Selvforsyning

Hvis Mad på bordet er vigtigt, så er vejen fra jord til bord ligeså vigtigt. Som landet ligger lige nu, har vi ikke fuld tilgang til den proces, da den er lagt i hænderne – og lommerne £$€ ! – på mere eller mindre troværdige producenter, opkøbere, distributører/grossister og sælgere, hvoraf de store spillere hører til i den decideret skumle afdeling.

Læg dertil, at Staten udnytter situationen ved at beskatte varerne i samtlige led. Det er medvirkende til, at vi betaler gennemsnitligt 83% i skat i Danmark, når alle Statens kreative beskatninger er lagt sammen. Staten ser det som sin opgave at gøre livet besværligt for de små producenter og landmænd. For at overleve i den store maskine er disse pisket til at have en stor volumen, ellers bliver de kvalt i kontrol, beskatning, bureaukrati, hvilket ALTID favoriserer storproducenterne – sjovt nok, ikke! Den lille producent har ingen lobbyorganisation og er ikke en del af landbrugs- eller EU-mafiaen og dens blæksprutte-netværk. Staten har i et halv århundrede været underdanig overfor disses interesseorganisationer, og et helt parti i folketinget har set det som sit hovedformål at give dem alt, hvad de forlangte og ikke sætte dem besværlige miljøkrav i vejen.
Dette er kvælning via intention.

Denne mands parti har i et halvt århundrede set det som deres fornemste opgave at servicere landbrugs-mafiaen.

Nej-nej, siger Staten, for det gør Staten altid, det er skam for jeres eget bedste! Eller også siger den, og det siger den altid: for det kan folk jo ikke selv finde ud af, den slags kan vi ikke overlade til gud og hvermand. Nannystaten, Far-og-Mor, det store forældremonster, som Staten er vokset til, er simpelthen nødt til at være indover ALT, hvad der vedrører det menneskelige liv. Som Steen i Steen & Stoffer råber efter sin mor: OMSORGSIMPERIALIST! På det punkt svinger det eller (politisk korrekte) kønsneutrale forældremonster til den feminine side, for den er ligesom en overbekymret og undertrykkende mor, der hele tiden går ud fra, at børnene ikke kan klare noget selv – hvilket de selvfølgelig så ikke kan – og at ALT vil gå galt – og pas nu på, og se, der var du lige ved at tabe glasset igen, og-og … så derfor må der være restriktioner og kontrol med ALT, ligesom de BUPL- og forsikringsgodkendte legepladser, hvor jorden er erstattet af blødt gummi, så børnene ikke kan falde og slå sig. Og dermed aldrig lærer noget, så de kan forblive Statens dumme børn – forever!

Allerede her er nævnt rigeligt med grunde til at blive helt eller delvist selvforsynende.

  • Statens uproportionelle fortjeneste

  • Statens skævvredne krav til små i forhold til store producenter – de danske godsejere ejer i dag 80% af dansk landbrugsjord!

  • Statens svigt i forhold til at forhindre forgiftning af fødevarerne

  • Statens ikke-indrømmede men særdeles virkelige agenda om at forhindre folk i selvstændighed, vidende kunnen, initiativ, voksenhed og civil kompetence

  • Statens mulighed for i ekstreme situationer at forhindre folk i at have adgang til vand og fødevarer – science fiction? overhovedet ikke!

Emnet er stort, for det handler om en af grundpillerne i den menneskelige liv. Lad os derfor bare starte et sted. Lad os først punktere myten om, at det er en naturlov og en nødvendighed at have en stor mark med monokultur, som udpiner jorden i en grad, så der konstant er nødt til at tilføjes kemisk kunstgødning. Det er vi NETOP på grund af det monokulturelle, der ikke er bæredygtigt. Det tager fra jorden uden at give noget tilbage. Det gør derimod en multikultur, hvor mange planteformer supplerer og beskytter hinanden. Læg dertil sameksistens med dyr, der konstant beriger jorden og yder naturpleje ved selektivt at æde det, der hæmmer væksten. Den er skidesmart, den natur, når den bare får lov.

Næste myte er, at man er nødt til at bruge en masse kemi og mekanik for at holde det uspiselige skidt nede og få det spiselige skidt til at gro. Når man bruger stråforkortere, går det ud over planterne, så de bliver syge, hvorfor man er nødt til at bruge pesticider, for de er fulde af svamp. Det siver så langsomt ned i grundvandet og ender i dyr og mennesker, og så bliver VI syge. For at planterne kan overleve pesticiderne har man udviklet gen-modificerede afgrøder, der samarbejder med giften. Monsanto, nu Bayer, har udviklet deres GMO bla af den grund.

Og hvad siger de dumme politikere så, der har vidst det i et halvt århundrede – hvis eller de havde løftet blikket fra deres karriere et minut og lyttet til andre end deres lobbyister, for dette har været et kendt faktum siden 60-70’erne? Så siger de: Hovsa, den havde vi sørenskisme ikke set komme, NU MÅ VI HELLERE LAVE EN UNDERSØGELSE, SÅ VI KAN FÅ PROBLEMET KLARLAGT! Så fik de lissom dækket deres røv, og når denne undersøgelse så kommer frem, er den allerede tandløs, eller også bliver den smidt ned i skuffen. Det er for længst bevist, at RoundUp fremkalder kræft, det er indiskutabelt! Men hvilket schludder hører man så, når DR har en såkaldt ‘ekspert’ eller den skulle-man-mene ansvarlige minister i studiet? Mnjææ, nu overvejer vi at lovgive om brugen af RoundUp I FOLKS PRIVATE HAVER, for der er jo ingen grund til at udsætte dem for giften her. WHAT!!? Ikke et ord om landbrugsindustriens brug af tonsvis af gift, der alt sammen ender i grundvandet og i de fødevarer, der ikke mellemlander i folks haver men går direkte ind i deres kroppe efter mellemlanding på en tallerken! Så forstår vi, hvorfor vi er endt, hvor vi er, for sådan har impotente, korrupte, dovne og feje politikere ageret i en menneskealder.

Hvis denne mand eller lignende typer nægter at blive kaldt dum, så ved han altså udmærket, hvad han har gang i, og så er han korrupt.

 

GMO

Planter, der lever i naturlig symbiose i en diversitetskultur har ikke brug for kemi og genmodificering, det er DET SIDSTE, de har brug for. Det har russerne indset, for de har bandlyst GMO og er nu den førende nationale producent og eksportør af økologiske grøntsager i Verden. Et udsagn, som jeg nu står til 12 år fængsel for at fremføre, da det ifølge den nyligt vedtagne PÅVIRKNINGSLOV er strafbart at udtale sig i positive vendinger om Rusland og russere, hvilket de i lovparagraffen kalder for ‘en fremmed stat’. Derfor fortsætter jeg ufortrødent med emnet, for der er en historisk og kulturel grund til, at russerne har været i stand til det.

Der er en grund til, at det ikke lykkedes Sovjetstaten at smadre den, om man så må sige: rodfæstede russiske agrarkultur, selvom de gjorde, hvad de kunne ved at myrde løs på bønder og stjæle ALT fra dem. Den grund var dachaerne. Selv under kommunismen producerede disse myriader af små private havebrug/mikrolandbrug, der lå i en rand omkring Moskva og de større byer, alle de grøntsager og smådyr, der skulle til for at forsyne byen. Det giver fuldstændig mening, for afstanden var den mindst mulige, de lokale forsynede sig selv, og deres overskud gik til markedet. Det er et ældgammelt system, som det ikke lykkedes for selv marxisterne, hvis erklærede formål var at udslette bondestanden for at skabe den revolutionære arbejderklasse, der skulle være deres revolutionære samfundsnedbrydende redskab. I dag er systemet og traditionen intakt, og de små dachaer forsyner stadigvæk byen med fødevarer.


De færreste er klar over, at det neo-nazistiske statskup i Ukraine, Ruslands og Europas brødkurv, den rigeste landbrugsjord i Eurasien (det europæisk-asiatiske kontinuum), bla. handlede om at skaffe adgang for GMO-firmaerne, så de kunne forurene og udbytte den ukrainske landbrugskultur. Operationen var det 21. århundredes Holodomor, Stalins ukrainske folkemord, for en overordnet agenda i GMO-konceptet er slaveri. GMO er det absolut modsatte af frihed og bæredygtighed, for et GMO-frø er sterilt, og det kan ikke genplantes og genskabe en ny årgang af sig selv. Det er DØDT!

RoundUp er i virkeligheden en industriel udgave af Agent Orange, der var et masseødelæggelsesvåben i Vietnamkrigen, og Monsanto er i virkeligheden I.G. Farben, den nazistiske megakorporation. Hvilket medfører konklusionen, at vi som civile befinder os i en verdenskrig, hvor vi som civile i alle lande er under angreb fra en international fjende.

Monsanto udøver en opiumskrig mod landbrugskulturen, for deres giftstof – GMO + pesticider/RoundUp – er både dødeligt og afhængighedsskabende. En bonde, der først har købt x-antal sække GMO-såsæd, kan ikke gemme en portion af det til næste år og dermed være selvforsynende, for han er nu en slave på samme måde som et kinesisk opiumsvrag, der i 1850 havde smagt på briternes masseødelæggelsesvåben. 10.000’er af indiske landmænd begik selvmord, da det gik op for dem, at de nu var slaver for livet, da de købte den første sæk GMO-korn, og at de var nødt til at gøre det samme hvert eneste år. Skidesmart, tænkte GMO-firmaerne, der havde udtænkt afhængighedsproduktet. Hvad de bare ikke havde gennemtænkt var, at folk opdagede det efter et stykke tid og vendte sig imod det.

Selvforsyning drejer sig netop om menneskers ret til at følge naturens lov om reproduktion og bæredygtighed. At nægte folk denne ret ved at slavebinde dem med død såsæd og gift, der ødelægger grundvandet og den animalske og menneskelige biologi, er ensbetydende med: FOLKEMORD!

Kløften mellem Staten og dens borgere bliver større og større for tiden, hvilket skyldes, at Staten er ved at blive helt opslugt af virksomhedsinteresser og multinationale, globalistiske kartellers og finansenheders inflydelse på regering, politikere og medier. Selvforsyning er derfor altafgørende. Når det ovenfor antydes, at Staten kunne tænkes en dag at blokere for folks adgang til vand og fødevarer, så er det ramme alvor. Det kan ydermere tænkes, at Staten vil forhindre folk i at være selvforsynende ved også at gøre det til et beskatnings-bytte eller ved simpelthen at forbyde egen avl af fødevarer, for det ødelægger Statens = de megavirksomheder, der har opkøbt og korrumperet Statens for at sikre deres monopol med Statens som deres politimand. Selv bliver de aldrig pålagt krav, og det betaler heller ikke skat til Staten Eller ved, hvilket rent faktisk sker lige nu, at pålægge et familie-mikrolandbrug så store krav til installationer, sikkerhed, faciliteter og kontrol, at de må opgive det.

 

Øhh …

Men indtil det sker, så er selvforsyning både muligt og nødvendigt. Her løber vi selvfølgelig ind i et stort problem, og det er, at folk har glemt, hvordan de bærer sig ad. Indvandringen til byerne i industrialismens tidsalder har skabt en glemsel og et videnstab i forhold til selvforsyning. Før var det hver mands viden og kompetence, men i en millionby som København i dag, vil det være under 5% – er mit gæt – der vil vide, hvordan man bærer sig ad.

Javist, byhaver – urban gardening – er i allerhøjeste grad muligt. Det er bare utænkeligt i størstedelen af både de originale brokvarterer og i særdeleshed de massive nybyggerier på grund af mangel på sollyslys. Det vil kunne lade sig gøre i den arkitektoniske stil, som danskerne i princippet var rigtig gode til: tæt-lav. Men danskerne = københavnske borgmestre som Kramer-Mikkelsen gav efter overfor spekulanternes ‘gode tilbud’ og nye tæt-høje bydele med rivende vækst = stor spekulantværdi, og i disse boligspekulantiske monsterkvarterer af 7-etages tætliggende ejendomme, er det simpelthen ikke muligt. I arealerne mellem bygninger er der ikke plads nok, og der er ikke mulighed for at indhegne og beskytte. På tagene, hvor det i princippet er muligt at dyrke grøntsager, er der så meget dansk vestenvind, at de ville blæse ad H til.
Læs: De dødes by

Nye teknologier gør det muligt at dyrke planter uden sollys. Pladsproblemer kan løses ved at dyrke i højden som hængende haver. Meget kan lade sig gøre, men lige nu er den slags for eksperimenterende nørder, og det vil tage generationer, før teknologierne er sevet ned og er blevet folkeeje. Og måske vil det aldrig ske, hvis Staten griber ind og forbyder det, men jeg vil stærkt advokere for, at vi er nødt til at starte disse projekter for at EJE KULTUREN, før det er for sent. Og husk i øvrigt, hvad kultur betyder: DET DER GROR. At det også hænger ved ordet KULT skyldes, at de oprindelige kulte før religionerne ankom, var frugtbarhedskulte.

Fælles havebrug – en case story

I skrivende stund er det fredag aften. Når jeg står op lørdag morgen, ved jeg, hvad jeg skal afsætte nogle timer til: at forberede jorden til såning i dette forår på et stykke jord, som en af mine naboer har stillet til rådighed for dyrkning. Vi taler om mulighed for at dyrke op til 8.000 m2. Foreløbig er vi 15 husstande, der har slået os sammen om landsbyprojektet FællesGrønt, der nu har kørt i tre år. Sidste sommer var usædvanlig pga tørken, så en del afgrøder gik tabt. De, der overlevede, står dog stadigvæk til langt op i det tidlige forår: grønkål, palmekål, porrer, rosenkål, brocoli. Og frugttræerne eksploderede, for de elsker varme og sol, og deres rødder skal nok hive vand op fra jorden. Hmm… tænker man, har naturen en form for intelligens, hvor tørkeår tillader en eksplosion af frugt som kompensation?

Der er lige flyttet en masse persille fra et sted til et andet. Der er bygget kompostkasser, der er hegn omkring mod de vilde dyr, der er vandtanke, der er snore og skilte. Der er kasser med haveredskaber, der er anskaffet fire slags harver, og der er en aftale med naboen om at låne hans gamle men velfungerende traktor, Massey Ferguson 135, 60 hk mod at forære ham et nyt bagdæk. Der er en klar plan for området, og der sås og plantes efter en såkaldender, hvilket vil sige efter steinerske-biodynamiske principper. Der er gødet med hestemøg, og der er lagt en vandledning med pumpe til nærmeste vådområde.

Kommende udvidelser er en stor jordkælder, der kan opbevare høsten vinteren over. Frugttræer og -buske, der kan skærme for vind. Selv har jeg et biodome-projekt, hvor alle slags gevækster kan dyrkes hele året rundt – noget, der ikke er muligt på friland i et tempereret land som Danmark. Jeg har både konstruktionstegninger og principperne bag. En biodome, der kan understøtte en storfamilie, vil koste mellem 10-15.000 at bygge, og i forbindelse med et frilandsbrug, hvor den skal supplere, vil den nemt kunne betjene 15 husstande med selv ‘eksotiske’ urter som basilikum, chili, avokadoer, m.m.

Projektet er udover selvforsyning et lærings eller rettere. et genlæringsprojekt. Det er genkomst af viden, der gået tabt i urbaniseringen og industrialisering. Deltagerne i projektet er ikke superdrevne privatgartnere eller -landmænd, så vi starter et stykke over bunden men bestemt ikke i toppen. Målet i de kommende år er fuldstændig selvforsyning, og der er ingen grund til at tro, at det ikke vil lykkedes.

 

Folk i byerne

Hvad forhindrer den danske befolkning i at starte den slags initiativer overalt?
Svaret er
urbanisering.

Folk i byerne er blevet isoleret. De er bange for hinanden, de putter sig, de skyr hinanden. Eller også er de fucking afstumpet ligeglade med hinanden. Sociopatisk non-empati er kommet ansnigende og er blevet normen for the normies – i byerne.

Folk i byerne har så travlt med at tjene penge til at betale de ubetalelige huslejer, man betaler i byerne, så den tid, de kunne have brugt på selvforsyning, går til at transportere sig til arbejde, knokle sig fordærvet, og skynde sig hjem og lukke døren.

Folk i byerne er vant til, at de kan gå lige ned på hjørne og købe det hele. De har vænnet sig til at betale det, det koster uden at tænke over, hvad produktionsprisen egentlig er.

Folk i byerne har glemt, hvad det vil sige at producere fødevarer. Deres børn har aldrig set mælk komme ud af en ko, æg komme ud af en høne eller kål komme op af jorden. Og add, moar jeg kan ikke li’ kål! Og ægget er stærkt gult indeni, for hønen har spist frisk græsk, og add moar, det er helt gult.

Folk i byerne har spist for meget junkfood, så de ved ikke, hvordan en kartoffel, der lige er gravet op af jorden, smager. Og add, moar, jeg vil hellere på McDonalds og have pomfritter lavet på kartoffelpulver. De har aldrig plukket et æble lige fra træet og mærket saften løbe ned af kinderne.

Folk i byerne foretrækker tilsyneladende eksotiske grøntsager og frugter, der er fløjet hele vejen rundt om Jorden. De vil have bestrålede peberfrugter fra Holland, sprøjtede tomater fra Spanien, jordbær fra Italien udenfor dansk sæson, der smager af vand. De vil have Golden Delicious-æbler fra New Zealand, der smager som tungen ud af vinduet, selvom Danmark har – eller skulle man sige havde verdens bedste æbler fulde af smag. De vil have avokadoer fra Israel og pesticidbefængte vindruer fra Nordafrika. Og hvorfor vil det det? Fordi det er billigt, og fordi de danske produkter er frasorteret, forsvundet, fravalgt eller udkonkurreret. Add moar, jeg kan ikke li’ æbler med tyk skal og grimme pletter på.

Folk i byerne elsker fisk, der er rovfisket i det indiske ocean eller fisk og kæmperejer dyrket i dambrug med affaldsvand fra en kemisk forurenet risproduktion i Østasien. De vil have hormonpumpet oksekød fra USA og syg penicillinpumpet GMO-laks fra Norge. Danske sild må ikke sælges til danskerne pga et falsk og forældet udsagn om ikke-bæredygtighed, så de køber de store norske. Add moar, jeg kan ikke li’ fisk!

Folk i byerne har fjernet sig så meget fra naturen og landskabet, at de ikke længere ved, hvad det er. De ved ikke, at deres forfædre er vokset op af dette landskab og denne jord, at de passede på det, dyrkede det og respekterede det. De vil have natur i indhegnede reservater i parker og sjove dyr i bure i zoologiske haver. De vil have afrettede og nuttede kæledyr, hunderacer, der aldrig ville overleve i naturen og indendørskatte, der ikke gør en kat fortræd. Add moar, Miver har skidt på guldtæppet igen!

Folk i byerne hænger ikke ud i naturen men i kunstige exteriører med arkitekttegnede havnefronter, gadebilleder af stål, aluminium, glas og beton badet 24/7/365 i gadelys som i et forhørslokale – tilstå-tilstå eller vi torturerer dig! De hænger ud i interiører med syg belysning, pseudomusikalsk designerstøj i højttalerne + skrattende pigebørn forklædt som kvindfolk og braldrende drengebørn forklædt som mandfolk med café-latte-maskiner hvæsende i baggrunden.

Folk i byerne vil ha’ lir, MASSER af lir! De ved ikke, hvad fuglesang er, undtagen når de om sommeren bliver pisse-irriterede over, at den skide-fucking-lorte solsort larmer udenfor vinduet klokken 04:18, hvor de er kommet stangstive hjem fra værtshus med præ-tømmermænd. De vil have værtshuse, caféer, diskoteker, barer, restauranter, skrattende menneskelyd og designerstøj fra højttalerne.

Folk i byerne ved på en måde godt, at de har smidt traditionen ud, ikke har tjek på, hvad de putter i munden og ikke ved, hvor det hele kommer fra. Så nu over-kompenserer de med NOMA-ny-nordisk disigner-tilbage-til-rødderne, palæo-punk, hipster-street-cuisine og jeg-ska-gi-dig.

Kødbyen i Kbh., det seneste hang-out-sted for hipsterne, der er villige til at betale i dyre domme for mad, de kunne have produceret selv.

Folk i byerne går helt frivilligt ind på en fancy wannabe-restaurant og lader sig bilde ind, at de får ægte etnisk som-at-være-der-selv original traktement … eller nok snarere misforstået eller udvandet-tilpasset pseudo-etisk gastro-intestinalt peristaltisk tilførsel – det betyder, at det ryger gennem dit tarmsystem. Charming.

Drop snobberiet og prøv en old-school grøntkålssuppe med bacontern, porrer, hvidløg, salt og peber. Jeg koger på den i baggrunden, og jeg har lige høstet porrer og grøntkål 6. april i FællesGrønt, hvilket vil sige sejlivede overlevende grøntsager fra sidste år. Jeg har dumpet en enkelt ikke-ny-nordisk chilli i suppen.

Suppen bliver fantastisk.
Hvis du er vegetar, så drop flæsket, den bliver stadig fantastisk.

Kategori: EconomicaPolitica

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *