Essay,  Poema

To verdener

vi lever i to verdener, hvor VI ikke findes længere

den ene verden sejler med et skib la-lala derudaf
og da jorden som bekendt er flad, sejler båden mod kanten
(og husk lige at ringe og fortælle, hvordan der ser ud, for ingen har været der endnu)

den anden verden holder fast i molepælen en tid endnu
da jorden som bekendt er rund, og havnen er det rigtige sted at ligge i stormvejr
med mindre – selvfølgelig – man udtalt er til la-lala
hvilket der i og for sig ikke er noget galt i,
men har man dermed tilladelse til at tvangsudskrive alle andre til den samme galaj?

den ene verden har midlertidigt løst problemet med erkendelses-uoverenesstemmelse
ved at smide al tvivl = den ene del af uoverensstemmelsen i skraldebøtten 
og hengive sig til de til enhver tid foreskrevne absurditeter,
for når der sidder en rar mand med panderynker derhenne på fladskærmen,
og når man ikke ved, hvad man i øvrigt skal mene om det hele,
så kan man vel godt mene, at man mener det samme som den rare mand med panderynker

den anden verden har løst problemet med erkendelses-uoverensstemmelse
som de fine kalder for kognitiv dissonans, fordi det lyder finere,
ved at tillade tvivl at opstå, spørgsmål at formulere sig, svar at blive afkrævet,
ansvar at blive forlangt og sammenhænge og årsager at blive efterspurgt
vel vidende, at svarene på spørgsmålene ikke kommer flyvende som stegte duer,
at de ansvarlige ikke påtager sig ansvar for den slags,
og at sammenhænge er en by i omegnen af Yakutsk i det nordøstlige Sibirien
hvorfra man kan sejle de næste 1000 km ned af floden uden at møde en sjæl

den ene verden har hyllet sig selv ind i tåger af forløjethed
der blev serveret på en tallerken lige under næsetippen
… og dette er så en særlig fugl, der er fløjet ind fra Slaraffenland
garneret med en særlig grøntsag, der har groet på Månen
hvorefter folkene i den ene verden æder tingesten og udbryder:
hvor smager den da usandsynligvis dejligt

den anden verden har indimellem lidt lovlig svært
ved at få jahatten på fra morgenstunden og henover frokost
siden det er anbefalet at indtage selvdød måge
garneret med rød fluesvamp, skarntyde og hestekastanjer
en populær ret fra det nye trendy global-normalkøkken
… moar, jeg tror hellere at jeg vil have en gammeldags ostemad

Der er serveret

*

Hvis du sad i en konkurrence for æggehoder
og blev bedt om at finde fire ord, der beskrev,
hvad der er galt med den her verden,
hvad ville du så svare?

Der er ikke så meget at rafle om dér:
fejhed, dumhed, korruption og hykleri,
fire ord, der trækker alle synonymer for sig selv op med rod.
Jeg springer det femte ord, misundelse over, for det falder i en særlig ond kategori.

Enhver person, der har indflydelse for tiden som politiker eller journalist
eller meningsdanner med det blå stempel fra de store grå skyggekabinet,
der kører showet i disse for vor klode så klamme tider,
falder i en af de fire kategorier – mindst.

Man kan både være fej og korrupt på én gang,
en fej hykler synes at være det mindste problem,
eller fej og dum og muligvis også korrupt og dum,
og man kan muligvis, hvis man gør sig umage, være alle fire på én gang.

Vi har alle et touch af det hele indimellem,
for hvem har ikke begået en dumhed, hvem har ikke stukket halen mellem benene,
hvem har ikke i en snæver vending pudset sin glorie, hvis den var lidt støvet,
og hvem har ikke været til falds for at benytte en situation til egen fordel?

Det er ikke det, jeg taler om.
Jeg taler om mennesker med indflydelse og position,
der har sat lortet i system, der har det som et princip,
der med andre som gidsler springer deres hjemmearbejde over,
raver til sig af godbider og privilegier, træffer beslutninger der ødelægger menneskeliv,
stikker af fra regningen og tisser i bukserne, når der bliver knurret ude fra baglokalet
i det store grå skyggekabinet – alt imens de foregiver at være dydsmønstre 
med den allerstørste og helhjertede bekymring for almenvellet.

Jeg taler om mennesker, der er gode til at dække sig bag den immunitet,
de bliver tildelt, når de indtager et betroet hverv,
en tillidspost hvor det ligger som en præmis,
at man skal yde tjeneste til det samfund og de mange mennesker,
der har betroet hvervet og posten til dem – 
og som det øjeblik, de sidder trygt i stolen,
agerer som om, de fuldstændig har glemt, hvad de skrev under på.

Jeg taler om, at verdenskrisen ikke er en økonomisk-finansiel krise,
ejheller en politisk krise, en klimatisk, en klinisk eller en kinesisk.
Krisen er moralsk (hvis du vil snakke romersk) eller etisk (hvis du vil snakke græsk).
Og hvis du er til en tredje slags snak, så er det en spirituel krise.

De typer, der har været så gode til at møve sig på plads,
og som har set demokrati som en karrierebane og ikke som en æressag,
har ikke det moralske format, der reelt hører til hvervet.

Den eneste undskyldning for typerne, jeg kan komme op med,
og så skal jeg også strenge mig gevaldigt an og se det helt fra distancen,
er at hvervet i sig selv og selve demokratiet som præmis
nu også er korrupt – det forventes af en politiker eller en journalist,
at de mishandler deres metiér, og at de har fuldt lov til at svindle,
rave til sig, skikke en plade og ikke bare i ny og næ men hele tiden,
dukke nakken og løbe fra regningen. Det er da sådan, man gør, er det ikke?

*

NGO – Non Governmental Organization – lyder det ikke fint?

Straks får man glansbilleder på nethinden med en hær af selvopofrende idealister, der af deres gode hjerte og bedste intentioner udfører frivilligt arbejde derude i marken for at hjælpe den nødlidende menneske med at … frelse sig selv.

Virkeligheden er desværre en ganske anden. Det kan koges ind til ét ord: udenomsparlamentarisme. Eller om man vil: utidig indblanding i statslige anliggender for egen vindings skyld. 

Og hvem er den ‘egen’ med efternavnet vinding? Man behøver blot at se på, hvem der spytter penge i de 1000-vis af NGO-organisationer, der operer derude i marken – en bag skriveborde derhjemme på parcellen. Follow the money, qui bono? Det er såmænd ingen andre end de sædvanlige mistænkte: de multinationale, globalisterne, milliardærklubberne. 

Og NEJ, milliardærklubberne er ikke godartede mæcener, der i bondeanger over deres stjålne milliarder har besluttet sig til at søge aflad og syndsforladelse. Når de investerer i NGO’ismen, så er det som den blålige væske, man hælder i sin vaske- eller opvaskemaskine for at forhindre forkalkning: blødgøringsmidlet

Horderne af hjernevaskede nyttighedsidioter har som formål – uanset om de har kendskab til formålet eller ej, eller uanset om det svarer til det formål, som de selv mener, de har – er at blødgøre regeringer og nationer derude og gøre dem rede for det globalistiske overtag. De er den hær af blødgørende bløddyr, der skal sive ind som enzymerne i den Nye Verdensorden og facilitere (elsker vi ikke bare det ord?) ankomsten af verdensordenen. NGO rimer på NWO.

*

Det er videnskabeligt! – sagde tumpen, der aldrig havde læst en videnskabelig afhandling, studeret en pier-reviewed videnskabelig artikel eller var i stand til at formulere grundprincipperne for den videnskabelige metode.

Der er skam videnskab bag – sagde coachen, mens han slyngede om sig med begreber fra hjerneforskningen som amygdala, neo-cortex, oxytocin og det limbiske system for at appellere til højeste autoritet, mens han var inde og fucke med folks hjerner.

Vi skal lytte til videnskaben – sagde ministeren, mens alle sundhedsfaglige og -videnskabelige udsagn, der ikke harmonerede med det narrestativ, der var aftalt mellem aktørerne i baglokalet, blev tilsidesat. De blev aflyttet, hvilket ikke er det samme, som at der blev lyttet.

*

´… og skal vi så allesammen ikke marchere ud og male byen rød og give den gas hele vejen på dødsruten’´,
råbte hun ud i mikrofonen efterfulgt af klapsalver.

En uge efter blev anklageskriftet offentliggjort:

‘Det skønnes herved, at tiltalte har gjort sig skyldig i offentlig opfordring til ulovlig grafittimaling og massemord og terror i værtshusdistrikter i Indre By og Brokvartererne. Der lægges op til dobbelt straf med to års fængsel, da det ikke er oplyst, hvorvidt malingen er sundhedsskadelig og da der risiko for, at folk kan falde i malerklatterne.’

*

Den sorte dronning er på skideren (3D scene bygget i Blender)
Da de hvide brikker tilhørte Bobby Fischer, må vi formode, at det ikke kun var dronningen, der efterfølgende var på skideren.

Bobby Fischer er bemærkelsesværdig udover at være den måske bedste skakspiller nogensinde. Han blev udnyttet til propagandaformål under Den Kolde Krig – fx under en berømt match på Island mod Gary Kasparov i 1972.
Han brød sig ikke om det, og på sine ældre dage blev han åbenmundet om misbruget.
Det brød CIA sig til gengæld ikke om.

2 kommentarer

  • omar ingerslev

    2 verdener – den ene ler og jubler, den anden græmmes og græder – således også i aften
    med det nærmest bibelsk salvelsesfulde glædesbudskab fra “Borgen” :

    Her jubler man over, …

    – at man næsten ikke kan mærke at apartheid indføres – få vil opdage det – for nu er det
    ALLE der diskrimineres

    – at helbred og sundhed – og det der før var frie sunde og raske mennesker – er afskaffet

    – at der i den nye sundhedsfascistiske stat indføres total afhængighed af stat/bank
    – og total overvågning

    – at der er “forårsfri” – udvidet gårdtur – HVERT ÅR for fremtiden
    ( de resterende 8-10 mdr af året er alt lukket ned, husarrest og digital fodlænke )

    – at “vaccinerede” bliver de egentlige asymtomatiske smittebærere fremover – og de
    løber dig imøde med åbne arme for at kramme dig, da de føler sig overbeviste om
    at de ikke smitter – men det GØR de – de nyfrelste vil både være asymptomatiske bærere
    af virussmitte, samt være omvandrende fluebefængte kompostbunker af det spikeprotein,
    som deres nyprogrammerede DNA selv producerer

    – at der ingen undersøgelser, ingen retssager ingen lære,
    ingen bevidsthedsdannelse udvikles af dette forløb – tværtimod – det hele indkapsles som
    en byld i hjernen, hvor ingen kan mærke noget – og hvor intellektuelle/perceptive
    forstyrrelser næppe skelnes fra mediernes massive bombardement af kognitiv
    dissonans

    – at statsministeren således kan fortsætte med at SMADRE Danmark, på en VOLDELIG
    måde, så længe pågældende husker at give “forårsfri” – og iøvrigt praktiserer cyklussen
    hvor løgn og vold i vekselspil understøtter hinanden – og iøvrigt holder sin kæft om
    ophav hertil

    – at magten beholder støvlen på, og at folk ligger under for den af taknemmelighed over
    “forårsfri” og anden doseret “frihed/privilegier” – skygger af den frihed som oprindelig
    er livets lov, givet alle ved fødslen.

    – at der ingen opposition er – så løgnen og volden glider lettere igennem

    – at når konsekvensen af mRNA-injektioner i sæsson ´21/22 medfører en eksplosion i
    tilvækst af overdødelighed, og når den årligt naturlige og muterede virus kommer, og de
    genmanipulerede “to-benede” organismer ( tidligere kaldet Homo Sapiens ) pga at mRNA
    IKKE kan tackle den nye virus, da deres immunforsvar er programmeret til KUN at
    gå efter spike-proteinet – så vil politikere og medier tude alle ørerne fulde om at det
    skyldes “corona” – ” og at ” det var det “VI” ( majestætisk pluralis ) hele tiden sagde
    … ”

    – at der ikke længere er forskel på falske profeter og sande profitter

    – at Mussolini for 100 år siden definerede fascisme som corporatocracy – altså
    et samarbejde mellem stat og firrmaer der kortslutter alle demokratiske processer

    – at en lille mandsling med sideskilning, moustache og hårdt stikkende blå øjne, sidder
    som blackstar på firmamentet, og tydeligt bevæget og skælvende hvisker :
    ” Es ist vollbracht ! ”

    * * *

    Udenfor det kunstigt oplyste lukkede rum på borgen, er der en anden verden :

    – her græmmes man, her græder man, her frygter man, her harmes man …

    – kun en tåbe frygter ikke stilheden i mørket udenfor den kunstlysbadede “Borg”

    – der er et øjeblik inden supernovaeksplosioner, hvor stjernen/solen sluger lyset og
    i mørket skjuler det umiddelbart forestående : supernovaeksplosionen der på et øjeblik
    aflyser hele sol- og planet-systemer

    – det tomme rum er ikke tomt, men rummer al den energi, alt det liv som enten ikke
    forståes på et mangelfuldt (pseudo-)videnskabeligt niveau, eller som ikke forståes af
    “højtuddannede analfabeter” ( citat : PH ), der som frisvømmere må drukne i uvidenhedens
    mudrede brakvand, uden indsigt i hverken sig selv eller andre mennesker.

    – også det øvrige univers / kosmos derude må se undrende til. Det ved de uvidende om
    muligt endnu mindre om – altså negativ bevidsthed/intelligens – om muligt – hvorfor
    ikke – hvis “mørkt stof og -energi” er så langt de er nået gennem traditionel
    opdragelse og uddannelse ?

  • omar ingerslev

    Bobby Fischer var springeren på det geopolitiske skakbræt. Kvantespringeren – galaxesurferen. Fra hans ophav stod han med ben i både “øst” og “vest”, mens kold krig og kontinentaldrift uddybede oceangraven imellem dem. Da hans ben til sidst blev trætte, gav han efter og fandt hvile på fremtidens nye kontinent, Island, hvor vulkanerne kunne brøle om kap med hans livslange udåndende urbrøl. Skakmat +
    Den iver efter at støde sig fra hinanden, vil en ikke fjern dag få “øst” og “vest” til at gå baglæns ind i hinanden, i frontalt sammenstød, bagfra – og Bobby Fischer vil blive anerkendt som forløber til begivenhederne – hans profetiske vanvid vil blive hverdagens tekst for alle og enhver.
    De to verdener vil blive til eet – og ingen vil vide om de skal le eller græde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *