Essay,  Poema

Snoretræk med sprællemænd

Verden er i pine. Lige nu.
Det er der grunde til.
En af dem hedder SNORETRÆK.

Hvis vi, der bebor verden, ønsker noget bedre,
er der der én ting, der skal begynde at finde sted:
At vi anskaffer os en saks og klipper snorene.

Verden er en kæmpe juledekoration
af nisser, der spræller i snore
hængt i haserne på flere nisser, der spræller i snore.

Den grundlæggende misforståelse går på,
at det er en livsnødvendighed at medvirke til sprælleriet,
og at alle de snore, der trækker i os, er vores livsliner.

Det er en fundamental forloren indbildning,
at nikkedukkernes og sprællemænds-og-koners sprælagtighed
er nødvendig for vores velbefindende.

Er det ikke, som om det begynder at skinne igennem,
at det nok snarere er snoretrækkeriet og sprælleforestillingen,
der er årsag til miseren?

Politikerne spræller, når de store drenge i globalskyen trækker i snorene.
Medierne spræller, når dagens menu ankommer og lander på tallerkenen
Myndigheder spræller i deres umyndigjorte ophængthed.

Institutioner og organisationer spræller, når gasskyen taler til dem.
Papegøjer gentager, hvad papegøjer siger.
Aber aber efter, når alpha-aberne spræller i deres snoretræk.

Men hør, hvad laver ham den lille fyr i blå kedeldragt med kasket og overskæg,
der trasker rundt dernede med en saks?
Må han godt det?

Åh nej, hvad nu hvis han klipper snorene,
så kan alle dukkerne jo ikke stå på egne ben,
for det er de jo slet ikke vant til?

Nåjo, det kunne de godt alligevel,
og se der er flere mænd i blå-grønne-røde kedeldragter deroppe,
det kan da kun gå galt – på den gode måde.

Og se lige hende tøsen derovre på rulleskøjter,
er hun ikke simpelthen i færd med
at dele sakse ud til de ophængte?

En kommentar

  • omar ingerslev

    En sprællemands skæbne er ikke misundelsesværdig :

    Enten må sprællemanden hænge i sin egen lille udgave af en galge med snore, og sprælle
    formåls- og retningsløst … for at udskyde sit eget endeligt, uden egentlig at have noget at forsvare i mellemtiden

    eller

    klippe snorene og klaske sammen som fraklip i det fjerne, sammenkrøllet i afmagt og smidt i papirkurven
    – indtil den tømmes og indholdet afbrændes

    I bedste fald kan en sprællemand opnå barnets flygtige interesse for en kort stund – et øjebliks berømmelse på avispapir, måske forklædt som julenisse
    – det må derfor undre at så mange indenfor politik og medier søger en karriere som sprællemand.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.