Essay

Tilbageblik på et svindelår

Tilbageblik – hvad handlede det forløbne år om?

  • Den handlede om overførsel og centralisering af magt og midler til Syndikatet, globalisterne, den eksklusive klub af ultrarige familier på planeten. Vi taler om en hidtil uhørt grad af overførsel.
  • Den handlede om, hvad Syndikatets officielle talsmænd selv siger, så det ikke kan misforstås – hvilket det så bliver, for det er ovehovedet ikke forstået endsige formidlet i medierne.
  • Den handlede om det, som Syndikatet selv kaldte for Det Store Reset.
  • Den handlede om med alle for-hånden-værende midler at skræmme livet af så mange mennesker som muligt for at få dem til at gå med til så meget for-dem-selvdestruktivt duknakkethed som muligt.
  • Den handlede om ødelæggelse af livsbetingelserne for de mange små, mindre og især selvstændige virksomheder på planeten, så de megavirksomheder, der var en del af Syndikatet, kunne rykke ind og overtage.
  • Den handlede om at nedbryde den modstand, der fandtes i de regeringer, der stadig havde en ifølge Syndikatet forældet ide om beskyttelse af egne borgere i nationalstater.
  • Den handlede i særdeleshed om en særlig del af Syndikatet og dets globale trilliard-eventyr med vacciner. De fandt endnu en gang måder at omgås regler, etik og videnskabelig hæderlighed på for at markedsføre et totalt utestet og udokumenteret produkt.
  • Den handlede om at skabe et angstfyldt miljø for introduktion og godkendelse af en ny GMO-baseret forgiftning af den globale population, der i størst tænkelig skala kunne fremme et globalt-eugeniske folkemord.
  • Det handlede om indfrielse af en aftale, som Syndikatet havde med det kinesiske kommunistparti om, at de skulle være drivkraften i slutstadiet af globalismen mod efterfølgende at få lov til at tage for sig af retterne og dominere det 21. århundrede.

Det var, hvad det handlede om. 
Hvad Syndikatet derimod fortalte os, at det handlede om, var:

I kommer alle til at dø Den Sorte Død, hvis ikke I straks og uden spørgsmål opgiver alle jeres civile rettigheder og underkaster jer ‘det nye normale’, som vi har tilrettelagt for jer.

*

Så – hvad kommer de næste år til at handle om?

Vi ser det allerede, og vi kommer til at se meget mere til det. Nu får de globalistiske hangouts-wannabes i politikerklassen travlt med at dække deres bagdele. 

Vi kommer til at se dem vride og vende sig for aldrig at skulle stå til ansvar for deres katastrofale beslutninger.

Vi kommer til at høre på de sygeste undskyldninger om, hvordan de frelste danskerne fra Den Sorte Død, og om at de jo bare gjorde, hvad der var nødvendigt. Og når der går hul på den æggeskal, så kommer vi til at høre: Jamen vi gjorde jo bare lige som alle de andre. Hvad er det man kalder den slags: medløberi. Hvordan villle den lyde i skolen: Jamen de andre drenge smadrede også bilruder, så jeg gjorde bare som dem.

Vi kommer til at høre, når alle skaderne af tvangssteriliseringen … jeg mener tvangshormoniseringen … jeg mener tvangs-genmodificeringen af befolkningen begynder at tikke ind, at Jamen det kunne vi da ikke have vidst noget om

Javel ja, skulle I så ikke have vist ansvarlighed og ventet, til I kunne have vidst noget om det i stedet for at medvirke til at slå verdensrekord i industriel-videnskabelig og politisk sjusk? 

Nej-nej, for vi skønnede jo, at det var vigtigere at handle så hurtigt som muligt.
Javel ja, mon ikke der var nogen, der ‘skønnede’ for jer? Nogen der havde travlt med et projekt.

Vi kommer til at høre på ALLE slags verbale flovheder for at bortforklare, at politikerne var under pres fra medicinalindustrien, og at de valgte at give efter som en stak halelogrende kujoner. 

Det skal nok lykkes for dem at åle sig baglæns ud og løbe fra ansvaret. Det gjorde Fogh Rasmussen-regeringen fra Irakkrigen, hvor han løj sammen med Bush og Blair og gjorde Danmark til en krigsførende nation mod lande, som vi absolut intet udestående havde med. Det gjorde de fra finanskrisen og DONG-skandalen. Ingen blev holdt ansvarlige og anklaget for klar og tydelig korruption. Nu sidder de med en sag om, at den danske regering i den første Løkke-Rasmussen-periode og ind i Thorning-Schmidt-perioden hjalp NSA med at spionere mod tyskerne. En rigtig svinsk sag, som de sikkert også snor sig ud af. Vi lever i et land, hvor forbrydelser i den helt store skala betaler sig. Hvor mange hoveder rulledede der i sagen om Danske Bank? Der er intet fejet ind under gulvtæppet, som Schlütter sagde under Tamilsagen i 1989 – det var der vist nok.

Det er, som om der bliver kortere og kortere mellem disse sager. De kommer op og vende i medierne, og så fiser de ud igen. Efter et halvt år har folk glemt det, for hvis det ikke findes i medierne, så eksisterer det jo ikke, vel? Hvor i medierne kan man finde noget om konsekvenserne af danske benspredningsøvelser i forbindelse med amerikansk krigsførelse? Ingen steder! Nu rasler de med sablerne igen med den amerikanske ikke-præsident Biden, senilvraget der aldrig blev valgt af folket men indsat at en gruppe 5-stjernede generaler, der sidder i kældrene under Washington D.C. Nu truer hans stab efter ordre fra generalerne med at starte krig med både Rusland og Kina på én gang. I Mellemøsten kører de krig som i de gode gamle dage. Israelerne har fået lov til at skyde løs på deres naboer igen, mens de faker, at det er dem, der bliver angrebet. Det har de gjort uden ophør siden 1948.

Hvor er det umådeligt trættende med disse stereotype, tyndslidte gentagelser af the-same-old-shit fra forrige årtusind!

*

Der var nogen, der spurgte på de sociale medier med et billede, hvor der stod:

Det der har chokeret mig mest det sidste års tid… Afslut sætningen.

Det er man jo nødt til at gøre. Men desværre med en modifikation, for chokeret er måske ikke det helt rigtige ord. Eller også er det højest halvdelen af følelsen, hvilket fremgår af det umiddelbare svar:

  • Hvor let det var for globalisterne at få folk til at vende sig om, hive bukserne ned på sig sig selv og råbe: JA – gør det ved os!
  • Hvor villige medier og politikere var til at stille op som pimps og pushere for globalmafiaen.
  • Hvor dødeligt et masseødelæggelsesvåben politisk korrekthed er.
  • Hvor stor afstand der er mellem folk, der har set og forstået spillet og den komplette hernedød.
  • Hvor meget vi havde ret – desværre – da vi var et par stykker, der allerede så det komme for et årti+ siden, og som selv havde svært ved at tro på det – dengang.
  • Hvor langt fascismen er rykket frem, og hvor meget vi har mistet af hårdt tilkæmpede civile-menneskelige rettigheder.

For var det egentlig chokerende, eller var det snarere et sted midt imellem sørgeligt, forudsigeligt lige efter spillebogen og alligevel chokerende i sin groteske fremtoning og i det gnidlingsløse omfang af operationen. Altså hvor tykt de kunne smøre på, hvor stor-grimt de kunne lyve folk op i ansigtet, og hvor meget de kunne få folk til som minimum at lade som om, at det hele gav fuldtud mening.

Vi er nødt til at gradbøje receptionen hos mennesker – både hos udøvere og modtagere (hvis det er muligt at skelne):

Hos udøverne:

  • Der var inderkredsen hos iværksætterne. De vidste det hele, og de har ingen problemer med det.
    Nogle af dem stillede sig endog op og pralede af det.
  • Der er yderkredsen af inderkredsen, kødranden af magtliderlige, der ser og forstår, hvad inderkredsen har gang i, men som ved, at de mister alle deres røvslikkerprivilegier, hvis de siger noget. For de har ladet sig kompromittere ind til benet, og har ingen direkte vej tilbage.
  • Der er selve yderkredsen, teknokraterne, de tjenende ånder der bukker skraber og gør, hvad de er bestilt til uden at stille spørgsmål. Vi taler også om folk i høje stillinger.
  • Der er bundlaget i yderkredsen, der tror på det hele. De danner bindeledet til modtagerne, for de er selv duknakkede modtagere.

Hos modtagerne:

  • Der er de, der vidste enten med det samme eller undervejs, at det hele var et svindelnummer – og som valgte at tale ud om det. De var de modigste. Var de også de mest strategiske?
  • Der er de samme, der valgte at holde deres kæft men tænke deres. Om det ene eller det andet var det klogeste er svært at sige.
  • Der er de, der syntes det hele var underligt og helt ude af gear, men som ikke kunne sætte fingeren på det – hvorfor de valgte at lade som ingenting.
  • Der er de, der skræmt fra vid og sans valgte at undertrykke alle følelser af underlighed og overgive sig til teaterstykket.
  • Der er de, der er så torskedumme, autoritetstro og hunderædde på én gang, at de aldrig fattede mistanke og var mere end ivrige efter at rende rundt og lege korrekthedspoliti. De loyale kultmedlemmer, de fanatisk troende, de for-enhver-pris politisk korrekte, medlemmerne af the tribe. Selv intelligente og veluddannede mennesker falder nemt ind i kategorien. Jeg ved det, for jeg omgås dem til dagligt.

*

Eftermælet – det er jo det!

Efter en tid med politiske ålevridninger ser jeg kun to mulige udkomme af eftermælet. 

Det ene er et tilbageblik på en skamfuld tid, en skævreden kort periode i den menneskelige historie med politikere, hvis grad af korruption og hang til opportunisme ikke er set før eller siden.

Det andet er produktet og konsekvensen af den samme skamfulde tid men i form af en succes for tidens skamstøtter. Dette eftermæle vil i sig selv være en skamstøtte og et vidne om en vigtig mulighed i den menneskelige historie, der blev forpasset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *