Essay,  Historica,  Poema

Septembers himmel

September
Er der ikke noget særligt ved denne transformation
fra indiansk sommer til vinteren på trapperne?

Endnu er der kun et ganske svagt glimt
af det forestående forfald af blade og nedfaldende frugt,
og hvordan skal vi beskrive lyset?

Vi er ikke i tvivl om, hvor vi er på året, når vi går ud i dette blege lys 
med et touch af tilbageblik og nostalgi
Sensommerpragten er et varsel midt i den næstsidste stund af mildhed

En ganske svag brise i det skrå aftenlys
En forsinket harekilling er på vej gennem min atter forvoksede græsplæne
En golbane ville være alt for nemt, nu er den nødt til at hoppe

*

20 år efter

Behøver vi at repetere skrønen med 19 terrorister, der for 20 år siden lige havde erhvervet sig et certifikat til et etmotores Cesna-fly og nu bevæbnet med hobbyknive hijackede to Boing 747’ere og fløj dem med elitepilots præcision ind i et par højhuse, der med milimetertynd præcision i frit fald lagde sig ned i deres eget fodspor selvsamme dag, hvor hele det amerikanske luftvåben ganske tilfældigt var på øvelse et andet sted?

Behøver vi at tilføje, at det samme var planen for Sears Tower i Chicago, hvor der helt lovligt! som under Twin Towers befandt sig en mini-nuke i kælderetagen, der skulle bruges i tilfælde af en nedrivning disse superstærke stål-og-betonkonstruktioner?

Behøver vi at gentage godnathistorien om et tredje fly, der aldrig er optaget på video – bortset fra et missil – som crashede lige ind i selvsamme fløj i Pentagon, hvor dokumentationen for de 2.3 trilliarder dollar i Pentagons budget, som daværende forsvarsminister Rumsfeld tilfældigvis dagen forinden havde meddelt var pist-fosvundet i den blå luft?

Behøver vi at undre os endnu-endnu engang over, at et angreb på verdens sikreste luftrum kunne gennemtrænges under ledelse af en pjaltet mullah med en laptop et sted i en støvet hule i Afghanistan, der døde tre måneder senere på et hospital i Dubai af en nyresygdom og senere på mirakuløs vis døde 7-8 gange senest ved en swat-team-operation i 2015 i Pakistans hovedstad – af alle steder – udført af et SEAL-team, der helt tilfældigvis alle omkom bagefter i en helikopter, hvorefter man efter islamisk skik () dumpede liget af mullahen i havet? Det giver god mening alt sammen.

Behøver vi at genfortælle historien om de manglende masseødelæggelsesvåben, der var årsagen til USA’s invasion af Irak og senere seks andre lande i Nordafrika, Mellemøsten og Centralasien ifølge general Wesley Clark’s beretning om, hvad føromtalte Rumsfeld havde fortalt ham – og hvordan den britiske og danske premierminister og statsminister som glade sangskoledrenge sang med på sangen og sidstnævnte fik en fin NATO lakkasket som belønning for veludført dåd?

Behøver vi atter at lovprise den tårepersende humanitære indsats, som vi her i Lilleputland har være med til at yde i De Gyldne Bjerge i Afghanistan, så Opiumshøsten kunne finde sin sikre vej til Heroin-fabrikkerne og på velbevogtet vis kunne finde vej til Vesten, så det stakkeĺs underbetalte CIA-agentur kunne få finansieret alle deres sorte operationer?

Behøver vi at gætte på, hvorvidt har de deroppe i the dark cloud tænkt sig at fejre årsdagen, 20-års-jubilæet? Som landet og luften ligger for tiden, kan de umuligt have tænkt sig at forbigå den festlige lejlighed. Om de slipper afsted med ‘noget’ er så spørgsmålet, for der er andre, der holder øje med dem. Der er forlydender om forskelligt, et atomart angreb et sted ved vestkysten i USA for eksempel. Det blev efter forlydender forhindret, for sprænghovederne blev opdaget og beslaglagt i Boulder, Colerado.

Vi har levet 20 år i skyggen af 9/11. Frygt for terror er blevet det nye syge unormalt normale.
Det er på tide at restaurere den normale normalitet.

*

September
og himlen er så blå så blå, uanset om de har valgt i sidste øjeblik
at overmale den med hvide striber

Det står i sangen, og vi vil synge den
og lade hånt om diverse stribe-grafitti og nedfalds-kemikalier,
for sangen er vort umistelige arvegods og uerstattelige livsstykke

Lad os gå ud, min ven
og plukke det sprængladte Discovery-æble og den sødmespækkede sveskeblomme
og lade alle surrøvene bemale himlen med sod og støv

Kun god frugt kan komme af et sundt træ
Kun et sundt træ kan bære sund frugt
Frøet, der falder i jorden, kender allerede sit udkomme

Septembers himmel er så blå
også i 2021 over Åkirkeby, Bornholm

*

Verden er fuld af okkuperede ord. For tiden.

Tilfangetagne ord, hijacke’ede ord, armvredne ord
fodlænkede ord, mundbundne ord, vaccinerede ord
næsestukne ord, armstukne ord, bestukne ord
perverterede ord, bagvendte ord, nysproglige ord
indpakkede ord, opreklamerede ord, korrekte ord
finansialiserede ord, dogmatiserede ord, militariserede ord
regerings-ord, ideologi-ord, videnskapist-ord
spinn-ord, fake-ord, terror-ord
censurerede ord, aflyste ord, bandlyste skyggeord
krænkende ord (buhuu), non-pc-ord (fy), mikroaggressive ord (skam dig)
magt-ord, management-ord, meningsdanner-ord

Det er på tide med Ordenes Befrielsesfront
Slip ordene løs i hovedet på verbal-voldtagerneSpeak up against the new-speakers
Et ord er et ord, sagde de gamle
Lad os tage dem på ordet
Lad os servere en ordret for dem

*

Men september alligevel … ikke?
Altså jeg mener, høsten af årets frugt og opdræt,
som de gamle fejrede med en fest, fordi det var fortjent

Som en tak for gaver vel vidende
at taknemlighed er forudsætnig for,
at det med naturens velvilje vil ske igen – og igen

September fortjener for sin part
ikke at være en måned for forhånelse
men en måned for forherligelse

Vi ved, at den kommer – vinteren
Vi ved, at denne verdens selvunævnte herskere ønsker en fimbulvinter
Men hvorfor ved vi ikke, at vi til enhver tid
har beføjelser og civil magt til at bede dem
venligt men bestemt om at gå ad helvede til?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *