Poema

Sange fra underetagen – 5. sang

Hvad siger du mere, min ven? Verden er blevet underlig tavs.
Eller rettere, larmen har fortonet sig til det fjerne, et akustisk reverb.
Der er nogen, der har skruet ned for højttalerne, forstærkerdelen er jammet,
vi skulle da nødigt blive forstyrret af lyden af vrede, råbende stemmer
af millionernes mylder manifesterende mishag mod magtens misbrug.

Jeg forstår, hvad du tænker, eller rettere: jeg tror, jeg forstår det.
Vil millionernes mylder finde et fælles fodfæste,
eller vil DE og dermed VI endnu engang lade os sønderbombe i splittelse?

Jeg føler med dig, min ven, hvis dette overhovedet er muligt.

De siger, at der findes en følelsernes intelligens.
Jeg siger, hvad skal vi med al den udspekulerede intelligens, 
hvis højintelligente psykopater styrer verden?

Jeg hører banken på vandrørene, der slipper lyde op fra kælderetagen.
De fortabte sjæle råber op til os gennem historiens nedløbsrør:
Så hold dog for høvlan op med at begå de samme fejltagelser, 
der sendte os ad Helvede, ad Limbo og Skærsild til,
den store parkeringsplads for forførte sjæle på rehabiliteringsophold!

Bank-bank, mens jeg sidder og skriver dette, banker det på min dør.
To venlige mænd fra det lille lokale vandværk vil gerne aflæse mit vand.
Jeg har ikke selv aflæst mit vand pga personbeskyttelse, sorry for that.
Den ældre af de to mænd er udstyret med to træben – altså seriøst!
Jeg siger: Det er godt gået. Han svarer: Jeg øver mig hver dag.
Jeg siger: Hvornår mistede du dine ben? Han svarer: for seks år siden.
Forestil dig at få savet begge ben af og få indsat et par stoleben i stedet.

Jeg hører på vandværket og vandrørene, at de har tænkt sig at skrue ned for vandet.
De har tænkt sig at skabe en kunstig krise af mangel på vand og mad.
Vores oplevelse af afsavn er deres installation af kom-til-far-og-mor.
Der ligger lige nu skibe udfor havnene i Europa fulde af last, der ikke bliver aflastet.
Nogen har givet havnekontoret i Rotterdam besked på, at de ikke må aflaste.
Tilstanden af mangel er tænkt som forlængelse af den operationelle nedlukning.
Min ven, hvis jeg var dig, så ville jeg sørge for,
at dit lager er fyldt op, for det kan lige pludselig blive meget grimt
som en by i Koldkrigens Østblok med køer og tomme hylder.

____________________________________

Først udgivet på: UNDERETAGEN.DK

3 Comments

  • omar ingerslev

    Vildt. Det virker surrealistisk hvad du skriver – men det stopper ikke dér
    ( gid det ellers gjorde – ikke sagt for at begrænse den store kunst i sin grænseløshed, men fordi … )
    det er virkeligheden lige rundt om det næste skarpe hjørne …
    Mon ikke de fleste vil nægte at tro det,
    en fornægtelse, der kan blive fatal,

    det er farligt ikke at tage højde for alt i disse tider …

    Jeg mangler ord …
    – og det er fint, og gør intet –
    for det er nu der skal gøres, handles ..

  • omar ingerslev

    Der ligger lige nu skibe udfor havnene i Europa fulde af last, der ikke bliver aflastet.
    Nogen har givet havnekontoret i Rotterdam besked på, at de ikke må aflaste.
    Tilstanden af mangel er tænkt som forlængelse af den operationelle nedlukning.
    Min ven, hvis jeg var dig, så ville jeg sørge for,
    at dit lager er fyldt op, for det kan lige pludselig blive meget grimt
    som en by i Koldkrigens Østblok med køer og tomme hylder.

    Det er i fuld gang :

    https://www.globalresearch.ca/major-storable-food-supplier-augason-farms-ceases-operations-90-days-citing-collapsing-supply-chain/5758150

  • omar ingerslev

    En lille godnat-gyser :

    Alle var millionærer, i det mindste i egen indbildning. De var overbeviste om at de kunne købe “hele verden”. Men mad havde de intet af.
    Det var den vinter hvor alt svigtede, og hvor folk døde som fluer, af alle mulige grunde. Kraftværkerne måtte fyre med de overskydende døde, som ikke blev brugt til produktionen af kunstige bøffer. Folk der havde hamstret mad blev overfaldet og myrdet, tilberedt og ædt – med mindre de var istand til at forsvare sig mod bevæbnede bander.
    Den vinter kom varmen og føden fra de døde, helt konkret. Det var industrialiseringens svar på kannibalisme. Helvedet var tomt, for alle djævle var fløjet ud for at jage og plage menneskene. I kirkestatens centrum satte satan sig i den tomme stol – længe ventet. Tidens credo : ” To eat, or be eaten “. Folk rejste sig i fortvivlelse og krævede … en stærk leder – eller de ville tage ansvaret selv – det blev snart borgerkrig i den romantiserede “globale landsby”, som så mange havde tiljublet blot få år forinden.

    Vi lader billedet stå et øjeblik. Godnat og sov godt. TV-prøvebillede og hvid støj. Power Cut.

    ( DR-TV, anno 1980 )

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *