Essay,  Historica,  Politica

Spottefuglen

1984 2.0

Det siges, at virkeligheden overgår fantasien.
Ordsproget trænger til et update.
Vi er nu nødt til at sige, at fiktionen overgår fiktionen.
Orwells dystopiske fiktion er for længst overhalet af det stykke fiktion, 
de tillader sig at kalde den virkelighed, vi lever i.

Hvis nogen havde sagt i 1984 til dig, at de i 2020 indførte maskepåbud i offentlige rum for hele befolkningen, 
og at mennesker ikke længere måtte forsamles, som dengang vi levede i Naziland, 
og at de nu bestemte, hvem og hvor mange vi måtte invitere til fødselsdagsfest, 
og at vi skulle sidde med to meteres afstand i stadstuen og råve til hinanden, 
og at børnene ikke måtte gå i skole men skulle sidde råve ind i et muted webcam,
og at de havde tænkt sig at hive folk op og ned som svin på en slagtebænk
og stikke dem en nål i røven med kviksølv, alluminium, formaldehyd, og nanobots,
og at de opstillede spionkameraer og mikrobølgeovne op på alle gadehjørner,
og at selv din telefon, dit TV, din elmåler og dit køleskab udspionerede dig,
og at du ikke længere havde penge bortset fra noget derude i skyen,
som kunne være væk på et splitsekund, 
for nu kunne du få stjålet din identitet af en tyv derude i skyen,
eller at Staten nu kunne lukke ned for din identitet, hvis du var socialt ukorrekt,
og folk ikke læste bøger eller aviser længere men blev betjent af BigBrother-medier,
der løj lige så lodret som den gule presse i Stasiland og Stalinland,
men at folk – ulig dengang – gik og troede blindt på dem
iført mundbind, skyklapper, ørepropper og buttplug …

… så havde du sagt: ja-ja du gamle, klap lige hesten, 
du har en livlig fantasi, du har vist læst for meget Orwell.

Fagre Nye Verden 0.0

Huxleys vision om den Fagre Nye Verden er til gengæld placeret helt vildt for langt ude i fremtiden – år 2540 i London. Kunne der være en grund til, at et prominent medlem af den infamøse, super-elitære kommunistklub, The Fabian Society, der vidste ALT om, hvad the establishment havde i pipelinen, henlagde sit Dystopia til en tid, der var så langt væk fra nutiden, at folk ikke blev bekymrede men stille og roligt gled ind i ‘det nye normale’?

Hvis du ikke allerede skulle vide det, så var fabianernes erkendelse den samme som Frankfurterskolen: at den forpulede arbejderklasse nok ikke havde tænkt sig at forene sig i alle lande og afstedkomme den verdensrevolution, som Karl Marx havde givet dem udtrykkeligt besked på. Altså at de ikke frivilligt havde tænkt sig at melde sig ind i det slavesamfund, der tonede frem allerede ganske kort tid efter 1917 og opbyggede sig i Sovjetstaten og i det okkuperede Østeuropa. Efter guleroden ankom stokken, og den slags gulerødder flytter sig som bekendt, hver gang æslet tager et skridt frem (progression, progressiv). 

Derudover var det temmeligt ucharmerende at trampe rundt i jernbeslåede støvler og piske folk på den primitive, brutale måde for at få de umotiverede masser til at udføre dagens arbejde og at få slagtekvæget til at gå ind i kreaturvognene, når de skulle slagtes. Og slagteriet vidste Huxleys venner i eliteklubben alt om, for det var dem og deres, deres havde arrangeret det slagtehus, der kendes under navnet det 20. århundrede. Det var måske ikke engang slavepiskeriet og slagterierne, de havde noget imod, for deres egne udtalelser viser lidt for tydeligt, at de nød det til fulde. Men de har iskoldt kalkuleret, at det ikke var holdbart og gennemførligt i længden, for der var så umanerligt mange af de nyttesløse grovædere dernede i de laverestående klasser og derude i den tilbagestående udkantsverden, at de fine herrer i et svagt øjeblik kom til at ryste på hånden og fik dårlige drømme om hoveder på blokke og reb om halsen.

Revolutionen var ikke-lad-sig-gørlig i den originale version ifølge Huxley og hans venner i klubben, så noget måtte der gøres. Noget andet. Målet var stadig det samme: det perfekte slavesamfund kaldet kommunismen. De vidste, at når først det revolutionære dyr var vagt, så kunne det meget vel en dag vende om og fortære sine egne herrer. Det ville ske den dag, dyret opdagede, at en ny tyran havde indtaget pladsen på tronen = dem selv. Forsøget var allerede gjort på at sælge revolutionen som slaraffenland for arbejdere, men virkeligheden skreg til den himmel, som de også havde afskaffet, for folk havde nu ikke lov til længere at tro på og forbinde sig med deres højere selv, universets skaber, en ultimativ livskraft og en dybere mening med livet. Mennesket er ikke nihilistisk af natur, så at skabe dette nihilist-menneske krævede ganske særlige overtalelsesmidler. 

Strategien var, hvad der på business-tekno-DJØF’okratsprog i dag ville hedde nudging. Folk skulle forledes i så små og umærkelige trin, at de ikke opdagede det, og at de oven i købet lærte at elske det. David Icke har kaldt det for the totalitarian tip-toe. De skulle lære at se slaveriet som deres egen frelse, deres sikkerhed. Alternativet skulle være dyb og kaotisk usikkerhed. Kaos er elitens styresystem, og efter to verdenskrige + det løse skønnedes de umælende masser at være traumatiseret møre til, at indglidningen til verdenskommunismen kunne iværksættes.

Problemet var nu, at de ikke længere kunne bruge begrebet kommunisme. Vi var midt i den kolde krig, så de kaldte det for socialisme og sagde, at det skam var noget helt andet. Før den kolde krig, altså under den varme krig, var de åh-så-bonkammerater med Stalin, for han måtte gerne gøre det beskidte arbejde for dem og ofre 20 millioner styk kanonføde. Efter krigen måtte det revolutionære dyr inddæmmes, så muren kom op og klappen gik ned. Europa blev skåret over i to halvdele. Fabianerne ville få et forklaringsproblem, hvis stillede sig frem og propaganderede for betonkommunisme. 

Ellers var der nogenlunde godt salg i kommunisme / socialisme i Vesten under den kolde krig, for de nyttige idioter (citat: Stalin) havde fået deres romantiserede version af Utopia. De havde lært at bortforklare deres forklaringsproblem ved at sige, at socialisme var en fantastisk god ide, men så kom ham Stalin bare og ødelagde det hele, ja han gjorde. Det mente hans gode ven og beundrer, den amerikanske præsident Roosevelt ikke. Onkel Joe var skam god nok, og hele projekt New Deal var den tredje slags socialisme, den amerikanske. Den anden slags var nationalsocialismen, du ved. Så hele folkemordet (29 millioner ombragte!) fra revolutionen i 1917 til Stalins overtagelse af apparatet i 1928 blev moralsk-ideologisk renvasket. Venstrefløjen i 60-70’erne pyntede deres studenterhybler med billeder af massemorderne Lenin, Trotsky og Mao, og alle skeletterne blev lukket ind i skabet – hvor de stadig befinder sig.

Da de amerikanske universitetslærere så mente, at nu havde deres elever mistet enhver historisk sans om forbrydelserne i det 20. århundrede, lukkede de alle skeletterne ud af skabet igen, for nu måtte de være blevet stuerene i mellemtiden – bare ved at ligge inde i skabet i tilstrækkelig lang tid. For 100 år siden blev dødens dæmoner brugt til at omstyrte og smadre Rusland. Senere smadrede de Kina. I Obamaperioden blev de hyret igen til at smadre USA. Der var her, omdømte Roosevelts kommunisme til New Green Deal
Same-same but worse.

Fabianernes strategi om den gradvise folkelige accept af ødelæggelsen af egen kultur har vist sig effektiv omend ikke ufejlbarlig. Stanken er desværre umiskendelig, og mange folk har lugtet den. Vi taler om rigtig mange folk denne gang. Globalisterne har overspillet deres kort og er blevet uforsigtige. De ved, at de kun har kort tid igen til at implementere deres Nye Verdensorden – som de derfor kalder alt muligt andet.

Læs:

Globalisme 3.0

Globalisternes tiltag er blevet paniske. Bill Gates praler højlydt om, at hans vaccine-investeringer er hans bedste investering indtil videre, og at han står til at tjene 6.4 trilliarder – hvor mange nuller er der i en trilliard? – når den nye vaccine går i gang. Reklamespots over hele verden tonser løs om vaccinens velsignelser. Statsledere bliver bestukket til at bakke op. Regeringer bliver lokket-truet og korrumperet (gulerod-stok). Medier bliver pumpet fulde fra Operation Mockingbird*, CIA og Associated Press + Reuters + Ritzaus, og korporationerne, der har købt sig reklametid holder dem i et kvælende jerngreb. Sundhedseksperter bliver holdt uden for indflydelse. Folk overalt bliver skræmt fra vid og sans med fordrejede informationer.

* Operation Mockingbird: En global operation efter initiativ fra den globalistiske tænketank Council of Foreign Affairs, der gav CIA fuld licens til en storstilet infiltration af medier i alle lande på alle niveauer. Ethvert medieudslip, privat business eller statslig business, skrevet, talt eller som levende billeder, får besøg af CIA den dag, de bliver store nok til at give væsentlige dele af befolkningen informationer om de ubehagelige sider af virkeligheden. The Mocking Bird, spottefuglen spotter og håner os 24/7/365. Den spotter os ud, hvorefter vi er til spot og spe. Deraf navnet.

Begrebet Fake News er et direkte produkt af Operation Mockingbird. At Internettet er et medie for diverse alternative medier – nogle seriøse og pålidelige, andre blot alternativt fake – har blot affødt, at en hidtil uhørt grad af censur er sat ind. Mediebureauerne har fået følge af Tech-giganterne, der er lige så CIA-forurenede som aviserne, radiokanalerne og TV-stationerne. Deres sociale medier er beskidte som ind i helvede.

Men disse globalist-medier har også overspillet deres rolle. De har skråsikkert troet på deres hidtidige magt, for folk havde ikke andre at lytte til. Det tillidsbrud, de har afstedkommet via deres helt absurd overdrevne løgnekampagner, har bragt et hidtil uhørt antal mennesker til en tilstand af konstruktiv desillusion. Det er derfor, de frygter Internettet, hvor folk taler direkte til hinanden og ikke med dem som mellemhandlere, pushere, præsteskab. 

_______________________________________________________________________________________________

Read articles in English on MELLEMSTEETAGE.DK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *