Poema

Sange fra underetagen – 4. sang

Lad mig tage en tid til at eftertænksomhed sammen med dig, hvis du har lyst.
Lad det også være sagt med frygt for at være indbildsk.
Hvilket betyder at bilde sig selv ind i værste fald og at forestille sig i bedste fald.
Og hvad er så forskellen, kunne vi med rette spørge?
Er det så ikke noget med intentionen bag forestillingen,
som de fine kalder for visualisering, og de gamle kaldte for billedgørelse?
Skal der ikke finde en forestilling sted, før der kan finde en virkeliggørelse sted?

Hvis det er rigtigt, at billedgørelse er forudsætningen for virkeliggørelse,
så er det muligvis ikke helt uvæsentligt, hvad vi forestiller os.
Det er muligvis også grunden til, at der findes typer derude,
der er vældig optagede af at bilde os ind, at billedliggøre for os, at løbet er kørt,
at vi er fordømte og forlorne, at vi har fejlet i uafvendelig grad,
at vi ikke er værdige, at vi ikke er fuldbyrdede, da fuldbyrdelse er uopnåelig,
og at vi fortabte syndere er nødt til at acceptere, at det hele går ad Sortistan til.

Hvad ville der muligvis ske – og jeg siger muligvis, for det er mulighedernes felt –
at vi forestillede og noget helt andet?
Dette andet er ikke nødvendigvis det modsatte af,
hvad alle sortekunstnerne og deres sortseende sortebringere har solgt i deres butikker.
Vi kan godt lægge afstand til sortemageriet uden at være dets omvendte ekkokammer,
også selvom det sjældent slår fejl, at deres rådne butiksvarer er netop, 
hvad vi mindst af alt har brug for at leve et fuldbyrdet liv.

De sortsælgende repræsenterer det omvendte univers.
Derfor behøver vi ikke at være omvendingen af omvendingen,
for det er, som man sagde engang: at gå over åen efter vand.
Vi kan simpelthen springe det over og forestille os, hvad vi har brug for,
og hvad vi ønsker for os selv og vore efterkommere uden at stå på hovedet.

Vi kunne forestille os det, som vi drømmer om i en verden af muligheder.
De siger, at det er umuligt, men da vi begyndte at udfordre deres påstand,
rettede de det til, at det muligvis ikke var umuligt … men så var det ulovligt!
Det var aflyst, udsat på ubestemt tid, arkiveret lodret,
det var strafbart, idømt ukorrekthed, sendt i stuearrest og eksil.

Sortehandlernes negationsunivers består i fornægtelse-knægtelse af selve Livet.
Men Universet accepterer ikke negationer. Anti-manifestation er ikke-eksisterende.
Dette er – muligvis – hemmeligheden ved det poppet-udvandede begreb,
der er solgt under navnet positiv tænkning i en business-egnet pseudo-neo version,
en coach-medarbejderudviklings-fähig version af en førhen eksotisk buddhistisk praksis.

Omsat til vores kultur, vil det svare til, at vi i vores barnetroiske aftenbøn sagde:
Kære Gud, vil du ikke sørge for, at jeg ikke falder ned af trappen i løbet af ugen.
Og hvad sker der så fredag aften kl. 19:37:17? kaplonk! så ligger du der.

Hvad skete der lige der? Universets velvilje springer simpelthen ‘ikke’ over.
Alt, hvad der starter med u-, non-, anti-, dis- og ikke- samt () og “” forsvinder i posten,
og i den store kosmiske Google-translate bliver det til dit uønske – om vi så må sige.

Så vi prøver igen – Kære Gud, vær forsynet for min fod, så den står fast på sin vej,
så alle stenene på vejen minder mig om den vej, de ligger på,
og så alle trin på trappen bliver mit stå- og gåsted i mit hus og på min grund. 

Amen = Og tak for, at det allerede er sket.

Mnjææ – hører jeg negationen i foyeren mumle – hvordan kan det allerede være sket, før det er sket?

Se, det er den næste hemmelighed. For tiden er fra evighed og til evighed.

__________________________________

først udgivet på: UNDERETAGEN.DK

One Comment

  • omar ingerslev

    Vigtige sange – jordsange og himmelsange – elegier og hymner – tak for dem !

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *