Det siges, at The Punisher optrådte første gang 1974 i en Marvel-tegneserie ved navn The Amazings Spider-Man. Det er muligt, at den særlige version, hvor skelethovedet har skæve øjenhuller, og hvor gebisset er ved at smelte som et vokslys, findes for første gang her. Men det fandtes allerede i en tegneserie-stribe fra 1936 tegnet af Lee Falk ved navn Phantom.

Plottet er det velkendte. En engelsk sømand, far til drengen Christopher Walker, bliver myrdet af en stak onde pirater. Drengen sværger ved morderens kranium at bekæmpe ondskab. Har vi set et lignende plot sidenhen? Settingen er et fiktivt afrikansk land ved navn Bangalla. Fantomets andre navne er de højtravende: Det vandrende spøgelse, Vogteren over Østens Mørke og Manden der ikke kan dø – uhuh! Phantom figurerede på linje med de tidlige tegneserie-superhelte Batman, Superman og Tarzan. Batman mister også sine forældre, og han efterlader også sit imprint, flagermusen, et andet dødsikon, bat out of hell. Superman forlader også sine forældre på den sønderskudte planet. Tarzan er et forældreløst barn, en slags superheltudgave af Kiplings Jungledreng. Alle fire skikkelser render rundt i jenslynere med maske for ansigtet. Man skal jo også have sit civile liv, når man har været på arbejde.

Fantomet sørger i klassisk stil for at slå de onde forbrydere ud med en kæberasler, et velplaceret højre hook. På hans højre hånd sidder der en ring med et kraniestempel – yikes! det må have været hård for fingeren i længden, men det skal vi ikke tænke så meget over. Forbryderne bliver altid fundet af gendarmerne med et stempel på underkæben klar til at smide i brummen. Fantomets kranie er det klassiske, men han bærer en sort Zorro-agtig maske med skæve øjne. Der er ikke langt til The Punisher. Hvis vi fx sammenligner med den TV-serie, der kører over NetFlix – jeg kender kun trailere og hackede stumper, for jeg nægter at spilde penge og tid på TV-serier og TV i det hele taget – så er den klassiske superhelt fra 30’erne og årtier fremover ikke engageret i grafisk splattervold, han massemyrder ikke de onde, hans karakter er ikke dark, som man tilsyneladende godt kan lide superhelte i dag. Han har allerhøjest et barndomstraume og dermed et hævnmotiv, for der skal være noget, der sætter en vendetta i gang.

The Punisher er ikonet for hævneren. Plottet er nødt til at have et element af retfærdig harme, hvis ikke der skal være tale om skurkens motiv. Tendensen er som sagt, at skurk og helt smelter mere og mere sammen. Det kan det være skumle motiver til fra fx Hollywoods side. De ønsker, vi skal nedsænke os i blod og snavs og ugerning, og at vi skal elske og identificere os med ondskab.

Hævnmotivet er plottet i mange klassiske Westerns. I Once Upon a Time in the West er Harmonica aka Charles Bronson drevet gennem hele fortællingen af hævn og sin døde storebror. Plottet er så modbydeligt, at skurken har påtvunget ham medansvar. Han er den tavse hævner, der spiller mundharmonika i stedet for at tale – bortset fra lejlighedsvise lakoniske one-liners. Og så er han så lonely, at han afviser Claudia Cardinale efter hævnopgøret. FUCK!

The Punisher-motivet er gennemspillet på kryds og tværs i Marvels tegneserier og filmatiseringer. I Sin City er der hele to punishers, Mickey Rourkes skikkelse og Bruce Willis’. Man kunne hævde, at det afgøres, hvorvidt hævneren er en tragisk person, ved at han overkommer sin hævnlyst. Det må stoppe et sted, ellers er det tragisk, manisk, besat. Og vores sympati med hævneren som helt stopper her.

Q

Punisher-ikonet har på det seneste fået en drejning. Det bruges af Q-Anon og den folkelige undergrunds-bevægelse, der ligger i fænomenet.

Den hævn, der antydes her, er for så vidt den samme som i både tegneserierne og filmene, altså i popkulturen, og Q-Anon er et stykke popkultur i sig selv. Skurken er ingen ringere end The Deep State i særdeleshed i USA. Men da den dybe stat ikke begrænser sig til USA, fordi det er globalisternes indercirkel, så har bevægelsen millioner af følgere globalt. The usual suspects har hele tiden været ude og forsøgt at afvise, latterliggøre, ignorere, debunke osv., altså hele raden af parader. Men det har kun bevirket, at bevægelsen er vokset og har vundet større og større legitimitet og bevågenhed. Når de vanlige mistænkte hidser sig op og fnyser, så er det nok her, man skal være opmærksom. Der er simpelthen ramt en nerve.

Q-post’ene fortæller ikke, hvad man skal mene. De er ikke præcise på dén måde men antydende, de henleder opmærksomheden. Der er skabt et omfattende kode- og referencesprog, som man skal være nørdet for at forstå. De faste læsere og medlemmer af bevægelse vil hævde, at de er ekstremt præcise, og at fortiden beviser fremtiden = forudsigelser/hentydningerne har holdt stik.

Hvem Q er, er der mange gisninger om. Der er formodninger om, at det er en gruppe af militærfolk med forbindelser til den amerikanske præsident, der har set slutspillet fra Deep State ankomme og har identificeret spillerne og deres strategi. Sandsynligheden for det understøttes af bla. papirer, der er udgivet fra militærakademier omhandlende den omstilling, der var nødvendig af USA’s militærstrategi i retning af 4GW, 4. generations-krigsførelse. Fjenden er fra at have været ydre og synlig blevet indre og uigennemsigtig. Fjenden er ikke længere enstrenget men multistrenget. Medierne er nu fjenden, BigData er fjenden, kulturinstitutioner er fjenden, retsvæsenet er infiltreret af fjenden, det samme med efterretningsvæsenerne. Sygdom og sundhed er nu fjenden, autoriteter kan være fjenden. Og ikke et ord om Kina.

Hvis den formodning holder stik, er Q-Anon at betragte som en civil mobiliseringsoperation mod den usynlige fjende – som nogen vil mene er et Donald Trump-udtryk, men det er faktisk allerede brugt af John F. Kennedy, der for 59 år siden – to år før sin død – advarede mod Deep State-kabbalen og globalismen. Det kostede ham som bekendt livet, og det var just efter mordet i 1963, at der fandt et omfattende statskup sted, hvis ødelæggende og korrumperende konsekvenser, USA stadig kæmper med i dag.

Kennedy sagde bla:

“It is a system which has conscripted vast human and material resources into the building of a tightly knit, highly efficient machine that combines military, diplomatic, intelligence, economic, scientific and political operations.

“Its preparations are concealed, not published. Its mistakes are buried, not headlined. Its dissenters are silenced, not praised. No expenditure is questioned, no rumor is printed, no secret is revealed.”

Morderynglet

SÅ: handler det opgør, der bør finde sted med Kennedys mordere – de fleste er døde og borte – eller rettere de efterkommere af morderne, der var medløbere/kollaboratører og dermed medsammensvorne og medansvarlige for statskupper i 1963 – handler dette opgør i bund og grund om noget så skummelt som HÆVN?

NEJ, det handler IKKE om hævn, men det handler bestemt om punishment. Hvis ikke denne forbrydelse i det mindste posthumt og i bakspejlet bliver trukket frem i lyset og klarlagt, og hvis ikke hælerne til stjælerne = morderynglet bliver stillet til ansvar for deres medviden – som de troede var ansvarsfrit (medviden, medløben, medmisbrug, medansvar) – så er forbrydelse tilladt og uden regning. Hvilket morderynglet hele vejen igennem har regnet med. Og hvilket et stigende antal amerikanere og andre verdensborgere vågner op til en bitter erkendelse af.

Jo mere det står tydeligt, at US Deep State = morderynglet er gået fri og driver deres morderiske spil, jo større vrede ophobes der i befolkningen. Lad os tage den et skridt videre, for her kan det gå hen og bliver virkeligt ondt.

Morderynglet = kupmagernes efterkommere = The Deep State – med eller uden Bill Gates – har kalkuleret med det scenarium, at befolkningen har fået definitivt nok. Visse regeringer har kørt militærstats-beredskab og undtagelsestilstand i stilling. Der meldes om fra fx. New Zealand, der grundet øernes remoteness er blevet et af globalisternes sanctuaries, hellige områder, frizoner, reservater, at tungt bevæbnet militær er kørt i stilling. I USA er FN-tropper med tungt udstyr kørt illegalt ind i landet. Sammen med ca. en million kinesiske sovende celler venter de på signalet. Vi ved, at den private organisation FEMA har indkøbt 10.000’er af guillotiner, bodybags og ammunitionskugler, der er lagret i deres lejre indhegnet med strømførende pigtråd. NATO har en serie programmer på plads. Der var planlagt 39 markante terror-events i Europa, men da de blev afsløret, gik de direkte til plan-B = udrulningen af Covid-19.

Hvor mange har mon hørt om Covid-66?
Hvis man søger, kommer der forbløffende mange hits på ‘covid’ + ’66’.
Hvad handler det lige om?

Kategorier: EssayPolitica

2 Kommentarer

Lars · 22/04/2020 kl. 20:33

Hej Marco, jeg vil gerne i kontakt med dig. Jeg har fulgt dig i flere år – og har nogle konkrete planer, som jeg gerne ser at du er en del af. Vil du kontakte mig ? 53 65 32 25 eller svare med en email / tlf. hvor jeg kan kontakte dig? Mvh Lars Merland – udgiver af tidl. Kosnpiration magasin

    marcohanuman · 23/04/2020 kl. 18:28

    Du kan lige skrive til mig på elefantspidsmus@gmail.com og kort forklare, hvad du har i tankerne.
    Jeg er er, som du sikkert har forståelse for, hvis du er den, som du sikkert er, forsigtig med alle henvendelser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *