget mod værker, som er bygget over samtalen. Jeg har ofte tænkt, at det jeg har lært mest af – mere end fra bøger & studier – netop er samtalen – altså, i en form, hvor parterne synes det er vigtigt, at man i fællesskab gør hvad man kan for at sprænge enhver form for begrænsning, inklusive ens egen eller modpartens – i håbet om ved fælles indsats at bryde igennem og entrere en friere, åben – og større – bevidsthedstilstand – med en udvidet forståelse af sig selv, hinanden og omverden. Hvorfor skulle vor stræben være anderledes end resten af det kosmos, som fra det mindste til det største, er under konstant “ekspansion” og udvikling på lignende måde.
    En journalist spurgte Brahms efter uropførelsen af endnu et mesterværk, hvad han ellers lavede. Brahms svarede
    ” jeg æder, skider og sover – bortset fra at æde, skide og sove, hvad laver De så ? “.
    Under en præsentationsrunde på en fotoskole, svarede en deltager : “I´m into survival ” – et projekt der ikke har udsigter til det helt store gennembrud for det individ, som kun ser sin egen isolerede eksistens, som hele rammen og begrænsningen for udfoldelse mellem “fødsel og død”.
    Alt i kosmos ekspanderer og udvikler sig – og det gælder også for en journalist og en survivor på fotoskole 😉
    – retningen for disse “processer” ( i mangel af bedre ord ) er afgørende, og det meste genkendes derved, at “det” vil i en bestemt retning – som en slags indbygget trang efter udfoldelse/”Thrive” – her rejser min tvivl om retningen af begivenhederne sig for de store tyranner, både historiske såvel som nulevende – er disse nulevede og aktuelle eksempler på “tobenede” de mindste åndelige elementarpartikler, som findes i kosmos – og ligeså feteret som “Higgs-Boson-partiklen 😉 ?
    Stadig gælder, at også grandiose tyranner og åndelige gnomer har mulighed for at udvikle sig 😉
    Det er ofte påpeget indenfor hjerneforskningen, at bevidstheden ligger i overfladen af organet – det ser ud til at “overflader” er det “interface” hvor alt sker – et vækstlag, som findes i al interaktion, fra atomer til galakser og alt derimellem.
    Det er måske i sådanne overflader/vækstlag selve fænomenet “bevidsthed” lever og udfolder sig ? – og spørgsmålet om hvorvidt “hjernen” som organ har med bevidsthed at gøre, eller “blot” faciliterer den, som en slags “sender/modtager”, bygget på den “fede” måde, indfinder sig her.

    Man kunne som suplement til din skitse til “regler” og metodik også mødes in persona – og så lade samtalen slippe løs og gå sine egne veje, uden noget “ejerskab” indledningsvis – og sørge for at det optages på et medium, som efterflg granskes, hvorfra essensen ekstraheres og iklædes en skriftlig form ?

    Also sprach Zarathustra

    PS :
    Jeg er ikke ramt af k´olik, men er opvokset blandt mange katolikker, og “æder,skider og sover” måske på samme måde. Nogle vil mene at visse religiøse mennesker for ivrigt prøver at stramme bæltet i livet for hårdt og derved risikerer at presse det hele ud gennem “hovedet” – indimellem kan det hænde at det er svært at høre forskellen på hvad der naturligt kommer ud af de respektive åbninger. Alle er mennesker – også katolikker – og i Santa Maria della Vittoria-kirken i Rom har Bernini fremstillet erotisk sanselige udgaver af mødet mellem mennesket i kvindelig skikkelse og englen/helligånden i mandlig skikkelse – og så har katolikkerne iøvrigt mange børn, i modsætning til “protestanterne” 😉

    • marcohanuman

      🙂 Jeg går lige og kredser om setup’et.
      Hvis du har mod på det, kan vi også råde over flere personaer. Jeg tænker eventuelt noget i retning af Chaucer og Canterbury Tales, hvor hver person fortæller sin historie ved hvert stop på pilgrimsruten.
      Her skulle det så ikke være personlige historier men måske, at der ved hvert stop kommer en ny person til, eller blot en ny person med ‘Jeg kunne ikke undgå at høre, hvad I talte om’. Det kunne være en togkupé eller dækket på en passagerbåd. Måske er det blot en gruppe, der mødes årligt et sted. Vi får se.

      Overfladen er en interessant og åbenbart universal feature ved organismer. Bruce Lipton, cellebiolog, siger, at det er cellemembranen og dens sensorer, der er hjernen i cellen, ikke cellekernen og dna’et, der blot er et protein-kombinations-bibliotek. Men nu skal vi jo ikke brænde alle pointerne af 😉

      Jeg kan også godt li’ ideen om en rigtig samtale, der så efterbehandles. Det har jeg jo gjort en hel del efterhånden, og det virker fint. Lad os prøve skrive-versionen først. Hvis vi ikke er tilfreds, så tager vi det bare som en øvelse. Jeg forestiller mig måske også, at det kunne være en slags model for en serie.

  • Omar Ingerslev

    Man kan opfatte samtalen, samværet, livet og en større bevidsthed som bevægelse, vandring … en rejse.

    Jeg har ofte tænkt på at ideal-bevidstheds-tilstanden ligner en karavane, et vandrende akademi – når fødderne er i bevægelse må også tanken bevæge sig – og omvendt. Så processen kan trækkes både af tanken og fødderne, sammen eller hver for sig.
    Selv Søren Kierkegaard, som ikke var den sportife type, erkendte at de daglige vandringer gennem København var ligeså afgørende for forløsningen af tanken, som hvad han iøvrigt var kapabel i.

    Da jeg for nylig var i Athen og vandrede i olivenlundene omkring Akropolis blev jeg igen mindet om vandringen som en dynamo i tankeprocessen og samtalen. De ulasteligt klædte filosoffer i togalignende dragter ses ikke mere – men ser man godt efter, er nogle forklædte udadtil som fattige, men er indadtil rige. Nogle kommer fra koldere egne til Athen om vinteren. Foruden det simple liv og selve overlevelsen, giver de sig hen til tanker, inspireret af bevidstheden på det historiske sted. Jeg mødte flere, og følte mig “hjemme” iblandt dem – flere var en slags pilgrimme, som søgte den frie, selvstændige og kritiske tanke, for at være en del af en større bevidsthed og dens lange historie. Nogle kunne være kandidater til Mensa-medlemskab – men ligesom mange af foreningens medlemmer, føler de sig ofte utilpas i tilpasningen til det omgivende såkaldte normale samfund.

    I “Det vandrende Akademi” går folk til og fra, enten før eller senere, det er åbent og frit hvem der gør “Vandre-akademiet” følge – og hvor længe – fra øjeblikkets spontane indskydelse og flygtige magi, til trofasthed i sandhedens tjeneste som “stjernekigger på evighedens manifeste firmament” – eller noget derimellem – andre folk, på anden kurs, krydser strejfer eller peger mod frontale sammenstød med “Vandre-akademiet” – sammenstød som både kan medføre blændende lys eller ødelagte karosserier.
    Måske må man forlade den gammelvante tankegang, som man forlader en smadret bil efter trafikuheld, for at finde en anden og bedre ?

  • omar ingerslev

    William Shakespeare :

    “Hell is Empty and the Devils are All Here”

    (The Tempest, 1610).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *