Skyer

Jeg forundres til stadighed over deres mangfoldighed,
deres måder at filtrere lyset i uforudsigelige mønstre,
der minder om fabeldyr, fingermaling og eksploderede skumbananer,
sprøjtelakeret med rosaflamberet fløjlsovertræk.

Som den dér sensommerdag, hvor skyhøje simulationer i horisonten
fik mig til at længes efter sneklædte bjergtinder i Tajikistan,
hvis græsbegroede sider er befolket med geder, får, hyrder og fårehunde
og nysgerrigt rødkindede børn, der aldrig har hørt om pasteuriseret mælk.

Teoretikeren

– har en teori om, at andre har en teori om konspirationer, mens han selv selvfølgelig selvklart og selvindlysende ikke bebyrder sig med at uderbygge sine antagelser om, at andre har en teori med begrundelsen: den slags jo er selvindlysende!

– kalder ikke sine teorier for teorier, men har til gengæld ikke noget imod at kalde andres forundring for latterlige teorier – de spurgte sådan set bare – og teoretisk set overfuse dem med beskyldninger for teoretisk indblanding i vigtige anliggender

– mener, at alle teorier, der er søsat via officielle, autoritative mediekanaler, er den skinbarlige højhellige og ubetvivlelige sandhed, mens påviste og dokumenterede sammenhænge og forbindelser, der ikke er officielt indrømmet, er utilstedelige teorier.

DR

Det var i de årtier

– hvor usandheder blev statsfinansierede og blåstemplede iført licenspenge fra op over ørerne til ud gennem rectum

– hvor luddovne, snotdumme, kujonagtige og korrupte medarbejdere blev bosat i et uigennemsigtigt glasdomicil til skatteyderfinansieret underbudgettering

– hvor det brune udflåd fra globalfascismens slamfabrik blev sat yderligere i system og fik et nyt, fint tarmsystem at flyde i – ind forneden og ud foroven

– hvor propagandaorganet fik nye folkemord, nye overgreb mod menneskeheden og nye løgne på deres ikke-eksisterende professionelle samvittighed

– hvor samtaler blev til slamtaler, hvor demokrati blev til dummokreatur, hvor samvittighed blev til skamvittighed, hvor karakterdannelse blev til karaktermord, hvor politisk debat blev til politisk korrekthed, hvor folkeoplysning blev til mentalt folkemord, hvor verdensorientering blev til globalisme, hvor snot blev til skæg

– og hvor Danmarks Radio blev til et rødbrunt propagandaorgan.

Vis mig dit køleskab

og jeg skal sige dig, hvad du får til aftensmad. Du bliver, hvad du spiser.

Vis mig dine sym- og antipatier, og jeg skal sige dig, hvem du er i selskab med,
hvorefter jeg skal sige dig hvem du er.
Du bliver, hvad du hader.

Vis mig dit ideologiske abonnements-katalog,
og jeg skal sige dig, hvor mange folkemord, du har medvirket til.
Du uploader, hvad du downloader.

Vis mig dine hadeikoner,
og jeg skal sige dig, hvad det første er, du ser i spejlet om morgenen.
Du er, hvad du projicerer.

Vis mig dit moralske kompas, din intellektuelle hæderlighed og din civile kompetence, og jeg skal sige dig, om du er fit-for-fight i en verden af scumbags, eller om du er en af dem.

Delikatesse

Åh, hvor er den faarntarastisk den røgede mørbrad og laksefilet, de praachtfulde konfiterede andelår, den henriiivende brombærmarmelade med årgangscognac,
den årgangsvin, den lagerøl, den salttørrede skinke, de uuudsøgte saltede citroner fra Eksotistan, de rosmarin-olivenoliemarinerede hvidløg og oliven …
… som jeg har betalt kassen i dyre domme og spidsen af en jetjager for!

OK, jeg har en lille nyhed til dig – snobberøv.

Alle de snobbeembalerede, snobbemarkedsførte snobbeprodukter, som du har betalt snobbeoverpris for, som om det var en kvalitet i sig selv, er opfundet og opdyrket af fattigrøve derude i udkants-bonderøvsverden som simple produkter med det simple formål at overleve i perioden mellem høsten af den gamle afgrøde og opkomsten af den nye afgrøde.

Med andre ord: Så de ikke kreperede af sult vinteren over, hvilket er en livsdimension, som DU, michelinstjernede snobberøv med en sølvske oppe i anus ALDRIG har haft.

Klimahensyn

Jeg tænkte, det var på tide, at jeg igen hængte lidt ud her i omegnen af mælkevejen, hvor lactoseintolerans endnu ikke har indfundet sig i forekomsten af fritsvævende mælkesyrebakterier i nedfrosset tilstand og på vej i retning af en jordklode i et solsystem i en fjern fortids-fremtid, hvor højpasteurisering og homogenisering vil blive opfundet til behandling og udueliggørelse af det moderlige fluidum fra køer, der efter sigende ødelægger ikke blot jordkloden men hele solsystemet ved at stå og prutte dumt og uansvarligt.

Skal denne klage ikke føres til protokols i tre kopier påført det korrekte blåstempel fra herskere over tid og rum og avisspalter? Skal det ikke snart være forbudt at slå en skatteunddragende fis og foretage en ikke-afgiftsbelagt udånding af forbrugt lungeindhold? Jeg ser et skilt ved indgangen til Botanisk Have hvor der står: Fodring af plantevækst forbudt via udledning af CO2.

Jeg forestiller mig, at der fremover vil blive udleveret grønne plastikposer af miljøvenligt plast påmonteret et mundstykke, som man vil være forpligtet til at bære i en rygsæk beregnet på udånding, og som hver dag skal afleveres til miljøanstalten til destruktion.

Det bliver herefter også umuligt at føre samtaler mellem mennesker, for ingen kan forstå, hvad der bliver mumlet ned i posen, hvilket også unødvendiggør behovet for censur, der alligevel er CO2-krævende at udøve, siden censorerne hele tiden er nødt til at råbe HOLD KÆFT! til folk.

Jeg tænker, at det nok vil være det mest rationelle, hvis flertallet af menneskeheden og dyreriget holdt op med at trække vejret. Hvilket på den anden side vil være betænkeligt, da mængden af rådnende kadavre og den deraf følgende udledning af CO2 vil udgøre et miljøproblem. Men det vil kun være i en overgangsperiode, og her må ansvarlige politikere vælge at se det i et langtidsperspektiv.

Kategori: Poema

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *