Kunstig intelligens baseret på Big Data må regnes som en illusion.

Hvorfor? Fordi enhver maskine er nødt til at operere ud fra de data, den har opsamlet. Og disse data er ude at stand til at indeholde det, der er allervigtigst for os mennesker og det uanset hvor mange sensorer, der indføres. Vores værdier, hvorfor vi smiler på et foto, etc. Tænker vi på vores partner, tænker vi på festen i går? Eller tænker vi på den person, der tager billedet? Det kan en maskine ikke vide, og derfor kan den ALDRIG være virkelig intelligent. Kunstig intelligens og Big Data er en gigantisk illusion.

Sarah Spiekerman,
professor ved Institut for Informationssystemer og Samfund
ved Erhvervsuniversitetet i Wien,
Privacy & Sustainable Computing Lab

Dagens emne er sædvanligvis ENTEN kapret af transhumanister og kritikløse lovprisere af det store Digitale Utopia, hvor Singulariten lige om lidt er ankommet, når al maskinkraft tilsammen i form af algoritmer og Big Data bliver klogere end mennesket og overtager menneskets verden, hvilket vi ifølge transhumanisterne lige så godt kan lære at elske, da det er uundgåeligt. Elsk The Matrix, maskinverdenen, elsk AI som i Terninator 2. De glemmer i skyndingen, at begge kultfilm handler om en succesfuld kamp mod AI, der er blevet menneskets værste fjende.

ELLER: Som eneste svagpisser af et modspil forsøges den hæmningsløse transhumanisme modsvaret af frygtsælgere og paranoikere, der sjovt nok er lige så deterministiske som transhumanisterne og mener, at det hele er uundgåeligt, at vi er inhumant fortabte, og at vi ligeså godt kan lægge os ned og dø, for de transhumanistiske overherrer er almægtige og sidder på al teknologi, etc. Ikke meget vision og hjælp at hente her.

En hel stak bekymrede æggehoveder, mest østrigere og helt sikkert professorer alle sammen, har på det seneste skrevet et anti-transhumanistisk manifest, hvoraf en af dem leverede citatet i toppen:

http://privacysurgeon.org/blog/wp-content/uploads/2017/07/Human-manifesto_26_short-1.pdf

De skriver:

Transhumanisme er et negativt perspektiv på den menneskelige natur parret med en teknovidenskabelig vision om, hvordan vi bør forbedres. Mennesket er en defekt maskine.

Dette perspektiv er bedst kendetegnet ved en overtroisk overbevisning om videnskaben som frelser og en distanceret foragt for vores menneskelige natur: vores skrøbelighed, vores dødelighed, vores følsomhed, vores selvbevidsthed og vores inkarnerede fornemmelse for hvem vi er i modsætning til hvad vi er.

Manifestet ridser kort transhumanismens antagelser og trossætninger op:

  • Virkeligheden er summen af information

  • Mennesker er ikke andet end informationsprocesserende objekter

  • Kunstig intelligens er intelligens i menneskelig forstand

Baseret på disse trossætninger argumenterer transhumanister for at:

  • Beslutningstagen bør generelt baseret på information og den kunstige intelligens, der operer ved hjælp deraf, fordi denne slags beslutningstagen fører til bedre beslutninger.

  • Vi bør sige velkommen til den næste fase af evolutionen, i hvilken mennesker kan forbedres; for eksempel vha den kunstige intelligens, der er mere potent end menneskelig intelligens.

Bemærk, hvordan allerede grundsætningerne modsiger sig selv. AI er lig med menneskelig intelligens … AI er menneskelig intelligens overlegen. Det irrationelle tankespring sker ved at gøre intelligens identisk med processorkraft. Intelligens er SÅ meget mere end processorkraft. Kunstig intelligens er bs, naturlig intelligens er sexet.

Dogme

Transhumanismen bygger på det dogme, der siger, at alt nyt er per definition godt. Der er en lige linje fra dette dogme til ideen om, at det største, vi kan forestille os som fremskridt, er at give statsborgerskab til en dukke. Havde man spurgt Aristoteles for 2.500 år siden ville han sige, at det største for et menneske er eudemonia. Et udtryk for alt det, som var attraktivt for et menneske: at opnå en tilstand af velbefindende, at blive et godt menneske i vores personlige udvikling, at blive generøs, at blive modig, at blive vidende, at opnå visdom. Fremskridt og udvikling var uadskillelig med etik og indeholdes i begrebet eudemonia.

For transhumanister handler det om innovation, et af de helt store buzzwords, der bliver repeteret i firmaer, på læreanstalter, i institutioner, af smarte business coaches og workshop-guruer. Udtrykket optræder for første gang i skrifter af Albertus Magnus (1206-80), elev af Aquinas, teolog, filosof, skolastiker. Han sagde: Fremskridt er, når vi opfinder noget nyt. Vi har i forløbne 800 år lært at tænke som ham og det i en grad, så vi mener, at det er progressivt at være wired 24/7 med digitale devices, hvor igennem al information flyder til os, hvilket dermed er garant for vores optimale verdensbillede. Man kan nu være alvidende, mens man ligger i sit badekar med VR-briller på.

En italiensk arkitekt ved navn Brunelleschi (1377-1446) opfandt en device, en illusionsmaskine, hvor man vha et billede og et stykke optik kunne se domkirken i Firenze i, hvad vi i dag ville kalde virtuel-reality 3D med dybdeperspektiv. 650 år efter har vi lært at omgive os med hans eksperiment. For ham var det bare et eksperiment, typisk for renaissancen og dens opfindelse af dybdeperspektivet i malerkunsten. For os er det blevet en ekspanderende indpakning i designervirkelighed, i illusion.

Digitalt

Et postmoderne transhumanistisk kernebegreb er digitalisering. Totalt mainstream, samme buzzword-kvalitet. Som med innovation beskriver det en krum kurve. Først ekspanderer den, så stagnerer den, og så imploderer den i sig selv igen. Først skaber den værdier, dernæst destruerer den sine egne og andre værdier. Eksempel: dankortet. Først gør det betaling nemmere, man behøver ikke at rode rundt med sedler og mønter og vekslepenge, man behøver ikke valfarte hen i sin bank, osv. Dernæst vender teknologien sig imod os. Småhandlende betaler i dyre domme for at køre systemet, for endnu et sugerør er stukket ned i deres virksomhed. Vi, deres kunder, kan miste alle vores penge ved et hack, vi bliver overvåget af staten og firmaerne, der nu kender og registrerer alle vores transaktioner, og hvis det udvikler sig som i Kina (og det gør det), kan staten herefter tage alle dine penge, hvis du træder ved siden af i din sociale adfærd (socialisme 2.0). Den store AI-robot har registreret, at du har været ulydig, og pludselig gælder dit dankort ikke længere udenfor den kommune, du bor i, kun i visse forretninger, du kan ikke bestille en flyrejse, du har mistet din stemmeret, og strømmen går ud i din lejlighed kl. 7 om aftenen, fordi du kom for sent på arbejde forleden og mistede resten af dine sociale points. Folks privatliv er væk, og hvad værre er, folk har glemt, hvad det overhovedet vil sige, for de udstiller frivilligt hele deres liv på sociale medier. Gennemskueligheden er væk, for man holder ikke længere fysiske objekter, der repræsenterer egentlige værdier, i sin hånd.

Kun eksperter kan se igennem den digitale skærm, så en ny klasse af teknokrater og disses håndlangere kontrollerer verden. Vores arbejdsliv kan nu bestå i, at vi 50% af tiden prøver at forstå, hvad det digitale matrix siger til os. Hvis der er den mindste afvigelse fra programmeringen, der førhen blev løst ved, at et menneske gennemskuede afvigelsen og gjorde en undtagelse fra reglerne, så klapper systemet nu fuldstændigt i, fordi undtagelser ikke findes i dets repertoire. Der gøres kæmpe forskel på folk, fordi der ikke kan gøres forskel. Kan vi se paradokset?

Vi er nu ved et punkt, hvor vi ikke længere skrider fremad som mennesker, vi skrider til siden og baglæns, vi er ved at degenerere. Som i The Matrix er det digitale væv en evig, overfladisk strøm af nuller og ettaller, der regner nedover virkelighedens skærm.

Defekt er perfekt

Et stort problem med komplekse systemer er, at de er fulde af fejl. Hvis der i et komplekst styresystem er en million kodelinjer, er det tilladt, at der er op til 5%, hvilket vil sige 50.000 linjer, der indeholder fejl. Så hvis sikkerhedssystemet i et fly rammer en af disse linjer, vil en del af flyet fejle, medmindre piloten kan afkoble det og dermed redde systemet fra sig selv. I modsætning til, hvad vi går og bilder os selv ind, har det digitale væv en lav grad af pålidelighed. Hvis du sidder på en arbejdsplads, hvor der er meget IT, vil du konstant se fejlmeldinger fra IT-afdelingen. Serveren er nede, firewall’en er gennemhullet, båndbredden er forstoppet, der slap spam igennem på mailen, der er lange ventetider på supporten (Du er nu nummer .. 58 .. i køen. Vent venligst.). I butikken får du at vide, at der lige nu er problemer med terminalen, kan du ikke betale mobilt. Desværre, vi tager ikke imod kontanter længere.

Hvis du køber et stykke software, kan du ikke se udenpå pakken, hvor mange kodelinjers fejl, de tillader deres programmører. På en vare i supermarkedet kan man i det mindste se, hvad pakken indeholder, og hvor længe den kan holde sig, så man kan vurdere to produkter i forhold til hinanden. At man så ikke kan gennemskue tilsætningsstofferne er en anden sag. Mht. software er man afhængig af, at en eller anden behjertet sjæl, som du selv vælger at have tillid til, og som ikke arbejder for firmaet, har gidet at teste det og komme med en anmeldelse og anbefaling.

Digitalisering betyder, at lagret skrift, billede eller film har lige så lang en levetid som den den harddisk, der med garanti går ned. Man kan kun håbe på, at der er en backup. På Det Kongelige Bibliotek kan du få adgang til en bog fra 1100-tallet, hvor alle sider, al skrift og alle illustrationer i bedste fald og stand er fuldstændig intakte. Og hvis vi taler om skrift hugget i sten eller brændt i ler, kan vi udvide sidste holdbarhedsdato for mediet med 5.000-20.000 år eller mere.

Digitale produkter ser altid ordentlige og lækre ud. Tekstbehandling ser proff ud i forhold til håndskrevne noter. Men det kan bedrage groft. Håndtegnene kan være fulde af gennemtænkt mening og ligne noget rod. Den digitale tekst kan ligne en færdigredigeret og -layoutet bog og være fuld af stavefejl, dårligt sprog og meningsforstyrrelse. Da skoleelever fik adgang til tekstbehandling, blev deres sprog pludselig dårligere, og mængden af stavefejl og grammatisk nonsens voksede. Det er ligesom Fake News. Det ligner virkelig journalistik til forveksling, fordi det er sat formmæssigt lækkert op. Det bliver det blot endnu mere fake af.

Reduktion

I en digitale verden er mennesker en del af det digitale væv. Transhumanismen er en stærkt reduktionistisk ideologi. Som darwinismen, der var industrialismens og den klassiske imperialismes grundideologi og reducerede mennesker til et produkt af tilfældige mutationer, hvor de mindst fejlende mutationer vandt via den stærkes ret (noget BS i øvrigt), således er transhumanisme blevet informationsalderens grundideologi, der reducerer mennesker til informationsobjekter, hvor forudsigelighed og programmerbarhed er en slags afstumpet dyd. Begge variationer af grundtanken indeholder en reduktion af mennesket til et produkt af enten determinisme og total tilfældighed (darwinismen kunne aldrig blive enig med sig selv om at forklare sit eget paradoks). Transhumanismen ønsker at skære igennem paradokset – ikke det samme som at løse det – ved at påstå, at vi bare kan designe og manipulere os ud af tilfældighederne. Naturen er noget rod og noget billigt skidt, vi må fixe den.

For transhumanister er bevidshed blot en bivirkning af neuroner. Der er intet unikt ved menneskets eksistens, og vi kan herefter erstattes af maskiner. Vi har bevæget os derhenad trinvis. Et trin på vejen var feminismens destruktion af familier og relationer mellem mand og kvind og forældre og børn. Dernæst ankom en heftig promovering af LGBTXYQ’isme. Når mennesket ikke har et køn længere, er det tættere på det transhumane ideal. Dernæst ankom pædofilisme og kannibalisme og sikkert også nekrofilisme lige om lidt. Vi fratages gradvist vores menneskelighed. Organ-trafikkering er på fælt mange måder et transhumanistisk fænomen, for nu er mennesket blot en samling salgbare reservedele. Lur mig, det næste vi kommer til at opleve, er, at vi kan anholdes for at krænke en maskine. Hvor vover vi at mene, at et menneske er mere end en maskine?!

Mobil

Mobiltelefonen er ligesom dankortet er kerneeksempel på, hvordan vi optrænes til at opgive vores integritet. Det er et helt studie i sig selv. Det er et druglignende indskolingsredskab i at koble os sammen med en maskine. Det kræver, at vi sutter på den hele døgnet rundt, selv når vi sover. Det gør vi så. Vi glemmer, at den er et kighul for techno-pervs, der indsamler data om os 24/7.

Et lille råd for at tage det værste: slå alt hvad du kan fra på din mobiltelefon.

Iphone:
7 iPhone settings you need to turn off now
Android:
13 Android settings you should change now

Selv politiet advarer mod at holde dit kamera åbent på mobilen. Det har produceret en låge, man kan skyde ind over sit kamera-øje.

Men hvad gør man lige med mikrofonen? Der er mange, der har bemærket, at de begynder at få reklamer om ting, der aldrig har søgt på. Men hov, vi sad jo i går ovre hos vennerne og talte om netop den ting, der nu uopfordret dukker op. De har altså tappet alt, vi talte om, og en computer med talegenkendelse har opsnappet ord.

Jeg kan fortælle, hvad jeg gør på min mobil (Android).

Jeg går i Indstillinger > Programmer (Apps) og tilladelser > Mikrofontilladelser og slår alt fra, der ikke er fx Skype eller Zoom. Selv mit kamera er jeg nødt til at slå fra og så tænde igen, hvis jeg vil filme med lyd, for jeg kan ikke være sikker på, at lyden ikke kører uden billede (den med Politi…). Dernæst går jeg tilbage i Indstillinger > Programmer (Apps) og tilladelser og ind i den pågældende app og siger Tving Stop. Nogle af dem har det sjovt nok med at køre videre, selvom man tror, man slukker.

Du kan ikke engang være sikker på, at der ikke aflyttes, selvom telefonen er slukket helt. Du er nødt til at efterlade den på afstand, hvis du vil være sikker på, at du taler uforstyrret med andre, og at de andre gør det samme.

Men selvfølgelig, hvis du elsker tanken om, at techno-pervs kan se og lytte med på hackernettet, når du elsker med din kæreste eller taler i søvne og røber din pinkode til betalingskortet, så skal du ikke bekymre dig mere. Jamen jeg har da ikke noget at skjule, hører vi hele tiden fra en eller anden naiv bimbo m/k. OK, gider du så ikke lige at skrive dit CPR-nummer, pasnummer, dit kontonummer, din pinkode, din udløbsdato, din 3-cifrede verificeringskode ned på det her stykke papir for at demonstrere, at du mener, hvad du siger. Og så lige sende en sms, næste gang du elsker med kæresten, så jeg kan tænde for mit hackerprogram, som jeg downloadede forleden. Dit telefonnummer behøver du ikke at skrive ned, det kender jeg. Hvad siger du, bliver du betænkelig? C’mon, du har lige sagt, at du ikke har noget at skjule!

Og så skulle jeg lige sige, at din fladskærm kan tænkes at gøre det samme. Forhandlerne siger, at det var kun en bestemt model af Samsung, men det holdt de vist op med, da de blev opdaget. Javel ja …

Du kan selvfølgelig fravælge din smartphone og købe en vintage-retro Nokia 3310 på eBay til 8$ – den virker! Så må du lave dit netlir på computeren, men her slukker programmerne i det mindste, når du slukker for dem.

Og dog. Det stopper dog ikke her, for du er også nødt til at holde dit Windows 10 styresystem kraftigt i ørene:
15 Windows settings you should change now

Der var ikke umiddelbart en lignende tutorial på nettet for MacOS, men helt generelt bør du overveje at slukke for alt i systemet, der sender data til oversystemet, til Apple, til The Cloud, til services, som du ikke har bedt om selv. Som gammel mac-bruger var der før i tiden et program, der hed Little Snitch, der monitorerede og stoppede al udgående traffik. Det findes stadig, kan jeg se, og nu i en version 3. Det er en slags specialiseret firewall. Vi bør alle have et virusprogram, der også er aktivt, når vi browser online. I dag er det også nødvendigt med et Virtual Private Netword (VPN), der slører din IP-adresse for ‘snitchers’ og data-mafiosi derude. Du vil blive overrasket over at vide, hvor mange 100-vis af aktiviteter, der foregår, uden du har bedt om det.

Hvis du vil gå grundigt til værks, så går du helt over fra Windows og Mac OS til Linux. Du kan gøre alt det samme, men Linux er langt mere sikker og mindre invasiv – og gratis. Der har siddet et par millioner nørder og gennemtrevlet al kode i systemet, så hvis der er huller, råber de op.

Foragt

En transhumanist har reelt set en dyb menneskeforagt. Vi er som mennesker ikke længere kreative, smukke og fantastiske. Vi er besværlige, grimme, unyttige, uperfekte tingester, der er nødt til at blive fixet for at gøre minimal fyldest. Kærlighed er ikke-eksisterende. Derfor har de gjort skønhed og kærlighed til noget beskidt og dyrisk. Pornografi er et andet indkøringshylster for transhumanismen.

Transhumanisme er en designerreligion. Dens præster sidder på universiteter og forskningsinstitutter. Især i medicinalindustrien og afdelingen for bio-tech føler de sig godt tilpas og velkommen. Hvad denne industri startede for 100 år siden, er det mest direkte forstudie. Via kemi og elektronik og via moderne lægevidenskabs maskin-fysiologiske opfattelse af den nu afsjælede krop, blev mennesket et elektrokemisk informationsobjekt. Vi kan fixes som en maskine. Hvis vi har problemer med vores psykiske velbefindende, findes der fixer-kemi. Hvis vi oplever krise, stress, angst, sorg eller sindslig smerte, hvilket der gør i alle menneskers liv i et eller andet omfang på et eller andet tidspunkt, så har medicinalindustrien en fixer-løsning. Siger de. At fixe = at fastgøre. I et svagt øjeblik bliver vi fastgjorte med kemiske lænker.

Vacciner er kemiske lænker. Et par steder i USA (fx New York) er nu blevet til testzoner for, hvor langt man kan gå med at afskaffe menneskers ret til informeret samtykke og gennemtvinge vaccinering af alle børn i skolerne. Vores ret til at blive informeret om, hvad de ’tilbyder’ at gøre ved os og vores krop samt vores ret til at sige pænt men bestemt NEJ bliver nu taget fra folk. Fratagerne kalkulerer med, at folk ikke kender deres rettigheder. New York som testzone først, dernæst resten af Verden. Har vi hørt dem tale det samme sprog i denne del af kloden? Bestemt, det er globalister, der taler til os gennem deres medicinske håndlangere her.

Depopulation, affolkning af kloden, reducering af menneskeheden til 1/20-del hænger nøje sammen med den globale vaccine-kampagne og det overordnede transhumane projekt. 6+ milliarder ‘menneskeligt affald’ skal skaffes af vejen for at give plads til dukker med statsborgerskab. Men hey, siger transhumanisterne ikke, at de også arbejder med at forlænge menneskers levetid? Jamen, så meget desto mere grund til, at der ikke skal være så mange mennesker på Jorden, ikke?!

Vi er der

Transhumanismen – og vi taler om den som en eksisterende realitet, der allerede er overalt omkring os selvom den ikke er fuldbyrdet (selv transhumanisterne vil indrømme det) – har frembragt en syg skønhedsindustri. Især kvinder hopper frivilligt på masochistisk udskiftning, indoperering eller bortskæring af kropsdele. Ikke overraskende, for de har øvet sig siden 60’erne i at manipulere deres hormonsystem med p-piller. De får nu i dyre domme reduceret deres frontpartier eller indsat struttende gummidyr i stedet. De får lavet oppustede læber og botox-opstraminger og fedtsugninger. De udsætter sig for pinlige sultekure og semi-anorektiske speltdiæter. Ikke overraskende, for de har i århundreder underkastet sig snærende korsetter og fod-deformerende sko, monteret kunstige øjenvipper og sjove hårfarver samt malet dukkemasker i deres ansigter med kunstige øjenvipper. Nu knokler de løs i The Gym sammen med mændene for at opfylde stålbalde-fitnesskriteriet. Maskuliniserede kvinder på den ene side og oppumpede machomaskiner med ubrugelige muskler … eller endnu værre: efeminiserede soy-boy-emoer i den anden ekstrem.

En krydsning af en emo med en neandertaler.
Transhumanisme med lidt retro.

Hvordan er lyden af transhumanisme? Luk op for hele striben af digitale popkanaler i radiosendefladen og hør lyden af autotunede robotstemmer, maskinmusik skåret over en formel. Hvis du hører et akustisk instrument betjent kompetent af et menneske eller en sanger, der rent faktisk kan synge uden maskinkrykke, så hører det til sjældenhederne. Der er mange talenter derude, men vi taler om, hvad 90% af sendefladen er pumpet med.

Bimbotuner

Genmanipulering og genmodificering er stærkt transhumanistiske fænomener. Det samme er vejrmodificering/geo-ingeneering. Google, technofascisme og overvågningskapitalisme er hylende transhumanistisk. Don’t be evil – udsagnet fremstår som en perfid joke i dag.

Tror vi seriøst, at transhumanismens godfather Ray Kurtzweil, der efter sigende sluger 200 piller om dagen, er et lykkeligt trans-menneske? Jeg tør næsten lægge hovedet på blokken (eller på bloggen) om, at han er dybt ulykkelig og tom indvendig. Transhumanister er dybt angste for deres egen dødelighed, og deres vådeste drøm er netop udødelighed. Kurzweil mener seriøst, at hans bevidsthed kan oploades til Google, inden han dør (han siger også, at han har tænkt sig at leve for evigt), og at han reinkarnerer i en replikant. Well, time to die, sagde replikanten Roy i slutscenen af Blade Runner.

Kurtzweil – kortbølge – kortslutning 2029
Måske møder den digitale Dr. Google Frankenclone sin egen singularitet om 10 år.

Transhumanisterne har fået den helt lange line og næsten intet modspil. De ser sig selv som avantgarden, Cyber-Guds udvalgte/elite indenfor videnskab og mener sig berettigede til at diktere vores allesammens fremtid. I deres arrogante sprogbrug lyder det uophørligt og skråsikkert, at det er sådan, det bliver! Ifølge deres amputerede menneskesyn behøver de jo ikke længere at spørge mennesker om, hvorvidt disse undermålere-goyim synes, at det ville være en god ide. Man spørger jo ikke informationsobjekter til råds.

Glemmer vi helt at nævne, at transhumanisterne som globalismens og teknokratiets ideologer har haft næsten ubegrænsede midler til deres rådighed? De har svinet rundt i et tag-selv-bord af pengemidler. Hvis der ikke lige var en universitetsafdeling, der havde lyst til at have disse fanatikere boende, så byggede de bare deres eget universitet, for deres rige onkel havde givet dem en digital blankocheck. Hvem finansierer fx. The Singularity University i Silicon Valley, US? På det seneste har vi erfaret, mega-pædofilisten Jeffrey Epstein har været investor i en hel del transhumanistiske forskningsprojekter. Hvem finansierede Jeffrey Epstein? Han tjente med garanti ikke sine penge selv, for han lavede ikke dagens arbejde.

To skrupuløse videnskabsfolk med Mr. Klam Himself

Læs: Epstein
Sagen Epstein, der er under konstant udrulning på grund af omfanget og netværket, viser en nøje sammenhæng mellem transhumanisme og eugenik. Tak igen til Amazing Polly, den utrættelige og knivskarpe privatdetekterende kommentator, der sidder et sted i Canada og optrevler Kabalens svinestreger:
Epstein and his Eugenics
Hun ønsker ikke at blive kaldt for journalist. Man forstår det. Journalister har kompromitteret journalistik som profession så meget, at vi er nødt til at distancere os fra dem – bla ved at bruge den metode, som de burde have anvendt.

Fremskridtet

Kunstig intelligens og Big Data er en gigantisk illusion.
Fremskridtet er en illusion. Det er ikke længere et fremskridt men et gigantisk tilbageskridt. For mennesket som individ. Det er hele ideen med det transhumane felt: at dehumanisere mennesket. Vi skal lære at tænke på os selv som myrer i en tue, at svømme rundt som fisk i en stime (ikke én fisk, min navn er, jeg hedder …) men bare fisk i ubestemt flertal. Begrebet menneskehed er et ganske nyt koncept fra 1700-tallet. Vi tænker på individualisme som noget moderne, tværtimod. Antikkens filosoffer tænkte på fremskridt som noget, der fandt sted i det enkelte menneske, i individet. Det er i 1700-tallet, revolutionens århundrede, hvor man taler om pøbelen, hoben. Det er arvtagere af konceptet i 1800-tallet (Marx), der taler om masserne, arbejderklassen. Det er i 1900-tallet og ind i modernismen, der tales om kollektivisme, og i 2000-tallet omtales transhumanismen som konceptets nuværende klimaks.

Transhumanismen har afskaffet visdomsbegrebet. Det giver ikke mening for maskintænkerne at opfatte mennesket som et uskyldigt, nysgerrigt og kreativt barn, der via livserfaring vokser til at blive en viis olding. De har også afskaffet kreativitet og erstattet det med smartness og design-opfindsomhed.

Dystopisk? Nej, det er netop grunden til, at transhumanismen vil falde sammen om sig selv. De vil køre linen ud, og linen vil knække. De har opgivet at forstå mennesket. Derfor forstår de heller ikke, at det, der rammer dem midt i panden, bliver: MENNESKET. De har tilpasset landskabet til kortet, og når landskabet vælter ind over dem, vil de ikke fatte, hvad der rammer dem. De er blevet en del af deres egen illusion, de er blevet så indbildske, at nemesis rammer deres hybris, uden at de så det komme. De har ignoreret virkeligheden og naturen længe nok (for længe?), og på et vist punkt vil den tolerante og tålmodige virkelighed og natur tage tilbage, hvad der er stjålet fra den. Det vil gå op for mennesker, hvad de har mistet, og også de vil miste tålmodigheden med de psykopater, der har leget med dem. Mennesker vil forlange, teknologien stilles til rådighed for dem og ikke en indspist klike af dr. Mengeler, af mentale middelmådigheder og etiske nulliteter, der bruger teknologien til menneskelige rotteforsøg uden at spørge rotterne om lov.

Grænsen for, hvad teknologi kan gøre på den hidtidige – lad os sige paradigmatisk forældede – måde er ikke nået endnu. IBM Watson er et avanceret medicinsk diagnoseprogram, der vha BigData er i stand til selv at stille diagnosen på en syg person. I realiteten kunne en sådan supermaskine gøre en masse godt for mennesker, men som landet ligger er det mennesker, der gøre en masse godt for maskinen. Maskinen bliver vidende (fyldt med data), hvor det skulle have været mennesker, der blev vidende. Hvad nu, hvis maskinen i stedet ‘spurgte’ lægen om: Her er alle de data, jeg kunne fremskaffe. Hvad vil du stille op med dem, hvad synes du? så forholder det sig lidt anderledes. Problemet er, at læger har vænnet sig af med at stille kritiske spørgsmål til autoriteter. Hvis der kommer besked ovenfra, fra Sundhedsstyrelsen fedtet ind i BigPharma, fra Seruminstituttet, fra noget, som opfatter som autoritativt, så holder op med at tænke. Bare spørg den privatpraktiserende læge, der anbefaler/kræver, at du lader dit barn vaccinere mod skoldkopper, røde hunde, mæslinger (banale børnesygdomme), om, hvad der forresten er i vaccinen, og hvad det lige er godt for, så får du et kæmpe døøh. De ved det ikke.

Men hvis man forestiller sig, at der en modsætning mellem en supercomputers BigData-baserede anbefaling af en løsning og en lægelig vurdering, kunne lægen faktisk lære noget ved at løse modsætningen og hermed at udvide sit datafelt. Finder det sted? Hmm, hvad tror vi? Ikke desto mindre er gruppen associeret med Sarah Spiekermann (citatet i starten, det anti-transhumanistiske manifest) kommet op med nye principper for etisk programmering eller etiske maskiner. Det, der i dag går under navnet bioetik stinker, for det er bare en re-branding af eugenik – hvilket vil sige totalt fravær af sund etik – ligesom transhumanisme i sig selv er rebranded eugenik. Nysprog som bioetik er absolut nødvendigt for transhumanister, for deres projekt er så nihilistisk, antihumant og rent ud sagt satanisk, at de aldrig kan sælge det som det, det er, men er nødt til at pakke det ind, så det fremstår som det modsatte.

Den østrigske forskergruppe er temmelig eksplicitte med, at videnskaben så at sige er blevet kuppet og infiltreret af en særlig interessegruppe med mange penge i ryggen. Epstein, som vi nu bliver klar over, var netop sådan et mellemled mellem pengenes bagmænd og infiltratorerne. Genetikforskning er blevet kommercialiseret og militariseret. I øjeblikket gradbøjes og nudges etikken konstant, så den næsten er udhulet. Det er på tide at tage den tilbage og hive bukserne ned på dem. Der er en passage i Amazing Pollys vlog, Epstein and his Eugenics, med genetikeren George Church og Crisper, en genmodificerende evighedsmaskine frigivet i 2013, der replikerer sig selv. Disse skumle forskere forsøger at renskure og rebrande eugenikken ved som velgørende (eu = god + genik = gener) ved som Laura Rivard, PhD ved University of San Diego og erklæret eugeniker, at formulere: Forskellen mellem eugenik dengang og i dag er samtykke. Undskyld et øjeblik, har vi givet samtykke til, at de piller ved generne på måder, der går viralt via genmodificerede myg, der påvirker hele menneskeheden i alle generationer efterfølgende?! Jeg husker ikke lige, hvornår vi gav det samtykke.

Som Østrig-gruppen nu går i kødet på, så er der sket et klamt skred her, og det er på tide at råbe meget højt om det. Politikere har sovet i timen og er blevet besnakket og korrumperet. Ingen hjælp her. Med teknologien Crisper kan forskerne og aftagerne af deres giftige produkter nu benægte, at der er tale om genmodificering, for det sker jo ‘af sig selv’. Modificeringen skete jo ikke i laboratoriet, der skete ‘derude’, det var naturen den skurk, der gjorde det, det var ikke os, så vi kan ikke gøres ansvarlige.

Hvis den historiske sammenhæng mellem eugenik og transhumanisme ind imellem bliver tåget, så vil vi gerne minde om, at faderen til moderne genetik, Charles Darwin’s fætter, Sir Francis Gaulton, var eugenikkens forfader. Vi minder endvidere om, at darwinisterne aldrig er kommet op med the missing link mellem aber og mennesker. ALDRIG, punktum! … kom jeg til at sætte punktum for hurtig? For minsandten om der ikke er kommet en historie frem om, at kinesiske genetikere nu har fabrikeret en menneske-abe-hybrid. De fandt aldrig det manglende led, MEN NU HAR DE KRAFTSUSEME SELV LAVET DET!!

Det er sgu da den her! Den hedder en emo.

Får menneskeaben så menneskerettigheder? Det gør den selvfølgelig ikke, så nu kan de lave rotteforsøg på den uden skrupler. Til gengæld er de villige til at give menneskerettigheder til robotter! YOU CAN’T MAKE THIS UP!

100 års forsinkelse

Kunne hi-tech på den anden side være en kilde til human empowerment? Vi kommer til at se det i vores livstid. Det kommer til at ske på flere felter. To felter er energi og sundhed. Jeg havde en snak med min mekaniker ude på bøhlandet, der lige havde fikset min gamle VW Caddy fra 2009, så den gik igennem synet endnu engang. Vi snakkede lidt om moderne dieselbiler, der er bedre end deres rygte. Lidt om elbiler. Jeg er sgu ikke vild med dem, siger han. Jeg tror vi skal over i noget andet, fx brint. Javel, men brint er ikke helt billigt og nemt at producere til den nuværende teknologi, så jeg tror vi skal et helt tredje eller fjerde sted hen. Hvad med magnetisk propulsion og kold fusion? Eller LENR (Low Energy Nuclear Reaction, et andet navn) eller thorium-reaktorer?

Celani GS Cell

Det fik vi så en snak om. Det findes derude, klar til at masseproducere. Men energi-kartellerne, der er nogle af de mest magtfulde korporationer på kloden, er ikke ‘klar’ til det endnu, så de har gjort alt, og her menes virkelig ALT for at forhindre det. Ja, siger mekanikeren så, de stjæler jo patenterne og gemmer dem af vejen. Og så går folk, der regner sig selv for at være klogere end andre og siger, at de alle sammen er dumme får. Her er der en simpel mekaniker med olie og snavs på hænderne, der rammer sømmet helt rent. Det er lige nøjagtigt, hvad global-kleptokratiet har gjort. Alene englænderne og amerikanerne stjal 50.000 patenter under og lige efter 2. Verdenskrig fra bla tyskerne. I dag har amerikanerne så ondt i røven over, at kineserne har gjort det samme. Nemesis? Kineserne har været nogle svin, men amerikanerne er en stak hyklere og dobbeltmoralister.

Sundhedsteknologi kunne sagtens have taget retningen af human empowering. Kræft kunne helbredes med 100% succesrate allerede i 1920 med Royal Raymond Rife’s medicinske mikroskop. Men på samme tidspunkt blev den medicinalindustri skabt, som vi kender i dag. Havde Rife’s bud på en energimedicin for 100 år siden fået lov til at udvikle sig, ville pilleindustrien have været dødsdømt fra starten, og cancerindustrien havde aldrig fået fodfæste. Verden havde set anderledes ud.

Vi taler grundlæggende om frigørende teknologi, altså Sarah Spiekermann’s etiske maskine i modsætning til transhumanisternes slaveteknologi 3.0. Vi begynder at forstå, at transhumanismen overhovedet ikke er noget nyt fænomen men the same old shit, der har underkuet menneskeheden i århundreder og bare ønsker at tage det til et nyt niveau, siden de fornemmer en deadline for projektet. De ønsker maskiner, der fjerner arbejdet for folk og erstatter dem. Derfor er de (same old shit) eugenikere, der ifølge deres syge logik er nødt til at fjerne de mennesker, der står i vejen for maskinerne og dem selv. Kravet til etiske maskiner er, at de netop ikke stjæler arbejdet fra folk men gør livet nemmere for dem. Selv hvis vi kunne udradere personen og det arbejde, vedkommende udførte, BURDE vi så gøre det, blot fordi vi kan? Altså spørgsmålet er i virkeligheden banalt, og dets absurditet bliver tydelig, hvis vi nu spurgte: Vi har militær teknologi i dag, der kan udradere det meste af livet på planeten på … et par uger. Vi bør gøre det, fordi vi kan. Nej vel.

Den  store kulturkrig

Krigs-analogien er overhovedet ikke langt ude. Transhumanismen er reelt set en krig mod menneskeheden både som kollektiv enhed og som menneskelige individer. Det er dens sataniske karakter. De gør det, fordi de kan. Vi som deres ‘målgruppe’ er på den anden side nødt til at spørge os selv, hvorfor vi ikke for længst har stoppet dem men har godkendt og understøttet et projekt, der på ingen måde er i vores interesse.

Hemmeligheden er: Der bliver ikke bygget etiske maskiner, for der findes tilstrækkelig med folk og i første omgang de rigtige folk i de rigtige positioner med et etisk tankesæt. Av, den var værre! Vi har tilladt os selv at blive forført, opdraget og lad os bare sige hjernevasket til et uetisk tankesæt. Vi har ikke en finansiel krise, vi har ikke en teknologisk krise, vi har ikke en politisk krise, vi har en moralsk eller om du vil: spirituel krise. Vi lever i en etisk forarmet kultur.

Er der så ikke også en lederskabskrise, kunne man spørge? Topledere i dag har SÅ mange penge, at de egentlig er ligeglade med pengene, de ønsker bare magt. Og dem med masser af penge uden magt, hvad gør de? Donerer de deres penge til livsfremmende formål? Investerer de deres penge i kreative initiativer? De gør de iet forsvindende lille omfang og kun, hvis de giver dem retten til skatteunddragelse (Rockefellernes systematiske skatteunddragelser via ‘filantropiske’ fonde). De sidder på deres lystyachts under solen og røvkeder sig. Som kompensation prøver de at udfylde den tomhed, de føler, vha ekstravangante sanseoplevelser og gerne i den dyre ende.

Man skal kede sig seriøst, hvis man vælger at bo på dette bad-taste-lokum …

Men der findes en mindre gruppe meget rige mennesker, der rent faktisk søger muligheder for at investere penge i noget livsfremmende. De findes (man tror det næppe). De søger ikke kun start-ups, de vil have stay-ups. Start-ups vil bare lave en hurtig handel, stay-ups har en vision, de vil konsolidere sig, de vil skabe noget vedvarende.

Det handler om omsorg. Sagde du omsorg! Man ser tech-folkene krympe sig, de evner kun at tænke i business-løsninger, der aldrig handler om omsorg for brugerne. De er gode til at simulere, at det handler om, at brugeren skal føle sig fuldt tilfredsstillet, men i realiteten er det bare ud-og-ind og hurtigt ud igen, læg klatten, op med bukserne, betal ved kassen, videre til næste. Nej, det kommer fremover til at handle om at tage ansvar, og hvis man ikke gør det, er man et røvhul (udtrykket er Sarah Spiekermann’s ikke mit). Ledere er nødt til at lære sig selv ikke at være røvhuller, og hvis de glemmer det, er vi nødt til at minde dem om det. Et mindre problem er så, at vi først selv sørger for ikke at tilhøre den genre

Leder

Ledere i denne Verden er i virkeligheden ikke ledere. De er repetister, kopister, reproducenter. Lederskab kræver autonomi. Hvad menes med det? Det kræver, at ledere tør tænke selv. Vi kender det godt. Mange succesfulde familieforetagender eller virksomheder er startet af sådan en person, en autonom igangsætter. Men som vi siger: Efter en samler kommer en spreder. Farmand har skabt businessmodellen, børnene er vokset op i et hjem, der har lukreret på den velstand, som modellen skabte = de er nogle forkælede møgunger. Så arver de firmaet og kører det i sænk, fordi de mangler den igangsættende autonomi eller den dybe respekt for det, der blev skabt. Det er den type ledere, vi har uddannet. De kommer fra erhvervsakademierne, de er jurister-økonomer, de vil gerne lave et overspring. De startede ikke som skopudsere, som de siger i USA, de fik enten det hele foræret, eller også mente de, at de kunne læse sig til det. De bidrager aldrig med noget originalt og dybt, ejheller har de respekt for traditionen. De har lært alle djøpf’okrat-modellerne med profit-optimering, aktionær-maksimering … osv. hele management-udtrækket, men hvis man efterspørger, hvad de selv er kommet op med og endog foreslår, at de skulle udvise omsorg og ansvar, så måber de.

Kunstneren Joseph Boys sagde: Alle mennesker er kunstnere. Altså: alle mennesker er kreative som udgangspunkt. Det eneste, der forhindrer os i at være kunstnere og kreative, er, at vi vælger at give afkald på at være det. I frygt, i misforstået hensyn, som en sur pligt, i selvundervurdering eller i falsk respekt for folk, der er officielt udnævnt til at være kreative og dermed har monopoliseret kreativitet.

Negativ tænkning

Vi har brug for at aflære os selv negativ tænkning. Og ja, jeg ved det, positiv tænkning er inficeret af virkelighedsfornægtende, newage-positiv blæver-tænkning, hvor det er spirituelt inkorrekt at omtale denne verdens enorme ondskab og dysfunktionalitet, for vi skal bare tænke positivt, så går det altsammen. Den anden grøft er bare 100 x værre og specielt for tiden. Leftover-lefties-NGO’ere-socialkrigere-antifaer, hele udtrækket af kulturmarxisisk opgylp dyrker alt-er-forkert-ideologien, offerrollen, lidelsesindustrien, the blame game, beskyldninger om racist-kvindehader-etnofob-homofob-hvid-overherredømme, det er russerne … whatever. Negativ-følerne (de føler en hel masse, de tænker ikke en ærlig tanke længere) har skabt en fjendebilled-hade-kult. De er blevet ultra-reaktionære. Det er ikke noget nyt i det, det har de hele tiden været og gjort, de har bare skruet op for alle parametre på det seneste, fordi de har fået modspil og er blevet grebet med bukserne nede (you may know what I mean). De er blevet desperate, for deres kult er ankommet til deadline.

Leftismen, negativismen, venstrefløjstænkningen, rødfascismen har ikke længere visioner. De har udelukkende reaktioner. De ved ikke, hvad de vil – de hævder derimod at vide, hvad de IKKE vil. De ejer ikke kærlighed, de dyrker kun had. De er aldrig på vej et sted hen, de er altid på vej væk fra noget i forarget afsky. De ejer ikke styrke, og de fremstiller sig som stakkels ofre for at rave den magt til sig, som de ikke har ret til. De udgør en dis-empowerment-kult, en dødskult. I USA har de ikke andet tilbage på repertoiret end anti-Trumpisme. De er villige til at destruere deres eget land for at få ret i deres designer-ideologiske antagelser uden bund i folks virkelighed. Den amerikanske venstrefløj består i dag med alt for få undtagelser af ynkelige, korrupte personager, hvis politiske formål er at hade den siddende præsident og gøre alt og med alle midler – vi taler her om ALLE midler for at sabotere hans virke. De amerikanske demokrater har nu i 2.5 år intet, absolut INTET udrettet til gavn for den amerikanske befolkning. De har brugt al energi 24/7 på at fremføre deres løgnehistorier og fake news via deres fake newsmedia og sabotere alt, hvad der blev iværksat. Hvorfor? Fordi præsidenten som den eneste siden John F. Kennedy har givet dem og deres opdragsgivere = US Deep State modspil. Deres ankre m/k er rædselsslagne for at blive lynchet på markedspladsen, når folk indser deres involvering i unævnelige forbrydelser, som vi bliver nødt til at nævne og nævne igen, for at de aldrig må finde sted igen.

Vi er blevet punket til at forbinde eugenik med nazisterne. Javel, dr. Mengele osv. Så langt så ondt. Men det var som bekendt ikke nazisterne, der opfandt fænomenet. Det var briterne og amerikanerne.

Russia-gate er pædo-gate. Medierne er nu i fuld gang med at distancere sig fra deres forbindelser til netværket bag Epstein-operationen. George Church har for nylig måttet erklære offentligt, at han har fortrudt, at han hang ud med Epstein. Så ikke nok med, at disse videnskabsfolk gradbøjer og udhuler etik, de har heller ingen etik i forhold til, hvem de hænger ud med, blot der er penge i lortet. Og medierne er EJET af operationens bagmænd. Det store eugeniske-transhumanistiske projekt med milliarder af fondsmidler UP THEIR’S har i for lang tid fået lov til at køre uantastet og uudfordret. Vi bombarderes med afledningsmanøvrer som ‘det var russerne’ eller daglige iscenesatte masseskyderier.


2 Comments

Protokollerne – NedersteEtage · 12/08/2019 at 8:30

[…] Hvis du synes, at den er skredet i retning af jødebaskning, så minder jeg igen om definitionen med ulvens fåreklæder. Vi kan også anlægge et andet billede, men fårene er stadig de samme. Jøder som folkegruppe er blevet betragtet og behandlet som får af deres hyrder. Hyrdernes filosofi er gammel som Fandens oldemor. Hyrdefilosofien er den oprindelige form for, hvad der i det 20. århundrede fik navnet behavourisme, adfærdspsykologi. Mennesker kan hegnes inde eller hyrdes som får i en flok. De er altid bange for at falde udenfor flokken, for så mister de deres identitet. Den ekstreme og højteknologiserede behavourisme er transhumanismen.Læs: Trans-illusion […]

Den korrigerede virkelighed – NedersteEtage · 25/08/2019 at 20:18

[…] Læs: Trans-illusion […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *