Undertitel:
En undersøgelse af fire vesterlandske kulturdannende personers eftermæle, og hvorfor vi er nødt til at forstå og dernæst tage et opgør med deres efterladenskaber for at komme videre.

De fire svindlere er ( .. and the nominees are):

  • Charles Darwin (1809-1882)
  • Karl Marx (1818-1883)
  • Sigmund Freud (1856-1939)
  • Albert Einstein (1879-1955)

Definition
af begrebet svindler – et ret stærkt udtryk, der kræver en forklaring:

Primært en person, der enten direkte har skabt og har været vidende om eller bevidst medvirkende til svindel.

Sekundært en person, der satte ud med ét sæt intentioner, hvorefter visse skumle skikkelser i baglandet udså deres bidrag til videnskulturen som en mulighed for svindel og kaprede det – hvilket de så i øvrigt aldrig modsatte sig. Den, der tier, samtykker, og når man samtykker til svindel, er man medvirkende til svindel og dermed: en svindler.

Var alle fire skikkelser vidende om, hvad de skabte eller var medvirkende til?

Svaret er JA. Det kan diskuteres, hvorvidt de var fuldt vidende, og vi kan stille spørsmålstegn ved, om de var i stand til at overskue konsekvenserne af deres initiativer og livsværk. Det kan de færreste mennesker. Vi kan yderligere og efter behag være undskyldende overfor dem og mene, at de var en del af deres tid, og at de ikke som tidsbundne tænkere var i stand til at gennemskue, hvad deres eftertid kunne finde på at (mis)bruge dem til.

Den eneste af de fire personer, som ikke umiddelbart synes at have en opdragsgiver og fremføre en agenda for andre, er Sigmund Freud. Men ingen tænker, videnskabsmand eller ideolog opererer i et tomrum, alle har et bagland. Deres rolle i historien var at være katalysatorer for dette bagland, at spille soloklaver efter orkesterforspillet. De formulerede et tankesæt, der opsummerede og koncentrerede, hvad der lå i tiden. De organiserede og systematiserede tidens viden og satte deres stempel på det. Onde tunger vil endog sige, at de patenterede det, og at deres følgerskare monopoliserede det. Det enten tog æren for det eller blev tilskrevet æren for det.

Deres betydning, deres impact på kulturen er ikke til at komme udenom. Vor tids tankesæt er gennemsyret af kulturracistisk darwinisme, nihilistisk-satanisk marxisme, psykologisk manipulations-industri og videnskabelig og politiseret relativisme.

Der er allerede skrevet en hel del om Darwin, Marx og Einstein på NedersteEtage. Så I det følgende vil jeg komprimere hovedteserne og henvise til den relevante blogpost/artikel, hvor der er meget mere at hente. Mht. Freud blev der fravalgt en blogpost fra forgænger-sitet, Paradigmet, et site der nu lever sit eget liv i bedste Doom & Gloom. Det mest relevante genopstod på NedersteEtage, men en artikel med titlen Fra Freud til finansterror havnede i arkivet. Den er gen-tilvalgt og støvet af til lejligheden.

Charles Darwin

Når en eller anden artikel, et leksikon, en wiki, en dokumentar, whatever skal angive titlen på Darwins berømte hovedværk fra 1859, så står der altid: On the origin of species, by means of natural selection. Hvilket er rigtigt, men også helt forkert, for nogen har igennem de efterfølgende 160 år konsekvent skåret den del af titlen væk, der røbede, hvad meningen med værket var, og at der gemte sig en intention, der åbenbart ikke tålte og stadig ikke tåler dagens lys. Den fulde titel er: On the origin of species, by means of natural selection – or the preservation of favoured races in the struggle for life.

Man skal ikke tænke sig længe om for at fatte, hvorfor hans eftertid og tilhængere ikke var så glade for den fulde titel. Darwinisme er imperial racisme forklædt som videnskab.

Følgende fokuserer på the impact, Darwins og darwinismens betydning for eftertiden og mindre på indholdet i hans tese. Det bliver til gengæld forklaret i artiklen Darwin debunk. Altså mindre fokus på svindelnummeret end på årsagen til / agendaen bag svindlen, og hvordan denne agenda har tydeliggjort sig selv.

Darwins opdragsgivere var det britiske establishment, imperialisterne, Kronen, der ønskede at erstatte religion med videnskapisme = kuppet, ideologiseret og politiseret videnskab. De havde ikke noget mod rigtig videnskab, med de havde det med videnskab som med demokrati. Så længe demos, folket, stemmekvæget stemte i den retning, som de kunne kontrollere, og som trak oksekærren i deres retning, så var det åh-så-fint og helligt, og resten af menneskeheden skulle tvinges til at acceptere det som det ideelle styreform. Men lige så snart folk begyndte at få sjove ideer om egentlig frihed og selvbestemmelse, og deres ønsker for et godt liv gik i en ikke-profittabel retning, så BANG! kaos, krig, kup, diktatur, tyranni, kommunisme, whatever.

Det samme med videnskab. Det britiske Royal Society (of London for Improving Natural Knowledge), det første egentlige videnskabernes selskab, blev dannet i 1660. De siger om sig selv:

The society fulfils a number of roles: promoting science and its benefits, recognising excellence in science, supporting outstanding science, providing scientific advice for policy, fostering international and global co-operation, education and public engagement. It also performs these roles for the smaller countries of the Commonwealth.

Altså nærlæst: et organ for det Britiske Imperium. Mnjææ, det findes jo ikke længere, for Churchill satte det over styr med 2. Verdenskrig. Men da Imperiet mistede de fleste af sine kolonier, gjorde de noget andet. Imperier går ikke under, de transformerer sig selv. Briterne holdt fast i Commonwealth, netværket af kolonier, hvor britisk kulturimperialisme var fuldført, og hvor befolkningen var angloficeret og nærmest kloner af England. OG, hvilket mange af klonernes indbyggere ikke er klar over: At de har en dobbelt forfatning, hvor det stadig er den britiske Krone, der regerer over dem (NB! Kronen er ikke kongehuset men City of London). I USA er det sket på en anden måde, for de havde i mellemtiden en frihedskrig, hvor de formelt løsrev sig. Men Kronen ankom alligevel i Cecil Rhodes’ og Pilgrim Society-æraen og hev kolonien tilbage ad bagdøren ved at omgå / bipass’e forfatningen. Det et det svindelnummer, vi ser opgøret med i disse tider, og som folk har så svært ved at forstå, da de heller ikke fattede, hvad der nu gøres op med. De har aldrig forstået, hvad der var, og nu forstår de ikke, hvad der finder sted.

Darwinisme er ikke videnskab, det er ideologi, designer-religion. Gå hen til en darwinist i dag og sig, at Darwin altid rejste rundt med en bibel i tasken, og du skal se hans ansigt, hvorefter han befippet disker op med mnjææ, der er også bare fordi at … i lange baner. Darwins opdragsgivere i The Royal Society ønskede noget, der lignede en videnskabelig forklaring på, hvorfor de – som the preferred races – havde en naturlig og biologisk betinget ret til at dominere andre racer. OG ultimativt retten til at aflive dem, for det var jo for det større godes skyld, the greater good. Ikke uventet betragter psykopater i en psykopatkultur sig selv som de gode og deres sag som det gode.

Det er fra samme periode, som begreber som The White Mans Burden stammer. Altså begrebet der i dag bliver twistet af historieløse neo-kulturradikale i deres argumentation om white supremacy = at ALLE hvide mennesker er onde og at de skal skamme sig over deres hud og øjenfarve. Seriøst, det er det, de går og hyler op om! Spørg lige, om DET er racistisk? The White Man i imperialisternes terminologi handler helt specifikt om det britiske establishment og deres selvforståelse. De havde selv en dyb-dyb foragt for de hvide mennesker, der ikke tilhørte deres egen klasse. Og dernæst for gule, røde, sorte og blågrønne mennesker, der ikke engang figurerede som mennesker i deres opfattelse. De var som dyr eller til nød børn. Deres byrde som herskerklasse bestod i forpligtelsen til at tage staklerne i hånden eller ved ørerne, opdrage dem, underlægge dem formynderi, lære dem at tale civiliseret sprog, lære dem om deres egen historie, som de jo ikke forstod, aflære dem deres overtro, afskaffe deres kultur med mindre den var profittabel og erstatte den med såkaldt civiliseret kultur.

Det var også i samme periode de store folkemord med briterne som bagmænd startede. Husk at der ikke her er tale om de aldeles udmærkede englændere, manden og kvinden på gulvet i fabrikken, dengang og i dag. Vi taler om magtfulde oligarker i det mest magtfulde globale Imperium i verdenshistorien, Søimperiet.

Et af de i proportional forstand ‘mindre’ folkemord men til gengæld mest systematiske og bestialske, The Great Famine i Irland, fandt sted i samme periode. På dansk kartoffelpesten. Halvdelen af Irland døde af det, der ifølge den officielle forklaring var en kartoffelsygdom. De stokdumme irlændere, der ikke kunne finde ud af andet end at æde kartofler, døde derfor som fluer, siger og skriver man. Den virkelige historie var, at Irland var et veludviklet landbrugsland med en diversitet af vegetabilske og animalske produkter. Der opstod midlertidigt en sygdom blandt kartofler, men irlænderne omlagde deres kost til alt muligt andet. I perioden med kartoffelpesten deltog der samlet set 200.000 britiske soldater, der lagde en jernring om landet, invaderede landskabet og landsbyerne, stjal alle landbrugsprodukter, lastede dem på skibe – 70 skibsladninger om dagen – og udskibede det hele uden at betale for det. Resultatet var, at irlænderne døde som fluer af sult og udvandrede til Amerika (hvis det lykkedes for dem). Eller – en anden historie, der ikke bliver fortalt i nævneværdig grad – blev solgt til hvid slavehandel. Apropos white supremacy. De gamle irlændere kender historien og den iscenesatte kartoffelpest, de unge har fået den udvisket. Massegravene i landskabet ligger stadigvæk i jorden med et interval på to kilometer.

Hvad siger den gode Charles Darwin til det. Han skriver: Der findes 70+ menneskeracer, og lavest af dem alle er … irlænderne! Man forventede måske, at han sagde hottentotter eller halenegre eller noget andet stereotypt racistisk. For det første viser det hvor galt afsporet manden var. At være irsk er ikke at tilhøre en race, for der er ikke 70+ af slagsen i menneskeheden. Der er fem. Der er en stribe etniciteter, men det er noget andet, og det var måske det, han mente. Dernæst viser det, hvad det hele gik ud på og hvad senere darwinismen, Darwins tilhængere og efterfølgere, tog ham til indtægt for. Disse laverestående (… og lavest af dem alle …) fladpander dernede og derude er så umenneskelige, at vi, de rigtige mennesker, har ret til at gøre hvad som helst ved dem og fremstå som deres velgørere.

Karl Marx

Det kommunistiske manifest – en to uger gammel blogpost skulle være fyldestgørende. Evt. kombineret med Den russiske revolution, der er hele historien om grusomhederne. Altså manifestet, dets skaber og dets konsekvenser.

Som det fremgår af den førstnævnte artikel, så var Marx besat-fascineret af … Satan. Intet mindre og helt bogstaveligt! Han skrev ekstatiske hyldestdigte til Satan. Hvis vi sammenholder denne digteriske ‘fortalelse’ med historien om revolutionen, løber det koldt ned af ryggen på én. Det er simpelthen DET, alle myrderierne, alle grusomhederne, alle århundreds menneskelige lidelser handler om. For psykopaten Marx var en del af det totale projekt, der IKKE var en kæde af tilfældigheder.

Marxismen har været en af de røde tråde igennem 100 års elendighed. Hvis vi skal finde blot én repræsentant for selve Ondskaben i den periode, så er marxismen med blandt top 3 nominerede. Den dukker hele tiden op med sit grimme fjæs.

Blot et lille men sigende eksempel fra de seneste dage (vi skriver 16.02-2020). En intern video er sluppet ud, hvor en af kampagnelederne for marxisten Bernie Sanders sidder og siger direkte, at Gulag var en velsignelse, og at revolutionens fjender jo blev behørigt genopdraget her, OG at det jo er det, der kommer til at ske med deres (Sanders og de nyradikaliserede demokraters) politiske fjender. Man må næsten sige tak til idioten for at oplyse amerikanerne om, hvad det er for bestialiteter, de sidder og udspekulerer, og hvad det er, der foregår i deres syge hjerner. De mener det simpelthen! Det er det, de skal bruge deres horder af hjernevaskede universitetsstuderende og hætteklædte antifaer/gadefascister til. Et frisk bud er, at der en noget, de har overset, og at det nu rammer dem. Valget i 2020 bliver underholdende.

Et andet eksempel er det stadigt ongoing og helt åbenlyse statskup, som demokraterne og agenturerne med tre bogstaver (CIA, FBI) har haft gang i. For nylig kom der en bog af Diana West med titlen: The Red Thread: A Search for Ideological Drivers Inside the Anti-Trump Conspiracy. Hun har dykket ned i fortiden og relationerne hos en række nøglepersoner i det amerikanske statskup i 2016 og opbygger en overbevisende og detaljeret argumentation for, at hele operationen må karakteriseres som et kommunistisk statskup:
The Red Thread, interview på American Thought Leaders, The Epoch Times.

Nøglepersonerne Brennan, Steele, Comey, Ohr, Obama, Clinton og en stribe andre har alle sammen en baggrund, hvor marxisme, kommunisme, socialisme konstant dukker op. Diana West finder det i deres erklærede forbilleder/mentorer/idoler, deres udtalelser, de cirkler de har bevæget sig i og deres handlinger. Der er et uafviseligt tydeligt mønster. Sammenhold det med marxist-gørelsen af det Demokratiske Parti, kuppet af DNC, samarbejdet med kineserne … så er der ikke mere at tage fejl af.

Sigmund Freud

Det tyvende århundrede har som et af sine karakteristika, at vores opfattelse af mennesket i stigende grad blev psykologiseret. Så hvad er der med denne psykologi? Eller skal vi nøjes med at sige, hvad er der med psykologien som udgangspunkt i den freudianske form? Er der ikke blot sket et skred, kunne man spørge, med psykologi som med sociologi/antropologi, historieskrivning, genetik (= eugenik), klimatologi, filosofi, ideologi – STOP! for lige pludselig omfatter det ALLE videnskaber og tankegange i hænderne på folk med dårlige intentioner, der er blevet til våben mod mennesker, på engelsk: weaponized.

En psykologisk retning er behavourismen. Behavourisme er at betragte og behandle mennesker som forudsigeligt programmel. Behavouristernes selv siger, at de bare er vældigt interesserede i menneskelig adfærd, den er åh-så fascinerede, vi elsker at betragte og forstå den. Javel ja, problemet består så i, at I sælger alle jeres betragtninger til de, der betaler for, at I kan sidde med jeres psykologiske legetøj uden at producere ærligt og produktivt arbejde til gavn for menneskeheden, og som er vældig interesserede i, at anvende jeres betragtninger til visse formål.

Diskursivitet
Bag dette højpandede æggehoved-udtryk gemmer sig en ganske betændt sag, et begreb til at beskrive en særlig mentalitet. Det er opfundet af freudianeren og psykiateren Jonathan Lear for at levere et forsvar for svindleren Sigmund Freud. Han kalder Freud for en grundlægger af diskursivitet, hvilket hermed fritager ham for enhver kritik for videnskabelig uvederhæftighed. Freud er altså i særklasse med et sådant velvilligt prædikat og kan ikke bedømmes ud fra de samme kriterier, som andre videnskabsfolk. Diskurs er en samtalende fortælling, som skulle være Freuds opfindelse – selvom den allerede fandtes hos Platon i hans dialoger.

Udtrykket er simpelthen en eufemisme. Freudianerne har skabt et pseudovidenskabeligt fortolkningskompleks, hvor Freud slap afsted med og blev reddet i land af eftertiden ved at blive anbragt i en særklassekategori, hvor der var immunitet for videnskabelig kritik fra eftertiden. Når vi vender ryggen til, tiltager de sig alle mulige privilegier som ‘rigtig’ videnskab, og når vi vender os om og konfronterer dem, så er det bare en diskurs. Tra-la-la …

Et nyere eksempel på skabelse af diskursivitet så vi, da daværende forsvarsminister, Donald Rumsfeld, blev spurgt af en journalist, hvordan han egentlig kunne påstå, at der lå masseødelæggelsesvåben som en virkelighed til grund for invasionen og ødelæggelsen af Irak, hvorefter han svarede: ‘Vi skaber vores egen virkelighed’. Som den hyper-arrogante mand, han var, indrømmede han det blankt og var i øvrigt pisseligeglad med, hvad folk tænkte om det. Altså: Vi gør, hvad vi har lyst til, vi tager, hvad vi vil, vi myrder dem, der kommer i vejen for os, og så fortæller vi en skrøne om det hele. Og hvis nogen vil have en kritisk uddybning af skrønen, så fortæller vi den bare en gang til. For vi har skabt en diskurs, en præmis for samtale og fortælling, som alle andre blot har at forholde sig til.

På tilbagevejen til Freud bør vi foretage en mellemlanding hos hans nevø Edward Bernays, grundlæggeren af moderne public relation management og propaganda-teknikker. Hans metoder var freudianske og bestod i netop at skabe en diskurs for at sælge et produkt. Han var psykologiens svar på Joseph Göbbels eller Ilya Ehrenreich (Stalins propagandaminister). Han viste helt præcist, hvad psykologi kunne bruges til: manipulation med sind og adfærd. Hvor Freud gjorde det med én person ad gangen, viste Bernays lige som nazistiske og bolsjevikkiske propagandamagere, hvordan man kunne gøre det med mange ad gangen.

Besat
For at kunne manipulere med sine patienter, foretog Freud nogle ganske absurde fortolkninger af deres drømme og udsagn. Alt skulle presses ind i hans sexfikserede begrebsverden om barnet, der som grundlag er traumatiseret og lider af en form for semi-pædofil binding til sin forælder af det andet køn. Det ligger lige til højrebenet at se på Freud med hans egne briller og dermed konstatere, at manden var dybt neurotisk. Hvordan kan man herefter tage noget fra hans mund og eksempel for gode varer? It takes one to know one, kunne nogen påstå, men er det så ikke – igen med hans egen terminologi – blot projektioner, han foretager på sine sikkert vældigt neurotiske, østrigske overklassefruer? Freuds studiemiljø bland fruerne i overklassen, der derefter gælder for resten af menneskeheden, er ligeså indavlet som Darwins studie af mikroevolution på Galapagos, der derefter gældet alt liv på Jorden.

Årsagen til Freuds gennemslagskraft er hans læseværdighed, hans overtalelsesevner, ikke hans integritet. Hans karriere er fuld af fusk, svindel og fiaskoer. Han lægger an på kvindelige patienter. Han lyver og praler om, at han har kureret patienter, der selv efterfølgende siger, at de bare har det, som de havde det før eller værre. Han prøver at bestikke en af dem, for ikke at sige noget om det. Han ødelægger to ægteskaber og fire menneskeliv ved at forføre dem til skilsmisse. Han hvisker en kvindelig arving til en bankfamilies formue i øret, at hun har en hemmelig drøm om at gøre ham til en rig mand. Han opfinder absurde diagnoser ud af det blå. Eksempelvis Dostojevsky, som han ikke kunne døje – og som heldigvis for ham og verdenslitteraturen ikke var Freuds patient. Han diagnosticerer ham på afstand som lidende af hysteri. De symptomer, som beskriver Dostojevsky skyldes, at manden var epileptiker, men i Freuds terminologi var den slags udtryk for hysteri. Er det et tilfælde, at Dostojevski så tværs igennem den psyke, der boede i de besatte bolsjevikker (læs romanen Dæmoner), at Freud ikke kunne døje ham, og at Frankfurterskolen skabte en af deres specialiteter, social-psykologi, der kombinerede psykoanalyse og marxisme?

Freud var selv paranoid. Han var dybt ræd for, at hans elev Carl Gustav Jung skulle slå ham ihjel! Well, Freud havde jo også opfundet det fancy udtryk ‘det rituelle fadermord’, og da han som lærer var en slags far for Jung, ville han vel blive ‘myrdet’, hvis det skulle vise sig, at Jung havde fat i et længere strå – eller bare et strå i det hele taget – end ham selv.

Tilfældigt?
Man kan spekulere på, hvordan det kan være, at det er tre jødiske skikkelser, der efter tur har stået for svindel indenfor et hovedfelt af tænkning. Karl Marx indenfor politisk filosofi, Sigmund Freud indenfor psykologi, der stort set var hans opfindelse, og Albert Einstein indenfor fysik. Alle tre skikkelser har – jøder eller ej, tilfældigt eller ej – været med til på afgørende og omfattende vis at føre tænkning, videnskab og menneskelig eksistens ud på et sidespor, med enorm ulykke og lidelse til følge. Einstein er selvfølgelig ambivalent. Hans svindel bestod primært i, at det ikke var ham selv, men hans kone, der skrev hans teorier. Han var i realiteten ikke fysiker, men tidligere medarbejder i patentbranchen, hvor der ganske givet også blev svindlet. Det er måske mere rigtigt at beskrive ham som en kabbalist, der fik lejlighed til at infiltrere fysikken (jf. hans bibliotek med okkult litteratur). I sine breve beskriver han ovenikøbet sine pædofile tendenser. Karl Marx svindlede med finanserne og ‘glemte’ at nævne centralbankvæsnet i sit kæmpe møgværk Das Kapital, da han havde fået penge ned i baglommen af hr. Rothschild (jf. Bakunin). Den efterfølgende masseudåd, kendt som den Russiske Revolution, var i sig selv et af verdenshistoriens største svindelnumre. Marx behandlede sin familie som lort, Freud behandlede sine patienter som manipulationsobjekter, og Einstein ragede på sin steddatter og hendes mor på samme tid (‘mit lille harem…’). Et mønster?

Jeg havde for ganske nyligt en diskussion med en .. hvad skal vi kalde det .. amatør-freudianer – kan man overhovedet kalde sig det i dag uden at være et forbipasseret levn fra forrige årtusind? Anyway, talen kom på en anden amatør-freudianer, forfatteren Christian Braad Thomsen, der sammen med sin kunstnerkone Jytte Rex gav tydeligt udtryk for, at det var progressivt at have et erotisk forhold til sine børn, for det havde Freud jo sagt var den menneskelige natur. Samtalen var apologetisk og talen-uden-om i forhold til, at forfatteren var erklæret pædofil. Jamen Braad-Thomsen havde jo ikke forstået Freuds diskurs – ergo han var lovligt undskyldt. Dernæst var samtalen et ekko af Jonathan Lears apologi for Freuds kernetanke om, at barnet har et grænsepædofilt forhold til sine forældre fra fødslen – hvilket så er naturligt og dermed OK.

Psykologien er et dobbeltbladet sværd. Det kan bruges til at give visse former for indsigt. Hvis man er behavorist, kan man afkode menneskelig adfærd. Men Freuds eksempel viser, at det både er et modtage- og sendeapparat. Det samme som efterretningsvæsener. Efter efterretningen kommer tilretningen, og dets egentlige formål er at blive anvendt til omstyrtelse og manipulation. Det samme med religioner. Med sjælens frelse som løfte, ankommer sjælens tilfangenskab. Det samme med Frankfurterskolen. Hvad der blev kaldt et institut til sociale studier, blev til en institution for kulturdestruktion og social kontrol.

Læs Jimmie Moglias artikel The Fraud of FreudThe Saker.

Albert Einstein

Efter at Einstein havde formuleret sin generelle relativitetsteori, prøvede hans videnskabelige efterfølgere dernæst at tilpasse Naturen/Kosmos til denne teori. Det kaldes vistnok: at tillpasse landskabet til kortet. Det er sket helt frem til for nylig, hvor fx amerikanske skatteydere har betalt milliarder og milliarder af dollars på projekter som Lazer-interferometret Leigo og Tokamac-reaktoren uden at disse har været i stand til hverken at påvise tyngdekraft eller at producere en eneste kilowatt energi. Begge en total fiasko. Havde man læst Kepler dengang og forstået, at tyngdekraft ikke findes, men at alt i Universet er elektricitet, havde vi i dag haft ren energi, minimal forurening, ingen dødssyg medicinalindustri og kun en brøkdel af de krige, hvor diverse statsmagter og superstatslige organer myrder løs på jordens befolkninger pga af eksplosivt ineffektivt brændstof. Fattigdom havde ikke haft ben at gå på, og vi havde ikke levet i en verden gennemsyret af løgn-på-løgn-på-løgn. Vi havde sikkert også været forskånet for både atomkraft og Al Gores klimasvindel. Svindel står på skuldrene af svindel.

De tre største skurke og svindlere i videnskabens historie er Newton, Darwin og Einstein. Før Einstein var det stadig almindeligt og respektabelt at anvende observations- og eksperimentel data. Med Einstein – og det er yderst tvivlsomt, om Einstein egentlig selv var i stand til selv at udføre den slags – blev der introduceret avanceret matematik. Matematikerne kuppede fysikken, fysikken blev kryptiseret, monopoliseret og patenteret.

Som et nutidigt geni Ken Wheeler siger:

Matematik forklarer intet.
Matematik beskriver,

matematik er blot en avanceret kugleramme.
What Tesla said about Eibnstein. Atomism vs. Ether

Alan Watt beskriver fænomenet Einstein som følger: Han havde i sin barndom og ungdom svært ved at forstå … alt muligt. Han var intet geni eller barnestjerne. Han var derimod så heldig at få et job i patentbranchen. Her må man forstå, at patenter ikke er til for at beskytte opfindere og deres opfindelser men er til for at stjæle de for Big-Industry særligt vigtige opfindelser og sørge for, at de aldrig bliver realiseret. Kun patenter, der er harmløse i den større sammenhæng, får lov til at gå igennem. Branchen var allerede dengang et organ for den globale elite. Dette er et helt emne i sig selv, men Einstein gjorde sin fyldest i branchen ved at hjælpe til med at stjæle patenter, hvilket åbenbart var hans egentlige talent. Som belønning gjorde opfindelses-tyvenes globale mafia – vi behøver blot at tænke på en af de kirkelige opfindere og genier, Nicola Tesla, hvvis opfindelser blev stjålet eller ødelagt af J.P. Morgan – altså patent-tyvene gjorde Einstein til en videnskabelig helgen. Det er den slags, de kan. Så centralbank-eliten, zionisterne eller jesuitterne, same-same, markedsførte med største effektivitet middelmådigheden og svindleren Einstein som det ultimative videnskabelige geni. Den skade – eller man burde måske snarere sige spot føjet til skade – som Einstein-kulten tilførte videnskaben, er umådelig. Hans forvoldte skade byggede på i forvejen forvoldt skade.

I sin bog, The Incorrigible Racist Albert Einstein, tager forfatter Christopher Jon Bjerknes den endnu videre og erklærer Einstein for en plagiør, en svindler, en pseudovidenskabsmand. Det var hans kone, Mileva Einstein Maric, der skrev det meste. De havde en aftale om at holde det hemmeligt, og da han fik Nobelprisen for plagiatet – hendes plagiat altså – sendte han iflg. aftalen det fulde beløb til hende. Han blev så hårdt grillet i Tyskland for sit plagiat og fordi han ikke engang kunne gøre rede for de fysikeres værk, Pointcaret, fx. som han han havde plagieret, at han måtte flygte til USA. Som formål skriver han selv i sine breve, at det var for at promovere zionismen. I USA blev han også grillet, men myte-maskinen, zionisterne havde bygget op omkring ham, var i stand til at henlede enhver opmærksomhed på hans sjove hår og eksentriske vaner og fuldstændig væk fra hans slingrende makværk. Hver eneste gang, der kom videnskabelig kritik, hylede zionisterne op om anti-semitisme og gjorde dermed seriøst faglig diskussion og kritik politisk ukorrekt. Visse sider af hans person, derimod, blev fuldstændig udeladt, fx. hans pædofile tendenser. Da han ikke kunne bolle sin kusines mindreårige datter, giftede hans sig med kusinen i stedet, så han kunne tage for sig af hele familien. I et brev kalder han dem mit lille harem.

Det ægte geni, Nicola Tesla havde ingen høje tanker om Einstein og kaldte ham for en uldhåret krukke (fuzzy haired crackpot). Det er ham, han hentyder til, når han skriver:

Nutidens videnskabsfolk har erstattet eksperimenter med matematik, de vader igennem ligning efter ligning og ender op med at have bygget strukturer, der ingen forbindelse har til virkeligheden.

Ophævelse af tyngdekraften

Sammenfatning

Vi lever i en tidsalder af fucked-up-ness.
Genetik, biologi, politik, ideologi, psykologi og fysik + en hel mængde videnskab er fucked-up.

De fire eksponenter for de sidste 150 års fucked-up-ness ( .. and the nominees are) ER disse fire søjler af fucked-up erstatnings-videnskab:

  • Darwinsime – erstatningsreligion
  • Marxisme – erstatningshistorie
  • Freudianisme – erstatning af menneskekundskab
  • Fysisk relativisme – erstatningsfysik

Der er en årsag til den store erstatning.
Der er en skaber af den store erstatning.
Der er en agenda bag den store erstatning.

Kategori: Essay

4 Comments

omar ingerslev · 10/02/2020 at 14:49

Stærkt !

( et par andre forslag til “Swindlers List” ):

Hvad med Jesusfiguren ?
( skabt af Josephus Flavius, Titus & Vespasian / “den flavinske signatur” )
&
Thomas Edison ?
&
Columbus ?
&
Rothschildts ?

( – samt stort set alle revolutioner igennem de sidste mange hundrede år )

?

    marcohanuman · 12/02/2020 at 15:43

    Relevant.
    Jesusfiguren er meget kompleks. Det kan du læse om her:
    https://www.nedersteetage.com/kongen-der-forsvandt/

    Edison er jo klart en svindler, men han er for meget ignorant til at være en ærke-svindler.
    Columbus har klart en anden agenda. For selvfølgelig opdagede han ikke Amerika.
    Men som du kan læse, så er de store svindlere for det første videnskabsfolk – Jesus, Columbus og Edison er ikke videnskabsfolk (Edison er bare en opfinder).
    For det andet er det hovedfigurer i promoveringen af den videnskab, der er dannende for vores verdensbillede.
    Så ingen af dem passer ind i den beskrivelse, jeg kører. De passer vældig godt ind i andre beskrivelser. Javel.

      omar ingerslev · 12/02/2020 at 19:46

      Vi er faktisk enige om at fokus på de de 4 folk, der præger vor tids verdensbillede, er det bedste udgangspunkt for at pege på “den blinde plet i øjet”. Den afgrænsning giver styrke til et tidspypisk fænomen : “verdensherredømme” drejer sig om at indsætte sit verdensbillede i folks bevidsthed, så folk bruger deres bevidsthed på at kontrollere/styre/(undertrykke ?) sig selv. Den pointe tager jeg til mig.

Skønhed i eksil – NedersteEtage · 16/02/2020 at 12:19

[…] kunst et erotisk felt. Det skal forstås, som han forstod det i sin tid og kultur og ikke som fx Sigmund Freud. Eros var den sammenbindende kraft i Kosmos og ikke bare kødets lyster. Mennesket var ikke bare en […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *