Essay,  Kailo,  Politica

Den sorte død?

Et par bemærkninger om censur og trusselskultur

Jeg ved ikke, hvor du færdes, lever, arbejder, og hvem du omgås. Men der, hvor jeg kommer – og jeg kommer lidt rundt – har den store tavshed sænket sig.
Den larmende tavshed.
Den store laden-som-omhed.

Der bliver ikke rigtig talt om … det, Dyret i Åbenbaringen, elefanten i rummet.
Der er stille på den uheldsvangre måde.
Der er fantomsmerter i det amputerede samtalerum.

Ikke at der ikke på den anden side bliver ævlet og bævlet løs i diverse skrattende højttalere på den larmende måde, men det er hele tiden den samme repetitive fortælling om, at nu kommer vi alle sammen til at dø, hvis ikke vi gør, som far og mor siger. Pladen er gået i hak, de sagde det samme i går, som de siger i dag, som de siger i morgen. Du kan ikke have en radio eller en TV-kasse åben, uden at blive sprøjtelakeret med trusler om, at nu skal du dø, hvis ikke … Men bag talestrømmen gemmer sig den larmende tavshed og den store laden-som-om.

Der er klumper, der er hele samlede felter af information, der nu er tabu. Vi kan ikke tale om det. Alle fornemmer det tydeligt, så ingen taler om … det. Truslen om, at nu skal vi dø-hvis-ikke indeholder sit eget indpakningspapir. Eller trusselskompleks kan man sige. Du må ikke længere spørge blot nysgerrigt, naivt og da slet ikke flabet om en nærmere forklaring på, hvorfor vi lige pludselig skal dø en hel masse. Håndsoprækning: Hvor mange her har set alle de lig i rendestenene faldet om af den sorte død for nylig? Hvor mange her kender nogen, der ubetvivleligt er død af den sorte død? 

Igen, jeg ved ikke, hvor du kommer, for jeg kender ikke nogen. MEN, siger de, de findes, for det gør de. Vi har statistikker og tabeller, der siger det. Vi har rapporter og prognoser, der siger det. Vi har de seneste tal, der viser det. De er et sted derude, du kan bare ikke se det. Er en person, der siges at være død for nyligt i en alder af 82, og som sammen med forskellige tegn på alderdom har pådraget sig en forkølelse midt om vinteren, død på grund af den såkaldte sorte død? For blot lidt mere end et år siden, ville vedkommende være død af alderdom. Min salig onkel Emil døde med en byld i røven. Det stod ikke i hans dødsattest, at han var død byld-i-røven-relateret. Hvis han var død i dag, ville han figurere i attesten som et den-sorte-død-relateret dødsfald, hvorefter han ville indgå i statistisk materiale om sort massedød.

Eller er det trusler om en massedød, der endnu ikke er indtruffet – en slags profylaktisk permanent dødsangst? Det ville i så fald være en del af trusselspakken:
Hvis du ikke sammen med os andre går rundt med dødsangst og tydeligt demonstrerer din angst via korrekt adfærd, så er du under mistanke og observation.
Hvis du ikke agerer lad-som-om-agtigt, så kan du blive indkaldt til en samtale. Måske. Det måske-agtige hører med til trusselspakken.

De truer løs for tiden, ovenfra. Det synker ned gennem lagene, og nu ankommer truslerne også fra siden. Vi er blevet truet til at true andre. Og der er altid folk, der godt kan li’ at true, for det giver dem et eller andet, de går og mangler.

Historien om den sorte død på trapperne har været en mangelvare blandt trussels-entusiaster. Folk i embeder og på visse poster har taget imod ankomsten med kyshånd. Som de siger i det administrative segment og i managementverdenen: Nu har vi fået nogle flere redskaber til at [fill-in-the-blank] – til at true. Trusselspakken er et styresystem. Man kan skrue op for trusler og dødsangst, og man kan kan skrue ned igen. En slags intervaltræning i torturkammeret. Og der blev skruet op, til folk blev kvalt. Nu siger de så, at de allernådigst vil prøveløslade befolkningen – men med en fodlænke på, der kan blive aktiveret, hvis-ikke-måske -agtigt.

Via den trusselskultur, der har etableret sig gennem et år, har hersker-segmentet sat en støvle i døren ind til de sidste menneskelige frirum. Ingen kan vide sig sikker, det har de forsikret os om. Den evige og meget lidt veldefinerede trussel er nu det nye normale. De har bevist overfor sig selv og demonstreret overfor befolkningen, at de kan slippe afsted med at gøre det. De har smagt blod, og de vil vende tilbage. De har sørget for lovgivning til formålet, de har givet sig selv lov til det (lov-givning).

Måske vi kunne nærme os en definition af, hvad den meget omtalte sorte død egentlig er for en størrelse. Den er viral, og den er bestemt dødelig. Men den er muligvis ved nærmere eftersyn ikke den forkølelse, som de har ævlet om. Den er langt værre, og ingen taler om … den. For hvis du gør det, så …

Den egentlige trussel er, at trusselshaverne har smagt blod, at de kan li’ smagen, og at de efter en prøveperiode uden væsentlig modstand fornemmer grønt lys til mere blod.

3 Comments

  • omar ingerslev

    Det lysende Liv – Den Sorte Død – Det evige Firma :

    Seneca :

    “ …den vises liv strækker sig vidt. Han er ikke lukket inde  
bag de samme grænser som andre, han alene er løst af de  
love der gælder for menneskeheden, alle århundreder råder 
han over.  
– drejer det sig om fortiden ? – han omfatter den i erindringen  
– drejer det sig om nutiden ?  – han forstår at udnytte den  
– drejer det sig om fremtiden ? – han foregriber den  
For ham bliver livet langt fordi alle dets epoker er én sammenhæng.”   

    ( Seneca : “ om livets korthed “ ( De Brevitate Vitae ), ca 40 e.v.t. ) 

    AstroSeneca :

    “ … AstroSeneca – den transnationales liv er vidtgående og overskrider alle grænser –
    AstroSeneca er ikke begrænset af etik og (erstatnings)ansvar for sine handlinger.
    AstroSeneca alene er hævet over loven.
    – drejer det sig om fortiden ? – AstroSeneca har længe udviklet og forberedt sig længselsfuldt på katastrofens komme  
– drejer det sig om nutiden ?  – AstroSeneca voldtager den med alle midler, tilsidesætter
    og krænker alt
      – drejer det sig om fremtiden ? – AstroSeneca kender det fatale udfald på forhånd.
 For Astro Seneca er firmalivet evigt. Uanset om AstroSeneca bliver stoppet nu, så vil AstroSeneca prøve igen. AstroSeneca er som virussen selv – sygdommen selv – døden selv – een lang sammenhængende lidelseshistorie.

    ( AstroSeneca er et “nobody / no name” – man kan efter eget valg indsætte et hvilket som helst firma- eller diktator-navn, A/S, eller oligark-i-låget – anybody nobody – fra en hvilken som helst tidsepoke. )

     

    • marcohanuman

      Det er meget interessant, hvad du skriver.
      Og så er spørgsmålet, om direktionen i AstroSeneca er sig fuldt bevidst om dette?
      Og hvilket lag i direktionen taler vi om?

  • omar ingerslev

    … muligt svar : for alle niveauer i “verdensfirmaet”, fra øverst til nederst – altså en form for løsrevet intelligens, uden fuld bevidsthed og uden kontakt med den universelle sammenhæng = en dødskult, hvis slutprodukt er … :

    ” Den sorte Død ” ?

    “verdensfirmaet” som en form for ” …ever searching happinessmachine … ”

    … der behøver ingen “ond vilje” at være i det – men det kan heller ikke udelukkes …

    Det kan både tænde håb – og overvælde med afmægtighedsfølelse.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *